Forside » Børn & unge » Ungdomskriminalitet » Risiko, behov og responsivitetsprincipperne (RNR)

Risiko, behov og responsivitetsprincipperne (RNR)

Principperne for risiko, behov og responsivitet (RNR) går ud på at vurdere risikoen for, at en ung begår kriminalitet, og at identificere, hvilke risikofaktorer indsatsen skal være rettet mod. Derudover går principperne ud på at tilpasse behandlingen til den unges styrker og udfordringer.

Af Socialstyrelsen

RNR-principperne i behandling af kriminelle unge

Risk-Need-Responsivity (RNR) er en kriminalpræventiv rehabiliteringsmodel, der er udviklet på baggrund af en række metaanalyser af forskning i kriminalitet og kriminalitetsforebyggelse. Modellen fokuserer på individuelle psykologiske faktorer som forklaring på kriminel adfærd.

Modellen består af tre principper for, hvordan en effektiv indsats tilrettelægges for at hjælpe mennesker ud af kriminalitet. De tre principper er risikoprincippet, behovsprincippet og responsivitetsprincippet. Disse RNR-principper har gennem flere undersøgelser vist sig at være effektive i forhold til indsatser rettet mod rehabilitering af kriminelle. Forskningen viser blandt andet, at effekten af behandlingen – i form af mindre tilbagefald til kriminalitet (recidiv) – stiger for hvert princip, der introduceres i behandlingen. Tilsvarende er der risiko for ikke bare manglende effekt, men også negativ effekt, hvis ingen af RNR-principperne anvendes i behandlingen (Andrews, Dowden & Gendreau, 1999).

Risikoprincippet

Risikoprincippet handler for det første om, at kriminel adfærd kan forudsiges på baggrund af en vurdering af bestemte risikofaktorer for kriminel adfærd, og at den unge kan kategoriseres til at have lav, moderat, høj eller meget høj risiko for at begå kriminalitet. For det andet handler princippet om, at intensiteten i behandlingen skal matche den unges risikoniveau, hvor de, der har det højeste risikoniveau, skal have den mest intensive behandling (Andrews & Bonta, 2010).

Risikoprincippet indebærer desuden, at man skal være varsom med at sammenblande højrisiko-unge med lavrisiko-unge i behandlingen. Undersøgelser har vist, at dette kan have en uhensigtsmæssig smitteeffekt på unge, der er i lav risiko for at begå kriminalitet igen (Andrews & Dowden, 2006).

Behovsprincippet

Behovsprincippet handler om, at indsatsen skal fokusere på at løse de problemstillinger, der tilskrives den kriminelle adfærd. Forskerne skelner i denne sammenhæng mellem kriminogene behov og andre behov. Et kriminogent behov er en dynamisk risikofaktor – for eksempel aggressiv adfærd eller antisocial attitude – der kan ændres i løbet af behandlingen, og som har sammenhæng med den kriminelle adfærd. Andre behov er de behov, som ikke har direkte sammenhæng med den unges kriminelle adfærd.

For at opnå en effektiv behandling tilsiger behovsprincippet, at behandlingen skal rettes mod den unges specifikke kriminogene behovsområder, da det er disse områder, som har størst sandsynlighed for at påvirke og reducere den unges kriminelle adfærd (Andrews & Bonta, 2010).

Responsivitetsprincippet

Responsivitetsprincippet bygger på forskning i, hvilke former for interventioner, der har størst effekt, herunder hvilke faktorer i indsatserne, der gør, at den unge kan respondere optimalt på behandlingen. Forskerne skelner mellem generel responsivitet og specifik responsivitet.

Generel responsivitet peger på, at der bør anvendes metoder, som har størst effekt i forskningen. Her har forskning vist, at det, der virker bedst muligt over for kriminel/antisocial adfærd, er metoder inden for den kognitive adfærdsterapeutiske tilgang samt den systemiske tilgang (Koehler, et al., 2012).

Specifik responsivitet peger på, at der skal tages hensyn til individuelle faktorer og omstændigheder i behandlingen, da behandlingen dermed tilrettelægges, så den passer bedst muligt til den kontekst, den enkelte befinder sig i, og de forudsætninger og karakteristika, den enkelte har, for eksempel den unges ressourcer, kompetencer, vanskeligheder, alder m.m. (Andrews & Bonta, 2010).

Anvendelse af RNR i Danmark

RNR-principperne udspringer af og er underbygget af nordamerikanske og canadiske studier. Senere forskning har vist, at principperne også med god effekt kan overføres til en europæisk kontekst, selv om der dog stadig er brug for flere studier på området (Koehler, et al., 2012).

I Danmark anvendes principperne både over for unge og voksne med kriminel adfærd. Blandt andet arbejder Kriminalforsorgen med at implementere principperne i deres tilsynsvirksomhed, Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) (Direktoratet for Kriminalforsorgen, 2011/2016). For unge anvendes principperne på de danske MultifunC-institutioner og i risikovurderingsredskabet YLS/CMI

Implementering af RNR

Andrews & Bonta (2010) peger på følgende principper i forhold til at få den mest effektive implementering og organisering af RNR-principperne:

  • Det er væsentligt, at organisationen træffer et bevidst valg om at anvende en rehabiliterende strategi, som er baseret på RNR.
  • Effekten af en rehabiliterende indsats forstærkes væsentligt, når der sikres opfølgning på indsatserne, med fokus på at forebygge tilbagefald.
  • Indsatserne udføres som det er planlagt og beskrevet i designet.
  • Personalet, der skal udføre indsatserne er kvalificeret til opgaven. 
  • Evaluering af indsatserne er væsentlig i forhold til at sikre kvaliteten og integriteten af indsatsen.

Kilder

Andrews, D. A. & Bonta, J. (2010). The psychology of criminal conduct. Taylor and Francis Inc. 

Andrews, D. A. & Dowden, C. (2006). Risk principle of case classification in correctional treatment. International Journal of Offender Therapy and Comparative Criminology, Vol. 50(1): 88-100.

Andrews D. A. et al. (1999). Clinically relevant and psychologically informed approaches to reduced re-offending: A meta-analytic study of human service, risk, need, responsivity and other concerns in justice contexts. Ottawa: Carleton University.

Clausen, Susanne (2016). Delanalyse 1 vedrørende evaluering af RNR i KiF. Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Koehler, J. A. et al. (2012). A systematic review and meta-analysis on the effect of young offender treatment programs in Europe. Journal of Experimental Criminology, Vol. 9(1): 19-43.

Publiceret: 10.04.2019. Sidst opdateret: 17.04.2019