En vej ind

"En vej ind" er en gruppebaseret indsats til at støtte alvorligt kriminalitetstruede unge i at opnå medborgerskab og komme tættere på uddannelse eller beskæftigelse.

 | Socialstyrelsen

"En vej ind" består af et fire måneder langt intensivt gruppeforløb, hvor et af de centrale elementer i forløbet er mentorstøtte. Målgruppen er kriminalitetstruede unge i alderen 17 til 23 år. Indsatsen tager udgangspunkt i, at deltagerne er motiverede for og gerne vil kunne leve et ”normalt” liv, men at de mangler sociale færdigheder, grundlæggende kompetencer og en almen forståelse for de krav, de bliver mødt med på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. I det intensive forløb arbejdes derfor målrettet med at klargøre de unge, så de bliver bedre i stand til at indgå i og profitere af kommunens ordinære tilbud om uddannelse og beskæftigelse eventuelt med støtte.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

En vej ind"En vej ind" er en gruppebaseret indsats til at støtte alvorligt kriminalitetstruede unge i at opnå medborgerskab og komme tættere på uddannelse eller beskæftigelse.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

"En vej ind" er målrettet børn og unge i alderen 17-23 år, som er i særlig risiko for at blive involveret i rocker- og bandemiljøer.

De unge i målgruppen for ”En vej ind” befinder sig i en marginaliseret samfundsmæssig position og har ofte en oppositionel relation til myndigheder, kommunale tilbud, lokalmiljø og samfundet i øvrigt (Nørbæk, 2018). En del af dem er desuden tilknyttet en rocker- eller bandegruppering. De unge i målgruppen mangler også ofte sociale færdigheder, grundlæggende uddannelsesmæssige kompetencer og en almen forståelse for de krav, de bliver mødt med i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. De har derfor svært ved at indgå i og profitere af ordinære kommunale støttetilbud til uddannelse og beskæftigelse. Målgruppen kan i særlige tilfælde udvides til at omfatte børn og unge ned til 16 år (Oxford Research, 2018).

Målgruppen identificeres via en grundig visitations- og udvælgelsesproces med henblik på at sikre en god gruppesammensætning. I udvælgelsen af unge er der bl.a. fokus på den unges motivation, hvordan den unge forventeligt vil fungere i gruppesammenhæng, og om der er modstridende gruppe-/bandetilhørsforhold.

Erfaringerne peger på, at det er vigtigt, at de samarbejdsparter, som kan visitere unge til ”En vej ind” kender indsatsen og har forståelse for, hvordan den skaber værdi for målgruppen. I den forbindelse er det vigtigt, at målgruppeafgrænsningen beskrives og formidles tydeligt. Især er det vigtigt at beskrive, hvilke unge der ikke er en del af målgruppen, fordi de har så tunge problemer, at det ikke er muligt for dem at profitere af "En vej ind" (Nørbæk, 2018).

Kilder

Nørbæk, Anders (2018). En vej ind: En gruppebaseret metode til at hjælpe alvorligt kriminalitetstruede unge ind i samfundet. Aarhus: DEFACTUM.

Oxford Research (2018). Evaluering af metoder til forebyggelse af rekruttering til rocker- og/eller bandegrupperinger. Frederiksberg. 

Metode

"En vej ind" er en gruppebaseret metode bestående af et intensivt gruppeforløb, hvor nogle af de centrale elementer i forløbet er mentorstøtte, ART-træning og individuelle motiverende samtaler (MI-samtaler).

"En vej ind" er oprindeligt udviklet i Ishøj Kommune, men er i perioden fra oktober 2016 til december 2017 desuden blevet afprøvet i Halsnæs, Odense og Aalborg Kommune (Nørbæk, 2018).

Deltagerne visiteres til et holdforløb af fire måneders varighed med 5-9 unge på hvert hold. Indsatsen består dels af mentorforløb, dels af forskellige aktiviteter efter et fast skema på fire af ugens hverdage. Der er mødepligt for deltagerne på disse dage, som starter med fælles morgenmad, inden de planlagte aktiviteter går i gang. Skemaet indeholder bl.a. ART-træning, undervisning i brugen af Nem-ID, E-boks, Borger.dk mv., sportsaktiviteter og individuelle motiverende samtaler (MI-samtaler). Det intensive forløb har fokus på at løfte de unge på disse basale elementer, så de derefter er bedre i stand til at profitere af kommunens ordinære tilbud om uddannelse og beskæftigelse. Medarbejdergruppen i ”En vej ind” består som minimum af to mentorer og en ungekoordinator (Nørbæk, 2018).

Udvælgelse af deltagere til gruppeforløbet

Inden gruppeforløbet starter foregår en grundig visitations- og udvælgelsesproces med henblik på at sikre en god gruppesammensætning. I udvælgelsen af unge er der bl.a. fokus på den unges motivation, hvordan den unge forventeligt vil fungere i gruppesammenhæng, og om der er modstridende gruppe-/bandetilhørsforhold (Nørbæk, 2018).

Mentorindsats

Et centralt element i "En vej ind" er mentorindsatsen, som varetages af en professionel medarbejder, som evt. allerede kan være kontaktperson for og dermed kendt af den unge. Umiddelbart efter den endelige udvælgelse af deltagere til gruppeforløbet bliver hver enkelt ung tilknyttet en mentor, som blandt andet skal agere bindeled mellem den unge og andre dele af kommunen, arbejdsmarkedet, politiet, uddannelsesinstitutionen, familien mv. (Nørbæk, 2018). Mentorerne skal bruge deres lokalområdekendskab til at motivere og støtte de gadeorienterede unge til at indgå i projektet. De skal desuden være gode til at opbygge relationer til unge, der er myndighedstrætte og som har barrierer overfor systemet. Mentorernes relationsopbygning er koncentreret om de problemer, de unge ønsker hjælp til (Nørbæk, 2018).

ART-træning

I de tre første måneder af forløbet i "En vej ind" gennemføres der ART-træning tre gange om ugen. ART står for Aggression Replacement Training og er en manualbaseret metode til børn og unge i alderen 4-20 år, der har, eller er i risiko for, at udvikle alvorlige adfærdsmæssige problemer. Metodens formål er at udvikle sociale færdigheder hos deltagerne ved hjælp af tre komponenter. ’Den emotionelle komponent’ består af træning af de unges evne til vredeshåndtering. Her lærer de at genkende faktorer, der ”trigger” aggression samt forskellige teknikker til at håndtere vrede. ’Adfærds-komponenten’ fokuserer på træning af sociale færdigheder som fx at lytte til andre, starte en samtale eller håndtere gruppepres. ’Værdi-komponenten’ fokuserer bl.a. på at lære de unge at forholde sig til moralske og etiske værdier (Nørbæk, 2018).

Læs mere om ART.

Motiverende samtaler

I ”En vej ind” benyttes Motiverende Samtaler (MI-samtaler) i rekrutteringsfasen til at afdække den enkelte unges motivation for at deltage i forløbet. Der afholdes desuden MI-samtaler med hver enkelt ung én gang om måneden igennem forløbet med henblik på at arbejde med og fastholde den unges motivation for at deltage i gruppeforløbet. Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret samtaleteknik, der, ved at hjælpe de unge til at erkende deres aktuelle problemer, søger at motivere dem til forandring af en konkret adfærd eller livsstil (Nørbæk, 2018).

Læs mere om MI.

Livsførelseslisten

I "En vej ind" benyttes "Livsførelseslisten", som er et redskab til at afdække den enkelte unges livssituation og livsførelse. Ved hjælp af redskabet er det muligt at afdække de meningsfulde rutiner, interesser og mål den unge har, og som skal fortsættes, og at afdække de problemer og fastlåstheder den unge har, som afhjælpes. I ”En vej ind” fungerer Livsførelseslisten desuden som en handleplan for den enkelte unge (Nørbæk, 2018).

Sports- og træningsaktiviteter

Der er sports- og træningsaktiviteter to gange om ugen gennem hele forløbet i "En vej ind". Derudover
indeholder skemaet forskellige ekskursioner, som dels har til formål at træne de unges evner til at agere i
samspil med andre, dels at skabe et fællesskab mellem de unge og øge deres motivation for at forsætte
forløbet (Nørbæk, 2018).

Kilder

Nørbæk, Anders (2018). En vej ind: En gruppebaseret metode til at hjælpe alvorligt kriminalitetstruede unge ind i samfundet. Aarhus: DEFACTUM.

Implementering

"En vej ind" er afprøvet i Halsnæs, Odense og Aalborg Kommune. Erfaringerne fra de tre kommuner viser, at særligt opstarten af gruppeforløbet og sammensætningen af deltagere er afgørende for udbyttet af metoden.

I forbindelse med afprøvningen af "En vej ind" i Halsnæs, Odense og Aalborg blev der lavet en opsamling af kommunernes erfaringer med at implementere indsatsen (Nørbæk, 2018). Erfaringerne peger på, at visitationen til og opstarten af gruppeforløbet er en vigtig fase, og at der især bør tages højde for følgende:

  • Medarbejderne i "En vej ind" bør have det endelige mandat i forhold til sammensætningen af gruppen til holdforløbet 
  • Det er vigtigt at sikre, at deltagerne er motiverede for at deltage aktivt i gruppeforløbet, og at de er indforståede med forløbets indhold og vilkår
  • Gruppen bør sammensættes under hensyntagen til antal, gruppedynamik og gruppetilhørsforhold mv. (Nørbæk, 2018).

I Aalborg Kommune har man gode erfaringer med at sammensætte det endelige hold ud fra en såkaldt bootcamp af to dages varighed, hvor potentielle deltagere får mulighed for at afprøve "En vej ind". Bootcampen giver medarbejderne et solidt grundlag for at sammensætte holdet, og giver samtidig deltagerne et godt grundlag for at beslutte, hvorvidt de ønsker at indgå i holdforløbet. På det hold, som blev sammensat på baggrund af en bootcamp, var deltagerne meget motiverede, og forløbet blev gennemført uden frafald (Nørbæk, 2018).

Mentorerne skal arbejde intensivt med relationsdannelse

Det er kommunernes erfaring, at mentorindsatsen er et af de mest centrale elementer i ”En vej ind”, idet mentorernes relation til de unge er afgørende for, at man i projektforløbet kan rykke de unge. Det er derfor vigtigt, at der i starten af forløbet arbejdes intensivt med relationsdannelse i forhold til hver enkelt ung. Kommunerne har desuden gode erfaringer med at lade de unge være tilknyttet projektets mentorer indtil de er indlemmet i et andet regi som fx i gang med uddannelse eller job.

Der skal være fokus på overgange

Overgangen fra det intensive forløb i "En vej ind" til et ordinært tilbud er en udfordring for mange af de unge, viser kommunernes erfaringer. Det er derfor vigtigt at have fokus på overgangen allerede fra opstarten af gruppeforløbet. Det indebærer bl.a. løbende inddragelse af de aktører, som kan være relevante for de unges efterfølgende aktiviteter, herunder jobcenter, UU-vejledere m.fl., så man løbende kan drøfte tværfagligt, hvordan man forbedrer de unges muligheder efter forløbet i "En vej ind".

Eksterne ressourcer kan med fordel inddrages

Kommunerne har inddraget eksterne ressourcer til at varetage dele af aktiviteterne på ugeskemaet. I en af kommunerne har en lokal politibetjent fx varetaget dele af de ugentlige fysiske aktiviteter, ligesom der har været inddraget eksterne fagfolk til at stå for nogle af undervisningsseancerne, fx misbrugskonsulenter, en underviser fra 10. klasses center m.v. Det fremhæves, at det i sig selv har en positiv effekt på gruppedynamikken, at der kommer en udefra, som forestår dele af undervisningen. De unge opfører sig mere anstændigt og påtager sig ofte en anden rolle, når der kommer nogen udefra. Samtidig giver det medarbejderne fra "En vej ind" en mulighed for observation af gruppen samt tid til refleksion.

Der skal laves faste rammer for opførsel

Det fremhæves som afgørende, at medarbejderne omkring "En vej ind" tager ansvar for gruppedynamikken løbende. Det har vist sig hensigtsmæssigt med faste rammer for deltagernes opførsel og tydelige voksne.

Der skal afsættes tid og ressourcer til opkvalificering

Evalueringen viser, at en god implementering af ”En vej ind” også kræver fokus på, hvilke medarbejderkompetencer metoden fordrer. Konkret bør der afsættes ressourcer til opkvalificering af medarbejdere i forhold til indsatsens metodiske redskaber, idet arbejdet med både Livsførelseslisten, MI og ART kræver, at man har gennemført et kursus.

Et ART-forløb består af ca. 30 timer fordelt på 10 uger. Forløbene foregår i grupper af 8-12 deltagere og ledes af to certificerede trænere.

Læs Socialstyrelsens metodebeskrivelse af, hvordan man i praksis kan arbejde med metoden "En vej ind".

Kilder

Nørbæk, Anders (2018). En vej ind: En gruppebaseret metode til at hjælpe alvorligt kriminalitetstruede unge ind i samfundet. Aarhus: DEFACTUM.

Effekt

En evaluering af "En vej ind" fra 2018 viser, at deltagerne har udbytte af indsatsen i forhold til bl.a. arbejde og uddannelse, trivsel og tro på fremtiden. De begår desuden mindre kriminalitet og også i mindre risiko for at blive rekrutteret til bander og rockergrupper efter deres deltagelse i "En vej ind".

I forbindelse med afprøvningen af "En vej ind" i Halsnæs, Odense og Aalborg Kommune er der gennemført en evaluering med fokus på de unges udbytte af indsatsen samt på, hvilke af indsatsens elementer der leder til den ønskede virkning (Oxford Research, 2018). Evalueringen er baseret på bl.a. progressionsmålinger via redskabet ’Ungestjernen’ i forbindelse med 32 unges gennemførte forløb. Ungestjernen er et progressionsmålingsredskab, som måler og beskriver ændringer hos unge mennesker i forhold til seks dimensioner, herunder trivsel, uddannelse og arbejde, valg og adfærd mv. (Oxford Research, 2018).

Evalueringen viser, at de unge overordnet set har haft udbytte af indsatsen på en række parametre, herunder i forhold til arbejde og uddannelse, risikofyldt adfærd, trivsel og tro på fremtiden. Særligt i forhold til risikofyldt adfærd, ses en positiv udvikling, idet de unge begår mindre kriminalitet og også vurderes at være i mindre risiko for at blive rekrutteret til bander og rockergrupper efter deres deltagelse i "En vej ind" (Oxford Research, 2018). I evalueringen konkluderes det, at de unge er blevet løftet fra en situation, hvor de var fastlåste og ikke selv kunne se en vej ud, til at have en oplevelse af, at de kan hjælpe sig selv. Støttebehovet er stadig til stede, men det er anderledes, end da de startede i indsatsen, hvor de skulle hjælpes til at indse, at en anden fremtid var mulig for dem.

Evalueringen peger på, at den vigtigste forudsætning for metodens succes er, at de unge er motiverede for forandring, ligesom holdsammensætningen og gruppedynamikken har væsentlig betydning for de unges udbytte af metoden (Oxford Research, 2018). Hvis de unge ikke er modne til at reflektere over deres tilværelse, eller hvis en dysfunktionel gruppedynamik forhindrer en tillidsfuld dialog, er det vanskeligt at få succes med indsatsen. Den skræddersyede og personlige mentorindsats har også afgørende betydning for udbyttet, og her viser evalueringen, at det der især har virket for de unge, er tillidsrelationen til mentoren (Oxford Research, 2018). Det er derfor vigtigt, at mentorerne er kompetente og engagerede i de unge, ligesom de skal være gode til at skabe tillidsfulde relationer.

Evaluering af "En vej ind" i Ishøj Kommune

Ishøj Kommune har selv evalueret "En vej ind" efter afslutningen af det første gruppeforløb, som blev gennemført i kommunen (Nørbæk, 2018). Evalueringen er baseret på både registreringer opsamlet i logbøger, registreringer fra politiets registre, livsførelseslister samt interview med medarbejdere og unge fra ”En vej ind” og projektets samarbejdsparter (Nørbæk, 2018). 

I forhold til den overordnede målsætning om, at deltagerne efter forløbet i ”En vej ind” er bedre i stand til at indgå i ordinære uddannelses- eller beskæftigelsestilbud viser evalueringen fra Ishøj, at mange af de unge fortsat har lang vej til at være uddannelses- eller beskæftigelsesparate, selvom de har rykket sig på flere områder under forløbet (Nørbæk, 2018). Det vurderes, at alle deltagere løftes via det intensive forløb, men fordi målgruppen i udgangspunktet har komplekse problemer, viser evalueringen at indsatsen i første omgang gør dem parate til andre tilbud end uddannelses- eller beskæftigelsestilbud. Det er eksempelvis lykkedes at få flere af deltagerne i misbrugsbehandling, eller klargjort til psykologisk udredning. Derudover fremhæves det, at man observerer udvikling for alle deltagere med hensyn til deres adfærd, kommunikation, temperament, fortolkning af kritik mv. (Nørbæk, 2018).

Læs evalueringen af "En vej ind". 

Kilder

Nørbæk, Anders (2018). En vej ind: En gruppebaseret metode til at hjælpe alvorligt kriminalitetstruede unge ind i samfundet. Arhus: DEFACTUM. 

Oxford Research (2018). Evaluering af metoder til forebyggelse af rekruttering til rocker- og/eller bandegrupperinger. Frederiksberg.

Økonomi

Ishøj Kommune har estimeret, at det koster ca. 500.000 kr. at gennemføre et gruppeforløb i "En vej ind". Beløbet dækker administration, interne og eksterne møder, koordinering, løbende kompetenceudvikling, forberedelse, indkøb af eksterne undervisere samt udgifter til aktiviteter.

"En vej ind" i Ishøj Kommune består af et projektteam, med følgende sammensætning:

  • En fuldtidsansat projektleder 
  • En faglig leder 
  • En fuldtidsansat ungekoordinator 
  • To fuldtidsansatte mentorer (Nørbæk, 2018).

Ud over ressourcer til selve bemandingen skal der også afsættes ressourcer til kurser i projektets konkrete metoder, idet der er krav om gennemført kursus for at kunne anvende både ART, MI og Livsførelseslisten.
På den baggrund tegner der sig et driftsbudget på ca. kr. 500.000 pr. hold. Det dækker administration, interne og eksterne møder, koordinering, løbende kompetenceudvikling, forberedelse, alt det borgernære arbejde, herunder indkøb af eksterne undervisere og FVU samt udgifter til aktiviteter (Nørbæk, 2018).

Ressourceforbruget i de tre afprøvningskommuner (Halsnæs, Odense og Aalborg) har været mindre end i Ishøj Kommune. Det skyldes at projekterne har været bemandet af 2½-3 medarbejdere. Heraf har der været to mentorer på fuld tid og en koordinator, som enten har været på fuld tid eller deltid. Erfaringerne med denne bemanding er dog, at det har været sårbart. Især har undervisningsseancerne med ART været en udfordring, hvis der samtidig skulle håndteres noget akut sammen med en af de unge (Nørbæk, 2018).

Kilder

Nørbæk, Anders (2018). En vej ind: En gruppebaseret metode til at hjælpe alvorligt kriminalitetstruede unge ind i samfundet. Aarhus: DEFACTUM. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

En vej ind"En vej ind" er en gruppebaseret indsats til at støtte alvorligt kriminalitetstruede unge i at opnå medborgerskab og komme tættere på uddannelse eller beskæftigelse.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for ’En vej ind’ er alvorligt kriminalitetstruede unge i alderen 17 til 23 år. Målgruppen identificeres via en grundig visitations- og udvælgelsesproces med henblik på at sikre en god gruppesammensætning. I udvælgelsen af unge er der bl.a. fokus på den unges motivation, hvordan den unge forventeligt vil fungere i gruppesammenhæng, og om der er modstridende gruppe-/bandetilhørsforhold. Metoden er både målrettet unge mænd og kvinder, men er kun afprøvet på unge mænd. Det fremgår ikke klart af metodebeskrivelsen, hvilke problemstillinger, de unge i målgruppen kan have, ligesom der ikke er beskrevet klare eksklusionskriterier. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
’En vej ind’ er baseret på gennemprøvede og -testede metoder som MI, ART og mentorforløb. Metoden er ikke manualbaseret, men dens forløb og aktiviteter er velbeskrevet, og der er lavet en forandringsteori for indsatsen. Det er imidlertid ikke beskrevet, hvilken faglig baggrund mentorerne og ungekoordinatoren skal have. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
’En vej ind’ er afprøvet i fire danske kommuner, og der foreligger viden om de implementeringsudfordringer, der kan være forbundet med indsatsen. Der er beskrevet en række anbefalinger til implementering, men der er ikke foretaget en egentlig implementeringsevaluering. Der er ikke udarbejdet støtteredskaber til implementering af indsatsen eller beskrevet erfaringer med, hvilke faggrupper man med fordel kan rekruttere til arbejdet med indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren C.
Effekt
Oxford Research har evalueret 32 unges gennemførte forløb i ’En vej ind’. Evalueringen er baseret på progressionsmålinger via progressionsmålingsredskabet Ungestjernen. Den viser overordnet set, at de unge har haft udbytte af indsatsen på samtlige af de undersøgte parametre. Der foreligger ikke yderligere evalueringer af indsatsen, som fx RCT-studier, der kan underbygge, at indsatsen har en effekt. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Ishøj Kommune har estimeret, at det koster ca. 500.000 kr. at gennemføre et gruppeforløb i ’En vej ind’. Beløbet dækker administration, interne og eksterne møder, koordinering, løbende kompetenceudvikling, forberedelse, indkøb af eksterne undervisere samt udgifter til aktiviteter. De tre kommuner, som efterfølgende har afprøvet ’En vej ind’ har haft en anden bemanding end i Ishøj, og ressourceforbruget har derfor været mindre. Der er ikke lavet omkostningsvurderinger i de tre afprøvningskommuner. Der er heller ikke foretaget cost-benefit eller cost-effectiveness af ’En vej ind’. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren C.