Forside » Børn & unge » Udadreagerende adfærd » Indsatser » MST: Multisystemisk Terapi

MST: Multisystemisk Terapi

MST (Multisystemisk Terapi) er en intensiv indsats, der sigter mod at forhindre, at unge begår kriminalitet eller udvikler misbrug ved at inddrage den unges forældre og øvrige netværk. Målet med MST er at nedbringe den unges adfærdsproblemer ved at styrke netværket bedst muligt.

 & | Socialstyrelsen

MST (Multisystemisk Terapi) inddrager både den unges forældre og øvrige netværk. Forældrene hjælpes til at finde forældrerollen igen og herefter fastholde den. Forældrene eller den primære omsorgsperson har derfor en central rolle i indsatsen, som foregår i den unges eget hjem.

Målet med MST er at nedbringe den unges adfærdsproblemer, det sker blandt andet ved, at:

  • styrke forældrenes opdragelsespraksis og familiens omsorg til hinanden
  • øge familiens netværk
  • fastholde den unge i skole, arbejde og positive fritidsaktiviteter
  • forhindre at den unge begår kriminalitet eller udvikler misbrug

MST er et intensivt forløb, hvor der bruges et omfattende antal timer over tre til fem måneder på direkte kontakt mellem MST-terapeut og familien/primære omsorgsperson og den unges netværk. Efter visitation til MST begynder behandlingen med en afdækning af de mål, som familie, den unge og sagsbehandler har for indsatsen. Med udgangspunkt i indsatsens mål analyseres den unges problemadfærd. Derefter tilrettelægger MST-terapeuten i samarbejde med familien de konkrete interventioner, der er relevante for at løse den unges problemskabende adfærd.

Et MST-forløb vil ofte involvere flere samtidige og afstemte interventioner. Det kan fx være, at forældrene arbejder på at implementere en adfærdsplan, som kan understøtte den unge i at komme i skole, samtidig med at den unge bliver undervist i vredeshåndtering. MST kan bruges både som en forebyggende, brobyggende og supplerende indsats, hvilket uddybes i målgruppeafsnittet.

MST er udviklet på Family Services Research Center på Medical University of South Carolina af den amerikanske professor i psykologi Dr. Henggeler. I 1996 blev MST Services startet som en organisation under universitetet med det formål at arbejde for at udbrede indsatsen MST. I alt findes over 500 MST-teams i verden. MST blev indført i Danmark i 2003, og Metodecentret i Region Midt er driftsorganisation i Danmark. I marts 2017 er programmet implementeret i tre driftskommuner; Aarhus, Herning og Slagelse, som har egne MST-teams, og det er endvidere implementeret hos Familie og evidenscentret (FEC) på Sjælland.

Effekten af MST er velundersøgt og dokumenteret i en række vestlige lande. De enkelte studier viser dog forskellige grader af effekt af MST set i forhold til normale indsats i pågældende land. Nogle få studier finder stor effekt, mens andre er mere kritiske, og vurderer fx, at MST på nogle parametre har samme effektivitet eller mindre end den sædvanlige indsats. Der er foretaget et dansk effektstudie, som viser blandede resultater i forhold til sammenligningsgruppen. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

MST: Multisystemisk Terapi MST (Multisystemisk Terapi) er en intensiv indsats, der sigter mod at forhindre, at unge begår kriminalitet eller udvikler misbrug ved at inddrage den unges forældre og øvrige netværk. Målet med MST er at nedbringe den unges adfærdsproblemer ved at styrke netværket bedst muligt. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for MST er hjemmeboende unge i alderen 12-17 år, som er i alvorlige adfærdsvanskeligheder og i risiko for at skulle anbringes uden for hjemmet.

Typiske adfærdsvanskeligheder hos de unge i målgruppen er:

  • kriminalitet
  • misbrug/risikobrug af rusmidler
  • aggressiv og voldelig adfærd
  • væsentligt fravær fra skole.

MST kan bruges som en: 

  • Forebyggende indsats - fx når en anbringelse er under overvejelse, men det skønnes, at familien har ressourcer til at arbejde med problemerne i lokalmiljøet
  • Brobyggende indsats - fx hvis den unge er på døgninstitution, opholdssted eller efterskole og snart kommer hjem
  • Supplerende indsats - fx som del af en ungdomssanktion eller en domsafsigelse på vilkår.

Det er en forudsætning for at deltage i et MST forløb, at den unge, senest to til fire uger efter behandlingen er startet, bor hjemme, hos andre nære omsorgspersoner eller i en plejefamilie.

Læs mere på Metodecentrets hjemmeside.

Hvor mange børn og unge er i målgruppen?

Ifølge en dansk analyse fra 2012 af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge (Rambøll, 2012) ligger størrelsen af målgruppen for MST i Danmark på omkring 1.500 børn og unge årligt.

Kilder

Asscher et al. (2013): A randomized controlled trial of the effectiveness of multisystemic therapy in the Netherlands: post-treatment changes and moderator effects (kan lånes gennem bibliotek.dk), Springer Science & Business Media B.V.

Greve, M. & M. Thastum (2008): Resultatevaluering af Multisystemisk Terapi i Danmark 2004-2007, Servicestyrelsen & Jysk Socialforsknings- og Evalueringssamarbejde

Henggeler, S. W. & C. Schaeffer (2010): Treating serious antisocial behavior using multisystemic therapy (kan lånes via bibliotek.dk), I Evidence-based psychotherapies for children and adolescents, 2nd edition. 

Henggeler, S. W. et al. (2002). Four-year follow-up of multisystemic therapy with substance-abusing and substancedependent juvenile offenders. I: Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 41(7), 868–874, 

Kora (2017): Effekter af Multi-Systemisk Terapi for unge med adfærdsproblemer.

Ogden, T. & K. A. Hagen (2009): What works for whom? Gender differences in intake characteristics and treatment outcomes following multisystemic therapy. I: Journal of Adolescence, Volume 32; Issue 6; pp 1425 - 1435

Painter, K. & M. Scannapieco (2009): Part I: a review of the literature on multisystemic treatment within an evidence-based framework: implications for working with culturally diverse families and children (kan lånes via bibliotek.dk). I: Journal of Family Social Work, Volume 12; Issue 1. 

Rambøll (2012): Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge.

Schaeffer, C. M., & C. M. Borduin (2005): Long-term follow-up to a randomized clinical trial of multisystemic therapy with serious and violent juvenile offenders (kan lånes gennem bibliotek.dk). I: Journal of Consulting & Clinical Psychology, 73(3), 445–453.

Stouwe, T van der et al. (2014). The effectiveness of multisystemic therapy (MST): A meta-analysis (kan lånes gennem bibliotek.dk). Clinical Psychology Review, 34(6), 468-481.

Sundell et al. (2008). The Transportability of Multisystemic Therapy to Sweden: Short-Term Results From a Randomized Trial of Conduct-Disordered Youths (kan lånes gennem bibliotek.dk). I: Journal of Family Psychology, 22(4), 550-560.

Metode

MST er en intensiv indsats, der gives til en ung og dennes familie/nærmeste omsorgsperson i for eksempel 3 eller 5 måneder. Det enkelte MST-forløb tilrettelægges med udgangspunkt i de konkrete udfordringer, der gør sig gældende for den pågældende unge og i dennes familie. Indsatsen leveres af en terapeut og adresserer bl.a. beskyttelses- og risikofaktorer i forhold til antisociale adfærd.

MST metoden har et systemisk perspektiv, som den unge er en del af, og hvor familien er det centrale system.

Med udgangspunkt i den unges problemadfærd og de identificerede ressourcer i systemerne, analyseres problemerne efter en fastlagt analytisk proces.

Interventionerne tilrettelægges efter de 9 MST principper, som bl.a. går ud på, at man i indsatsen har fokus på styrke og det positive, har fokus på at nedbryde handlinger til mindre håndterbare sekvenser, som er ’her og nu’ specifikke, samt er adfærdsmæssigt tilpasset.

Et MST forløb er et intensivt forløb, der kræver daglig indsats af forældrene/nærmeste omsorgsperson og eventuelle andre familiemedlemmer eller netværk. Målet er, at forældrene/nærmeste omsorgsperson bliver i stand til at udvikle og fastholde nye måder at være forældre på for at sikre en langtidsholdbar effekt af indsatsen. (Metode Centeret, 2017; Familie & Evidens Center, 2017)

Et MST-forløb

MST-forløbet er intensivt, og involverer omfattende direkte kontakt mellem MST-terapeut og familie/nærmeste omsorgsperson og/eller andre i den unges netværk.

Efter visitation til MST begynder behandlingen med en afdækning af de mål som både familien/nærmeste omsorgsperson, den unge, sagsbehandleren og andre i den unges netværk har for behandlingen. Med udgangspunkt i målene og inputtene fra de forskellige parter bliver den unges problemadfærd analyseret.

På baggrund af analysen tilrettelægger MST-terapeuten i samarbejde med sit MST-team de konkrete interventioner, der er relevante for at arbejde med netop denne unges problemadfærd. De interventioner, som bliver anvendt i MST-forløbet, tager udgangspunkt i de 9 MST-principper, og har et systemisk, kognitivt udgangspunkt.

Ifølge programudvikler Scott W. Henggeler (Henggeler & Schaeffer, 2010) vil et MST-forløb ofte involvere flere samtidige og afstemte interventioner, som er målrettet forskellige parter med relation til den unges problemadfærd. Har den unge problemer med pjækkeri, kan der fx arbejdes med, at mor tilrettelægger hendes arbejde, så hun kan hjælpe den unge med at komme op og afsted, samtidig noterer skolen den unges præcise fremmøde. Hver dag opnår/optjener den unge point fx lommepenge til weekenden. 

MST-terapeuten følger interventionerne tæt under hele behandlingsforløbet. Det sker bl.a. gennem direkte kontakt med den unge, familien/primære omsorgsperson og andre relevante parter samt gennem ugentlige strukturerede supervisionsforløb på den konkrete sag. Denne tætte monitorering af indsatsen optimerer MST-terapeutens muligheder for at beslutte, hvornår de konkrete interventioner skal iværksættes, om der er barrierer, som skal ryddes af vejen, eller om interventionerne skal justeres undervejs, så behandling får størst mulig effekt (Henggeler & Schaeffer, 2010).

Forældrenes rolle i MST-forløbet

Forældrene/primære omsorgsperson til den unge er MST-terapeutens centrale samarbejdspartner i et MST-forløb, da det er dem, som skal fastholde forandringerne i familien, når behandlingen er afsluttet. Udover forældrene inddrages andre familiemedlemmer, lærere, idrætstrænere, politiet eller lignende (Familie & Evidens Center, 2017).

Metodens teoretiske udgangspunkt

Ifølge programudvikler Scott W. Henggeler m.fl. (Henggeler & Schaeffer, 2010) er MST behandlingsmodellen baseret på Bronfenbrenner’s socialøkologiske model. Det betyder, at den unges adfærd anses som formet gennem samspillet og værdierne i de forskellige systemer (fx familie, skole, kammeratskabsgrupper og lokalområder), som den unge indgår i, samt gennem den vekselvirkning der er mellem de forskellige systemer (fx kontakten mellem forældre og lærere på skolen).

På den baggrund er MST designet således, at indsatsen adresserer, og håndterer de mangfoldige beskyttelses- og risikofaktorer, som forskellig forskning har påvist væsentlige i forhold til årsager og sammenhænge til unges antisociale adfærd.

Det enkelte MST-forløb tilrettelægges med udgangspunkt i de konkrete udfordringer, der gør sig gældende i den pågældende familie. Forløbet er struktureret i henhold til de ni MST-grundprincipper og MST's analytiske model.

Hvilke kvalifikationer skal medarbejdere have?

Ifølge programudvikler Scott W. Henggeler (Henggeler & Schaeffer, 2010) skal MST-terapeuterne som minimum have en relevant mellemlang uddannelse (Masters degree) inden for det sociale område. Udviklerne peger på at terapeuter med en familieterapeutisk efteruddannelse med fokus på adfærdsterapi, kognitive samt systemiske teknikker, ofte er bedst klædt på til at arbejde med MST (Henggeler & Schaeffer, 2010).

Der er bestemte krav til oprettelse af et MST-team herunder uddannelse, licens og kvalitetssikring.

Et MST-team består af:

Terapeuterne

Terapeuterne arbejder med metoden på fuld tid, og kan ikke arbejde med andre opgaver såsom støttekontaktfunktioner, projektledelse, bagvagt for andre interventioner mv.

Terapeuten skal have en relevant grunduddannelse, (som fx pædagog, lærer, socialrådgiver, psykolog eller lignende) og modtager fem dages grunduddannelse i MST-metoden. Det er en fordel, men ikke et krav, at man har erfaring indenfor kognitiv terapi og eller systemisk terapi i familiebehandling.

Hver af terapeuterne arbejder som regel med en sagsmængde på 3 til 4 familier i gennemsnit ad gangen og ca. 8 til 10 sager om året.

Vejlederen

Vejlederen er teamets faglige leder, og må gerne varetage den daglige ledelsesfunktion for teamet i øvrigt. Vejlederen har en kvalitetssikrings- og ambassadørfunktion i forhold til behandlingsmodellen. Vejlederen yder ugentlig sagssupervision på alle sager og til hele teamet, hvilket sikrer, at de centrale behandlingsprincipper overholdes, og at nøgledata for behandlingsarbejdet er i overensstemmelse med fastsatte måltal. I begrænset omfang kan vejlederen arbejde som terapeut, eksempelvis når sagstilgangen til teamet i kortere perioder er for omfattende, i forbindelse med ferie etc.

Ekstern konsulent

Behandlingsteamet støttes i sit arbejde af en ekstern konsulent med særlig ekspertise i MST. Støtten leveres via ugentlige telefonkonsultationer om samtlige sager i teamet og løbende ad hoc- support. Dette suppleres med kvartalsvise booster seminarer af en til todages varighed, hvor de udfordringer, teamet møder i sit arbejde med MST, bearbejdes, og kliniske færdigheder trænes.

Kilder

Henggeler, S. W. & C. Schaeffer (2010): Treating serious antisocial behavior using multisystemic therapy (kan lånes gennem bibliotek.dk), I Evidence-based psychotherapies for children and adolescents, 2nd edition. 

Metodecenteret (2017): Om MST (besøgt 15.06.17)

Familie & Evidens Center (2017): MST – mere om metoden (besøgt 15.06.17)

Implementering

For at opnå en succesfuld implementering af MST er det væsentligt at finde den rette balancegang mellem fidelitet i forhold til den beskrevne og evaluerede metodes kernekomponenter og tilpasning til lokale forhold. Der er ikke udgivet danske implementeringsanalyser, men erfaringer fra den nationale implementering af programmet i Norge peger på, at det i Norge har været muligt at finde denne balancegang. En svensk lignende undersøgelse viser dog, at programmet har været svært at implementere med høj fidelitet i Sverige.

MST i Danmark

MST blev indført i Danmark i 2003. Det tidligere Ringkøbing Amt og Århus Amt samt Aarhus Kommune var de første i Danmark til at afprøve programmet. I dag benytter en lang række kommuner MST, som de køber fra de tre nuværende driftskommuner Aarhus, Herning og Slagelse, hvor MST er implementeret, eller fra den private organisation  Familie & Evidens Center som ligeledes har eget MST-standardteam.

I Danmark er det Metodecentret, der har licensrettighederne til programmet. MST Danmark/Metodecentret har endvidere licens fra programudviklerne i USA til at udføre MST i Danmark som såkaldt Network Partner.

Læs mere om MST i Danmark på metodecentrets hjemmeside.

Implementeringen af MST

MST er bygget op omkring en solid implementeringsstruktur, MST Services har arbejdet aktivt for at sikre den højeste muligt fidelitet i leveringen af MST overalt i verden. Hos Fixsen et al. ”Implementation research: A Synthesis of the Literatur”, benyttes MST som modeleksempel for god implementeringen igennem værket. Denne omfattende implementeringsstruktur bakkes op af forskning af en svensk afhandling fra 2011, som er baseret på viden fra 40 empiriske artikler om MST publiceret i videnskabelige tidsskrifter (Löfholm, 2011). Afhandlingen viser, at det er væsentligt at være loyal over for programmets kernekomponenter, eller med andre ord at det er væsentligt at implementere programmet med høj fidelitet. Fx har der i Sverige ikke været de samme positive resultater af MST som i andre lande, hvilket ifølge afhandlingen blandt andet skyldes en lav fidelitet (Löfholm, 2011).

I en artikel fra 2016 (Henggeler & Schaeffer, 2016) opsummeres den omfattende forskning i implementering af MST, og det konkluderes, at det er afgørende for at lykkes med implementeringen, at der er struktureret involvering af alle relevante interessenter fx det politiske niveau, leverandører og myndighedsniveau. Endvidere peges der på, at vedholdende lederskab, en leverandørorganisation samt midler til en afprøvningsperiode er de mest afgørende elementer, hvis MST skal opnå høj fidelitet og i sidste ende de bedste resultater for de familier, der modtager indsatsen.

Kilder

Henggeler, S. W. & C. Schaeffer (2016): Multisystemic Therapy: Clinical Overview, Outcomes and Implementation Research. Wiley

Löfholm, C. A. (2011): Multisystemisk terapi i Sverige – evidensbaserad metod i nytt sammanhang. Lund: Lunds Universitet, Socialhögskolan.

Ogden, T. et al. (2008): Bridging the Gap Between Science and Practice: The Effective Nationwide Transport of MST programs in Norway (kan lånes via bibliotek.dk). I: Journal of Child & Adolescent Substance Abuse, Vol. 17 (3). 

Ogden T., et al. (2012): Measurement of Implementation Components ten years after a nationwide introduction of empirically supported programs – a pilot study (kan lånes via bibliotek.dk). I: Implementation Science 7:49. 

Schoenwald, S. K. et al. (2008): The International Implementation of Multisystemic Therapy (kan lånes via bibliotek.dk). Evaluation & Health Professions (Vol. 31 (2))

Effekt

Effekten af MST er velundersøgt og veldokumenteret i forskellige vestlige lande. Enkelte studier finder dog, at MST ikke er mere effektiv end den sædvanlige behandling. De to danske evalueringer viser blandede behandlingsresultater af MST.

Over de sidste 20 år er der i USA og andre vestlige lande gennemført en række randomiserede kontrollerede forsøg af MST. I USA har RCT-studierne vist, at MST er en effektiv behandlingsmetode, men studier udført uden for USA viser divergerende resultater. Metaanalyser af effekten af MST har også vist divergerende resultater. I en metaanalyse finder forfatterne, at studier, hvor programudviklerne af MST deltager, viser større effekt af MST end studier, hvor programudviklerne ikke er involveret i undersøgelsen. Forfatterne anfører bl.a., at dette muligvis kan have baggrund i forskel på behandlingsadhærence (Löfholm et al., 2009; Butler et al., 2011).

Internationale studier der viser positiv effekt af MST

Resultater fra flere studier fra USA samt studier fra Norge og England viser, at MST er effektiv i forhold til at reducere kriminel adfærd, vold, stofmisbrug og alvorlig følelsesmæssige forstyrrelser hos unge samt i forhold til at forbedre familierelationer og familiefunktionen (Löfholm et al., 2009; Butler et al., 2011).

Et engelsk randomiseret kontrolleret forsøg fra 2011 af 108 kriminelle unge i alderen 13 – 17 år viser, at MST er effektiv i forhold til at reducere ikkevoldelig kriminalitet. I perioden 12 – 18 måneder efter endt behandling havde 8 % af de unge, der modtog MST-behandling mindst et tilfælde af ikkevoldelig kriminalitet mod 34 % af kontrolgruppen. Der var dog kriminalitetsnedgang for begge grupper (Butler et al., 2011).

En hollandsk metaanalyse, udgivet i 2014, giver et overblik over resultaterne, når indsatsen gives til etniske minoriteter fra 22 amerikanske og europæiske effektstudier. Forfatterne konkluderer, at den tilstedeværende forskning ikke er tilstrækkelig til at belyse, om etnisk baggrund blandt deltagerne har indflydelse på behandlingseffekten (Stouwe et al., 2014). I analysen finder forfatterne dog, at der generelt set er fundet større effekt af MST i undersøgelser med større andel af unge, der ikke tilhører en etnisk minoritet sammenlignet med undersøgelser med større andel af unge med etnisk minoritetsbaggrund (Stouwe et al., 2014). Fem enkeltstående undersøgelser har dog ikke fundet, at etnisk baggrund er en faktor, der har indflydelse på behandlingsresultatet (Asscher et al., 2013; Henggeler et al., 2002; Painter & Scannapieco, 2009; Schaeffer & Borduin, 2005; Sundell et al., 2008).

Internationale studier, der ikke påviser en positiv effekt af MST

To studier fra hhv. Canada og Sverige finder ikke, at MST har bedre effekt i forhold til at reducere antisocial adfærd end den sædvanlige indsats (Löfholm et al., 2009).

Den svenske undersøgelse er et randomiseret kontrolleret forsøg fra 2009, der er gennemført for 156 unge i adfærdsvanskeligheder i alderen 12-17 år. Både de unge, der indgik i MST-behandling og de, der modtog den sædvanlige behandling, havde 24 måneder efter projektopstarten en nedgang i problemadfærd, forbedrede familierelationer og forbedrede sociale færdigheder.

Forfatterne skriver, at MST-gruppens gennemsnitlige ændring i CBCL-score er på højde med effekten af indsatsen i det norske studie og endda større end i to amerikanske studier. Forfatterne mener, at en forklaring på de divergerende resultater imellem de forskellige studier kan være, at den sædvanlige indsats over for målgruppen i Sverige i udgangspunktet viser bedre resultater end i USA og Norge. Den traditionelle tilgang til unge i adfærdsvanskeligheder i Sverige er bl.a. præget af familiebaseret behandling, relativt få anbringelser og en terapeutisk tilgang til de unge (Löfholm et al., 2009).

Danske studier af MST

I Danmark er der gennemført en resultatevaluering og en effektevaluering af MST.

Effektevalueringen blev offentliggjort i 2017, og omfatter 436 unge i tre kommuner, der i perioden 2007-2011 har modtaget MST-behandling (KORA, 2017). Analysen er baseret på registerdata vedrørende de unges livsforløb op til og efter indsatsen. Det er data fra forskellige registre vedrørende de unge og deres forældre, herunder brug af sundhedsydelser, domme for kriminalitet, misbrugsbehandling, skolegang og sociale foranstaltninger. Effektmålingerne er i studiet foretaget ved at sammenligne de unge, som modtager MST med en sammenligningsgruppe udvalgt blandt unge i kommuner, som tilbyder andre indsatser end MST. De unge, der har modtaget MST i perioden 2007-2011, følges alle indtil 2013 dvs. resultaterne i forhold til sammenligningsgruppen følges fra to til fem år efter indsatsen. Evalueringen centrerer sig om at måle effekten på fire parametre: Folkeskolens afslutning, kriminalitet, ungdomsuddannelse og endeligt beskæftigelse og overførselsindkomst (KORA, 2017).

Studiet viser, at der på de forskellige målte områder er bedre, ingen eller dårligere effekt hos de unge, der har været i et MST forløb i forhold til sammenligningsgruppen af unge, der modtager andre indsatser. I forhold til skolegang viser studiet, at MST-deltagerne har 9 pct. større sandsynlighed for at gå op til folkeskolens afgangseksamen end sammenligningsgruppen men 5 pct. lavere sandsynlighed for at have fuldført en ungdomsuddannelse som 20 årig. De unge, der har modtaget MST, er i gennemsnit anbragt signifikant færre dage end sammenligningsgruppen i det første år efter afsluttet MST-indsats. To til fem år efter indsatsen afsluttes, anbringes de dog i samme omfang som sammenligningsgruppen. I forhold til kriminalitet er resultaterne blandede. Unge, der har en voldsdom, og modtager MST-behandling, har fx 6 pct. lavere risiko for at få endnu en dom for vold året efter indsatsen end tilsvarende unge i sammenligningsgruppen. Samtidig har hele gruppen af unge, der modtager MST 4-9 pct. højere risiko end sammenligningsgruppen for at blive dømt for kriminalitet generelt i årene efter indsatsen.

Forfatterne peger i studiet på, at resultaterne af effektevalueringen skal ses i lyset af, at de unge, der har modtaget den intensive MST-indsats i samtlige efterfølgende år, modtager færre forebyggende foranstaltninger end sammenligningsgruppen. I det første år modtager de forebyggende foranstaltninger i ca. 51 færre dage end sammenligningsgruppen, hvilket i de efterfølgende to til fire år falder til 15-28 dage. En beregning af de kommunale udgifter til såvel anbringelser som forebyggende foranstaltninger til de to grupper af unge viser, at samlet bruger kommunerne i indsatsåret og i de efterfølgende op til fem år i alt 232.968 kr. (2016) mindre på indsatser over for en ung i MST-gruppen end over for en ung i sammenligningsgruppen. En del af den store forskel kan tilskrives, at en større andel af sammenligningsgruppen er anbragt.

I 2008 udkom en dansk resultatevaluering af MST-forløb for 359 unge, der blev henvist til behandling i perioden 2004 til 2006 (Greve & Thastum, 2008). Forfatterne konkluderer i dette studie, at MST har tilfredsstillende behandlingsresultater. Inden for opfølgningsperioden, der varierede mellem 6 og 18 måneder efter endt behandling, blev andelen af unge, som ikke gik i skole/havde et arbejde, eller som havde et omfattende ubegrundet fravær, reduceret med 40-50 pct. Antallet af unge, som havde problemer med kriminalitet blev halveret, og andelen af unge med misbrugsproblemer blev reduceret med 50-60 pct. (Greve & Thastum, 2008).

Evalueringen viste desuden en forbedring i familiesamspillet og forældrenes oplevelse af at kunne mestre den konkrete opdragerrolle. Endelig resulterede MST-forløbene i klare forbedringer i alment psykisk velbefindende for pigerne, men ikke for drengene (Greve & Thastum, 2008).

Kilder

Asscher et al. (2013): A randomized controlled trial of the effectiveness of multisystemic therapy in the Netherlands: post-treatment changes and moderator effects (kan lånes på bibliotek.dk) Springer Science & Business Media B.V.

Butler, S. et al. (2011): A randomized controlled trial of Multisystemic Therapy and a statutory therapeutic intervention for young offenders (kan lånes via bibliotek.dk). I: Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, vol. 50 no. 12, 1220-35. 

Greve, M. & M. Thastum (2008): Resultatevaluering af Multisystemisk Terapi i Danmark 2004-2007, Servicestyrelsen & Jysk Socialforsknings- og Evalueringssamarbejde

Henggeler S.W. et al. (2002): Four-year follow-up of multisystemic therapy with substance-abusing and substancedependent juvenile offenders (PDF). I: Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 41(7), 868–874, .

Kora (2017): Effekter af Multi-Systemisk Terapi for unge med adfærdsproblemer.

Löfholm, C. A. et al. (2009): Multisystemic therapy with conductdisordered young people: stability of treatment outcomes two years after intake. I: Evidence & Policy Vol. 5

Painter, K. & M. Scannapieco (2009): Part I: a review of the literature on multisystemic treatment within an evidence-based framework: implications for working with culturally diverse families and children (kan lånes via bibliotek.dk). I: Journal of Family Social Work, Volume 12; Issue 1.

Schaeffer, C. M., & C. M. Borduin (2005): Long-term follow-up to a randomized clinical trial of multisystemic therapy with serious and violent juvenile offenders (kan lånes gennem bibliotek.dk). I: Journal of Consulting & Clinical Psychology, 73(3), 445–453.

Stouwe, T. van der et al. (2014): The effectiveness of multisystemic therapy (MST): A meta-analysis (kan lånes gennem bibliotek.dk). I: Clinical Psychology Review, 34(6), 468-481.

Sundell et al. (2008): The Transportability of Multisystemic Therapy to Sweden: Short-Term Results From a Randomized Trial of Conduct-Disordered Youths (kan lånes gennem bibliotek.dk). I: Journal of Family Psychology, 22(4), 550-560.

Økonomi

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af indsatsen MST og regnet på, hvad et forløb koster pr. deltager.

Socialstyrelsen har estimeret omkostningerne til MST til ca. 119.000 pr. deltager. Omkostningsvurderingen bygger på et scenarie, hvor en kommune etablerer ét MST-team med tre terapeuter, én vejleder og én administrativ medarbejder (10 timer pr. uge). Et MST-forløb antages at vare 5 måneder, og hver terapeut antages at kunne behandle 4 familier af gangen. Det giver et forventet caseload på 10 familier pr. terapeut hvert år – i alt 29 forløb pr. år pr. team. Det antages, at kommunen drifter MST i 5 år (Socialstyrelsen, 2015).

Tabellen nedenfor viser omkostningsvurderingens hovedresultater. Tabellen viser de kommunale omkostninger. Heri er indregnet det tilskud på 200.000 kr., som kommunen modtager fra staten ved opstart. Drift af indsatsen (især lønudgifter) udgør over 80 pct. af omkostningerne (Socialstyrelsen, 2015).

Tabel 1: Omkostninger ved MST, kr. pr. deltagerforløb, 2015.

Omkostningselementkr. pr. deltagerbeløbikke-kvantificerede omkostninger
Forberedelse 1.725

Parathedsanalyse
Implementeringsplan  

Uddannelse 1.643
Drift af indsatsen 115.987
Investeringer 0
Øvrige omkostninger 0
I alt  0

Du kan læse den samlede omkostningsvurdering af MST i denne rapport.

I rapporten finder du også en uddybende beskrivelse af de bagvedliggende antagelser og de anvendte beregningsprincipper (Socialstyrelsen, 2015).

Analysen baserer sig på input fra:

Gevinster og samlede økonomiske konsekvenser af MST

Rambøll Management foretog for Social- og Integrationsministeriet i 2012 en analyse af de forventede økonomiske gevinster for samfundet forbundet med at omlægge indsatsen over for udsatte børn og unge til evidensbaserede indsatser (Rambøll, 2012). Rapporten konkluderer, at der er et langsigtet samlet økonomisk potentiale på ca. 454 mio. kr. ved at anvende MST i forhold til 1.500 unge (Rambøll, 2012).

Forfatterne i Rambøll-rapporten estimerer, at der i et livsperspektiv er mulighed for en nettogevinst for samfundet på ca. 321.000 kr. pr. ung, fordelt som en besparelse på ca. 145.000 kr. for kommunerne og ca. 100.000 kr. for staten, samt en forventet højere lønindtægt for deltagere svarende til ca. 75.000 kr. i nutidsværdi. Det offentlige kan primært hente gevinsterne i form af øget beskæftigelse, mindre kriminalitet og færre udgifter til foranstaltninger. Det er en forudsætning for beregningen, at 30 % af de unge som indgår i et MST-forløb klarer sig bedre, end hvis de havde modtaget sædvanlig indsats (Rambøll, 2012).

Udgifter til MST

Udgiften til et MST-forløb estimeres i analysen fra Rambøll at være ca. 140.000 kr. i 2012 over 4 måneder. Udgiften er højere end Socialstyrelsens beregning i 2015, men det skyldes, at det scenarie, som vurderingen bygger på, er en smule anderledes (Rambøll, 2012).

Beregninger i et livsperspektiv

I analysen er der anlagt et perspektiv, hvor Rambøll anskuer det forventede nettobidrag til samfundet gennem et livsforløb for en person i målgruppen for MST – her analyseret i forhold til personer, der har været anbragt. Det forventede økonomiske scenarie for unge, der indgår i forløb med MST, sammenholdes med scenariet for unge, der modtager den sædvanlige indsats. Af nedenstående figur fremgår det, at nettobidraget til samfundet forventes at være væsentlig højere for de, der indgår i forløb med MST. Området mellem den grønne og den røde kurve udgør den samlede forventede gevinst over et livsforløb (Rambøll, 2012).

Figur 1: Estimeret nettobidrag til samfundet gennem et livsforløb

figur 1

Forudsætninger i analysen

I analysen fra Rambøll vurderer forfatterne det landdækkende samlede potentiale for MST-forløb til at være omkring 1.500 unge årligt. Dette begrundes med, at der årligt anbringes omkring 6.000 unge mellem 12 og 18 år og at ca. 45 % af disse anbringes pga. adfærdsvanskeligheder (Rambøll, 2012).

Beregningerne er foretaget med en forudsætning om, at 30 % af de unge som indgår i et MST-forløb klarer sig bedre, end hvis de havde modtaget den sædvanlige indsats. I analysen er der taget udgangspunkt i at programmet igangsættes for 14-årige (Rambøll, 2012).

Svensk cost-benefit analyse af MST

I forbindelse med et svensk effektstudie er der gennemført en cost-benefit analyse af anvendelse af MST over en 2-årig periode (Olsson, 2010). I analysen opgør forfatteren de direkte udgifter forbundet med MST og sammenstiller udgifterne med de besparelser, der opnås i de øvrige sociale ydelser, når den unge gennemfører et MST-forløb frem for den sædvanlige behandling (Olsson, 2010).

Udgifterne til et MST-forløb er i undersøgelsen opgjort til gennemsnitligt 105.400 SEK pr. forløb, hvoraf udgifter til medarbejderne udgør ca. 75 %. Udgifterne er beregnet over studiets forløbstid på 2-år, men langt størstedelen af udgifterne ligger inden for det første år (Olsson, 2010).

Udgifterne til de øvrige samlede sociale serviceydelser i løbet af den 2-årige periode var 62.100 SEK lavere for unge, som modtog MST, end for kontrolgruppen, som modtog den sædvanlige behandling. Hertil kommer en direkte besparelse for deltagerne på 1.000 SEK i transportudgifter (Olsson, 2010).

Samlet set resulterer anvendelsen af MST som alternativ til den sædvanlige indsats derfor i en nettoudgift for samfundet på ca. 44.500 SEK pr. ung over en 2-årig periode (Olsson, 2010).

Den økonomiske analyse er foretaget på baggrund af oplysninger fra et effektstudie opstartet i 2004. I studiet indgår 156 unge i alderen 12-17 år med adfærdsforstyrrelser – 79 i interventionsgruppen og 77 i gruppen der modtager den sædvanlige indsats. Beløbene er angivet i SEK 2007 (Olsson, 2010).

Kilder

Olsson (2010): "MST with conduct disordered youth in Sweden: Costs and benefits after 2 years" (Kan lånes via bibliotek.dk). I: Research on Social Work Practice 20(6).

Rambøll (2012): Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge 

Socialstyrelsen (2015): Omkostningsvurdering af Multisystemisk Terapi (MST)

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

MST: Multisystemisk Terapi MST (Multisystemisk Terapi) er en intensiv indsats, der sigter mod at forhindre, at unge begår kriminalitet eller udvikler misbrug ved at inddrage den unges forældre og øvrige netværk. Målet med MST er at nedbringe den unges adfærdsproblemer ved at styrke netværket bedst muligt. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for MST er velbeskrevet. Der foreligger klare inklusions- og eksklusionskriterier, og målgruppen er velafgrænset ift. aldersgruppe, adfærd, forældres engagement, problemstillinger m.v. Der foreligger viden om målgruppen i en dansk kontekst. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
MST's metode er velbeskrevet i manualer og forskningslitteratur. Der foreligger en god beskrivelse af indsatsens forløb, aktiviteter og intensitet. Der arbejdes med kvalitetssikring, superversion samt uafhængige interviews med den unge og familien. Der er klare krav til MST-teamets uddannelsesniveau, og der foregår løbende kvalificering af indsatsen ved vejleder og konsulent. Indsatsen er begrundet i relevant teori samt i forskning om unges antisociale adfærd. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
Ved programimplementering af MST er der god implementeringsstøtte og forskrifter for implementeringen. Programudviklerne har, med baggrund i implementeringserfaringer fra en række lande, opstillet en række punkter, der er væsentlige at være opmærksom på, når MST skal implementeres og tilpasses i en ny kontekst. Der foreligger ikke nyere implementeringsstudier eller dokumenterede implementeringserfaringer fra en dansk kontekst. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren B.
Effekt
Gennem de sidste 20 år er der udført en række randomiserede kontrollerede forsøg samt metaanalyser af MST. Studier foretaget i USA har påvist, at MST er en effektiv behandlingsmetode, dog viser studier udført udenfor USA divergerende resultater. Der er foretaget randomiserede kontrollerede forsøg i blandt andet Norge og Sverige, og der foreligger både en dansk resultatevaluering og effektevaluering af indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren A.
Økonomi
Der foreligger en dansk cost-benefit analyse af MST, der opgør samlede samfundsmæssige forventede besparelser i et livsperspektiv. Heraf fremgår også direkte udgifter ved metoden, såfremt forløb købes eksternt. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren A.

Publiceret: 20.11.2013. Sidst opdateret: 20.09.2017