Forside » Børn & unge » Ungdomskriminalitet » Kriminalitet i ungdomsgrupper

Kriminalitet i ungdomsgrupper

Unge begår ofte kriminalitet sammen med andre unge. Der skelnes mellem tre forskellige former for ungdomsgrupper, som er forskellige i forhold til alvoren af den kriminalitet, de unge i grupperne begår. Ungdomsgrupperne er dynamiske og foranderlige i forhold til, hvilke unge der indgår i dem, ligesom de unge kan være en del af flere grupper på samme tid.

Af   Socialstyrelsen

Kriminalitet, der begås sammen med andre unge

For alle unge er vennegruppen og jævnaldrende unge et centralt omdrejningspunkt for deres udvikling og hverdagsliv. Det er de ikke mindst, fordi unge tilbringer det meste af deres tid sammen – enten i skolen eller i fritiden – men også fordi unge i høj grad deler interesser, oplevelser og følelser med hinanden (Warr, 2002; Illeris et al., 2009; Højholdt, 2015; Bislev & Hansen, 2013). Se også Målgruppe.

Det er derfor ikke usædvanligt, at unge samles i grupper. Derimod er den problematiske adfærd eller kriminalitet, der kan knytte sig til en ungdomsgruppe, problematisk i kraft af den optrappende effekt, det kan have på de unges kriminalitet (Bislev & Hansen, 2013).

Rapporten Første led i fødekæden (2011) beskriver således, at unge i kriminelle grupper har en større kriminalitetsfrekvens end andre unge, der begår kriminalitet (Pedersen & Lindstad, 2011). Forklaringen er, ifølge forfatterne, at kriminalitet har gode vilkår i en gruppesammenhæng, sandsynligvis fordi impulsiv og sensationssøgende adfærd er lettere at udøve i en gruppe, ligesom det er nemmere at opmuntre hinanden til at overskride grænser (Bislev & Hansen, 2013; Warr, 2002).

Samtidig kan kriminalitet begået sammen med andre unge sprede det moralske ansvar mellem deltagerne. På den måde bliver det uklart, hvem der bærer ansvaret for den kriminelle gerning, hvilket kan give anledning til en højere risikovillighed blandt gruppens deltagere (Warr, 2002).

Selv om det ikke er alle unge i en problemskabende eller kriminel ungdomsgruppe, der selv begår kriminalitet, er det en risikofaktor for den unge at omgås andre unge, der har en problematisk eller kriminel adfærd (Bislev & Hansen, 2013; Christiansen, 2012; Dustmann & Landersø, 2018; Larsen, 2017).

Læs mere om Risiko- og beskyttelsesfaktorer her.

Problemskabende ungdomsgrupper

Justitsministeriet definerer en problemskabende ungdomsgruppe eller gadebande som enhver ungdomsgruppe der:

1. har holdt sammen i mere end tre måneder
2. primært mødes på gaden, og
3. hvis ulovlige aktiviteter udgør en del af gruppens identitet (Pedersen & Lindstad, 2011).

Denne definition ligger til grund for Det Kriminalpræventive Råds rapport Problemskabende ungdomsgrupper i Danmark (2013), som skelner mellem følgende tre typer af ungdomsgrupper:
• Bekymrende vennegrupper. Består oftest af unge i alderen 12-17 år, som primært finder sammen om rusmidler. En afledt effekt heraf kan være berigelseskriminalitet, såsom butikstyveri, taske- og lommetyveri. De socialiserer på gaden og i offentligheden, men har ikke et særligt område, de betragter som deres eget.

• Territorielle uroskabende ungdomsgrupper. Består primært af unge i alderen 13-23 år. Grupperne har en relativt stærk tilknytning til et geografisk område, og de unge kender typisk hinanden fra at have vokset op samme sted. Den kriminalitet, der knytter sig til denne type ungdomsgruppering er forskelligartet, typisk dog ulovlig knallertkørsel, hærværk, chikane og vold.

• Kriminelle ungdomsgrupper. Adskiller sig fra de to foregående kategorier ved, at de unge her begår mere alvorlig kriminalitet og har tættere relationer til voksne kriminelle fra rocker- og bandemiljøet. Den tætte tilknytning til rocker- og bandemiljøet betyder, at disse unge er i risiko for at blive involveret i mere alvorlig kriminalitet, såsom røveri, videresalg af euforiserende stoffer, pengeafpresning, m.m. (Bislev & Hansen, 2013).

Fælles for de tre typer af ungdomsgrupper er, at de er kendetegnet ved at være dynamiske i forhold til, hvem der indgår i dem, selv om en række personer kan gå igen over en længere periode. Særligt i forhold til de territorielle og kriminelle ungdomsgrupper kan der være tale om en kerne af toneangivne unge med et netværk af andre unge omkring sig, der kan mobiliseres når der er brug for det (Bislev & Hansen, 2013). Der kan derfor være stor udskiftning i grupperne, samtidig med at de unge kan tilhøre flere grupper på en gang (Warr, 2002; Ungeprofilundersøgelsen, 2015).

Dynamikker i ungdomsgrupper

Kriminologen Mark Warr har identificeret tre mekanismer, der kan have indflydelse på de unges adfærd i ungdomsgrupperne. Disse mekanismer kan spille ind, når de unge begår kriminalitet eller udøver anden problematisk adfærd, og skal ikke ses som enkeltstående årsager til de unges adfærd.

• Status
Gennem medlemskab af en ungdomsgruppe kan deltagerne opnå status, både internt fra medlemmerne af gruppen og eksternt fra andre i omverdenen. For unge, der er udfordret på andre områder af deres liv, kan en problemskabende ungdomsgruppe være det sted, hvor de opnår respekt og anerkendelse. Samtidig kan gruppens medlemmer gøre sig fortjent til mere status internt i gruppen ved at udøve handlinger, der giver respekt og status i gruppen – eller mindre status ved ikke at handle efter gruppens normer og værdier.

• Loyalitet
Unges venskaber betyder en hel del i denne periode af deres liv. Derfor kan de være meget optaget af, at deres venner er loyale, og at de støtter hinanden for eksempel i forhold til at skjule eller hjælpe til med kriminelle aktiviteter eller i forbindelse med konfliktsituationer med andre rivaliserende unge.

• Frygt for latterliggørelse
Ifølge Warr (2002) er formålet med latterliggørelse at udtrykke foragt over for andres handlinger og heraf at stille spørgsmålstegn ved personens berettigelse til medlemskab af en gruppe. Da gruppens accept vægter højt i de unges verden, vil de unge så vidt muligt forsøge at undgå latterliggørelse fra gruppens deltagere i frygt for at miste den accept og det tilhørsforhold, som de har i vennegruppen (Warr, 2002).

Risikoindikatorer

Visse indikatorer kan hjælpe til at genkende og vurdere risikopotentialet hos de lokale problemskabende ungdomsgrupper. Indikatorerne nedenfor kan således anvendes til at vurdere, hvorvidt en given gruppe placerer sig i den lave ende af risikokontinuummet (bekymrende vennegruppe) eller i den høje ende (kriminel ungdomsgruppe) (Bislev & Hansen, 2013).

Kilder


Bislev, M. & K. B. Hansen (2013). Problemskabende ungdomsgrupper i Danmark. København: Det Kriminalpræventive Råd.

Christiansen, Henriette Nobili (2012). Effekten af mentor- og fritidsindsatser for unge i risiko: En systematisk kortlægning. København: Det Kriminalpræventive Råd.

Dustmann, C. & Landersø, R. (2018). Child’s Gender, Young Fathers’ Crime, and Spillover Effects in Criminal Behavior. The Rockwoll Foundation.

Højholdt, A. et al (2015). På kanten af skolen: Skoletilknytning og forebyggelse i et ungdomsperspektiv. København: Det Kriminalpræventive Råd.

Illeris, K. et al. (2009). Ungdomsliv: Mellem individualisering og standardisering. Samfundslitteratur.

Larsen, B. Ø. (2017). Youth Crime, Sanctions, and Education.  Aalborg Universitetsforlag. 

Lindstad, J. (2012). Undersøgelse af rockere og bandemedlemmers opvækstforhold (pdf). Justitsministeriets Forskningskontor.

Pedersen, M. L. & Lindstad, J. M. (2011). Første led i fødekæden? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper. Kbh: Justitsministeriets Forskningskontor.

Warr, M. (2002). Companions in Crime: The Social Aspects of Criminal Conduct. Cambridge University Press.

Publiceret: 10.04.2019. Sidst opdateret: 10.10.2019