Forside » Børn & unge » Børn af unge forældre » Baggrundsviden om unge fædre i udsatte positioner

Baggrundsviden om unge fædre i udsatte positioner

Helt unge fædre er sammenlignet med mænd, som er blevet fædre i en senere alder bl.a. kendetegnet ved, at de i højere grad har været udsat i barndommen, har lavere uddannelsesniveau, og har begået mere kriminalitet.

& | Socialstyrelsen

En række sociale og økonomiske forhold karakteriserer mænd, der bliver fædre som helt unge (Madsen et al., 2017; Reinicke, 2016).

Unge fædres sociale og økonomiske forhold

Centre for Economic and Business Research (CEBR) på Copenhagen Business School har udarbejdet en rapport ’Unge fædre – en cost-savings analyse’ (2017) for Mødrehjælpen, som beskriver unge fædres sociale og økonomiske forhold. Rapporten undersøger baggrundskarakteristika for fædre i Danmark, herunder hvordan grupperne adskiller sig fra hinanden på parametrene udsathed i barndommen, uddannelse, kriminalitet og familieforhold. Overordnet peger rapporten på, at der blandt de helt unge fædre er en højere andel, som har været udsatte i deres barndom, opnår et lavere uddannelsesniveau, og begår mere kriminalitet som voksne (Madsen et al., 2017).

I rapporten Unge fædre – en cost-savings analyse, defineres det at blive far som helt ung, som mænd, der bliver fædre for første gang som 16‐21 årige. De andre målgrupper i rapporten er mænd, der er blevet fædre, da de var mellem 22 og 25 år, og betegnes som ”unge fædre”, og mænd som er blevet fædre, da de var mellem 26 og 30 år, der betegnes som ”ældre fædre”. Gruppen af helt unge fædre er forholdsvis lille, og udgør mellem 1,5 og 2,5 pct. af de fødselsårgange, der indgår i rapporten. Dette svarer til mellem 650 og 1.150 mænd i hver fødselsårgang (Madsen et al., 2017).

Udsathed i barndommen

Årsager til at et barn bliver anbragt udenfor hjemmet eller modtager forebyggende foranstaltninger, kan være forskellige, og kan både skyldes problemer hos barnets forældre og hos barnet. Anbringelse og forebyggende foranstaltninger benyttes i denne sammenhæng som indikator for udsathed i barndommen. I forhold til de helt unge fædres udsathed viser rapporten, at ca.18 pct. har været anbragt udenfor hjemmet på et tidspunkt i deres liv. For de øvrige grupper af fædre er andelen hhv. 8 pct. (unge fædre) og 4 pct. (ældre fædre). Ser man på i hvilket omfang, fædregrupperne har modtaget forebyggende foranstaltninger, er det forsat de helt unge fædre, som har modtaget flest forebyggende foranstaltninger. Her ligger tallene på 5,4 pct. for de helt unge fædre, sammenlignet med de andre grupper af fædre, hvor det er hhv. 3,2 pct. (unge fædre) og 1,5 pct. (ældre fædre).  Rapporten peger på, at disse indikatorer kan betyde, at helt unge fædre i højere grad har været socialt udsatte som børn end de andre grupper af fædre i rapporten (Madsen et al., 2017).  

Uddannelse

Rapporten viser, at 49,2 pct. af de helt unge fædre ikke har opnået uddannelse ud over grundskolen. Denne

andel er væsentlig højere end for de øvrige grupper af fædre, hvor 29,2 pct. af de unge fædre og kun 13,2 pct. af de ældre fædre ikke har opnået en uddannelse udover grundskolen. Rapporten peger på, at dobbelt så mange af de helt unge fædre får kontanthjælp i forhold til de unge fædre for alle aldersgrupper og mindst 4 gange så mange som de ældre fædre (Madsen et al., 2017).

Kriminalitet

Rapporten peger samtidig på, at helt unge fædre har begået mere kriminalitet end de andre grupper af fædre. Kriminalitet i denne sammenhæng omfatter afgørelser, der har ført til, at pågældende er blevet dømt skyldig i en eller flere lovovertrædelser, herunder straffeloven, færdselsloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer. En markant andel af de helt unge fædre har domme for de forskellige typer af kriminalitet, sammenlignet med de andre grupper af fædre (Madsen et al., 2017). Denne faktor kan have betydning for opvæksten for børn af de helt unge fædre. Her henviser rapporten til en undersøgelse fra Rockwood Fonden, som viser, at drenge hvis fædre har siddet i fængsel, har større sandsynlighed for selv at få en fængselsdom, når de selv bliver fædre (Madsen et al., 2017).   

Familieforhold

I forhold til familieforhold viser rapporten, at de helt unge fædre i mindre grad bor sammen med barnet eller barnets mor i årene omkring barnets fødsel i forhold til fædre, der får børn på et senere tidspunkt i deres liv. Dette kan betyde, at der er flere børn af helt unge fædre, der vokser op i mere ustabile familierelationer, hvor forældrene ikke på noget tidspunkt bor sammen (Madsen et al., 2017).

På trods af ovennævnte karakteristika er det dog ikke muligt på baggrund af rapporten at fastslå, at der er en kausal sammenhæng mellem det at få børn i en tidlig alder og de helt unge fædres karakteristika, som fx graden af uddannelsesniveauet og modtagelse af velfærdsydelser. CEBR peger på, at der kan være underliggende faktorer så som opvækstvilkår, som betyder at gruppen af mænd, som får børn i en tidlig alder, også er dem, der i mindre grad får fodfæste på arbejdsmarkedet. Dette skal forstås sådan, at denne gruppe af mænd, der bliver fædre i en tidlig alder, ville have opnået samme uddannelsesniveau og fortsat modtage velfærdsydelser, selv om de ikke blev fædre i en ung alder (Madsen et al., 2017).

Fordomme og risikofaktorer forbundet med at blive ung far

Lektor og ph.d. i mandeforskning Kenneth Reinicke har gennemført et litteraturstudie af international forskning, hovedsageligt amerikansk forskning, om unge fædre. På baggrund af litteraturstudiet konkluderer Reinicke, at unge fædre ofte er karakteriseret ved at komme fra en socialt udsat familie, bo i belastede boligområder, have en kort eller ingen uddannelse og være ramt af ledighed (Reinicke, 2016).

I sin undersøgelse ’De unge fædre’ har Reinicke foretaget interviews med 30 danske fædre, som var i alderen 17 til 25 år, da de blev fædre for første gang. Derudover er der gennemført to gruppeinterviews med 12 mødre under 26 år samt interviews med fagpersoner i statsforvaltningen og socialrådgivere fra familiehusene rundt omkring i Danmark. Formålet med undersøgelsen var at få et billede af, hvordan det er at blive far i en ung alder, samt hvordan de unge fædre opfatter, at samfundet ser på dem i en dansk kontekst. Undersøgelsen viser bl.a., at de unge fædre oplever at blive udsat for fordomme fra deres omverden i forhold til deres forældrekompetencer. De kan blive mødt af fordomme fra fx venner, familier, arbejdskolleger og sundhedsprofessionelle (Reinicke, 2016).

Risikofaktorer

Reinickes (2016) gennemgang af international forskning på området peger bl.a. på at drenge, der bliver fædre i en ung alder, har forskellige karakteristika, der adskiller sig fra deres jævnaldrende. Disse karakteristika kan ses som risikofaktorer, der kan øge risikoen for at blive ung far, herunder:  

  • kommer fra en stor familie med sociale problemer
  • er ikke vokset op hos begge forældre
  • er opvokset under hårde socioøkonomiske levevilkår, og bor i belastede boligområder
  • har været udsat for vold eller været vidne til vold og/eller seksuelle overgreb
  • er barn af unge forældre  
  • har manglende faglige færdigheder, eller er droppet ud af skolen 
  • har lavt selvværd, og anses at være mere socialt udsat end deres jævnaldrende
  • er eller har været fængslet (Reinicke, 2016).   

Man kan ikke spore nogen direkte sammenhæng ved den socioøkonomiske faktor og risikoen ved at blive far i en ung alder (Reinicke, 2016).

En engelsk undersøgelse peger på, at faderskab for nogle unge mænd bliver en slags redning fra destruktive og antisociale adfærdsmønster. Faderskabet kan være med til at skabe positive forandringer hos de unge fædre, hvor de markant lægger deres livsstil om (Reeves, 2006).

Læs om unge mødre i udsatte positioner på Vidensportalen

Kilder:

Madsen, Edith et al. (2017): ”Unge fædre – en cost-savings analyse”, Centre for Economic and Business Research.   

Reeves, Jane (2006): “Recklessness, rescue and responsibility, Young men tell their stories of the transition to fatherhood”. Practice, 18(2), pp. 79–90.

Reinicke, Kenneth (2016): De unge fædre (kan lånes på bibliotek.dk). Aarhus Universitetsforlag.

Publiceret: 21.12.2017. Sidst opdateret: 21.12.2017