Forside » Børn & unge » Ungdomskriminalitet » Indsatser » Den Korte Snor

Den Korte Snor

Den Korte Snor er et tilbud til børn og unge, der omfatter et intensivt familierådgivnings- og kontaktpersonsforløb. Formålet med indsatsen er at sikre en hurtig opfølgning på unges uroskabende og truende eller begyndende kriminelle adfærd.

 | Socialstyrelsen

Den Korte Snor er et af Københavns Kommunes tilbud til børn og unge mellem 10 og 17 år, der udviser en truende eller uroskabende adfærd og er involveret i relaterede kriminelle aktiviteter. Gennem kontaktpersonsarbejde, familiesamtaler, aktiviteter og hjælp til et godt skoletilbud støttes de unge og deres familier i at genvinde styringen over deres liv.

Den Korte Snor arbejder ud fra tanken om, at den unge vil opgive eller mindske den uroskabende, voldelige og kriminelle adfærd, når han eller hun har bedre fungerende skole-, fritids- og familieforhold. Derfor arbejder Den Korte Snor for, at de unge kommer ind i holdbare skole- og fritidstilbud, samt at den unges familie og netværk i øget grad støtter den unge på en hensigtsmæssig måde. 

Den Korte Snor er blevet evalueret i perioden 2009 - 2012 i en før- og eftermåling. Målingen viser et fald i kriminalitet og voldelig eller uroskabende adfærd blandt de unge, som modtager indsatsen, selv om disse resultater bør læses med forbehold for, at andre faktorer også kan have haft indflydelse på de unge i perioden.

Der er ikke foretaget senere evalueringer af Den Korte Snor, men indsatsen er fortsat implementeret i Københavns Kommune. De gode erfaringer med indsatsen har ført til en udvidet organisatorisk kapacitet og flere medarbejdere siden forankringen i 2009.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Den Korte SnorDen Korte Snor er et tilbud til børn og unge, der omfatter et intensivt familierådgivnings- og kontaktpersonsforløb. Formålet med indsatsen er at sikre en hurtig opfølgning på unges uroskabende og truende eller begyndende kriminelle adfærd.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Sådan har vi udarbejdet vurderingen.

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for Den Korte Snor er børn og unge i alderen 10-17 år, der er i risiko for eller udviser truende, uroskabende eller kriminel adfærd. De unge er typisk udfordret i skolen og familien og er ikke tilknyttet et fritidstilbud. 

Den Korte Snors målgruppe er kriminalitetstruede børn og unge i alderen 10-17 år. Der er dog forskelle i arbejdet med unge i alderen 10-15 år og unge i alderen 15-17 år. For de ældre unge kan der være tale om konkrete trusler eller overfald begået af den unge, mens der for de yngste i målgruppen ligger mere præventive overvejelser til grund for visitation til Den Korte Snor. For eksempel kan der være tale om unge, som ikke har været til afhøring hos politiet, men som har vakt bekymring i skolerne, ungdomsklubberne eller hos SSP gennem deres adfærd og relationer. For disse unge gælder, at deres baggrund inddrages i visitationsovervejelserne, eksempelvis hvorvidt ældre søskende har begået kriminalitet (Den Korte Snor, 2008).

I en evaluering af Den Korte Snor (2012) er der foretaget en målgruppeanalyse af 167 børn og unge. Analysen viser, at målgruppen typisk er udfordret på flere områder: 

  1. Skole og uddannelse: Mange af de børn og unge, der indskrives, har typisk oplevet skoleskift og særlige skoleforanstaltninger. Fx har 53 pct. af de unge i målgruppeanalysen mere end to skoleskift bag sig. De medvirkende unge kan også være helt eller delvist uden for skoletilbud ved indskrivningen.

  2.  Fritid: 58 pct. af de unge i målgruppeanalysen er uden egentlige fritidstilbud. Yderligere vil de unge typisk bruge meget tid på gaden, hvor de vil være kendt for uroskabende adfærd. 

  3. Familie: Mange af de unge er vokset op i socialt og økonomisk udsatte familier præget af konflikter og få ressourcer til at støtte de unge. Således er 57 pct. af de unge i målgruppeanalysen i familier med højt eller meget højt konfliktniveau.

  4.  Kriminalitet: 76 pct. af de unge har været involveret i vold, personfarlig kriminalitet eller udøvet uroskabende adfærd. De resterende er primært særligt udsatte børn i alderen ned til 10 år, som tildeles en forebyggende indsats (Den Korte Snor, 2012). 

Blandt de unge, der har været indskrevet i Den Korte Snor i perioden 2009-2012, er 83 pct. (139) drenge og 17 pct. (28) piger (Den Korte Snor, 2012). 

Kilder

Den Korte Snor (2008). Beskrivelse af Den Korte Snor. Den Korte Snor.  

Den Korte Snor (2012). Effektrapport af Den Korte Snor, 2009 – maj 2012: Sikker By. Den Korte Snor.  

Metode

Den Korte Snor er en intensiv familierådgiver- og kontaktpersonsindsats, der skal sikre en hurtig opfølgning på unges uroskabende, truende eller kriminelle adfærd gennem blandt andet familiesamtaler og relationsarbejde med den unge. 

I Den Korte Snor arbejdes der ud fra det udgangspunkt, at alle mennesker handler intentionelt og søger at realisere sine ønsker og visioner for sit liv. For at kunne dette, har det brug for anerkendelse. Ifølge anerkendelsesteoretikeren, Axel Honneth, som Den Korte Snor trækker på, kommer anerkendelse – eller mangel på samme – til udtryk i vores relationer og sociale sammenhænge. Oplevelser af manglende anerkendelse, nederlag eller egentlige krænkelser i fx de nære følelsesmæssige relationer, i skolen eller i andre betydningsfulde sammenhænge, kan have en negativ effekt på den enkelte og dets oplevelse af muligheder og handlekraft. Ifølge Københavns Kommune er det ofte tilfældet for målgruppen i Den Korte Snor, at de har oplevelser af manglende anerkendelse i flere sfærer af deres liv (Den Korte Snor, 2008). 

Aktiviteterne i Den Korte Snor trækker på narrative, systemiske og løsningsfokuserede metoder. Det centrale i disse tilgange er en forståelse af, at mennesker udvikler sig gennem anerkendende samspil og fortællinger, der fokuserer på ressourcer. Hos Den Korte Snor er det derfor essentielt at arbejde med dels familien, dels ungdomslivets forskellige arenaer såsom skole, sports- og ungdomsklubber, hvor de unge kan opleve anerkendelse og tilhørsforhold (Den Korte Snor, 2008).

En af aktiviteterne i Den Korte Snor, er Diamantforløb, der er et manualbaseret undervisningsforløb i at håndtere vrede. Diamantforløb skal gøre den unge mere klog på sin vrede og give ham/hende værktøjer til at arbejde konstruktivt med vreden. Der er tale om undervisning, som kan give den unge en større forståelse for egen vrede, så den unge bedre vil kunne håndtere vreden fremover. Diamantforløb foregår i grupper af unge og kan også foregå individuelt i samtaler mellem kontaktperson og ung (Københavns Kommune, 2019). 

En anden aktivitet er Feedback Informed Treatment, FIT, der er en metode til at opnå feedback imellem den unge/familien og kontaktpersonen/familierådgiveren. Feedbacken omhandler de unges og familiens oplevelse af effekten af behandlingen samt deres oplevelse af samarbejdet med teamet i Den Korte Snor. Den unge og familien vil derfor løbende i forløbet skulle udfylde de kortfattede skemaer, som bruges i FIT - sådan at teamet hele tiden kan blive bedre til at støtte og hjælpe den enkelte unge og familie på en relevant måde (Københavns Kommune, 2019). 

To typer af medarbejdere varetager aktiviteterne i Den Korte Snor:

  • Familierådgiveren har det koordinerede ansvar for udformning og justering af handleplan og øvrige aftaler med den enkelte unge og familien. Familierådgiveren er ansvarlig for, at kontaktpersonens arbejde har fokus på at løse de aftalte opgaver. Derudover er familierådgiveren hyppigt i direkte kontakt med familien, hvor rådgiveren arbejder på at udvikle familiens evne til at styre den unges hverdag gennem brug af en række målrettede værktøjer, fx narrativ systemisk samtale, netværksmøder, Signs of Safety og den løsningsfokuserede samtale (Den Korte Snor, 2008; Københavns Kommune, 2018). 
  • Kontaktpersonen skal primært skabe en meningsfuld hverdag sammen med den unge og er en indsats, der skal støtte den unge i at gennemføre de aftaler, der er indgået med familierådgiveren. Kontaktpersonen er ansvarlig for aktiviteterne i relation til den unges hverdagsliv og har til opgave at hjælpe den unge med fx skolesituation, fritidslivet og forholdet til kammeraterne og familien. Herunder adresserer kontaktpersonen andre problematikker, som er en hindring i den unges liv, fx misbrug og skolepjækkeri. Der laves konkrete aftaler med den unge på dag-til-dag basis (Den Korte Snor, 2008). 

Ifølge Københavns Kommune opnås det bedste resultatet, hvis familierådgiveren maksimalt er tilknyttet ti familier ad gangen, og kontaktpersonen er tilknyttet fem unge (Københavns Kommune, 2018). 

Ligeledes er det, ifølge Københavns Kommune, også centralt, at familierådgiveren har ressourcer til:

  • at være sagsansvarlig
  • at være opsøgende i forhold til familierne
  • at gennemføre intensive familiesamtaleforløb med den unge og familien
  • og at kontaktpersonen har ressourcer til tæt opfølgning i arbejdet med de unge (Den Korte Snor, 2008). 

Delmål

Den Korte Snor har udarbejdet ambitioner og delmål for indsatsen, som er skitseret i det følgende. 

Familieliv
Det er ambitionen i Den Korte Snor, at familien genopdager deres ressourcer og handlekompetence i forhold til at være en familie, der støtter hinanden og løser konflikter. Delmålene er: 

  • At styrke samarbejdet mellem familien og forvaltningen ved at opnå fælles forståelse for barnets/den unges problematikker og etablere fælles formulerede mål.
  • At familien i fællesskab formulerer forståelser af deres problematik samt idéer til, hvordan problemerne kan løses.
  • At familierne deltager i aktiviteter og fremadrettede handlinger, der er rettet mod at løse problemerne, som de har formuleret i fællesskab.
  • At familierne har formuleret deres værdier og ønsker for fremtiden samt undersøger og afprøver egne ressourcer ift. at leve i overensstemmelse med disse.
  • At familien støttes i at udvikle og forbedre deres interne samspil og kommunikation (Den Korte Snor, 2008). 

Ungeliv
Det er ambitionen i Den Korte Snor at udvide den unges adgang til uddannelse, job og fritidsaktiviteter, så den unge (re-)integreres i skolen/uddannelse/job og støttes i at etablere socialt accepterede fritidsinteresser. Delmålene er: 

  • At den unge og familien opnår afklaring af den unges behov og ønsker ift. uddannelse og fritidsliv.
  • At den unge og familien formulerer en kortsigtet og langsigtet plan for den unges uddannelse, job og fritidsliv.
  • At den unge deltager i aktiviteter, der klargør ham eller hende til at tage hul på sin plan.
  • At den unge ved forløbets afslutning er aktiv i skole eller beskæftigelse.
  • At den unge ved forløbets afslutning er aktiv i et fritidstilbud.
  • At den unge reflekterer over egne venskabelige relationer og disses indflydelse på den unges handlinger.
  • At den unge bliver i stand til at træffe valg om venskaber, der er i overensstemmelse med den unges planer og ønsker for eget liv.

Alle aktiviteter i Den Korte Snor tilrettelægges i tæt samarbejde med den enkelte familie og varieres efter den unges og familiens behov. Dog er det ifølge Københavns Kommune en forudsætning for at deltage i Den Korte Snor, at familien indgår i regelmæssige familiesamtaler med familierådgiveren, og at den unge indgår i et kontaktpersonsforløb (Den Korte Snor, 2008).

Kilder

Den Korte Snor (2008). Beskrivelse af Den Korte Snor. Den Korte Snor.  

Den Korte Snor (2012). Effektrapport af Den Korte Snor, 2009 - maj 2012: Sikker by. Den Korte Snor. 

Københavns Kommune (2019). Interview. København. Februar 2019.

Københavns Kommune (2018). Interview. København. September 2018.

Implementering

Den Korte Snor er implementeret i Borgercenter Børn og Unge i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. De gode erfaringer med indsatsen har ført til en udvidet organisatorisk kapacitet og flere medarbejdere.

Den Korte Snor er implementeret i og udviklet af Københavns Kommune, hvor indsatsen har været permanent forankret siden 2009. Socialstyrelsen har i september 2018 og februar 2019 interviewet henholdsvis en psykolog og en leder fra Københavns Kommune om kommunens implementeringserfaringer, som det følgende bygger på.

Den Korte Snor hører under Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (CUKU), hvor der er etableret en central enhed, der varetager forskellige tværgående opgaver i forbindelse med drift af indsatsen, såsom supervision, kompetenceudvikling og metodeudvikling. Herunder drives indsatsen i fire lokale myndighedsenheder: Nørrebro/Bispebjerg, Amager, Valby/Vesterbro/Kongens Enghave og Brønshøj/Husum/Vanløse. (Københavns Kommune, 2019).

Organisatoriske rammer
Den centrale enhed består af:

  • En leder.
  • To psykologer.
  • En familieaktivitetskoordinator.
  • En skolekoordinator.

Den centrale enheds primære opgave er at understøtte de fagprofessionelle og fastholde et ensartet koncept ude i myndighedsenhederne. Blandt andet ved hjælp af systematiske sagskonsultationer sammen med sagsbehandlerne og kontaktpersonerne samt undervisning og kompetenceudvikling af personalet. Eksempelvis deltager alle medarbejdere på tværs af byen årligt i ti fælles undervisningsforløb, der er tilrettelagt og varetaget af den centrale enhed (Københavns Kommune, 2018).

Enkelte unge i Den Korte Snor tilbydes et særligt skole- og uddannelsesrettet forløb. Det kan fx blive aktuelt, hvis den unge ikke har været i skole længe, hvis den unge venter på at komme i praktik, eller hvis den unge er midt i et afklaringsforløb omkring skole/uddannelse. Her kan den unge mødes med en skolekoordinator og tale om tidligere skoleerfaringer samtidig med, at den unge reintroduceres til det faglige og boglige arbejde. Formålet er, at den unge genvinder lysten og modet til at blive undervist. Forløbene er altid kortvarige, op til tre måneder, og der arbejdes målrettet på inklusion i det ordinære undervisningssystem (Københavns Kommune, 2019).

De lokale enheder består af:

  • Sagsbehandlere med socialfaglig uddannelse som sagsbehandler.
  • Kontaktpersoner med en bredere vifte af faglige baggrunde, fx tidligere pædagoger, politifolk og socialrådgivere.

Den lokale organisering af enhederne har, ifølge kommunen, betydning for samarbejdet med andre aktører, idet den fysiske placering af medarbejderne kan bidrage til en styrket indsats. Eksempelvis er det erfaringen, at det fungerer særligt godt, når kriminalitetsmedarbejdere sidder tæt på Den Korte Snors medarbejdere (Københavns Kommune, 2018)

Familiearbejdet tager mest tid
Ifølge Københavns Kommune bruger medarbejderne mest tid på at arbejde med familierne omkring den unge i Den Korte Snor. Medarbejderne arbejder blandt andet med:

  • At nedbringe familiernes ofte høje konfliktniveau.
  • Rollefordeling og kultur i familierne. Blandt andet arbejder familierådgiveren med at se familierne i andre kontekster end i den sædvanlige samtalepraksis og det kommunale rum, fx ved at tage på tur.
  • At inddrage andre niveauer end det verbale og at arbejde på andre platforme/steder end de sædvanlige.

Afslutning af forløb
Den Korte Snors medarbejdere undersøger løbende, om der kommer nye underretninger vedrørende den enkelte unge. Efter et halvt år uden underretninger overvejes det, om den unge skal blive i projektet. I vurderingen ligger medarbejderne vægt på:

  • Om den unge har fået en stabil hverdag.
  • Om den unge er forankret i et skoletilbud og møder op til dette.
  • Om det er lykkedes at etablere et fornuftigt fritidsliv for den unge.

Kontaktinformation: Københavns Kommune, Den Korte Snor, tlf.: +45 2324 3166. Eller via hjemmesidens kontaktformular her.

 

Kilder

Københavns Kommune (2019). Interview. København. Februar 2019.

Københavns Kommune (2018). Interview. København. September 2018.

Effekt

En før- og eftermåling viser, at de unges kriminelle eller uroskabende adfærd mindskes, og at de unges beskyttelsesfaktorer forbedres umiddelbart efter udskrivningen fra Den Korte Snor.

I samarbejde med Rambøll foretog Københavns Kommune i 2012 en før- og eftermåling af i alt 109 unge, der havde modtaget indsatsen. Førmålingen foregik da de unge blev indskrevet i Den Korte Snor, mens eftermålingen blev foretaget ti måneder efter indskrivning eller ved udskrivning. I evalueringen blev der ikke foretaget en måling af de unges udvikling efter længere tids udskrivning (Den Korte Snor, 2012).

Rambøll konkluderede, at der ses et fald i kriminalitet og voldelig eller uroskabende adfærd blandt de unge, der modtager indsatsen. Målingen viser:

  • Indberetninger: Antallet af indberetninger faldt i perioden, de unge var i forløbet. Ved indskrivning havde hver ung i gennemsnit 3,4 indberetninger fra professionelle på baggrund af konkrete bekymringer i forhold til den unges trivsel og adfærd. Efter ti måneder var antallet af indberetninger faldet til 1,53 per ung i gennemsnit.
  • Sigtelser: Antallet af sigtelser faldt efter de unge blev indskrevet i Den Korte Snor. Ved indskrivningen havde de unge i gennemsnit været sigtet 1,5 gange per person. Ved eftermålingen var dette tal faldet til 0,5.
  • Professionelles risikovurdering: Familierådgivernes og kontaktpersonernes vurdering af antallet af sager med høj risiko for, at den unge begår vold eller anden kriminalitet faldt fra 21 pct.ved før-målingen til 7 pct.ved eftermålingen. Omvendt steg antallet af sager, hvor medarbejderne vurderede, at de unge var i mindre risiko for at begå personfarlig kriminalitet fra 13 pct. til 41 pct., og i lav risiko for samme fra 6 pct. til 18 pct.

Forbedring af de unges beskyttelsesfaktorer

Rambøll har målt på følgende parametre:

  • Skolegang: 28 pct. af de unge i Den Korte Snor var reelt inaktive eller uden skoletilbud ved indskrivningstidspunktet mod 9 pct. i eftermålingen. 45 pct. blev vurderet til at have behov for specialskoletilbud, hvilket var stort set uændret ved eftermålingen. For ca. halvdelen af målgruppen kunne indsatsen dermed ikke stå alene som foranstaltning, men skulle kombineres med et specialskoletilbud.
  • Fritidsliv: 58 pct. af de unge var[ved indskrivningen uden fritidstilbud, mod 21 pct. ved eftermålingen. I eftermålingen var der en forholdsvis lille stigning i andelen af unge, der deltog i et ordinært fritidstilbud uden støtte, fra 29 pct. til 31 pct. Ifølge Københavns Kommune (2012), kan det tyde på, at der er behov for særligt tilrettelagte fritidstilbud eller støtte i forhold til fritidsliv.
  • Venskabsrelationer: Andelen af unge med venskabsrelationer, der i nogen eller tilfredsstillende grad støtter almen social integration, dvs. positive fællesskaber, steg fra 32 pct. til 57 pct. ved eftermålingen, ligesom andelen af unge med venskabsrelationer, der ikke støtter almen social integration, faldt fra 22 pct. til 11 pct.
  • Familiekonflikter: Samlet set er konfliktniveauet i familierne reduceret. Andelen af familier med lavt eller meget lavt konfliktniveau steg fra 17 pct. til 46 pct., og andelen af familier, hvor konfliktniveauet vurderes at være højt eller meget højt, faldt fra 59 pct. til 28 pct.
  • De unges mål for fremtiden: Andelen af unge, der slet ikke fokuserede på eller forfulgte positive mål for fremtiden, faldt fra 24 pct. til 7 pct., ligesom andelen af unge, der i tilfredsstillende eller høj grad fokuserede på positive mål, steg fra 6 pct. til 31 pct. (Den Korte Snor, 2012).

Kilder

Den Korte Snor (2012). Effektrapport af Den Korte Snor, 2009 – maj 2012: Sikker by. Den Korte Snor. 

Økonomi

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af Den Korte Snor og regnet på, hvad et forløb koster pr. gennemført deltager.

Socialstyrelsen har estimeret omkostningerne til et forløb med Den Korte Snor til ca. 215.000 kr. pr. gennemført deltager. Omkostningsvurderingen bygger på oplysninger om Københavns Kommunes drift af Den Korte Snor. Kommunen etablerer en central enhed bestående af én leder, to psykologer, én skolekoordinator, én familieaktivitetskoordinator samt administrativ understøttelse 4,5 timer ugentligt. Ud over den centrale enhed etableres fem decentrale enheder. De decentrale enheder består af teams, som udgøres af én sagsbehandler og to kontaktpersoner. Det antages, at der etableres otte teams, som fordeles i de fem decentrale enheder. I scenariet antages det, at hvert team kan varetage ti forløb svarende til ti unge og deres familier hvert år. Indsatsen antages i scenariet at driftes i fem år. Det antages, at alle unge, der påbegynder et forløb, gennemfører dette.

Læs den samlede omkostningsvurdering af Den Korte Snor her

I rapporten findes en uddybende beskrivelse af de bagvedliggende antagelser og de anvendte beregningsprincipper.

Tabellen nedenfor viser omkostningsvurderingens hovedresultater.

Tabel 1: Omkostninger ved Den Korte Snor, kr. pr. gennemført deltager, 2018

Omkostningskategori

Kr. pr. gennemført deltager                                 Ikke-kvantificerede omkostninger                                  
Forberedelse                                             - kr.  Ledelsesressourcer
Drift af indsatsen i den centrale enhed                                         40.276 kr.  Evt. forplejning ifm. uddannelsesdage
Drift af indsatsen i de decentrale enheder                                 166.076 kr. Evt. forplejning ifm. uddannelsesdage
Øvrige omkostninger                                     8.928 kr. 
I alt                                 215.280 kr. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Den Korte SnorDen Korte Snor er et tilbud til børn og unge, der omfatter et intensivt familierådgivnings- og kontaktpersonsforløb. Formålet med indsatsen er at sikre en hurtig opfølgning på unges uroskabende og truende eller begyndende kriminelle adfærd.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Den Korte Snor er rettet mod børn og unge i alderen 10-17 år, som er i risiko for eller udviser truende, uroskabende eller kriminel adfærd. Målgruppen er delt op i to undermålgrupper, hhv. unge på 10-15 år og unge på 15-17 år med tydelige beskrivelser af problemstillinger og formål med indsatsen for de forskellige undermålgrupper. Der er foretaget en målgruppeanalyse, som belyser målgruppens problemstillinger og behov, ligesom der er klare inklusionskriterier for, hvornår den unge tilhører målgruppen. Der er ikke beskrevet støtteredskaber til screening og ej heller, under hvilke forudsætninger den unge ikke tilhører målgruppen eller kunne have gavn af andre indsatser. På denne baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
Den Korte Snor er en velbeskrevet metode, der er konkretiseret i forhold til hvilke målsætninger og borgerrettede delmål indsatsen tilstræber. Indsatsen understøttes i Københavns Kommune af en central enhed, som har ansvaret for supervision, kompetence- og metodeudvikling. Der er en logisk sammenhæng mellem det teoretiske udgangspunkt, der ligger til grund for indsatsen og indsatsens formål og aktiviteter. Indsatsen er ikke manualbaseret ligesom der ikke er beskrevet specifikke kompetencekrav til medarbejderne. Det er på den baggrund vanskeligt at vurdere, om metoden kan overføres til andre kommuner. På denne baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Den Korte Snor er velafprøvet og har været implementeret i Danmark siden 2009 i Københavns Kommune. Implementeringserfaringerne fra Københavns Kommune er dog ikke beskrevet eller mulige at overføre direkte til andre kommuner, da Københavns Kommune bredt har tilpasset organisationen til anvendelse af metoden. På denne baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren B.
Effekt
Rambøll har foretaget en før- og eftermåling blandt unge i Københavns Kommune, der har modtaget indsatsen. Undersøgelsen måler på de unges kriminelle eller uroskabende adfærd, samt på skolegang, fritidsliv, venskabsrelationer, familiekonflikter og de unges mål for fremtiden. Målingen er foretaget umiddelbart efter afslutningen af et forløb. Der er ikke fulgt op på de unge efter længere tid, og studiet er foretaget uden en kontrolgruppe. På denne baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Socialstyrelsen har i 2018 foretaget en omkostningsvurdering af Den Korte Snor, der beregner omkostningerne pr. deltager for at gennemføre et forløb i Den Korte Snor. I 2013 foretog Center for Economic and Business Research (CEBR) en samfundsøkonomisk analyse baseret på Den Korte Snors før- og eftermåling. På baggrund af den systematiske søgning foretaget i 2018 er der ikke fremkommet øvrig viden om indsatsens økonomi. På denne baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.