Forside » Børn & unge » Ungdomskriminalitet » Indsatser » Social Pejling

Social Pejling

Social pejling er en metode, der forebygger generel risikoadfærd ved at korrigere de misforståelser børn og unge kan have om omgivelsernes adfærd og forventninger til dem. Metoden viser gode resultater i forhold til at nedbringe det forventningspres, der kan få børn og unge til at handle i modstrid med deres egne ønsker eller overbevisninger.

| Socialstyrelsen

Forskningen i ungdomskriminalitet peger på en nær sammenhæng mellem unges risikoadfærd og kriminalitet. Blandt andet peger tidligere professor ved Københavns universitet Flemming Balvig på, at unge, der udviser mere risikoadfærd end jævnaldrende i forhold til fx rygning, højt alkohol- og/eller stofmisbrug, også i højere grad begår kriminalitet end unge med lav risikoadfærd.

Social pejling er en metode, der har til formål at forebygge tidlig risikoadfærd hos alle unge i alderen 11-14 år med henblik på at forhindre øget risikoadfærd og eventuel kriminalitet senere i livet. Indsatsen omfatter et forløb i skolen, hvor klassen arbejder med sociale misforståelser omkring andre børn og unges forventninger og adfærd over for hinanden.

I Danmark blev metoden første gang afprøvet i ”Ringstedforsøget”, der viste positive resultater i forhold til at påvirke de unges sociale overdrivelser og risikoadfærd.

I 2006 udgav Det Kriminalpræventive Råd et undervisningsmateriale til skoler, kaldet ”Alle de andre gør det”, der bygger på resultaterne fra forsøget. Materialet har fokus på de unges ryge- og alkoholvaner og er i 2018 blevet opdateret på baggrund af en evaluering og afprøvning af konceptet. I det følgende tages der udgangspunkt i dette materiale.

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af forløbet ”Alle de andre gør det”, der viser, at de samlede omkostninger forbundet med drift af ét forløb hvert år over en periode på fem år, beløber sig til ca. kr. 48.336, mens omkostningerne pr. gennemført deltager beløber sig til ca. kr. 605. Beløbet er udregnet på baggrund af et specifikt scenarie for, hvordan et forløb kan afvikles, jf. afsnittet om økonomi.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Social PejlingSocial pejling er en metode, der forebygger generel risikoadfærd ved at korrigere de misforståelser børn og unge kan have om omgivelsernes adfærd og forventninger til dem. Metoden viser gode resultater i forhold til at nedbringe det forventningspres, der kan få børn og unge til at handle i modstrid med deres egne ønsker eller overbevisninger. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Undervisningsforløbet ”Alle de andre gør det” er målrettet alle unge i alderen 11-14 år. Erfaringerne viser, at metoden virker bedst over for unge med en reel social misforståelse omkring den problemstilling, der bringes op i undervisningen. 

Målgruppen for ”Alle de andre gør det” er alle unge i 5.-7. klasse, dvs. alle unge i alderen 11-14 år (Det Kriminalpræventive Råd, 2018). Det er op til den enkelte skole at vurdere, på hvilket klassetrin det giver bedst mening at gennemføre indsatsen, da der er forskellige erfaringer med at anvende social pejling inden for denne aldersgruppe.

Tidligere forsøg viser, at der kan være vanskeligheder ved at gennemføre et undervisningsforløb i de yngre klasser, da de yngre elever kan have svært ved at forholde sig til de abstrakte begreber, der bruges i undervisningen. Samtidig peger erfaringer på, at indsatsen har størst effekt på målgrupper, hvor der er en reel social misforståelse omkring den problemstilling, der bringes op. Hvis metoden anvendes for tidligt i de yngste klasser, hvor ingen af klassens elever fx drikker alkohol eller ryger endnu, vil metoden være knap så effektiv (Vallentin-Holbech et al., 2018; Hansen, 2015). 

Andre forsøg viser imidlertid, at effekten af at arbejde med sociale overdrivelser er størst i de yngre klasser, inden fx rygning eller alkohol er blevet et udbredt fænomen i klassen, da indsatsen således tager fat om de unges sociale overdrivelser, inden de udvikler en øget risikovillighed (Balvig et al., 2014; Balvig et al., 2005). 

Kilder

Balvig, Flemming et al. (2005). Ringstedforsøget: Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Balvig, Flemming & Holmberg, Lars (2014). Flamingoeffekten: Sociale overdrivelser og social pejling. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Det Kriminalpræventive Råd (2018). Sociale misforståelser. Tilgængelig fra: https://www.dkr.dk/tidlig-forebyggelse/skolen/sociale-misforstaaelser/ [lokaliseret 21/02/2019] 

Vallentin-Holbech et al. (2018). Inspirationshæfte - Det GODE Liv: Forebyggelsesprogram for elever i udskolingen om sociale normer og rusmidler. Syddansk Universitet.

Metode

Social pejling er en metode, der korrigerer unges sociale misforståelser med det formål at nedbringe eller helt fjerne et oplevet forventningspres fra omgivelserne, som kan få unge til at handle i modstrid med deres egne ønsker eller overbevisning.

Det teoretiske afsæt

Social pejling er funderet i en teori om sociale misforståelser, der siger, at vi handler, taler og tier, som vi tror, at andre gør, og/eller andre forventer af os. Det betyder, at fx alkoholforbrug kan ses som et resultat af, at en person i en given situation forsøger at leve op til de forventninger, personen føler, der er rettet mod sig fra omverdenen (Balvig & Holmberg, 2014; Balvig et al., 2005).

På den måde er teorien først og fremmest situationel, fordi vores adfærd varierer alt afhængig af, hvilken kontekst vi indgår i, og hvilken gruppe vi tillægger størst vægt i den givne situation (Balvig & Holmberg, 2014).

Dernæst er det de oplevede forventninger eller normer, der er afgørende for vores adfærd. Vi handler, ifølge teorien, efter det, vi tror, der er normalt at gøre. Ofte er det dog sådan, at vores antagelser om, hvad der er normalt, sjældent stemmer overens med det, andre rent faktisk gør eller mener. Dette kan medføre, at både børn, unge og voksne ofte har misforståelser omkring sociale normer (Vallentin-Holbech et al., 2018). Denne uoverensstemmelse mellem de faktiske og oplevede normer kaldes sociale misforståelser (Balvig & Holmberg, 2014).

Kerneelementet i metoden er, at konfrontere de unge med de faktiske og oplevede normer omkring ryge- eller alkoholadfærd, som hersker i klassen – og hos de ældre elever på skolen. Hensigten er at korrigere de sociale misforståelser, der kan være i klassen omkring andre unges adfærd på disse områder, og samtidig at ruste de unge i at forstå, hvordan sociale misforståelser opstår.

Det Kriminalpræventive Råd har udviklet undervisningsmaterialet ”Alle de andre gør det”, der anvender social pejling. Undervisningsmaterialet er rettet mod skolerne og består af et forløb, der omfatter forberedelse, temadag i klassen, forældremøde og to opfølgninger på forløbet med klassen.

Forberedelse

I forberedelsesfasen klargør læreren temadagen. Dette indebærer blandt andet at

  • få kendskab til materialet
  • informere forældrene
  • forberede og udføre elevundersøgelse, der har til formål at indhente viden om klassens ryge- eller alkoholvaner samt viden om andre unges ryge- eller alkoholvaner
  • klargøre resultaterne fra undersøgelse til præsentation på temadagen (Det Kriminalpræventive Råd, 2018).

Materiale til forberedelsen:

Temadag
På temadagen skal eleverne igennem et undervisningsforløb, der skal bidrage til, at eleverne får kendskab til begrebet sociale overdrivelser og opnår viden om, hvordan de kan forhindre, at sociale overdrivelser opstår. Derudover er det hensigten, at dagen skal bidrage til at fjerne et oplevet forventningspres, som de unge i klassen kan have.

Det Kriminalpræventive Råd anbefaler, at temadagen afvikles af SSP-konsulenter, SSP-lærere eller AKT-lærere i tæt samarbejde med klasselæreren. Erfaringer viser, at undervisere med en sådan baggrund tilfører temadagen autoritet og en særlig viden om unges risikoadfærd og trivsel. Klasselæreren bidrager med sit kendskab til eleverne og kan anvende sin indsigt fra dagen til den efterfølgende opfølgning med klassen (Det Kriminalpræventive Råd, 2018).

Dagen består af:
• Præsentation af resultaterne fra elevundersøgelserne.
• Øvelse: Det tror vi – sådan er det, hvor eleverne arbejder med elevundersøgelsens resultater.
• Præsentation af begrebet sociale overdrivelser.
• Øvelse: ”Ja” – ”Nej” – ”Ved ikke”, hvor eleverne arbejder med, hvordan klassens elever påvirker hinanden.
• Gruppearbejde, hvor eleverne arbejder med, hvordan sociale overdrivelser opstår, og hvordan klassen kan undgå, at de opstår blandt eleverne i klassen.
Udarbejdelse af ’Klassens Plan’, hvor klassen bliver enige om gode hensigter, som klassen skal arbejde hen imod.

Temadagen er på seks lektioner, der afvikles på én eller over to dage.

Materiale til temadagen

Forældremødet
Efter temadagen inviteres forældrene til et forældremøde, hvor underviserne fortæller om temadagen. Forældremødet skal bidrage til, at forældrene får kendskab til forløbet samt social pejling som metode. Desuden er det hensigten, at forældrene opnår viden om, hvordan de kan hjælpe deres børn til at reflektere over og imødegå sociale overdrivelser (Det Kriminalpræventive Råd, 2018).

Materiale til forældremøde: 

Opfølgning
Ved opfølgningen tager underviseren udgangspunkt i ’Klassens Plan’ og følger op på de hensigter, klassen har beskrevet som afslutning på temadagen. Der følges op seks uger efter temadagen og igen et år efter med det formål at fastholde klassens positive hensigter i klasseaftalen og forstsat at reflektere med klassen over betydningen af sociale overdrivelser (Det Kriminalpræventive Råd, 2018).

Opfølgningen afvikles begge gange på en lektion.

Du kan læse mere om opfølgning sidst i præsentationen her: 

Kilder

Balvig, Flemming et al. (2005). Ringstedforsøget: Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Balvig, Flemming & Holmberg, Lars (2014). Flamingoeffekten: Sociale overdrivelser og social pejling. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Det Kriminalpræventive Råd (2018). Alle de andre gør det: Lærervejledning. Det Kriminalpræventive Råd.

Vallentin-Holbech et al. (2018). Inspirationshæfte - Det GODE Liv: Forebyggelsesprogram for elever i udskolingen om sociale normer og rusmidler. Syddansk Universitet.

Implementering

Social pejling anvendes bredt til at korrigere sociale overdrivelser hos både unge og voksne. Erfaringer med forløbet ”Alle de andre gør det” viser blandt andet, at underviseren bør være fortrolig med metoden og følge den angivne struktur for at opnå de bedste resultater.

I Danmark blev social pejling første gang afprøvet i ”Ringstedforsøget” (Balvig et al., 2005). Siden er der gennemført en række forebyggende indsatser i Danmark, der bygger på resultaterne fra dette studie, herunder indsatser til forebyggelse af trafikuheld, vold i fængsler mv. En opgørelse fra 2011 viser, at 84 af landets 98 kommuner på daværende tidspunkt anvendte social pejling i en eller anden form (Balvig & Holmberg, 2014). Social pejling er dermed en metode, der anvendes bredt til at korrigere sociale overdrivelser hos både unge og voksne. I det følgende er der fokus på erfaringerne fra implementering af ”Alle de andre gør det” og lignende indsatser med social pejling over for unge.

Undervisningsforløbet ”Alle de andre gør det” foregår i en skoleklasse med klasselæreren og/eller en underviser med anden baggrund fx en SSP- eller AKT-lærer. Erfaringer fra forskellige forskningsprojekter og afprøvninger af skoleforløb med social pejling fremhæver følgende råd til implementering (Hansen, 2012; Det Kriminalpræventive Råd, 2018; Balvig et al., 2005; Balvig & Holmberg, 2014; Vallentin-Holbech et al., 2018).

Forberedelsen
• Start i god tid før temadagen
Evalueringen af ”Alle de andre gør det” viser, at det er forskelligt, hvor meget tid og hvilke muligheder lærere og undervisere har i forhold til at forberede et forløb. Derfor er det væsentligt, at kommende forløb bliver meldt ud i så god tid som muligt, så det kan indarbejdes i klassens årsplan (Hansen, 2016).

• Hvis elevundersøgelsen ikke viser sociale overdrivelser?
I tilfælde heraf kan man lade eleverne gennemføre den anden undersøgelse. Hvis læreren fx har valgt rygning, vælges i stedet alkohol og omvendt. Klassen kan også tale om, at selv om resultaterne ikke viser det, vil der ofte være en tendens til, at eleverne tror, de andre er modigere, vildere og mere risikovillige, end de er i virkeligheden (Det Kriminalpræventive Råd, 2018).

Afvikling af temadagen
• Afvikling af temadagen bør følge materialets struktur
Det Kriminalpræventive Råd anbefaler, at man uanset om temadagen afvikles over en eller to dage følger den angivne struktur for at rækkefølgen i materialets opgaver, øvelser og drøftelser skaber den nødvendige progression i forhold til elevernes refleksioner og erkendelser (Det Kriminalpræventive Råd, 2018).

• Underviseren bør være fortrolig med metoden
Det er afgørende for de unges læring og refleksion, at underviseren er fortrolig med metoden og føler sig klædt på til at gennemføre dagen med eleverne. Derfor anbefales det, at det er den samme underviser, som gennemfører forløbet i skolens klasser år efter år (Det Kriminalpræventive Råd, 2018; Hansen, 2016).

• Undervisningen afvikles af undervisere med SSP- eller AKT-baggrund sammen med klasselæreren
Undervisere med fx SSP- eller AKT-baggrund tilfører dagen autoritet, et anderledes sprogbrug og en særlig viden om de unges adfærd og trivsel – og dermed en anden dynamik til undervisningen. Klasselæreren bidrager med sit kendskab til eleverne og kan anvende sin indsigt fra dagen til den efterfølgende opfølgning med klassen (Det Kriminalpræventive Råd, 2018; Balvig et al., 2005; Balvig & Holmberg, 2014; Hansen, 2016).

• Lad det positive budskab være styrende for dagen, ikke det moralske
Erfaringer viser, at de unge mister interessen, hvis budskabet er moraliserende, eller hvis underviseren vil diktere, hvordan de unge skal opføre sig. Det anbefales i stedet, at fagpersonerne fremhæver de positive budskaber, fx at fire ud af ti ryger, når eleverne tror, at seks ud af ti elever ryger (Balvig et al., 2005; Vallentin-Holbech et al., 2018).

• Temadagen er ikke en generel informationskampagne
For at gøre temadagens budskaber mere relevante og nærværende for de unge kan det være vigtigt at understrege, hvor tallene kommer fra. At det er de unges egne besvarelser, som er udgangspunktet for dagens øvelser (Vallentin-Holbech et al., 2018).

• Klassens Plan er et vigtigt element i forløbet
Klassekontrakten udgør en mulighed for at fastholde en dialog med de unge om sociale misforståelser og kan fungere som en guide for klassens elever. Den er derfor vigtig for den efterfølgende opsamling og indsats (Det Kriminalpræventive Råd, 2018).

Forældreinddragelse
Inddragelse af forældrene er et vigtigt element i ”Alle de andre gør det”, da de anses som en forudsætning for, at resultaterne fra indsatsen bliver optimale (Hansen, 2016). Forældrene har stor indflydelse på deres børns adfærd – de er rollemodeller, der kan påvirke de unge i en positiv retning. En dialog mellem de unge og forældrene – og mellem skolen og forældrene – omkring de unges sociale misforståelser er således væsentlig for at sikre implementering af temadagens budskaber i de unges hverdagsliv (Det Kriminalpræventive Råd, 2018; Hansen, 2016).

Opfølgning
’Klassens Plan’ er udgangspunkt for opfølgningen og giver klasselæreren mulighed for at drøfte, hvordan planen fungerer med eleverne samt justere, hvis der er behov for det. En forudsætning herfor er dog, at eleverne har ejerskab til klasseaftalen, og at de oplever, at den har en funktion som vejledende redskab for dem i forhold til deres opfattelser og handlinger. Det er således vigtigt allerede ved udarbejdelse af klasseaftalen at sikre et reelt indhold i planen, og at eleverne tilslutter sig den (Hansen, 2016).

Forældrene bør også orienteres om eventuelle ændringer i klasseaftalen og om den dialog, klasselæreren har haft med de unge om den.

Kilder

Balvig, Flemming et al. (2005). Ringstedforsøget: Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. København. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Balvig, Flemming & Holmberg, Lars (2014). Flamingoeffekten: Sociale overdrivelser og social pejling. København. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Det Kriminalpræventive Råd (2018). Alle de andre gør det: LærervejledningDet Kriminalpræventive Råd. 

Hansen, Lisbeth (2016). Afprøvning af ’Alle de andre gør det’: Afsluttende evalueringsrapport. Teori og metodecenteret, afdeling for forskning og udvikling. Professionshøjskolen, UCC.

Vallentin-Holbech et al. (2018). Inspirationshæfte - Det GODE Liv:Forebyggelsesprogram for elever i udskolingen om sociale normer og rusmidler. Syddansk Universitet.

Effekt

Social pejling som metode viser lovende resultater i forhold til at nedbringe unges sociale overdrivelser og risikoadfærd. Det er uvist, i hvilket omfang undervisningsmaterialet ”Alle de andre gør det” har samme effekt.

I 2016 blev Det Kriminalpræventive Råds koncept ”Alle de andre gør det” afprøvet og evalueret. Af flere grunde blev der dog i afprøvningen udeladt væsentlige elementer af metoden, herunder fravalgte flere skoler ’Klassens Plan’ samt forældremøder og -netværksdannelse. Evalueringen fokuserer dermed kun på resultater fra temadagen og viser, at:

• Temadagen har haft en vis, tidsbegrænset effekt på de unges sociale overdrivelser.
• Der kan ikke måles nogen effekt på de unges reelle risikoadfærd – hverken i forhold til rygning, alkohol, hash eller lovovertrædelser (Hansen, 2016).

Eftersom væsentlige elementer fra metoden ikke indgår i afprøvningen, er det uvist præcist, hvilken effekt metoden har på de unges holdninger og risikoadfærd. Social pejling som metode har dog i andre sammenhænge vist lovende resultater i forhold til at korrigere sociale overdrivelser hos unge.

Både ”Ringstedforsøget” (Balvig et al., 2005) og et nyt forskningsprojekt, ”Det GODE Liv – Forebyggelsesprogram for elever i udskolingen om sociale normer og rusmidler” (Vallentin-Holbech et al., 2018) fra Syddansk Universitet viser, at tilgangen med social pejling kan have effekt på unges sociale overdrivelser og risikoadfærd. Sidstnævnte forsøg er foretaget i 8. og 9. klasse, hvorfor effekten er målt på en ældre målgruppe end i ”Alle de andre gør det” (5.- 7. klasse) og ”Ringstedforsøget” (5.- 6. klasse).

Fra ”Ringstedforsøget” fremgår det, at

• eleverne i forsøgsklasserne (5. og 6. klasse) et år efter forsøgets gennemførsel, havde væsentligt lavere sociale overdrivelser på tobaksområdet, som forsøget havde fokus på.
• Det er uvist om de lavere sociale overdrivelser også betød mindre tobaksforbrug, fordi det var relativt få af de deltagende elever, der røg tobak.
• Der var klare følgevirkninger af de lavere sociale overdrivelser i forhold til tobaksrygning. De sociale overdrivelser på en række andre områder var mindre i forsøgsklassen end i kontrolklasserne, og eleverne udviste i mindre omfang risikoadfærd (Balvig et al., 2005).

Dette indikerer, at selve fokuseringen på sociale overdrivelser som fænomen har haft indflydelse på eleverne, der sandsynligvis selv har foretaget en kobling af deres viden om sociale overdrivelser på tobaksområdet til andre områder (Balvig et al., 2005).

Derudover viste studiet, at:
• Forsøget havde forskellig virkning på grupper af unge: reduktionen i de sociale overdrivelser var størst hos den gruppe af unge, der befandt sig i klassens periferi.
• Effekten på de unges faktiske risikoadfærd var størst hos de unge i 6. klasse (Balvig et al., 2005).

Resultaterne fra forskningsprojektet ”Det GODE Liv” viser at:

• Interventionsgruppen (8. og 9. klasse) var mindre tilbøjelige til at overvurdere, hvor meget deres jævnaldrende drak sammenlignet med kontrolgruppen (8. og 9. klasse).
• Det var mindre sandsynligt, at elever i interventionsgruppen rapporterede alkoholrelaterede problemer, men der blev ikke fundet en signifikant reduktion af elevernes alkoholforbrug, selv om der var en tydelig tendens til mindre overforbrug af alkohol (fem eller flere genstande ved en lejlighed mere end tre gange inden for de seneste 30 dage).

Kilder

Balvig, Flemming et al. (2005). Ringstedforsøget: Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Hansen, Lisbeth (2016). Afprøvning af ’Alle de andre gør det’: Afsluttende evalueringsrapport. Teori og metodecenteret, afdeling for forskning og udvikling. Professionshøjskolen, UCC.

Økonomi

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering forbundet med driften af ”Alle de andre gør det” over en periode på fem år. Der er også foretaget følsomhedsanalyser, som tager højde for ændringer i antallet af forberedelsestimer og deltagere på forløbene.

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af forløbet ”Alle de andre gør det” og regnet på, hvad et forløb koster pr. deltager over en periode på fem år.

Omkostninger, totalt (i kr.)

Periode: 2018-2022, 2018-priser, alle aktører

           Omkostninger i alt Omkostninger pr. gennemført deltager
Omkostninger, totalt                                48.336                                                          605

Kilde: Beregnet vha. Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurderingen viser, at de samlede omkostninger forbundet med drift af ét forløb hvert år over en periode på fem år beløber sig til ca. kr. 48.336, mens omkostningerne pr. gennemført deltager beløber sig til ca. kr. 605. Beløbet er udregnet på baggrund af et specifikt scenarie for, hvordan et forløb kan afvikles jf. nedenfor.

Alle omkostningerne forbundet med ”Alle de andre gør det” er omkostninger relateret til driften af indsatsen. Vurderingen tager udgangspunkt i et scenarie, hvor en kommune drifter et forløb med et team bestående af en klasselærer og en SSP-lærer. Klasselæreren i teamet udskiftes i forbindelse med, at en ny klasse modtager indsatsen. Det antages, at SSP-læreren i teamet forbliver den samme i de fem år indsatsen driftes. Indsatsen vurderes med en femårig horisont, da det antages, at forberedelsestiden det første år er længere end de efterfølgende år, hvor læreren og SSP-læreren har foretaget deres første forløb. Et forløb strækker sig over to år, hvor der i det første år afholdes en temadag og i det efterfølgende år afholdes én opfølgning. Det antages, at SSP-læreren benytter otte forberedelsestimer i det første forløb, i de efterfølgende forløb benytter SSP-læreren seks timer. Klasselæreren antages at benytte otte forberedelsestimer i forbindelse med hvert forløb. Alle deltagere forventes at gennemføre indsatsen.

I omkostningsvurderingen er der udført en følsomhedsanalyse, der tager højde for ændringer i antallet af forberedelsestimer og i antallet af deltagere pr. forløb.

Læs den samlede omkostningsvurdering af ”Alle de andre gør det”.

Kilder

Jacobsen, Rasmus Højbjerg (2013): Samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse af kriminalpræventive indsatser. Center for Economics and Buisness Research.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Social PejlingSocial pejling er en metode, der forebygger generel risikoadfærd ved at korrigere de misforståelser børn og unge kan have om omgivelsernes adfærd og forventninger til dem. Metoden viser gode resultater i forhold til at nedbringe det forventningspres, der kan få børn og unge til at handle i modstrid med deres egne ønsker eller overbevisninger. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Undervisningsforløbet ”Alle de andre gør det” er målrettet alle unge i alderen 11-14 år. Det er beskrevet, hvordan indsatsen henvender sig til målgruppen, men der foreligger ikke tydelige inklusionskriterier, da indsatsen inkluderer alle unge, og det er op til den enkelte skole at vurdere klassens parathed. Forskellige undersøgelser peger på forskellige kriterier for, hvornår en skoleklasse er parat til at modtage undervisningen, og hvornår indsatsen vil have størst effekt. Der er heraf ikke entydige eksklusionskriterier, ligesom der ikke er relevante støtteredskaber, der kan anvendes til at afgøre, hvorvidt en klasse er i målgruppen for metoden.
Metode
Indsatsen har en klar forandringsteori, som er beskrevet og begrundet i det teoretiske grundlag for metoden. Indsatsen bygger på en teori om sociale misforståelser, der siger, at vi handler, taler og tier, som vi tror, at andre gør eller, at andre forventer af os. Med udgangspunkt heri er formålet med indsatsen at regulere børn og unges forestillinger om omverdenens ryge- og alkoholadfærd, og heraf de unges oplevede forventninger til dem. Metoden er struktureret og manualbaseret, og der findes en tydelig beskrivelse af forløb og aktiviteter. Der angives dog ikke tydelige beskrivelser af, hvilke kvalifikationer eller forudsætninger undervisere bør have for at gennemføre undervisningen, eller hvordan der understøttes metodeintegritet på tværs af skoleforløb. Derudover angives der ikke tydelige beskrivelser af, hvordan eller hvornår der systematisk reflekteres over faglige aktiviteter og handlinger mellem undervisere eller med andre fagpersoner.
Implementering
Der er udviklet materiale, der understøtter implementering af metoden ”Alle de andre gør det”. Metoden er udviklet og afprøvet i dansk kontekst i en række kommuner, men der er ingen formelle uddannelseskrav eller krav om certificering forud for praktisering af metoden. Samtidig mangler der viden om, hvordan rekrutteringsforløb af klasser og undervisere bedst tilrettelægges, og hvordan der sikres kontinuitet og metodekendskab i de forløb, der afholdes. Programudvikler har udarbejdet en række anbefalinger, herunder i forhold til forberedelse, afvikling af temadag og forældreinddragelse. På baggrund af den systematiske litteratursøgning foretaget i 2018 er der ikke fremkommet yderligere viden om implementeringsprocessen, der kan understøtte, at metoden udføres med fidelitet.
Effekt
I 2016 blev ”Alle de andre gør det” afprøvet og evalueret, dog med undladelse af væsentlige elementer af metoden. Der er på baggrund af den systematiske søgning foretaget i 2018 ikke fremkommet yderligere dokumentation på effekten af ”Alle de andre gør det”, hvorfor der ikke foreligger nogen entydig indikation på effekt af indsatsen.
Økonomi
I 2018 har Socialstyrelsen foretaget en omkostningsvurdering forbundet med driften af ”Alle de andre gør det” over en femårig periode. Der er også foretaget en følsomhedsanalyse, som tager højde for ændringer i antallet af forberedelsestimer og antallet af deltagere på det enkelte forløb. Da der ikke foreligger valid viden om indsatsens effekt på de unges risikoadfærd og afledte kriminalitet, er der ikke foretaget en økonomisk evaluering af indsatsen.