Forside » Børn & unge » Ungdomskriminalitet » Perspektiver på forebyggelsesarbejde

Perspektiver på forebyggelsesarbejde

Kriminalitetsforebyggelse kan anskues i et bredt perspektiv, der rummer mange forskellige indsatser og aktører på det kriminalpræventive felt. Forebyggelsestrekanten kan anvendes som et redskab til at rammesætte de forskellige typer af indsatser. Den kan samtidig bruges til at præcisere og forstå kommunal praksis på området.

Af Socialstyrelsen

Ifølge Det Europæiske Kriminalpræventive Netværk (EUCPN) omfatter forebyggelse af kriminalitet ”enhver foranstaltning, der har til formål at nedbringe eller på anden vis bidrage til at nedbringe kriminaliteten og frygten for kriminalitet” (Afgørelse 2009/902/RIA, 2009). Dette sker enten gennem direkte at forebygge kriminelle aktiviteter eller ved at opstille politikker og tiltag, der skal mindske mulighederne for kriminalitet samt årsagerne til kriminalitet.

I den optik ses forebyggelse af ungdomskriminalitet i et bredt perspektiv, der rummer forskellige typer af indsatser på forskellige niveauer – og involverer aktører fra mange forskellige arenaer. Blandt andet rummer det kriminalpræventive arbejde en indsats fra regeringen, strafferetlige og/eller kommunale (lokale) myndigheder, den private og den frivillige sektor, forskere samt offentlighedens stemme, støttet af medierne (Det Kriminalpræventive Råd, 2009).

Indsatser, der ikke er direkte kriminalitetsforebyggende, tænkes samtidig ind i arbejdet, fordi de kan have en positiv kriminalpræventiv effekt. For at illustrere perspektivet anvendes WHO’s forebyggelsestrekant, der opererer med tre niveauer af forebyggelse: primær, sekundær og tertiær forebyggelse (se figur nedenfor). De tre niveauer beskrives i det følgende med udgangspunkt i indsatser rettet mod forebyggelse af ungdomskriminalitet.

 

Forebyggelsestrekanten har tre niveauer. Nederst et niveau, der udgør den primære generelle forebyggelse, i midten et niveau, der udgør den sekundære specifikke forebyggelse og øverst et niveau, der udgør den tertiære målrettede forebyggelse.

Primær forebyggelse: generelle kriminalpræventive indsatser
Generelle kriminalpræventive indsatser er opbyggende indsatser, der bredt fokuserer på at hindre udviklingen af problemer hos alle børn og unge eller i forhold til en særlig aldersgruppe inden for en generation. Indsatser på dette niveau fokuserer på at fremme trivsel og modstandskraft for at forbedre vilkårene for alle børn og unge, både på et samfundsmæssigt og individuelt plan (Det Kriminalpræventive Råd, 2009). Der kan for eksempel være tale om indsatser med fokus på et godt og inkluderende skolemiljø, eksempelvis Social Pejling samt kampagner eller undervisning for at forebygge risikoadfærd, herunder stof- og alkoholmisbrug, generel mistrivsel, seksuel sundhed m.m.

Sekundær forebyggelse: specifikke kriminalpræventive indsatser
Specifikke kriminalitetsforebyggende indsatser er foregribende indsatser rettet mod at hindre en uønsket tilstand, hændelse eller problem hos en bestemt gruppe af børn og unge, som er i risiko for kriminalitet (Det Kriminalpræventive Råd, 2009). Dermed vil indsatser på dette niveau fokusere på at nedbringe og minimere mistrivselsproblemer og graden af udsathed med det formål at gøre potentielt udsatte børn og unge i stand til at overkomme deres problemstillinger. Eksempler på specifikke kriminalpræventive indsatser er støtte/kontakt person-ordninger (mentor), Processuelle netværksmøder, Bekymringssamtaler, Familierådslagning eller foregribende indsatser i forbindelse med skolepjækkeri, for eksempel netværkssamtaler.

Tertiær forebyggelse: målrettede interventioner
Målrettede interventioner er indgribende indsatser rettet mod børn og unge, der har begået kriminalitet. De har dermed fokus på at forebygge recidiv – tilbagefald til kriminalitet – og på at afhjælpe eller kompensere for de problemer, der er årsag til den unges problemer, herunder mistrivsel, social udsathed eller individuelle vanskeligheder (Det Kriminalpræventive Råd, 2009). Eksempler på målrettede indsatser er blandt andet Multisystemisk Terapi (MST), MultifunC, En Vej Ind, Konfliktråd, Den Korte Snor og Ungdomssanktionen.

Modellen er således tænkt som en forståelsesramme for den samlede kriminalpræventive indsats over for unge, og kan bruges som et redskab til at præcisere og forstå, hvilket udgangspunkt der er for forskellige indsatser på det kriminalpræventive felt. Samtidig er der også tale om en model, der beskriver en helhedsorienteret tilgang til forebyggelsen af ungdomskriminalitet, hvor et bredt udvalg af aktører kan have indflydelse på – og en plads i – det forebyggende arbejde.

Overgangen mellem niveauerne i modellen skal ses som glidende, således at indsatser placerer sig på et kontinuum fra primær til tertiær forebyggelse. Ligesom unge på en og samme tid kan være en del af flere forskellige indsatser, der varierer i forhold til deres hensigt og målgruppe.

Kilder

Afgørelse 2009/902/RIA (2009, 30. november) Retsakter vedtaget i henhold til Afsnit VI i EU-traktaten: Rådets afgørelse 2009/902/RIA af 30. november 2009 om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt net (EUCPN) og om ophævelse af afgørelse 2001/427/RIA. Bruxelles: Rådet for Den Europæiske Union.
Tilgængelig fra: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32009D0902&from=PL

Det Kriminalpræventive Råd (2009). Forebyggelse af kriminalitet: Fire grundbegreber. Det Kriminalpræventive Råd.

Publiceret: 10.04.2019. Sidst opdateret: 17.04.2019