Forside » Børn & unge » Ungdomskriminalitet » Perspektiver på forebyggelsesarbejde

Perspektiver på forebyggelsesarbejde

Der findes en række forskellige begreber til at beskrive og rammesætte det kriminalitetsforebyggende arbejde. I artiklen beskrives nogle af de centrale begreber og deres sammenhæng.

Ifølge Det Europæiske Kriminalpræventive Netværk (EUCPN) omfatter forebyggelse af kriminalitet ”enhver foranstaltning, der har til formål at nedbringe eller på anden vis bidrage til at nedbringe kriminaliteten og frygten for kriminalitet” (Afgørelse 2009/902/RIA, 2009).

Forebyggelse af ungdomskriminalitet rummer forskellige typer af indsatser på forskellige niveauer – og involverer aktører fra mange forskellige områder. Blandt andet en indsats fra regeringen, strafferetlige og/eller kommunale (lokale) myndigheder, den private og den frivillige sektor, forskere samt offentlighedens stemme, støttet af medierne. Indsatser, der ikke er direkte kriminalitetsforebyggende kan også tænkes ind, fordi de kan have en positiv kriminalpræventiv effekt (Det Kriminalpræventive Råd, 2009).

Forebyggelsesbegreber 

Der eksisterer en række forskellige begreber til at beskrive det kriminalitetsforebyggende arbejde. I det følgende beskrives forebyggelsesbegreber, som anvendes af Det Kriminalpræventive Råd, når der er tale om forebyggelse af ungdomskriminalitet.

Det Kriminalpræventive Råds forebyggelsesbegreber skal ses som en ramme, der kan anvendes som redskab til at skabe en fælles forståelse for den lokale kriminalitetsforebyggende indsats. Begreberne skal sikre et helhedsorienteret syn på egen indsats og gøre det muligt at orientere sig samt skelne indsatser fra hinanden i det komplekse kriminalpræventive felt.

Der skelnes mellem tre dele i den samlede ramme:

  • Hvad er formålet med den forebyggende indsats? Begreberne opbygning, forebyggelse og kriminalitetsforebyggelse anvendes til at skelne mellem tre niveauer af forebyggelse.
  • Hvilke unge er vores målgruppe?Herunder skelnes der mellem begreberne primær, sekundær og tertiær målgruppe.
  • Hvilken type indsats, og hvor mange unge retter vi indsatsen mod? Herunder skelnes der mellem begreberne generel, specifik og individorienteret indsats.

For alle tre dimensioner gælder det, at overgangen mellem begreberne er flydende, ligesom unge på en og samme tid kan være en del af flere forskellige indsatser, der varierer i forhold til deres hensigt, målgruppe og type.

Opbygning, forebyggelse og kriminalitetsforebyggelse 

De tre niveauer er illustreret i Det Kriminalpræventive Råds Forebyggelsestrekant, hvor opbygning udgør nederste fundament, forebyggelse i midten og kriminalitetsforebyggelse er spidsen af trekanten. Se begreberne yderligere beskrevet her.

  • Opbygning handler om at skabe gode, trygge og udviklende vilkår for alle i samfundet. Initiativer på dette niveau er rettet mod at opbygge ressourcer i samfundet, der understøtter alle borgeres trivsel og positive udvikling. Fx kan der være tale om at styrke foreningslivet eller den generelle trivsel på skolerne.
  • Forebyggelse er rettet mod at hindre, at en uønsket tilstand, hændelse, et problem eller lignende, opstår eller forværres. Der er ikke nødvendigvis tale om, at der er forgået noget kriminelt, men tilstanden, hændelsen el.lign. kan bidrage til, at der er en øget risiko for kriminalitet.
  • Kriminalitetsforebyggelse har et specifikt fokus på at forebygge kriminalitet og på at nedbringe eller undgå tilbagefald til kriminalitet.

Primær, sekundær og tertiær målgruppe

Begreberne fokuserer på målgruppen for indsatsen og kan kobles til forebyggelsesniveauerne, beskrevet oven for. Indsatser på det forebyggende og kriminalitetsforebyggende niveau kan altså være rettet mod forskellige målgrupper, som det kan være vigtigt at skelne mellem, når indsatserne tilrettelægges og evt. evalueres.

  • Ved en primær målgruppe er indsatsen rettet mod alle unge, også unge der ikke har den eller de problemstillinger, der sættes ind over for. Det kan fx være i forbindelse med undervisning på en skole om social pejling, hvor en hel skoleklasse undervises i sociale misforståelser med henblik på at forebygge risikoadfærd, også blandt unge der ikke udøver risikoadfærd.
  • Ved en sekundær målgruppe er indsatsen rettet mod unge, der er i risiko for at tilegne sig den eller de problemstillinger, der sættes ind over for. Det kan fx være i forbindelse med en (kriminalitets-) forebyggende indsats mod hærværk på en skole, hvor ’medløberne’ til de egentlige unge, der har begået hærværk, inddrages.
  • Ved en tertiær målgruppe er indsatsen rettet mod unge, der oplever den eller de problemstillinger, der sættes ind over for. Det kan fx være i en (kriminalitets-) forebyggende indsats for at hindre, at unge laver hærværk, hvor det kun er unge, der har lavet hærværk, som deltager.

Det Kriminalpræventive Råds Forebyggelsestrekant viser, at opbygning udgør nederste fundament, forebyggelse ligger i midten og kriminalitetsforebyggelse er placeret i toppen af trekanten.

Generel, specifik og individorienteret indsats

Med begreberne kan vi skelne yderligere mellem vores indsatser. De beskriver, hvor mange unge indsatsen retter sig mod, og hvilken type indsats vi har med at gøre.

  • Generelle indsatser retter sig mod alle unge og har ofte et fokus på at fastholde en god udvikling i fx en skoleklasse.
  • Specifikke indsatser retter sig mod specifikke grupper af unge med særlige behov. Herunder børn og unge der lever under vilkår, som kan føre til kriminalitet, fx i udsatte boligområder.
  • Individorienterede indsatser retter sig mod enkelte unge med bekymrende eller kriminel adfærd, fx bekymringssamtaler eller individuelle behandlingsforløb.

Kilder 

Afgørelse 2009/902/RIA (2009, 30. november). Retsakter vedtaget i henhold til Afsnit VI i EU-traktaten: Rådets afgørelse 2009/902/RIA af 30. november 2009 om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt net (EUCPN) og om ophævelse af afgørelse 2001/427/RIA. Bruxelles: Rådet for Den Europæiske Union.
Tilgængelig fra: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32009D0902&from=PL [lokaliseret 29-04-2020]

Det Kriminalpræventive Råd (2009). Forebyggelse af kriminalitet: Fire grundbegreber. [lokaliseret 29-04-2020]

SSP-uddannelsens grundmodul (2020). https://socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/unge/ssp-uddannelse. [lokaliseret 29-04-2020]

Publiceret: 07.05.2020. Sidst opdateret: 07.05.2020