Omfang

I de senere år er der sket et markant fald i børne- og ungdomskriminaliteten i Danmark. Opgørelser tyder desuden på, at der er sket et markant fald i andelen af unge, der begår meget alvorlig kriminalitet.

Af  | Socialstyrelsen

I det følgende beskrives omfanget af ungdomskriminalitet først ud fra registerdata udtrukket fra Danmarks Statistik om unge med strafferetlige afgørelser og dernæst ud fra unges selvrapporterede data om begået kriminalitet. Ved at kombinere de to datakilder er det muligt at give et mere dækkende billede af omfanget end ved blot at benytte registerdata, som kun omfatter de unge, der opdages, sigtes og dømmes for deres gerninger.

Omfanget af unge med strafferetlige afgørelser

Tabel 1 viser antallet af mænd og kvinder i alderen 15-24 år, som i perioden 2011-2016 har fået en dom for overtrædelse af enten straffeloven (omfatter f.eks. seksualforbrydelser, voldsforbrydelser og ejendomsforbrydelser), lov om euforiserende stoffer eller våbenloven. Tallene er afrundet til hele hundrede.

Tabel 1 viser fordelingen af mænd og kvinder, som har fået en dom, i absolutte tal.

Som det fremgår, blev 22.611 unge dømt for overtrædelse af en af de nævnte love i 2016. Hovedparten af overtrædelserne, 85,5 pct., blev begået af unge mænd. Tabellen viser desuden, at der er sket et fald i antallet af domme til både unge mænd og unge kvinder i perioden.

I figuren nedenfor vises procentandelen af unge mænd og kvinder, der fik en dom i perioden 2011-2016.

Figur 1 viser procentandelen af unge i alderen 15 til 24 år, der har fået en dom for overtrædelse af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer i perioden 2011-2016.

Som det fremgår, er procentandelen af unge mænd med en strafferetlig afgørelse i alle årene højere end procentandelen af unge kvinder, men forskel­len mellem kønnene er blevet mindre over tid, fordi faldet i kriminalitet er større for mændene end for kvinderne. Andelen af dømte unge mænd er således faldet med 1,9 procentpoint i perioden, mens procentandelen af dømte kvinder kun er faldet med 0,3 procentpoint. 

Hvilken slags kriminalitet begås af unge?

I det følgende ses nærmere på arten af den kriminalitet unge begår og udviklingen heri. Figur 2 viser antallet af strafferetlige afgørelser blandt unge i perioden 2011-2016 fordelt efter overtrædelsens art. 

 Figur 2 viser antallet af seks forskellige strafferetlige afgørelser blandt unge i alderen 15 til 24 år i perioden 2011 til 2016.

Som det fremgår, er ejendomsforbrydelser, såsom indbrud, tyveri, brandstiftelse og hærværk samt overtrædelser af lov om euforiserende stoffer i hele perioden de hyppigst forekommende lovovertrædelser blandt de unge. Figur 2 viser samtidig, at der i perioden er sket et jævnt fald i antallet af unge, som er blevet dømt for ejendomsforbrydelser, mens antallet af unge, som er blevet dømt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer var stigende frem til og med 2014, hvorefter der skete et fald.

Omfanget af selvrapporteret kriminalitet blandt unge

I det følgende belyses omfanget og udviklingen af ungdomskriminalitet ud fra selvrapporterede data. De præsenterede tal stammer fra ’Ungdomsundersøgelsen 2016’, som er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 1.193 unge i 8. klasse (Balvig, 2017). Undersøgelsen viser, ligesom de registerbaserede tal præsenteret ovenfor, at der i de senere år er sket en reduktion i andelen af unge, der begår kriminalitet. I undersøgelsen er de unge blevet spurgt, om de inden for det seneste år forud for svartidspunktet har begået forskellige former for tyveri, vold, trusler, hærværk eller graffiti (Balvig, 2017). Derefter er de unge blevet inddelt i fire grupper afhængigt af, om de har begået kriminalitet, og hvor alvorlig kriminaliteten i så fald vurderes at være (Balvig 2017). Figur 3 viser andelen af unge i de fire grupper.

Figur 3 viser procentandelen af 14-15 årige, der ikke har begået kriminalitet, der har begået mindre alvorlig kriminalitet, der har begået mere alvorlig kriminalitet, og som har begået meget alvorlig kriminalitet i henholdsvis år 2005, 2010 og 2016.

Figur 3 viser, at der er sket et markant fald i andelen af unge, der har begået kriminalitet i perioden 2005-2016, og at nedgangen var størst i første del af perioden. Figuren viser desuden, at der er sket et markant fald i andelen af unge, der begår meget alvorlig kriminalitet (Balvig, 2017).

Kilder

Balvig, Flemming (2011). Lovlydig ungdom. København: Det Kriminalpræventive Råd.

Balvig, Flemming (2017). Fra barndommens gade til cyberspace. København: Det Kriminalpræventive Råd.

Danmarks Statistik (2017). www.statistikbanken.dk. Udtrukket nov. 2017.

Kyvsgaard, B. (2017). Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2006-2016. Justitsministeriets Forskningskontor.

Ottosen, M. H. et al. (2014). Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2014. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Pedersen, A. B. & Jørgensen, T. T. (2017a). Ungdomskriminalitet: De mest kriminelle.  Justitsministeriets Forskningskontor.

Pedersen, A. B. & Jørgensen, T. T. (2017b). Udvikling i Ungdomskriminalitet: De mest kriminelle. Justitsministeriets Forskningskontor.

Rambøll (2016). Danskernes forestillinger, bekymringer og adfærd i forhold til kriminalitetKøbenhavn: Det Kriminalpræventive Råd.

Publiceret: 10.04.2019. Sidst opdateret: 14.08.2019