Forside » Børn & unge » Udadreagerende adfærd » Indsatser » TFCO – Treatment Foster Care Oregon

TFCO – Treatment Foster Care Oregon

TFCO er en helhedsorienteret behandlingsindsats, der sigter mod at skabe en positiv forandring inden for alle områder af den unges liv: familiesamspil, skole/beskæftigelse, adfærd mv.

, Maja Olesen & Line Buus Mohr | Socialstyrelsen

TFCO – Treatment Foster Care Oregon har tidligere heddet MTFC – Multidimensional Treatment Foster Care. Programmet skiftede navn i forsommeren 2015, men indholdet af programmet er uændret. Hvis MTFC-navnet fremover ses anvendt i nogle sammenhænge, er der ikke længere tale om det evidensbaserede program, som understøttes af programudvikleren i Oregon. I denne artikel anvendes benævnelsen TFCO – også når det vedrører perioden, hvor benævnelsen MTFC blev anvendt.

TFCO findes i tre versioner:

  • TFCO-P for børn i alderen 3-5 år
  • TFCO-C for børn i alderen 6-11 år
  • TFCO-A for unge i alderen 12-17 år

I Danmark anvendes kun TFCO-A, og denne artikel omhandler derfor kun den version.

TFCO er en helhedsorienteret behandlingsindsats til unge 12-17-årige i svære adfærdsproblemer, som f.eks. kriminalitet, eksperimenterende misbrug, problematisk familiesamspil og højt skolefravær. Under behandlingen er den unge anbragt i 9-12 måneder i en særligt uddannet plejefamilie, kaldet en træningsfamilie. Sideløbende modtager både den unge, den unges biologiske forældre samt træningsfamilien intensiv støtte fra et TFCO-behandlingsteam. 

TFCO er baseret på social læringsteori og multisystemisk teori, hvor der arbejdes med alle områder af den unges liv. Behandlingen forløber over tre trin. På trin 1 er der tæt opsyn med den unge, og fokus er på at støtte den unge i at opbygge en stabil hverdag hos træningsfamilien og i skolen, i praktikken eller på arbejdet. På trin 2 og 3 støttes den unge gradvist i at håndtere mere og mere selvbestemmelse og frihed, således at den unge øver de konkrete færdigheder, som sikrer, at han eller hun kan klare et hverdagsliv efter endt behandling. På trin 3 sker der desuden en gradvis hjemflytning til den biologiske familie eller flytning til et andet permanent opholdssted (OSLC Community Programs, 2003).

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

TFCO – Treatment Foster Care OregonTFCO er en helhedsorienteret behandlingsindsats, der sigter mod at skabe en positiv forandring inden for alle områder af den unges liv: familiesamspil, skole/beskæftigelse, adfærd mv.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

TFCO retter sig mod 12-17-årige, som står i svære adfærdsproblemer, som fx begyndende kriminalitet, problematisk familiesamspil, højt skolefravær og andre tegn på mistrivsel.

Ifølge TFCO-programudviklers hjemmeside er TFCO-A er en evidensbaseret behandlingsindsats til unge i alderen 12-17 år, som typisk har problemer med kriminalitet, højt skolefravær, udadreagerende adfærd, anbringelse uden for hjemmet og som ofte har oplevet et eller flere sammenbrud i tidligere anbringelser.

Der er udviklet tre variationer af TFCO-programmet til forskellige aldersgrupper:

  • TFCO-P for 3-6-årige
  • TFCO-C til de 7-12-årige
  • TFCO-A til de 12-17-årige

Læs mere om TFCO-A på TFCO-programudviklers hjemmeside

I Danmark er der alene implementeret TFCO-A. Denne artikel omhandler således kun TFCO-A. 

Målgruppen for TFCO i Danmark

De danske TFCO-behandlingsteams tilbyder behandling til unge, som har en eller flere af følgende karakteristika:

  • aggressiv adfærd
  • indadvendt, selvskadende adfærd
  • svært ved at få venner
  • svært ved at følge almindelig skolegang
  • kriminel adfærd
  • eksperimenteret med alkohol, hash eller stoffer
  • været tidligere anbragt eller står over for anbringelse uden for hjemmet
  • andre svære adfærdsproblemer fx lyver, stjæler, skaber splid eller er i konflikt med omgivelserne

Derudover er det en forudsætning for at kunne profitere af behandlingen, at de unge er normalt begavede, samt at det er muligt at samarbejde med den biologiske familie eller andre primære omsorgspersoner, som kan støtte den unge i at fastholde en positiv udvikling efter endt behandling.

Ifølge TFCO-programudviklers hjemmeside, tilbydes der ikke behandling til unge, der udviser stærkt selvmordstruende, morderisk eller psykotisk adfærd. De danske TFCO-teams tilbyder heller ikke behandling til unge, der udelukkende har behov for behandling for seksuelle krænkelser eller stofmisbrug.

Læs mere på TFCO-programudviklers hjemmeside

Formålet med behandlingen er altid, at den unge kan flytte hjem til sin biologiske familie, på eget værelse eller lignende, eller til en anden mindre indgribende foranstaltning (Servicestyrelsen, 2009).

Kilder

TFCO programudviklers hjemmeside

Servicestyrelsen (2009): MTFC. Et vendepunkt for familien – til forældre, børn og unge.

Metode

TFCO er en helhedsorienteret behandlingsindsats, som har til formål at skabe en positiv forandring i alle områder af den unges liv, familiesamspil, skole/beskæftigelse, antisocial adfærd mv. Den unge er anbragt i 9-12 mdr. i en særligt uddannet plejefamilie og modtager intensiv støtte fra et TFCO-behandlingsteam

TFCO er udviklet i USA af Ph.d. Patricia Chamberlain og er udbredt i en række stater i USA. Herudover er programmet udbredt internationalt til Sverige, Norge, England, Irland, Holland, New Zealand og Danmark.

Læs mere på TFCO-programudviklers hjemmeside

Behandlingsteamet

Behandlingen sker i et samspil mellem et professionelt TFCO-behandlingsteam, en ’træningsfamilie’, dvs. en særligt uddannet plejefamilie, og den biologiske familie eller andre primære omsorgspersoner i den unges liv. Hvert TFCO-behandlingsteam har kapacitet til at arbejde med 10 unge.

Behandlingsteamet består af:

  • En behandlingskoordinator, som står for ugentlig supervision og vejledning af træningsfamilien
  • En ungeterapeut, som har ugentlige behandlingssamtaler med den unge
  • En færdighedstræner, der arbejder med social færdighedstræning med den unge i forskellige sociale sammenhænge, f.eks. i fritidsaktiviteter m.v.
  • En familieterapeut, som ugentligt arbejder med den biologiske familie i forhold til udvikling af forældrenes kompetencer. Den unge begynder gradvis at opholde sig mere og mere hjemme i den biologiske familie, således at hjemflytningen sker gradvis.

Indhold i programmet

TFCO er hovedsageligt baseret på social læringsteori og multisystemisk teori, hvor der arbejdes med alle områder af den unges liv.

Der er et stort fokus på social færdighedstræning i behandlingen af den unge. Det foregår bl.a. gennem de aktiviteter den unge laver med færdighedstræneren. Den unge støttes herudover i at deltage i faste skole-, uddannelses- eller beskæftigelsesaktiviteter sammen med prosociale unge, som ikke er i særlige adfærdsvanskeligheder.

Der arbejdes målrettet med positiv forstærkning af den unges prosociale adfærd. Her spiller plejefamilien en vigtig rolle, da det er dem, som sammen med den biologiske familie er udgangspunktet for den unges hverdag. Det sker bl.a. gennem pointsystemer og belønning af positiv adfærd. Træningsfamilien samarbejder tæt med behandlingskoordinatoren omkring anvendelsen af de konkrete metoder over for den unge.

Behandlingen forløber over tre trin. På trin 1 er der tæt opsyn med den unge, og fokus er på at støtte den unge i at opbygge en stabil hverdag hos træningsfamilien og i skolen, i praktik eller på arbejde. På trin 2 og 3 støttes den unge i mere og mere selvbestemmelse og frihed, således at han eller hun øver de konkrete færdigheder, som sikrer, at den unge kan klare et hverdagsliv efter endt behandling. På trin 3 sker der en gradvis hjemflytning til den biologiske familie eller andet permanent opholdssted (OSLC Community Programs, 2003).

Hovedformålet med TFCO er altid, at den unge skal kunne klare sig i en mindre indgribende foranstaltning, som fx at bo hos sine forældre, på eget værelse eller lignende. Et TFCO-forløb varer ifølge programudviklers hjemmeside 6-9 måneder. I Danmark er behandlingslængden dog oftest 9-12 mdr.

Kilder

TFCO programudviklers hjemmeside

OSLC Community Programs (2003): MTFC manual for behandlingskoordinatorer 2003. OSLC Community Programs, Inc.)

Implementering

TFCO har været benyttet i Danmark siden 2009 og tilbydes pr. juni 2013 af 5 behandlerteams. I Sverige viser en undersøgelse, at de svenske plejeforældre er meget positive over for at arbejde med TFCO. Der er endnu begrænsede implementeringserfaringer med TFCO i Danmark (medio, 2017), men en evaluering peger på, at bl.a. ledelsesopbakning kan fremme implementeringen.

TFCO i Danmark

I Danmark tilbyder 5 behandlingsteams TFCO-A behandling. 3 teams har tilbudt behandling siden foråret 2009 og de resterende 2 siden 2011. 2 teams er kommunalt drevet af hhv. Slagelse Kommune og i et samarbejde mellem Herning og Holstebro Kommune. 3 private behandlingsteams sælger pladser til hhv. kommuner i hovedstaden, kommuner på Fyn og kommuner i Sønderjylland. De danske TFCO-teams har alle en behandlingskapacitet på minimum 8 pladser, dvs., at der er en samlet behandlingskapacitet i Danmark på ca. 40 pladser årligt. Ifølge Socialstyrelsens opgørelser (juni 2013), har 85 unge modtaget TFCO-behandling i perioden 2009 til 2011.

Læs mere om TFCO i Danmark på Socialstyrelsens hjemmeside.

Uddannelse

Terapeuterne i et TFCO-behandlingsteam skal have en socialfaglig uddannelse, og træningsfamilierne skal være godkendt på lige fod med almindelige plejefamilier.

Behandlingsteamet deltager på 4 dages grunduddannelse og har én heldagsvejledning med en TFCO-vejleder om måneden. En certificeringsperiode er 2-3 år, herefter skal det enkelte behandlingsteam recertificeres. Mellem certificeringerne skal teamet modtage min. 2 heldagsvejledninger fra en TFCO-vejleder.

Læs mere om uddannelsen af TFCO-teamet på Socialstyrelsens hjemmeside.

Implementeringserfaringer fra Sverige

I Sverige har Utredningshemmet i Hässelholm udbudt TFCO som behandlingsprogram siden 2002. I rapporten TFCO – Ett evidensbaserat manualstyrt behandlingsprogram fra 2008 skildrer forfatterne hele processen med at implementere TFCO i organisationen (Höjman & Dovic, 2008). Rapporten har til formål at fungere som støtte og inspiration til andre institutioner, der er interesserede i at opstarte behandling efter TFCO-programmet og opnå certificering.

I den indledende fase foretog Utredningshemmet en grundig undersøgelse af, hvilke ressourcer det kræver at indføre TFCO-programmet i organisationen. Programmets fordele blev opvejet i forhold til behov hos Utredningshemmets målgruppe. Gennem hele implementeringsprocessen har der været opbakning til projektet fra den administrative ledelse.

Ved opstarten var rekruttering af TFCO-træningsfamilier et tidskrævende og besværligt arbejde for Utredningshemmet. Her var udfordringen bl.a. at finde interesserede familier, som opfyldte kravene til en TFCO-træningsfamilie. For at få det daglige arbejde med TFCO til at fungere, har det været nødvendigt med en række forskellige fastlagte møder, fx administrationsmøder, vejledning i metode og temadage.

Forfatterne beskriver, at det vanskeligste ved at få udbredt TFCO i organisationen var en stor personaleudskiftning. Store forandringer i personalegruppen betød, at arbejdet med TFCO-projektet i en periode gik i stå. Efterfølgende medførte en tydeligere adskillelse mellem TFCO-projektet og andre opgaver, Utredningshemmet varetager, en oppriotering af arbejdet med TFCO.

Inden projektet blev iværksat, var der bl.a. bekymringer ift. om det kunne lykkes at få udadreagerende unge til at følge et detaljeret behandlingsprogram, om man kunne få de unge til at blive i plejefamilien, og om man kunne få de biologiske forældre til at møde til samtale en gang om ugen over et år. I løbet af implementeringen af TFCO har det dog vist sig, at programmet har fungeret godt i praksis.

Svenske plejeforældres oplevelse af TFCO

Et struktureret manualbaseret arbejde i eget hjem skiller sig markant ud fra det traditionelle opdrag for plejefamilier, hvor plejeforældrene ud fra egen intuition og erfaringer giver pleje og omsorg til plejebarnet. En svensk afhandling fra 2009 (Westermark, 2009) har undersøgt, hvordan plejeforældre i Sverige oplever at arbejde med et manualbaseret behandlingsprogram som TFCO. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af samtlige plejeforældre, der arbejdede med TFCO i Sverige i 2004 – i alt 28 forældrepar, som både har besvaret et spørgeskema og deltaget i et semistruktureret interview.

Undersøgelsen viser, at størstedelen af plejeforældrene er meget positive over for at arbejde efter TFCO-manualen og vurderede, at samtlige komponenter ved TFCO-programmet var gode. En mindre gruppe af plejeforældrene havde dog svært ved at acceptere TFCO-programmet som metode. Studiet viser, at plejeforældrene var tilfredse med at arbejde manualbaseret – uanset deres indstilling til TFCO-programmet. De vigtigste faktorer for plejeforældrenes tilfredshed var, at der døgnet rundt var adgang til behandlingsværktøjer og til støtte fra TFCO-behandlerteamet.

Implementeringserfaringer fra Danmark

Det er endnu meget begrænset, hvor systematisk der er blevet fulgt op på implementeringserfaringerne med TFCO i Danmark (medio, 2017). Men Familie & Evidens Center, København har i 2013 udarbejdet en evaluering, som peger på, at følgende faktorer kan opleves som fremmende for implementeringen:

  • Hvis der ydes økonomisk tilskud til etablering af behandlingsteamet samt øvrig støtte til projektet.
  • Hvis der rekrutteres medarbejdere, som tidligere har arbejdet med evidensbaserede programmer, herunder MST, da de kan overføre den grundlæggende tænkning og konkrete redskaber til arbejdet. Også tidligere erfaringer med målgruppen for TFCO-programmet kan være en fordel.
  • Hvis de rette personlige kompetencer er til stede. Fx hvis behandlingskoordinatoren er god til at have flere bolde i luften, koordinere behandlingen og løse konflikter. Samt hvis de øvrige medarbejdere ’tror’ på programmet og er motiverede til at medvirke til implementeringen.
  • Hvis der rekrutteres træningsfamilier, som er villige til at ændre deres egen hverdag for at tage den unge i pleje, og som er indstillet på at arbejde inden for programmets rammer.
  • Vejledningen, der fungerer som en løbende kvalitetssikring, er en central ingrediens i en succesfuld implementering af TFCO, da den kan bidrage til løbende koordinering og en stærk kommunikation mellem parterne, ligesom den kan skabe overblik og retning for arbejdet.
  • Den generelle ledelsesopbakning samt den øverste ledelses og behandlingskoordinators evne til at skabe reflektoriske, åbne rum kan fremme implementeringen. Derved kan problemer identificeres og drøftes, fælles forståelser skabes og tekniske udfordringer løses. Endelig kan ledernes erfaring med implementering af andre evidensbaserede programmer være en fordel.

Evalueringen peger samtidig på, at følgende faktorer kan virke hæmmende for implementeringen:

  • Manglende erfaring med behandlingsprogrammet kan betyde, at det er nødvendigt med en stor indsats for at rekruttere tilstrækkeligt med unge fra målgruppen til programmet.
  • Hvis organisationen kun har ét TFCO-team, kan det medføre sårbarhed ved ferie og sygdom eller udskiftning af medarbejdere. De enkelte domæner er skarpt definerede i programmet. Det er derfor begrænset, hvor meget medarbejderne kan varetage kollegers opgaver inden for andre domæner, fx under sygdom eller ferie.
  • Fraværet af en egentlig organisatorisk implementeringsmodel for TFCO, defineret af programudviklerne selv, kan opleves som hæmmende for implementeringen.
  • Praktiske problemer med fx installeringen af videoudstyr, indretning af fælles kalendere m.v. kan også opleves som hæmmende for implementeringen.
  • Et dybdegående kendskab til et andet evidensbaseret program, f.eks. MST, kan være hæmmende, hvis medarbejderen ikke kan acceptere, at TFCO-rammerne er forskellige fra det andet program.
  • Hvis uddannelsen og træningen omkring TFCO opleves som værende mere informerende end færdighedsformidlende, kan det give oplevelsen af ikke at være tilstrækkeligt klædt på til opgaven.
  • En fejlrekruttering af særligt behandlingskoordinatoren kan have stor betydning for implementeringen, da al koordinering og praktisk planlægning er forankret i denne rolle. Derudover skal behandlingskoordinatoren være i stand til at balancere mellem leder- og kollegarollen (Familie & Evidens Center, 2013).

Læs om kommunernes praksiserfaringer med TFCO

Kilder

Familie & Evidens Center (2013): ”At lægge bunden” – erfaringer med at implementere MTFC i Familie & Evidens Center. En intern evaluering.

Höjman, Lotta & Nick Dovik (2008): MTFC Ett evidensbaserat manualstyrt behandlingsprogramSIS Statens Institutions Styrelse

Socialstyrelsens hjemmeside om MTFC (juni 2013)

Westermark, Pia Kyhle (2009): MTFC – en intervention för ungdomar med beteendeproblem,Socialhögskolen, Lunds Universitet

Effekt

Forskningen viser overvejende positive effekter af TFCO-anbringelser. Effekterne knytter sig til færre sammenbrud i anbringelser i gruppen af unge med svære adfærdsproblemer, reduktion i antisocial adfærd og risiko for ny kriminalitet samt en styrkelse af de unges deltagelse i skole- og uddannelsesaktiviteter. 

TFCO har været benyttet i Danmark siden 2009, og en økonomisk analyse peger på, at der i et langsigtet perspektiv kan være besparelser at hente ved at omlægge indsatsen for unge til TFCO (Socialstyrelsen, 2013).

SFI’s forskningsoversigt viser blandede resultater før og efter 2010

SFI har i 2014 udarbejdet en opsamling af de seneste års forskning omhandlende TFCO. I 2010 udarbejdede SFI en oversigt over effekterne af TFCO, og i oversigten fra 2014 sammenfattes den nyeste forskning med forskningen fra før 2010 (Pontoppidan et al., 2014).

Resultaterne fra forskningen rapporteret før 2010 påviser positive effekter på bl.a. områderne:

  • skoledeltagelse og lektieudførelse for piger
  • reduktion i tilbagefald til ny voldskriminalitet
  • reduktion af stofmisbrug
  • reduktion i antallet af teenagegraviditeter
  • lovende resultater for unge med adfærdsproblemer (Pontoppidan et al., 2014)

Studier af TFCO, som er udarbejdet fra 2010-14, viser ifølge SFI’s forskningsoversigt mere varierede resultater.

Et svensk RCT-studie, som er rapporteret af Westermark m.fl. i 2010, konkluderer, at det tyder på, at der er en positiv effekt af TFCO i forhold til Treatment As Usual, dvs. gængs behandling som tilbydes målgruppen [herefter forkortet TAU] for de unge og deres mødre. Der rapporteres en lille/mellemstor positiv effekt af TFCO-behandlingen på alle ønskede områder. De er dog ikke signifikante, hvilket sandsynligvis skyldes, at stikprøven er meget lille. Et andet svensk studie, som er rapporteret af Hansson & Olsson i 2012, finder, at der ikke er nogen effekt af TFCO-behandlingen i forhold til TAU. Hansson & Olsson fremhæver dog flere faktorer, som kan have resulteret i de manglende positive resultater. Det rapporteres i øvrigt, at der er færre sammenbrud i anbringelserne i TFCO end i TAU, hvilket er positivt (Pontoppidan et al., 2014).

Et engelsk studie, rapporteret af Biehal m.fl. i 2011, viser kortsigtede positive effekter hos TFCO-gruppen i forhold til lovovertrædelser, men et år efter endt anbringelse kunne der ikke dokumenteres effektforskelle. Det blev konkluderet, at TFCO-behandlingen har en beskyttende effekt og er effektiv til at holde de unge fra kriminalitet under anbringelsen, men at det er svært at opretholde forbedringen efter det afsluttede TFCO-forløb. Dette studie er dog ikke randomiseret, og der er risiko for, at de to grupper ikke reelt er sammenlignelige (Pontoppidan et al., 2014).

Et andet engelsk studie, rapporteret af Biehal m.fl. i 2012 og Green m.fl. i 2014 viser ingen forskelle i effekterne for hhv. TFCO og TAU i forhold til psykisk trivsel, skoledeltagelse, udelukkelse fra skole samt lovovertrædelser. Forfatterne konkluderer, at dette studie af TFCO i en europæisk kontekst ikke kan påvise de effekter, der ses i de amerikanske studier (Pontoppidan et al., 2014).

En økonomisk beregning foretaget af Holmes m.fl. i 2012 viser, at de totale udgifter til anbringelse er ca. 15 pct. lavere for en TFCO-anbringelse, end for de anbringelser, som de deltagende unge havde seks måneder forud for TFCO-anbringelsen. Forfatterne konkluderer, at udgifterne til TFCO-anbringelse er sammenlignelige med udgifterne til andre anbringelser af unge med lignende problemstillinger (Pontoppidan et al., 2014).

I forskningsoversigten oplistes en række mulige årsager til, at studierne viser forskellige resultater hhv. før og efter 2010 (Pontoppidan et al., 2014). Årsagerne kan bl.a. hænge sammen med følgende:

  • Udviklerne af TFCO er involveret i alle de amerikanske studier, hvilket ofte udløser en større effekt, end studier udført af uafhængige forskere (Rosenthal, 1966). Der kan således være en tendens til, at effekten overvurderes
  • Målgruppen for indsatsen kan være forskelligt sammensat i hhv. USA og de europæiske lande. Det kan medføre forskellig effekt af indsatsen, fx hvis indsatsen virker bedre på en bestemt målgruppe frem for en anden
  • Indsatsen bliver udført forskelligt i landene, hvilket også kan medføre en forskel i effekten. Fx kan kontekst og lovgivning gøre, at man ofte er nødt til at justere lidt i indsatsen, og det kan påvirke effekten af indsatsen

Derudover ses der store forskelle i, hvilken kontrolgruppe, TFCO-gruppen sammenlignes med, i hhv. de svenske og engelske studier i forhold til de amerikanske. I SFI’s oversigt påpeges det opsummerende, at der i de amerikanske studier er fokus på at se på pigers effekt af TFCO, og at det tyder på, at de bliver mindre kriminelle og mindre depressive som følge af TFCO-behandlingen. Resultaterne i de svenske og engelske studier er knap så entydige. Nogle studier viser en effekt på kriminel adfærd og symptomer ved TFCO-anbringelsens ophør, men disse kan ikke aflæses ved målinger et år efter endt anbringelse. Det tyder på, at der skal noget mere til for at opretholde de positive resultater over tid. Andre studier viser derimod ikke nogen effekt af TFCO sammenlignet med TAU, hverken ved TFCO-anbringelsens ophør eller senere (Pontoppidan et al., 2014).

Da SFI’s forskningsoversigt er en opsamling af de seneste års forskning om TFCO, fremgår nogle af de nævnte studier i de følgende afsnit.

Reduktion af problemadfærd

Et svensk RCT-studie, som er rapporteret af Westermark m.fl. i 2010, viser, at de unge, som deltog i TFCO, havde en større reduktion i problematisk adfærd to år efter endt behandling end unge, som deltog i den gængse behandling. Studiet inkluderede 35 unge fordelt på 20 unge, som modtog TFCO og 15 unge, som modtog standardbehandlingen. Der var således tale om et relativt lavt antal deltagere. Studiet målte på 6 forskellige variable som symptomer på problemadfærd og fandt, at

  • de unge, som deltog i TFCO, havde en reduktion på minimum 30 pct. på alle 6 variable, hvilket var højere end for kontrolgruppen.

Det fremgår dog ikke af artiklen, hvor høj reduktionen var for kontrolgruppen. Der er i studiet foretaget baseline-måling med opfølgning efter 12 og 24 måneder (Westermark m.fl., 2010).

Hansson og Olssons RCT-studie viser, ligesom Westermark m.fl.’s rapporterede studie, en reduktion i problemadfærd. Men i modsætning til tidligere svenske og amerikanske studier udlignede forskellen på TFCO-målgruppen og kontrolgruppen sig mellem 12-måneders-opfølgningen og 24-måneders-opfølgningen. Ændringen i udadreagerende adfærd var med andre ord den samme for de unge i TFCO-anbringelser som for de unge i kontrolgruppen målt 24 måneder efter endt behandling.

Forfatterne forklarer den manglende forskel med flere forhold. Bl.a. havde kontrolgruppen fået et grundigere udredningsforløb end gruppen der havde modtaget standardbehandlingen, idet alle de unge, som indgik i undersøgelsen, havde været anbragt på en udredningsinstitution i to måneder forud for henvisningen til enten TFCO eller standardbehandling. Endvidere havde der været større personaleudskiftning i TFCO-behandlingsteamet sammenlignet med andre studier.

Færre sammenbrudte anbringelser

Et andet RCT-studie fra Sverige, som er rapporteret af Hansson & Olsson i 2012, viser, at andelen af sammenbrudte anbringelser for de unge, som deltog i TFCO, var 15 pct., mens den for teenagere, anbragt i plejefamilier i Sverige generelt, var næsten dobbelt så høj. Studiet omfatter 46 unge, fordelt på 19 unge, som modtog TFCO-behandling og 27 unge, som modtog standardbehandling i form af institutionsanbringelse, anbringelse i plejefamilier eller lignende. De unge, som deltog i studiet, er alle vurderet til at ligge inden for TFCO’s målgruppe. Studiet omfatter en baseline-måling samt en måling af sammenbrud efter 12 hhv. 24 måneder. Forfatterne fremhæver, at studiet viser et særdeles positivt resultat for TFCO, idet unge, som deltager i TFCO, har en højere problemtyngde end unge, der generelt er anbragt i plejefamilier i Sverige (Hansson & Olsson, 2012).

Mødrenes psykiske velbefindende forbedret

Det svenske TFCO-studie fra 2010 (Westermark et al.) viser,

  • at mødrene til de unge, som deltog i et TFCO-forløb, oplevede en væsentlig forbedring af deres psykiske velbefindende sammenlignet med mødrene til de unge, som modtog den sædvanlige behandling.

Psykisk velbefindende blev målt ved hjælp af den standardiserede test SCL-90, som indeholder mål for depression og ængstelighed.  Mødrene til de unge, som deltog i et TFCO-forløb, havde en reduktion på min. 30 pct. på alle symptomer på SCL-90, mens mødrene i kontrolgruppen kun oplevede en reduktion på 30 pct. i forhold til depression (Westermark et al., 2010).

Færre begår ny kriminalitet

Et engelsk matchgruppestudie, som er rapporteret af Biehal m.fl. i 2011, har undersøgt TFCO-behandlingens effekt i forhold til kriminalitet. Studiet sammenligner behandlingsresultaterne for 47 unge, som vedvarende har begået kriminalitet, og som står over for anbringelse uden for hjemmet. Heraf har 23 af de unge modtaget TFCO, mens 24 unge har fået en anden form for anbringelse (20 Costody, 4 Intensive Supervision and Surveillance Program (ISSP)). Studiet viser, at

  • 39 pct. af de unge, som deltog i et TFCO-forløb, havde begået ny kriminalitet ved opfølgningsmålingen et år efter anbringelsen. For kontrolgruppen gjaldt det 75 pct. et år efter afsluttet forvaring.
  • unge, som havde deltaget i et TFCO-forløb, klarede sig 3 gange så længe uden at begå ny kriminalitet, sammenlignet med kontrolgruppen, som begik fem gange mere kriminalitet end TFCO-gruppen (Biehal m.fl., 2011).

Ved anden opfølgningsmåling, som blev foretaget et år efter endt anbringelse for TFCO-gruppen og 1 år efter endt forvaring for kontrolgruppen, var forskellen på de to grupper imidlertid ikke længere statistisk signifikant. Således havde 74 pct. i TFCO-gruppen begået ny kriminalitet, mens det for kontrolgruppen gjaldt for 75 pct.. Studiet viser endvidere, at de unge, som deltog i et TFCO-forløb tilbragte 60 pct. færre dage i forvaring efter endt TFCO-forløb sammenlignet med kontrolgruppen, samt at TFCO-gruppen i større omfang end kontrolgruppen boede hos deres forældre og deltog i skoleaktiviteter (Biehal m.fl., 2011).

Forbrug af euforiserende stoffer, alkohol og tobak

Et amerikansk forskningsstudie, rapporteret af Simith m.fl. i 2011, viser, at unge drenge, som deltog i TFCO, havde reduceret deres brug af alkohol og euforiserende stoffer i større grad et år efter endt behandling, end de unge i kontrolgruppen. Studiet blev foretaget som et randomiseret kontrolleret forsøg. 79 drenge blev ved lodtrækning henvist til enten TFCO eller gængs behandling, fx institutioner eller andre placeringer uden for hjemmet (Simith et al., 2011).

Kilder

Biehal et al. (2011): “Intensive Fostering. An independent evaluation of MTFC in an English setting” (Kan lånes via bibliotek.dk). I: Children of Youth Services Review, 2011. 

Hansson & Olsson (2012): "Effects of multidimensional treatment foster care (MTFC): Results from a RCT study in Sweden" (Kan lånes via bibliotek.dk). I: Children and Youth Services Review, 2012. 

Pontoppidan et al. (2014): Multidimension Treatment Foster Care: En oversigt over den nyeste forskning om effekten af MTFC, SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd.

Simith et al. (2010): Preliminary Support for Multidimensional Treatment Foster Care in Reducing Substance Use in Delinquent Boys”, Child Adolesc Subst Abuse, 2010, 19 (4), pp. 343-358).

Westermark et al., (2010): ”MTFC, results from an independent replication". I: Journal of Family Therapy, 2010.

TFCO-programudviklers hjemmeside; www.tfcoregon.com

 

Økonomi

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af indsatsen MST og estimeret, at omkostninger til et forløb koster ca. 953.000kr pr. gennemført deltagerforløb.

Socialstyrelsen har estimeret omkostningerne til TFCO til ca. 953.000 kr. per forløb. Der er udelukkende tale om kommunale omkostninger, hvoraf størstedelen er lønudgifter.

Omkostningsvurderingen bygger på et scenarie, hvor en kommune etablerer et team bestående af én behandlingskoordinator, én ungeterapeut og en familieterapeut på fuldtid. Derudover er der knyttet en færdighedstræner, en PDR-interviewer og en familierekrutterer til teamet.

Et behandlingsforløb antages at vare 12 måneder. Teamet forventes at kunne arbejde med 4 unge og deres familier ad gangen i opstartsperioden (første år). I de efterfølgende år forventes teamet at kunne have 8 unge ad gangen. Det forventes, at 85 pct. af de unge, som påbegynder et TFCO-forløb, gennemfører dette.

Læs hele den samlede Omkostningsvurdering af TFCO

I rapporten findes en uddybende beskrivelse af de bagvedliggende antagelser og de anvendte beregningsprincipper.

Tabellen nedenfor viser omkostningsvurderingens hovedresultater. 

Tabel 1: Omkostninger ved TFCO, kr. pr. deltagerforløb, 2015

Omkostningskategori       

Kr. pr. gennemført deltagerforløb

Forberedelse

961 kr.

Uddannelse

15.600 kr.

Drift af indsatsen

930.476 kr.

Investeringer

5.507 kr.

Øvrige omkostninger

0 kr.

Tilskud

0 kr.

I alt

952.545 kr.

Potentielle besparelser 

Rambøll Management Consulting har for Social- og Integrationsministeriet i 2012 foretaget en analyse af de forventede økonomiske gevinster for samfundet ved at omlægge indsatsen over for udsatte børn og unge. Rapporten konkluderer, at der er et langsigtet økonomisk potentiale på ca. 200 mio. kr., hvis indsatsen omlægges til TFCO for 300 kriminelle unge, der skal anbringes.

Forfatterne estimerer, at der i et livsperspektiv er mulighed for en nettogevinst på ca. 667.000 kr. pr. deltager, fordelt som en besparelse på ca. 302.000 kr. for kommunerne og ca. 255.000 kr. for staten samt en forventet højere lønindtægt for deltagerne svarende til ca. 110.000 kr. i nutidsværdi. Det offentlige kan primært hente gevinsterne i form af færre udgifter til kriminalitet og foranstaltninger samt øget beskæftigelse (Rambøll Management Consulting, 2012).

Beregninger i et livsperspektiv

I analysen er der anlagt et perspektiv, hvor forfatterne anskuer det forventede nettobidrag til samfundet gennem et livsforløb for en person i målgruppen for TFCO – her analyseret i forhold til anbragte kriminelle unge. Det forventede økonomiske scenarie for unge, der indgår i TFCO-behandling, sammenholdes med scenariet for unge, der anbringes på sædvanlig vis. Af nedenstående figur fremgår det, at nettobidraget til samfundet forventes at være væsentlig højere for de, der modtager TFCO-behandling. Området mellem den grønne og den røde kurve udgør den samlede forventede gevinst over et livsforløb (Rambøll Management Consulting, 2012).

Figur 1: Estimeret nettobidrag til samfundet gennem et livsforløb

graf til økonomiafsnit

Forudsætninger i analysen

Udgiften til et TFCO-forløb estimeres i analysen at være ca. 912.500 kr. pr. program, svarende til en merudgift på 112.500 kr. i forhold til en gennemsnitlig anbringelse. Merudgiften er opgjort som forskellen mellem en gennemsnitlig anbringelse og udgiften til TFCO, da det vurderes, at alle i TFCO's målgruppe bør anbringes. I beregningerne er der taget udgangspunkt i, at programmet igangsættes for 14-årige.

Som grundlag for beregningen vurderer forfatterne, at der på landsplan er et samlet potentiale for TFCO på ca. 300 unge årligt. Vurderingen er foretaget med baggrund i, at TFCO henvender sig til en bredere målgruppe end de ca. 100 unge, der årligt placeres i ungdomssanktion.

Beregningerne er foretaget med en forudsætning om, at 40 pct. af de unge, der modtager TFCO-behandling, klarer sig bedre, end hvis de havde modtaget sædvanlige foranstaltninger. Forfatterne har indregnet en effekt svarende til, at de unge opnår livsforløb, der kommer på niveau med normalbefolkningen i forhold til misbrug og kriminalitet, men stadig ligger under normalbefolkningen i forhold til uddannelse, beskæftigelse og overførsler. Det er forudsat, at de 40 pct., der opnår effekt, fortsat vil modtage forebyggende foranstaltninger, men ikke bliver anbragt.

Kilder

Rambøll Management Consulting (2012): Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge

Socialstyrelsen.dk (2013): MTFC

Supplerende oplysninger fra fagpersoner internt i Socialstyrelsen

 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

TFCO – Treatment Foster Care OregonTFCO er en helhedsorienteret behandlingsindsats, der sigter mod at skabe en positiv forandring inden for alle områder af den unges liv: familiesamspil, skole/beskæftigelse, adfærd mv.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for TFCO er meget velbeskrevet i manualer og forskningslitteratur. Indsatsens relevans for den beskrevne målgruppe bygger på forskningsbaseret viden. Der foreligger velbeskrevne eksklusionskriterier for målgruppen. Der findes erfaringer med indsatsens målgruppe i en dansk kontekst. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
TFCO er meget velbeskrevet i manualer og forskningslitteratur. Indsatsens mål er veldefinerede. Der er klare krav til personalets uddannelse, certificering samt recertificering. Der foretages løbende monitorering af programmet. Metoden er udviklet gennem mange års erfaring med målgruppen og bygger på et relevant teoretisk fundament. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
Ved programimplementering af TFCO er der god implementeringsstøtte og forskrifter for implementeringen. Der foreligger veldokumenterede svenske implementeringserfaringer, men der foreligger ikke systematiske implementeringsstudier fra en dansk kontekst. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren B.
Effekt
Der foreligger solid forskningsmæssig dokumentation for TFCO's effekt internationalt. Der er udført et metastudie samt en række randomiserede kontrollerede forsøg i blandt andet USA, England og Sverige. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren A.
Økonomi
Der foreligger en dansk cost-benefit analyse af TFCO, der opgør samlede samfundsmæssige forventede besparelser i et livsperspektiv. Der foreligger viden om indsatsens omkostninger ved opstart i Danmark. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren A.

Publiceret: 20.11.2013. Sidst opdateret: 08.11.2017