Forside » Børn & unge » Udadreagerende adfærd » Indsatser » PALS: Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Vidensgrundlag

PALS: Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS er en proaktiv og forebyggende skoleudviklingsmodel, der har til hensigt at udvikle og styrke en positiv, inkluderende og proaktiv skolekultur. Målet er at etablere et støttende læringsmiljø, som styrker elevernes sociale kompetencer og relationer for dermed at forebygge adfærds- og trivselsproblematikkerABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for PALS er meget bredt formuleret, men klart beskrevet i artikler og vejledninger. Dog argumenterer nogle studier for, at målgruppen specifikt omfatter elever med emotionelle og adfærdsmæssige problemer. Der er ikke formuleret eksklusionskriterier i metoden, men metoden implementeres dog ikke uden positivt tilsagn fra min. 80 pct. af skolens personale og ledelse. På denne baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
Metodens teorigrundlag er velbeskrevet i artikler og håndbøger. Metoden er både beskrevet internationalt og nationalt. Organisering, forløbende justering af metoden, opnåelse af fidelitet, struktureret uddannelse og vedligeholdelse heraf er ligeledes ved beskrevet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
Metoden er afprøvet i Danmark med høj implementeringsgrad i udvalgte kommuner. Der foreligger en implementeringsvejledning samt elektronisk undersøgelsesværktøj til skolens egenvurdering af implementeringsniveau. Implementering vedligeholdes ved ekstern vejledning. Vejleders kompetencer udvikles via netværk og årlige kurser. Der mangler beskrivelser for den tværfaglige organisering. Der foreligger desuden en SFI-undersøgelse af implementeringsniveau ud fra vurdering fra personale og skoleledelse. Der findes også undersøgelser, der påviser sammenhæng mellem implementeringskvalitet og effekt i norske og amerikanske undersøgelser samt tre undersøgelser af implementeringskvalitet af metoden i Danmark. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren B.
Effekt
Der er gennemfør en række effektstudier af PALS, både internationalt og nationalt. Bl.a. finder et studie, at der er stærkt evidens for universel reduktion af adfærdsproblemer, men begrænset dokumentation for effekt over for elever med en kombination af emotionelle og adfærdsmæssige problemer (Lewis et al., 2017). Et norsk studie finder afgørende reduktion i negative adfærdsepisoder, hvilket bekræftes ved et 3-års ’follow up-studie’ af problemadfærd i fælles arialer (Sørlie & Odgen, 2015; Sørlie et al., 2016). Studiet finder signifikante resultater for oplevet self-efficacy og gennemsnitseffekter forøgelse i kollektiv mestring blandt lærere på PALS-skoler. SFI har foretaget en evaluering af PALS, der ikke finder signifikante forskelle mellem PALS-skoler og landsgennemsnit i reduktion af problemadfærd målt via skolefravær og i faglige resultater målt ved nationale test i dansk og matematik. SFI påpeger dog selv, at der er meget støj i de data, som kan udviske eventuelle effekter. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
Der foreligger en amerikansk vurdering af cost-effectiveness, men undersøgelser som denne er svær at overføre til en dansk kontekst. Derudover har Socialstyrelsen udarbejdet en omkostningsvudering af metoden. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren C.