Forside » Børn & unge » Ungdomskriminalitet » Indsatser » Ungdomssanktionen

Vidensgrundlag

UngdomssanktionenUngdomssanktionen er et alternativ til traditionel, ubetinget fængselsstraf for unge i alderen 15 til 17 år, som har begået alvorlig kriminalitet. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for Ungdomssanktionen er unge i alderen 15 til 17 år, som har begået alvorlig kriminalitet. Der er fire kriterier, som afgrænser hvem, der kan idømmes en ungdomssanktion: 1) Et alderskriterium, 2) Et kriterium, der knytter sig til gerningsmandens personlige profil (social profil) 3) Et kriterium, der angår kriminalitetens art (kriminalitetskravet) og 4) Et kriterium, der knytter sig til den straf, den unge lovovertræder ellers ville blive idømt (strafkravet). Der er således klare kriterier for, hvornår en borger tilhører målgruppen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
Ungdomssanktionen blev nedsat på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe, som fandt det hensigtsmæssigt at udforme en ungdomssanktion som en særlig foranstaltning til unge over den kriminelle lavalder, der begår alvorlig kriminalitet. Styrkelsen af sanktionen i 2007 var baseret på de første praksiserfaringer med sanktionen. Der er ikke beskrevet en forandringsteori for indsatsen, ligesom det er uklart, hvad det konkrete indhold i sanktionens tre faser er. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren C.
Implementering
De fleste danske kommuner har erfaringer med at implementere Ungdomssanktionen, og der foreligger derfor brede erfaringer med implementering af indsatsen i en dansk kontekst. Der forefindes desuden viden om konkrete betingelser, der bidrager til en højere grad af effekt ved en ungdomssanktion. Derudover er der udarbejdet en håndbog om ungdomssanktionen med en klar beskrivelse af de centrale aktørers roller og opgaver i sanktionsforløbet, der er etableret en rådgivningstelefon, og der afholdes to årlige kurser målrettet koordinatorer for unge, der er idømt en ungdomssanktion. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren A.
Effekt
Der er gennemført to danske effektstudier af Ungdomssanktionen. Begge studier er baseret på registerdata og sammenligner en eksperimentalgruppe med en kontrolgruppe. Der indgår relativt mange unge i de to undersøgelser, henholdsvis 561 domme i undersøgelsen fra 2013 og 854 i undersøgelsen fra 2009. I begge studier konkluderes det, at det tyder på, at Ungdomssanktionen mindsker risikoen for at begå alvorlig ny kriminalitet, som medfører en frihedsstraf. Der tages dog i begge studier forbehold for resultatet, som kan være influeret af fx hvilke unge, der indstilles til og idømmes en ungdomssanktion. Der er ikke beskrevet eventuelle positive og negative sideeffekter af Ungdomssanktionen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
På baggrund af den litteratursøgning som er foretaget i 2018, er der ikke fremkommet viden om, hvilke omkostninger og økonomiske gevinster der er forbundet med indsatsen.