Forside » Børn & unge » Børn af unge forældre » Baggrundsviden om unge mødre i udsatte positioner

Baggrundsviden om unge mødre i udsatte positioner

Unge mødre er sammenlignet med kvinder, der har højere alder ved fødselstidspunkt bl.a. kendetegnet ved, at de i mindre grad får en kompetencegivende uddannelse, og at de i højere grad modtager offentlige ydelser.

og | Socialstyrelsen

En række sociale og økonomiske forhold karakteriserer kvinder, der bliver mødre som helt unge (Jacobsen, 2010).

Unge mødres sociale og økonomiske forhold

Rasmus H. Jacobsen fra Centre for Economic and Business Research (CEBR) på Copenhagen Business School har udarbejdet rapporten ’Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre’ (2010) for Mødrehjælpen. Rapporten er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik vedrørende mødre i alderen 26-55 år

i 2007 (Jacobsen, 2010). Formålet med rapporten er at belyse, hvordan mødre klarer sig på arbejdsmarkedet med særlig henblik på at belyse helt unge mødres og unge mødres karakteristika og muligheder i samfundet, herunder deres sociale og økonomiske forhold (Jacobsen, 2010).

Rapporten opdeler mødrene i 4 grupper:

  • Kvinder, der er blevet mødre første gang, da de var mellem 16 og 21 år gamle. Denne gruppe betegnes som ”helt unge mødre”. Denne gruppe opdeles yderligere i to undergrupper: Mødre, der 3 år efter barnets fødsel ikke bor sammen med barnets far. Gruppen betegnes som ”udsatte”.
  • Mødre, der 3 år efter barnets fødsel bor sammen med barnets far, betegnes som ”andre helt unge mødre”.
  • Hertil er der gruppen af kvinder, der blev mødre første gang, da de var mellem 22 og 25 år. Denne gruppe betegnes som ”unge mødre”.
  • Til sidst er det gruppen af kvinder, der er blevet mødre for første gang som 26-årig eller ældre, denne gruppe betegnes som ”ældre mødre” (Jacobsen, 2010).  

Beskæftigelse og uddannelse

Rapporten belyser at helt unge mødre, dvs. kvinder som blev mødre første gang som 16-21 årige, og som boede med eller uden barnets far 3 år efter fødslen, har den laveste beskæftigelsesfrekvens af mødrene i analysen. Analysen viser, at kun halvdelen af de kvinder der blev mødre for første gang som 16-21 årige, har gennemført en kompetencegivende uddannelse. Til sammenligning gjorde dette sig gældende for henholdsvis ca. 70 pct. af de kvinder, der blev mødre som 22-25 årige, og over 80 pct. af de kvinder der blev mødre som 26 årige eller ældre. De helt unge mødre som har gennemført en ungdomsuddannelse, har også et væsentligt lavere eksamensgennemsnit end kvinderne i de øvrige aldersklasser (Jacobsen, 2010). Forskellen afspejles i forhold til gruppernes gennemsnitlige indkomst, der er lavest for gruppen af helt unge mødre, og som stiger markant med kvindernes alder som førstegangsfødende (Jacobsen, 2010).

Tilsvarende er andelen som modtager kontanthjælp højest for de udsatte helt unge mødre med omkring 53 pct., herefter følger de øvrige unge mødre. Under 10 pct. af de unge mødre og de ældre mødre modtager kontanthjælp.  Jacobsen understreger, at andelen der modtager kontanthjælp, er faldende med alderen (Jacobsen, 2017).   

En anden undersøgelse ’Udsatte enlige mødre – En rapport om vilkår og hverdag ’ foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse (Jørgensen et al., 2013) viser, at kvinder, der bliver enlige mødre i en ung alder, klarer sig dårligere beskæftigelsesmæssigt end enlige kvinder, som bliver mødre i en senere alder. På baggrund af data fra perioden 2001-2011 viser undersøgelsen, at beskæftigelsesfrekvensen i perioden er lavest blandt enlige mødre under 20 år, og stiger med mødrenes alder. Undersøgelsen indikerer også en tendens til, at de 20-29 årige enlige mødre bevarer en lavere beskæftigelsesfrekvens end de 30-49 årige mødre (Jørgensen et al., 2013). Derudover er det gældende for enlige mødre og særligt unge enlige mødre, at de er en potentielt socialt udsat gruppe, fordi de kun har én indkomst (Jørgensen et al., 2013).

Kriminalitet og strafferetlige afgørelser

Andelen af de helt unge udsatte mødre og andre unge mødre som har fået en afgørelse efter lov om euforiserende stoffer, er også lidt højere end for de andre mødre. Ifølge rapporten ’Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre’ havde 1 pct. af denne gruppe fået en afgørelse herom i perioden fra 2005-2007. For de unge mødre er dette tal under 0,2 pct. og en endnu mindre andel hos de ældre mødre. Der er dog for alle tale om en meget begrænset andel af mødrene, der har fået en strafferetlig afgørelse inden for lov om euforiserende stoffer (Jacobsen, 2010).     

Familieforhold

Rapporten peger på, at kvinder som er blevet mødre i en meget ung alder, i højere grad er enlige senere i livet. Dette i sammenligning med kvinder der er blevet mødre i en senere alder. I rapporten fremgår det, at ca. 40-50 pct. af de kvinder der blev mødre som 16-21 årige, og som 3 år efter barnets fødsel ikke boede sammen med barnets far, stadig var enlige som 30-årige i 2007. Blandt de andre unge mødre var ca. en femtedel blevet enlige som 30-årige i 2007, mens det samme kun gælder for ca. en tiendedel af de kvinder, der var førstegangsfødende som 26-årige eller ældre (Jacobsen, 2016). En ny rapport ’Unge fædre – en cost-savings analyse’ (2017) udarbejdet for Mødrehjælpen, beskriver unge fædres sociale og økonomiske forhold. I forhold til familieforhold viser rapporten, at helt unge fædre (16-21 år) i mindre grad bor sammen med barnet eller barnets mor i årene omkring barnets fødsel i forhold til fædre, der får børn på et senere tidspunkt i deres liv (Madsen et al., 2017).

Jacobsen understreger i rapporten, at unge mødre ikke nødvendigvis klarer sig dårligere socioøkonomisk, fordi de er blevet mødre i en ung alder. Der er muligvis tale om en omvendt årsagssammenhæng, hvor det at de har ringere socioøkonomiske vilkår, kan være medvirkende til, at de har fået børn tidligt (Jacobsen, 2010).

Læs om unge fædre i udsatte positioner på Vidensportalen

Kilder:

Jacobsen, Rasmus Højbjerg (2010): ”Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre”, Centre for Economic and Buisness Research.

Jørgensen, Per Schultz et al. (2013): ”Udsatte enlige mødre – En rapport om vilkår og hverdag”, Center for alternativ samfundsanalyse.

Madsen, Edith et al (2017): ”Unge fædre – en cost-savings analyse”, Centre for Economic and Buisness Research.   

Publiceret: 21.12.2017. Sidst opdateret: 21.12.2017