Forside » Børn & unge » Udadreagerende adfærd » Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Der er både individuelle og kontekstuelle faktorer, der kan øge et barns risiko for at udvikle adfærdsproblemer.
Af | Socialstyrelsen

Udviklingen af udadreagerende adfærd kan forklares gennem en et samspil mellem genetiske, psykologiske og sociale faktorer. Forskere har identificeret en række forhold, som sætter børn og unge i risiko for at udvikle adfærdsproblemer, samt nogle forhold, der beskytter dem mod denne risiko. Etableringen af effektive tiltag og behandlingsmetoder afhænger derfor af en viden om, hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer, der er mest fremtrædende i børn og unges udviklingsperioder (Nordahl et al., 2008; BUP-föreningen, 2011).

Risiko- eller beskyttelsesfaktorer mod problemudvikling bør ikke opfattes som statiske fænomener, men som en proces, eksempelvis i forhold til barnets alder eller udviklingstrin. Børn er forskellige, og de individuelle forskelle i børns vilkår betyder, at risikofaktorer kan påvirke barnet på forskellige måder. Risikoens styrke afhænger af varighed og intensitet, samt af barnets tilstand eller sårbarhed og de beskyttelsesfaktorer barnet har i og omkring sig (BUP-föreningen, 2011; Nordahl et al., 2008; Socialstyrelsen, 2010).

Risikofaktorer

En risikofaktor kan bredt defineres som et hvilket som helst forhold hos individet eller i opvækstmiljøet, der øger sandsynligheden for en fremtidig negativ psykosocial udvikling, herunder adfærdsproblemer. Risikofaktorer er forhold eller hændelser, der øger sandsynligheden for udvikling eller vedligeholdelse af adfærdsforstyrrelse (Nordahl et al., 2008; BUP-föreningen, 2011; Socialstyrelsen, 2010).

Forskningen viser, at én enkelt risikofaktor sjældent har stor indflydelse på et barn eller en ung, mens sandsynligheden for at udvikle adfærdsproblemer øges, hvis et barn eller en ung udsættes for flere risici (Nordahl et al., 2008; BUP-föreningen, 2011; Socialstyrelsen, 2010).

Individuelle risikofaktorer

De individuelle faktorer, som især ser ud til at øge sandsynligheden for udadreagerende adfærd, er følgende (Nordahl et al., 2008; Socialstyrelsen, 2010):

  • Vanskeligt temperament og tidlig udadreageren
  • Kognitive problemer eller indlæringsvanskeligheder
  • Mangelfulde sociale kompetencer
  • Mangel på selvtillid og en negativ selvopfattelse

Kontekstuelle risikofaktorer

Risikofaktorerne i børnenes og de unges omgivelser, kan grupperes som forhold, der knytter sig til familien, skolen, jævnaldrende og kammerater samt nærmiljøet eller samfundet, som barnet eller den unge tager del i. Nogle risikofaktorer spiller en vigtig rolle i førskolealderen og de første skoleår, mens andre først får betydning i ungdomsårene. En del af de kontekstuelle risikofaktorer bliver mindre betydningsfulde i takt med, at barnets modnes, mens andre påvirker store dele af livsforløbet.

Følgende kontekstuelle risikofaktorer kan øge sandsynligheden for udadreagerende adfærd hos børn og unge (Nordahl et al., 2008; Furlong et al., 2012; Socialstyrelsen, 2010; BUP-föreningen, 2011; Sveriges Kommuner och Landsting, 2009):

  • Mangelfulde forældrefærdigheder eller dårlig opdragelsespraksis
  • Familiekonflikter
  • Tilknytningsproblemer til centrale omsorgsgivere (primært forældre)
  • Mishandling og omsorgssvigt
  • Kriminalitet, vold og rusmiddelmisbrug hos forældre
  • De socioøkonomiske forhold i hjemmet
  • Manglende deltagelse i skolen
  • Antisociale venner/bekendte, ingen prosociale venner/bekendte
  • Fattigdom
  • Høj befolkningstæthed
  • Kriminelle subkulturer

Beskyttelsesfaktorer

Beskyttelsesfaktorer kan bredt defineres som et hvilket som helst forhold hos individet eller i opvækstmiljøet, der reducerer sandsynligheden for fremtidig negativ psykosocial udvikling hos børn og unge, der er udsat for risikofaktorer (Nordahl et al., 2008). Med denne definition bliver beskyttelsesfaktorer altså variable, der begrænser eller kompenserer for risikofaktorernes påvirkninger (Nordahl et al., 2008; BUP-föreningen, 2011).

Individuelle beskyttelsesfaktorer

De individuelle beskyttelsesfaktorer hos børn og unge, kan eksempelvis være følgende (Nordahl et al., 2008; BUP-föreningen, 2011; Socialstyrelsen, 2010):

  • Gode kognitive evner
  • Afbalanceret temperament
  • Selvtillid
  • Empati
  • Prosociale færdigheder
  • Fleksibilitet i håndteringen af vanskeligheder

Kontekstuelle beskyttelsesfaktorer

Beskyttelsesfaktorer i forhold til familien, skolen, jævnaldrene eller kammerater og nærmiljøet eller samfundet kan blandt andet være (Nordahl et al., 2008; BUP-föreningen, 2011; Socialstyrelsen, 2010):

  • En god emotionel tilknytning til mindst én af forældrene (eller anden central omsorgsperson)
  • Omsorgsfuld og konsekvent opdragelse
  • Forældres evner til at formidle klare normer for acceptabel og uacceptabel opførsel
  • Positive relationer til lærere (rollemodeller)
    • Tilknytning til prosociale jævnaldrende
    • Lokale normer, der støtter prosociale holdninger og værdier

Kilder

BUP-föreningen (2011): Barn och ungdomar som utmanar. Vårdprogram för bedömning och behandling vid trotssyndrom och uppförandestörning inom barn- och ungdomspsykiatrin. Svenska Föreningen för Barn- och Ungdomspsykiatri.

Furlong, Mairead et al. (2012): Behavioral and cognitive behavioral group-based parenting programs for early-onset conduct problems in children aged 3 to 12 years. Campbell Systematic Reviews, 2012:12. 

Nordahl, Thomas et al. (2008): Adfærdsproblemer hos børn og unge. Teoretiske og praktiske tilgange. Dansk Psykologisk Forlag. 

Socialstyrelsen i Sverige (2010): Barn som utmanar. Barn med ADHD och andra beteendeproblem.

Sveriges Kommuner och Landsting (2009): Rätt insatser på rätt nivå för barn och ungdomar med psykisk ohälsa - en kunskapssammanställning.

Publiceret: 31.10.2013. Sidst opdateret: 24.03.2017