MultifunC

MultifunC er et højintensivt institutionsprogram, der skal støtte de allermest udadreagerende unge mellem 14 og 18 år med fokus på, at den unge skal lære at begå sig i normale kontekster.

og Line Buus Mohr | Socialstyrelsen

MultifunC fokuserer på at lære den unge at begå sig i normale kontekster og at være en del af det omgivende samfund. Behandlingen er bygget op omkring et ophold på en MultifunC-institution og efterfølgende familiebehandling som efterværn. Behandlingen dækker hele den unges livssituation med stor integration mellem institution, lokalmiljø, familie, skole og venner. De unge i målgruppen er karakteriseret ved at være belastet af flere risikofaktorer og er i høj risiko for fortsat at udvikle antisocial adfærd. Forskning og erfaringer fra Sverige og Norge viser, at det er muligt at implementere MultifunC med tilfredsstillende resultater, men at det er en omfattende og ressourcekrævende proces. Behandlingen på MultifunC-institutioner har vist gode resultater. I gennemsnit er risikovurderingen af den unge efter behandlingen mere end halveret, og over halvdelen af de unge viser efter behandlingen så lave problembelastninger, at de er blevet vurderet til ikke at have behov for særskilte tiltag.

Læs hele artiklen nedenfor.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

MultifunC MultifunC er et højintensivt institutionsprogram, der skal støtte de allermest udadreagerende unge mellem 14 og 18 år med fokus på, at den unge skal lære at begå sig i normale kontekster. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

MultifunC er rettet mod de allermest udadreagerende unge mellem 14 og 18 år. De unge i målgruppen er karakteriseret ved at være i svære adfærdsvanskeligheder og er belastet af flere risikofaktorer. De er i høj risiko for fortsat at udvikle antisocial adfærd og vil ofte stå over for en anbringelse.

MultifunC er rettet mod unge, der viser problemadfærd på individniveau, men også i forhold til familie, skole, venner og nærmiljø. For de unge i målgruppen vurderes det, at der er stor sandsynlighed for, at de vil fortsætte deres problemudvikling, såfremt de ikke tilbydes den nødvendige hjælp.

Målgruppen for MultifunC omfatter unge, som:

  • har begået kriminalitet (som fx tyveri, indbrud m.v.)
  • udviser aggressiv eller voldelig adfærd
  • har lavet omfattende hærværk eller udviser ødelæggelsestrang
  • bruger rusmidler i forbindelse med ovennævnte adfærd
  • har tillægsproblemer fx alvorlige vanskeligheder i skolen, negative kammeratskabsrelationer, verbale aggressioner, såsom trusler om at skade andre
  • er i høj risiko for fortsat antisocial adfærd

MultifunC er et intensivt manual- og forskningsbaseret institutionsprogram, hvor den unge får et ophold på en MultifunC-institution. Et norsk studie fra 2011 (Fossum & Holmen, 2011) peger på, at institutionsbehandling kan have skadelig virkning på de unge. Dette gælder særligt for unge uden alvorlige adfærdsproblemer og med få risikofaktorer, som placeres på institutioner sammen med unge med etablerede adfærdsproblemer og mange risikofaktorer. Derfor foretages der altid, før anbringelse på en MultifunC-instition, en målgruppevurdering af den unge og en grundig vurdering af, om den unge vil kunne profitere af et MultifunC-behandlingsforløb. Det vigtigste screeningsværktøj i målgruppevurderingen er YLS/CMI (Youth Level of Service/Case Management Inventory). For at de unge kan inkluderes i målgruppen, skal de, ud fra en max score på 42, have en risikovurderingsscore på omkring 22-23 eller derover. Det indikerer, at den unge er i høj eller meget høj risiko for fortsat antisocial adfærd. Det betyder, at de unge, der får plads på en MultifunC-institution, har et komplekst problembillede og problemer både på individniveau og i forhold til familie, skole, venner og nærmiljø (Multifunc.org, 2013; Socialstyrelsen - Sverige, 2011; Socialstyrelsen, 2009).

Kilder

Fossum, Sturla & Carl Ivar Holmen (2011): Implementering av behandlingsmodellen – MultifunC - Implementeringsprosessen på 6 barnevernsinstitusjoner i NorgeRKBU Nord – Rapport 1. Universitet i Tromsø.

Multifunc.org (2013): Målgruppe. 2. november 2013

Socialstyrelsen (2009): Socialstyrelsens hjemmeside: Projektbeskrivelse for Projekt MultifunC

Socialstyrelsen i Sverige (2011): Implementeringen av MultifunC – ett program för institutionsbehandling av ungdomar med svåra beteendeproblem.

Metode

MultifunC er et højintensivt manual- og forskningsbaseret institutionsprogram, der er bygget op omkring et kortvarigt ophold af 6-9 måneder på en MultifunC-institution samt opfølgende familiebehandling som efterværn i 4-6 måneder. MultifunC-behandlingen er et helhedstilbud, der dækker hele den unges livssituation med høj integration mellem institution, lokalmiljø, familier, skole og venner.

Tre behandlingsprincipper

MultifunC-behandlingen tager afsæt i tre behandlingsprincipper, som er vigtige nøgleprincipper i succesfuld behandling af personer, der har begået eller er i risiko for at begå kriminalitet: Risikoprincippet, Behovsprincippet og Responsivitetsprincippet.

Risikoprincippet henviser til, at intensive behandlingstiltag har størst effekt for unge med høj risiko for fremtidig negativ adfærd, dvs. unge som udviser mange risikofaktorer. Disse risikofaktorer identificeres gennem en grundig udredning af den unge ved brug af screeningsværktøjet YLS/CMI, således at det sikres, at kun unge i højrisiko modtager et MultifunC-behandlingstilbud.

Behovsprincippet har fokus på, hvad der konkret bør forandres for at opnå en reduktion i problemadfærden, så behandlingen kan tilgodese den enkelte unges behov.

Behandlingen tilrettelægges ud fra responsivitetsprincippet, som vedrører forhold, der indvirker på, hvordan de unge vil profitere af behandlingsmetoderne. Det gælder både generel responsivitet, som knytter sig til gruppen af unge, og henviser til, at de anvendte tiltag skal være virkningsfulde henholdsvis den specifikke responsivitet, som berører enkelte individer i gruppen. Behandlingsarbejdet har således fokus på en række fællestræk ved unge med adfærdsvanskeligheder, men også på den enkelte unges styrker og svagheder (Socialstyrelsen i Sverige, 2011; Socialstyrelsen, 2009).

For at lykkes med forandring af alvorlige adfærdsvanskeligheder er det nødvendigt at fokusere på mange områder ved behandlingen. MultifunC-behandlingsmodellen fokuserer derfor på:

  • principper for effektiv behandling
  • påvirkning af ungdomskultur i institutionen
  • mestring af udadreagerende adfærd og tilrettelæggelse af tiltag for at undgå en sådan adfærd
  • opfølgning efter udflytning fra institutionen

Teoretisk udgangspunkt

MultifunC-behandlingen baserer sig på fire teorier (Social læringsteori, Kognitiv adfærdsteori, Multisystemisk teori og Socialøkologisk teori), som bidrager til dels at forstå årsager til indlæring og forandring af adfærd samt at sætte fokus på, hvordan forandring af adfærd sker i samspil med den unge, nærmiljø og omgivelser (Fossum & Holmen, 2011).

MultifunC-institutionen

MultifunC-institutionen er bygget op omkring fire personalegrupper: Udredningsteam, Miljøteam, Skoleteam samt Familie- og opfølgningsteam. Der er en teamleder knyttet til hvert team. Hvert team arbejder ud fra hver deres manual, som indeholder specifikke krav til personalet og deres kompetencer. Alle medarbejdere på institutionen skal deltage i et grunduddannelsesforløb og mindst 75 pct. af medarbejderne i miljøteam skal have en relevant socialfaglig uddannelse som pædagog eller lignende.

Selve behandlingen er bygget op omkring elementer fra fire evidensbaserede behandlingsmodeller:

  1. Parent Management Training, Oregon (PMTO)
  2. Multisystemisk Terapi (MST)
  3. Aggression Replacement Training (ART)
  4. Motiverende Interview (MI)

Derudover arbejder MultifunC-institutionen i Danmark ud fra No Power No Lose (NPNL) konceptet, som er en konflikthåndterings- og selvbeskyttelsesmetode, der har som mål at begrænse fysisk og psykisk magtanvendelse i konfliktsituationer.

Under institutionsopholdet skabes en fast struktur for den unge i forhold til deltagelse i skole, arbejde, fritidsaktiviteter mv.  Et vigtigt element i forløbet for den enkelte unge er at forstærke og holde fokus på de områder, den unge lykkes med. Til dette anvendes et struktureret belønningssystem, som dels motiverer den unge til at fastholde en positiv udvikling og dels sikrer, at alle medarbejdere har fokus på at hjælpe den unge til at lykkes med de konkrete forandringer, han eller hun arbejder på (Socialstyrelsen i Sverige, 2011).

Kilder

Fossum, Sturla & Carl Ivar Holmen (2011): Implementering av behandlingsmodellen – MultifunC - Implementeringsprosessen på 6 barnevernsinstitusjoner i NorgeRKBU Nord – Rapport 1. Universitet i Tromsø.

Socialstyrelsen (2009): Socialstyrelsens hjemmeside: Projektbeskrivelse for Projekt MultifunC

Socialstyrelsen i Sverige (2011): Implementeringen av MultifunC – ett program för institutionsbehandling av ungdomar med svåra beteendeproblem.

Implementering

Forskning og erfaringer fra Sverige og Norge viser, at det er muligt at implementere MultifunC med tilfredsstillende resultater, men at det er en omfattende og ressourcekrævende proces.

MultifunC i Danmark

Den første danske MultifunC-institution åbnede i 2011 i København. I 2012 åbnede der endnu en dansk MultifunC-institution i Region Midtjylland med Herning Kommune og Aarhus Kommune som partnerskabskommuner. MultifunC København lukkede i 2015.

MultifunC Midtjylland drives nu af Region Midtjylland, og har status som en delvis lukket institution.

Læs mere om MultifunC i Danmark på Socialstyrelsens hjemmeside.

Nordiske forsknings- og implementeringserfaringer

I slutningen af 2016 udkom SFI rapporten (Henze-Pedersen et al. 2016) omkring de danske implementeringserfaringer af MultifunC-konceptet. Rapporten undersøger, i hvor høj grad MultifunC er implementeret på de to danske MultifunC-institutioner (hvoraf der nu kun er én eksisterende), både samlet set og målt på henholdsvis strukturelle komponenter og programkomponenter.

Samlet set nåede ingen af institutionerne op på den tilfredsstillende implementeringsgrad på 80 % ved den sidste måling, der fandt sted efter 3 år og 4 måneders implementering (én institution lå på 73 %, og den anden nåede op på 62 %). De unge kan dog godt opleve positive resultater af behandlingen, selvom denne ikke er fuldstændig implementeret. Det skal i øvrigt bemærkes, at den ene institution nåede op på en implementeringsgrad på 81 % ved studiets afslutning i forhold til implementering af programkomponenterne.

Rapporten konkluderer, at det kan være en udfordring at implementere et komplekst program som MultifunC, og at det i implementeringen af programmet er hensigtsmæssigt at arbejde fokuseret med bl.a. at:

  • Sikre det interne samarbejde på tværs af de forskellige teams på institutionerne
  • Skabe forståelse for programmet hos de kommunale sagsbehandlere m.fl.
  • Forholde sig til og håndtere evt. modstand mod programmet fra omverdenen
  • Mindske risikoen for afbrudte behandlingsforløb – enten fordi den unge har begået ny kriminalitet under opholdet, den unge eller forældrene selv har afbrudt behandlingen, eller fordi kommunen ikke har bevilliget opfølgningsfasen. 

Når MultifunC skal implementeres, er det vigtigt at tage hensyn til, at det er en tids- og ressourcekrævende proces, som kræver støtte til institutionerne og personalet i etableringsfasen. Dette konkluderer en svensk-norsk rapport fra 2011 (Socialstyrelsen i Sverige, 2011), som er baseret på data fra gentagende besøg på 6 institutioner samt på en spørgeskemaundersøgelse blandt personalet på disse institutioner. Rapporten viser, at implementeringen er en tidskrævende proces:

  • Den kræver god forståelse for vigtigheden af vedvarende høj programintegritet, og fordi det tager tid for personalet at lære at arbejde efter retningslinjerne i programmet.
  • Det er nødvendigt, at hele personalegruppen tager del i en omfattende oplæring.
  • Det er væsentligt for implementeringen, at personalet får aktiv vejledning i forhold til konkrete sager - men også i forhold til omstændigheder i organisationen og driften i virksomheden.
  • Det er vigtigt med gode kvalitetssikringsrutiner for at sikre etableringen af modellen og den ordinære drift.

De 6 nordiske institutioner i undersøgelsen gennemgik to forskellige implementeringsforløb. 3 af institutionerne havde positive implementeringsforløb, mens de resterende 3 havde større vanskeligheder med implementeringen. De 3 institutioner med positive implementeringsforløb var de institutioner, hvor det fra starten var lykkedes at etablere teamorganisering og hvor man arbejdede med unge inden for den definerede målgruppe. Personalet på disse institutioner rapporterede om stærk implementeringsstøtte i hele perioden, om tilfredsstillende stabilitet i personalegruppen samt om tillid til ledelsen. I de resterende tre institutioner lykkedes det ikke at foretage gode målgruppevurderinger eller at etablere en teamorganisering (Socialstyrelsen i Sverige, 2011).

En norsk undersøgelse fra 2011 (Fossum & Holmen, 2011) konkluderer også, at implementeringen af MultifunC er en tidskrævende og omfattende proces. Undersøgelsen er baseret på data fra 6 dagslange besøg på 3 MultifunC-afdelinger samt på interviews med personalet fra 40 behandlingsteams, unge og afdelingsforstandere. Ifølge undersøgelsen havde 2 ud af de 3 enheder efter 2 år opnået et tilfredsstillende implementeringsresultat, hvilket vil sige, at 80 pct. af såvel de strukturelle komponenter som de programmæssige komponenter kunne anses for implementeret. For alle tre enheder var det gældende, at det ikke var muligt at implementere den komponent i programmet, der handler om at hjælpe de unge med at blive aktiveret i forskellige fritidsaktiviteter (Fossum & Holmen, 2011).

Den norske undersøgelse viser, at der er en sammenhæng mellem en stabil organisation og gode implementeringsresultater. Derudover peger den på, at det i implementeringen af MultifunC er vigtigt:

  • At implementeringen forberedes grundigt, inden den igangsættes. Dette gælder særligt, at der garanteres ressourcer til fortløbende introduktionsundervisning
  • At man trækker på erfaringer fra andre, der har implementeret programmet
  • At der er afsat regelmæssig implementeringsstøtte til hele perioden
  • At det rette personale rekrutteres og at der etableres en stabil personalesituation
  • At personalet kontinuerligt bliver tilbudt undervisning i anvendelse af programmet
  • At der etableres et samarbejde med relevante aktører som forældre, skolefritidsordninger, praktiksteder, politi, foreninger og skoler i både nærområdet og hele kommunen (Fossum & Holmen, 2011)

Læs om kommunernes praksiserfaringer med MultifunC.

Kilder

Fossum, Sturla & Carl Ivar Holmen (2011): Implementering av behandlingsmodellen – MultifunC - Implementeringsprosessen på 6 barnevernsinstitusjoner i NorgeRKBU Nord – Rapport 1. Universitet i Tromsø.

Henze-Pedersen, Sofie et al. (2016): Implementering af MultifunC – et behandlingsprogram til unge med svære adfærdsvanskeligheder. SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd

Socialstyrelsen i Sverige (2011): Implementeringen av MultifunC – ett program för institutionsbehandling av ungdomar med svåra beteendeproblem.

 

 

Effekt

MultifunC-behandlingen viser gode resultater. Den gennemsnitlige risikovurdering for unge, der har modtaget MultifunC-behandling, er mere end halveret. Derudover viser over halvdelen af de unge så lave problembelastninger, at de er blevet vurderet til ikke at have behov for særskilte tiltag.

Unges risikovurdering mindsket som følge af MultifunC

Der er endnu ingen evalueringer af MultifunC i Danmark.  De foreløbige evalueringer fra Norge viser, at ca. 220 unge har modtaget MultifunC-behandling, hvoraf 68 pct. har gennemført behandlingen (inklusiv opfølgning) og at

  • 70 – 80 pct. af de unge efterfølgende fungerede uden misbrug og kriminalitet, boede hjemme eller i egen bolig, var i aktivt skole- eller arbejdstilbud og havde betydelige forbedringer i adfærd og funktion (Multifunc.org).

Den gennemsnitlige opholdstid på institutionen var 6 1/2 måned og den gennemsnitlige behandlingstid inklusiv opfølgningsperioden har været ca. 11 måneder (Multifunc.org).

I Norge foretog man i 2011 en undersøgelse af risikovurdering ved indskrivning og udskrivning for samtlige unge, der havde været placeret på 4 af de 5 norske MultifunC-institutioner siden opstarten i 2005. Undersøgelsen viste,

  • at den gennemsnitlige risikovurdering målt ud fra YLS/CMI var mere en halveret, og ca. 60 pct. af de unge viste så lave problembelastninger, at de blev vurderet til ikke at have behov for særskilte tiltag
  • ved indskrivning lå den gennemsnitlige score, målt ud fra YLS/CMI på 26 af 42 mulige, mens tallet ved afslutning af opfølgningsperioden var faldet til en score på 10 ud af 42 mulige. Tilsvarende undersøgelser blev gjort i Sverige med lignende resultater (Multifunc.org).

Svensk studie viser positiv effekt af MultifunC

Et svensk studie (Socialstyrelsen i Sverige, 2014) har undersøgt effekten af MultifunC ved opfølgning 12 måneder efter påbegyndt forløb. Studiet består af 80 unge, hvoraf halvdelen modtager MultifunC-behandling, mens den anden halvdel, sammenligningsgruppen, modtager traditionel behandling. De kriterier, der er opsat følger metodens målgruppekriterier, hvor de unge skal være mellem 14-18 år og være i høj risiko for fortsat negativ udvikling.  

Effektstudiet konkluderer positiv effekt af MultifunC-behandlingen. Studiet viser, at MultifunC efter 12 måneder er lykkedes, da majoriteten af de unge profiterer af behandlingen og er flyttet hjem. Resultaterne viser, at:

  • 5 unge fra MultifunC-gruppen var placeret på institution efter 12 måneder, mens dette gjorde sig gældende for 19 unge i sammenligningsgruppen.
  • 8 af de unge fra MultifunC-gruppen indgik i opfølgende initiativer hos MultifunC, og boede hjemme.

Studiet omfatter foruden før-målinger også opfølgningsinterview 12 måneder efter før-målingen med 71 pct. af de unge, dvs. 30 unge i MultifunC-gruppen hhv. 27 i sammenligningsgruppen. Resultaterne af opfølgningsinterviewene viser, at de unges selvrapporterede adfærdsproblematikker og psykiske problemer var mindsket 12 måneder efter den indledende måling, hvilket gjorde sig gældende for begge grupper. De selvrapporterede data viser, at

  • 14 af de unge fra MultifunC-gruppen går i skole og 5 har praktikplads eller er i arbejde. I sammenligningsgruppen gør dette sig gældende for 4 ud af de 27 unge, hvoraf 3 går i skole og 1 kom i arbejde (Socialstyrelsen i Sverige, 2014).

Studiet er gennemført som kvasi-eksperimentielt design. De unge var i gennemsnit 16 år ved den indledende måling. Hvad angår de unges familiebaggrund, er der påvist en forskel mellem grupperne, da problemforekomsten hos forældrene er højere blandt de unge i sammenligningsgruppen end blandt de unge der modtager MultifunC. Ved den indledende måling var flere af forældrene til de unge, der har modtaget MultifunC-indsatsen, fx i arbejde, end det var tilfældet med forældrene til de unge i sammenligningsgruppen. Flere unge i MultifunC-gruppen angiver derudover, at de er vokset op med begge forældre (Socialstyrelsen i Sverige, 2014).

Forfatterne til studiet har efterfølgende gjort sig refleksioner over bl.a. den forskel, der ses mellem gruppernes familiebaggrund. Overvejelserne baserer sig på, hvorvidt der foretages en selektionsproces i forhold til hvilke unge, der modtager MultifunC. Den tyder på, at unge med flere beskyttelsesfaktorer knyttet til familien i større omfang visiteres til MultifunC, sammenlignet med de unge i sammenligningsgruppen, hvor flere har modtaget indsatser baseret på kognitive tilgange, fx ART eller Motiverende Interviews (Socialstyrelsen i Sverige, 2014).

Kilder

Multifunc.org (2013): Evaluering, 2. november 2013

Socialstyrelsen i Sverige (2014): MultifunC institutionsbehandling för undomar med svåra beteendeproblem – resultat efter ett år

Økonomi

På baggrund af den systematiske søgning, er der ikke fremkommet studier, der belyser økonomi.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

MultifunC MultifunC er et højintensivt institutionsprogram, der skal støtte de allermest udadreagerende unge mellem 14 og 18 år med fokus på, at den unge skal lære at begå sig i normale kontekster. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Indsatsens målgruppe er tydeligt defineret i forhold til køn, alder, problemtype og støttebehov. Der er opsat tydelige mål for målgruppens udbytte af indsatsen. Definitionen af målgruppen er underbygget bl.a. ved risikoprincippet (fra RNR), ligesom også inklusions- og eksklusionskriterier er tydeligt defineret. Der anvendes validerede redskaber, fx YLS/CMI i rekrutteringen af unge til metoden. Rekruttering, motivationsarbejde og fastholdelse af målgruppen i indsatsen er dokumenteret. Indsatsen foregår på en institution, der har status som delvist lukket, og den unges netværk er inkluderet som en del af behandlingen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
I manualerne ligger en implicit forandringsteori, som beskriver faser og mål. Det teoretiske grundlag er beskrevet i manualerne, og derudover er der udarbejdet en metaanalyse af, hvad der virker i anbringelsesbehandling. Årsags- og virkningskæder er tydeligt beskrevne og logiske i deres opbygning. Den unges netværk og samfundsmæssige tilhørsforhold er inddraget i form af økologisk tænkning, som er en fast del af de behandlingsmæssige principper. De forventede effekter og gevinster af behandlingen er beskrevet tydeligt. Kontinuerlig kvalitetssikring er en integreret del af behandlingen, og MultiFunC monitoreres løbende og systematisk. Der foreligger fasebeskrivelser af, hvilken adfærd de unge skal udvise fx op til udskrivning, og hvad personalet skal støtte den unge i. Som en integreret del af metoden indgår validerede redskaber til måling af den unges adfærdsudvikling, ligesom de fysiske rammer og sikkerheden på en delvist lukket institution er beskrevet i bl.a. lovgivningen. Samarbejdet med visiterende kommuner er defineret i proceduremanualer. Der er opstillet obligatoriske kriterier for personalets faglige baggrund samt eksplicitte kriterier for personalets adfærd og for, hvornår de fx kan træffe situationsbestemte beslutninger. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
Driftsmæssige implementeringserfaringer i en dansk kontekst er dokumenterede, og implementering i en dansk kontekst er velbeskrevet og viser, at metoden er forenelig med danske implementeringsforhold. Den administrative organisering er beskrevet, herunder hvilke krav der bør stilles i forbindelse med det tværsektorielle samarbejde med fx kommuner og regioner. Væsentlige forudsætninger og barrierer, er beskrevet. Der er gennemført implementeringsstudier i Danmark, Norge og Sverige. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren A.
Effekt
Der findes kun få undersøgelser af effekten af MultiFunC på nuværende tidspunkt, og i dem indgår en begrænset population. I nordisk sammenhæng findes to effektstudier i form af dels en effektmåling fra Sverige dels en før-/eftermåling fra Norge. Begge studier har haft besvær med at indsamle data om hvorvidt de institutioner, der undersøges i studierne, har anvendt validerede redskaber. Dette påvirker vidensgrundlaget for indsatsens effekt, der på denne baggrund tildeles scoren B.
Økonomi
Der er ikke fremkommet viden om det økonomiske grundlag for MultiFunC i søgningen. Viden vurderes derfor til at være utilstrækkelig. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 20.11.2013. Sidst opdateret: 18.08.2017