YLS/CMI

Youth Level of Service/Case Management Inventory (YLS/CMI) er et valideret redskab, der kan hjælpe fagpersoner til at vurdere risikofaktorer hos kriminalitetstruede unge og tilrettelægge en passende indsats over for den enkelte unge.

Youth Level of Service – Case Management Inventory (YLS/CMI) er et redskab, der anvendes til at vurdere unges risiko for at begå kriminalitet, herunder risiko for tilbagefald til ny kriminalitet (recidiv). Redskabet kan også anvendes til at screene, planlægge og dokumentere indsatsen over for disse unge (Christoffersen et al., 2011; Schmidt et al., 2011; Brauner et al., 2011; Socialstyrelsen, 2013). 

Redskabet er udviklet af to canadiske forskere, Robert Hoge og Don Andrews, i 1990erne. Det er siden blevet revideret og udkom i en ny version i 2011, YLS-CMI 2.0 (Jacobsen og Kornør, 2017). I perioden 2010-2013 udviklede og afprøvede Socialstyrelsen redskabet med henblik på, at anbringelsessteder, kommuner og det centrale niveau kan tilrettelægge og udvikle en målrettet indsats over for kriminelle unge (NIRAS & Center for Socialfaglig Udvikling, 2014). I dag tilbyder Socialstyrelsen brugerkurser i YLS/CMI (se mere nedenfor).

Om YLS/CMI

YLS/CMI kan både anvendes af fagpersoner i forvaltningen og på tilbudsniveau, som arbejder med unge i alderen 12-17 år, som er kriminalitetstruede eller har en kriminel adfærd. 

Redskabet bygger på RNR-modellen ”Risks, Needs and Responsitivity” (risiko, behov og responsivitet/modtagelighed), der er en kriminalpræventiv rehabiliteringsmodel, som er udviklet på baggrund af en række metaanalyser af forskning i kriminalitet og kriminalitetsforebyggelse. 

Modellen består af tre principper for, hvordan en effektiv indsats tilrettelægges for at få personer ud af kriminalitet. Som navnet antyder, er de tre principper risiko-, behovs- og responsivitetsprincipperne, der går ud på at vurdere risikoen for, at en person begår kriminalitet og identificere, hvilke risikofaktorer indsatsen skal være rettet mod. Derudover går principperne ud på at tilpasse behandlingen til personens styrker og udfordringer (Andrews et al., 1999).

Læs mere om RNR-principperne her.

Kriminalforsorgen anvender et lignende redskab i deres tilsynsvirksomhed over for voksne, der har begået kriminalitet.

Se mere om redskabet Level of Service/Risk Need Responsivity (LS/RNR). 

YLS/CMI måler risikofaktorer og behov

YLS/CMI indeholder 42 spørgsmål fordelt på otte overordnede risikofaktorer for kriminalitet. Spørgsmålene besvares ved at indhente information om den unge via fx journaler, samtaler med den unges sagsbehandler, forældre, skole mv. Derudover kan der indhentes yderligere oplysninger ved at interviewe den unge med udgangspunkt i de 42 spørgsmål (Brauner et al., 2011; Socialstyrelsen, 2013).

Spørgsmålene i YLS/CMI måler på statiske faktorer, såsom tidligere straffe, men primært på dynamiske faktorer, såsom relationer til omgangskreds, familieforhold og holdninger, da det – i forlængelse af behovsprincippet – er væsentligt, at indsatsen retter sig mod de faktorer/behov, som indsatsen kan påvirke, frem for statiske faktorer der ikke kan ændres ved (Andrews et al., 1999). 
Hvert af de 42 spørgsmål besvares med en score 0 (er ikke til stede) eller 1 (er til stede), således at den totale risiko-/behovsscore kan ligge mellem 0 og 42. 
De unge kan herefter inddeles i fire risikogrupper alt efter deres samlede score. Jo lavere scoren er, des mindre vurderes risikoen for tilbagefald til kriminalitet at være. Ved en score mellem

  • 0 og 8 er risikoen for recidiv lav
  • 9 og 22 er risikoen for recidiv moderat
  • 23 og 34 er risikoen for recidiv høj
  • 35 og 42 er risikoen for recidiv meget høj (Brauner et al., 2011). 

De otte risikofaktorer, som YLS/CMI måler på, er:

  1. Tidligere og nuværende overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, der indeholder fem spørgsmål, herunder ”tidligere fældende strafferetlige afgørelser eller underretninger fra politiet for tre eller flere forhold” og ”tidligere betingede domme, herunder samfundstjeneste”.
  2. Familieforhold/opdragelse, der indeholder seks spørgsmål, herunder ”utilstrækkeligt opsyn”, ”vanskeligt ved at kontrollere den unges adfærd”, ”dårlig relation (far - den unge)” samt ”dårlig relation (mor - den unge)”.
  3. Uddannelse/beskæftigelse, der indeholder syv spørgsmål, herunder ”problemer med jævnaldrende”, ”problemer med lærere”, ”pjækkeri” samt ”arbejdsløs/søger ikke arbejde”.
  4. Relationer til omgangskreds, der indeholder fire spørgsmål, herunder ”nogle (små)kriminelle bekendte” og ”ingen/få positive bekendte”.
  5. Misbrug af rusmidler, der indeholder fem spørgsmål, herunder ”bruger stoffer af og til”, ”vedvarende brug af stoffer”, ”vedvarende overforbrug af alkohol” og ”sammenhæng imellem brug af rusmidler og lovbrud”.
  6. Fritid, der indeholder tre spørgsmål, herunder ”begrænsede organiserede aktiviteter” og ”ingen personlige interesser”.
  7. Personlighed/adfærd, der indeholder otte spørgsmål, herunder ”oppustet selvværd”, ”fysisk aggressiv” og ”manglende eller ringe følelse af skyld”.
  8. Holdninger, der indeholder seks spørgsmål, herunder ”antisociale/prokriminelle holdninger”, ”trodser autoriteter” og ”ufølsom/kold med manglende omtanke over for andre” (Socialstyrelsen, 2013).

Se også Socialstyrelsens pjece om YLS/CMI her.

Dokumentationssystem

Socialstyrelsen har udviklet et elektronisk dokumentationssystem, hvor det er muligt at følge den unges udvikling i forhold til de otte risikofaktorer, som YLS/CMI måler på. Til systemet hører også et særskilt afrapporteringssystem, der kan vise avancerede grafer over udvikling på både individniveau og aggregeret niveau, fx for en samlet indsats eller en institution. 

Systemet kan benyttes gratis af kommuner, anbringelsessteder og ambulante foranstaltninger, som bruger YLS/CMI i deres arbejde med kriminelle og kriminalitetstruede unge.

Du kan finde mere om YLS/CMI-dokumentationssystemet her.

Et veldokumenteret redskab

YLS/CMI anvendes i dag i en lang række lande, og der er gennemført utallige undersøgelser af redskabets måleegenskaber og validitet (Vaswani og Merone, 2013; Jakobsen og Kornør, 2017). 

En amerikansk metaanalyse har undersøgt en række studier af tre kriminalpræventive risikovurderingsredskaber og deres anvendelse over for i alt 8.746 unge. Studiet viser, at YLS/CMI i høj grad kan forudsige tilbagefald til både voldelig og ikkevoldelig kriminel adfærd (Olver et al., 2009). 

Vasewani og Merone gennemførte i 2013 et studie af YLS/CMI’s nøjagtighed i forhold til at forudsige kriminalitet ved at bruge data fra 1.138 YLS/CMI–scoringer af 883 unge i en kommune i Skotland (Vaswani og Merone, 2013). Studiet viser, at YLS/CMI 

  • har en signifikant effekt i forhold til at forudsige tilbagefald til kriminalitet blandt unge under 18 år, herunder også tilbagefald til alvorlig voldskriminalitet. Effekten var gældende for både unge mænd og kvinder. 
  • ikke kan forudsige recidiv blandt unge over 18 år og derfor, at redskabet kun bør anvendes over for den målgruppe af unge, som redskabet er tiltænkt.

Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget studier af redskabets evne til at forudsige ungdomskriminalitet i en dansk eller skandinavisk kontekst (Jakobsen og Kornør, 2017). 

Erfaringer med anvendelsen af YLS/CMI på anbringelsessteder

NIRAS og Center for Socialfaglig Udvikling foretog i 2013 en erfaringsopsamling for Socialstyrelsen med fokus på tre anbringelsessteders erfaringer med at afprøve YLS/CMI og det tilhørende dokumentationssystem, som Socialstyrelsen har udviklet (NIRAS & Center for Socialfaglig Udvikling, 2014).

Erfaringsopsamlingen viser, at anbringelsesstederne generelt er tilfredse med at bruge både YLS/CMI og dokumentationssystemet. Anbringelsesstederne peger blandt andet på, at resultater fra dokumentationssystemet har bidraget til:

  • Italesættelse af og fokus på risikofaktorer. 
  • Italesættelse af betydningen af målgruppedifferentiering. 
  • Dialog om at kvalificere og forbedre de individuelle planer. 
  • Et andet input og andre perspektiver på dialogen om de unge gennem et visuelt redskab (Socialstyrelsen, 2013). 

Se mere om erfaringsopsamlingen af dokumentationssystemet her. 

Socialstyrelsen afholder brugerkurser i YLS/CMI

Socialstyrelsen afholder to gange årligt brugerkurser for fagpersoner i anvendelsen af YLS/CMI. Kurset giver indblik i YLS/CMI’s teoretiske og forskningsmæssige baggrund, og deltagerne får mulighed for at øve sig i brugen af redskabet. Formålet med kurset er at blive certificeret bruger af YLS/CMI.

Socialstyrelsen afholder også Train the Trainer-kurser for fagpersoner, som er certificerede brugere af YLS/CMI. På Train the Trainer-kurset lærer deltagerne, hvordan man opbygger og præsenterer et YLS/CMI-kursus, så man bliver i stand til at lære andre at bruge redskabet.

Én gang årligt inviterer Socialstyrelsen desuden til en national YLS/CMI-dag, hvor formålet bl.a. er at sikre en ensartet brug af YLS/CMI på tværs af foranstaltninger og kommuner. Information om kurser og nationale YLS/CMI-dage kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside www.socialstyrelsen.dk.

Kilder

Andrews, D. A. et al. (2012). Are the Major Risk/Need Factors Predictive of Both Female and Male Reoffending? A Test With the Eight Domains of the Level of Service/Case Management Inventory. International Journal of Offender Therapy and Comparative Criminology, Vol. 50(1): 88-100. 

Brauner, Jacob et al. (2011). Muligheder for dokumentation af anbringelser. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 

Christoffersen, M. N. et al (2011). Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Jakobsen, R. & Kornør H. (2017). Måleegenskaper ved den norske versjonen av Youth Level of Service/Case Management Inventory (YLS/CMI). PsykTestBarn, Vol. 1(6).

NIRAS & Center for Socialfaglig Udvikling (2014). Afsluttende erfaringsopsamling: Afprøvning af dokumentationsredskaber til måling af resultater af anbringelsesforløb for kriminelle unge. Odense: Socialstyrelsen.

Olver, Mark E. et al. (2009). Risk Assessment With Young Offenders: A Meta-Analysis of Three Assessment Measures. Criminal Justice and Behaviour, Vol. 36(4): 329-353. 

Olver, Mark E. et al. (2012). Short and Long-Term Prediction of Recidivism Using the Youth Level of Service/Case Management Inventory in a Sample of Serious Young Offenders. Law and Human Behaviour, Vol. 36(4): 331-344. 

Schmidt, Fred et al. (2011). Comparative Analysis of the YLS/CMI, SAVRY, and PCL: YV in Adolescent Offenders: A 10-year Follow-Up into adulthood. Youth violence and juvenile justice, Vol. 8(3).

Socialstyrelsen (2013). Validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område. Socialstyrelsen.

Vaswani, Nina & Merone, Lisa (2013). Are There Risks with Risk Assessment? A Study of the Predictive Accuracy of the Youth Level of Service–Case Management Inventory with Young Offenders in Scotland. British Journal of Social Work Advance Access, Vol. 44(8): 2163-2181.

Publiceret: 10.04.2019. Sidst opdateret: 10.07.2019