Forside » Børn & unge » Udadreagerende adfærd » Indsatser » Functional Family Therapy (FFT)

Functional Family Therapy (FFT)

FFT er et intensivt behandlingsforløb, der har til formål at styrke og forbedre familierelationer samt mindske milde til alvorlige adfærdsproblemer.

 | Socialstyrelsen

Målgruppen for FFT er familier med børn og unge mellem 11 og 17 år med milde til alvorlige adfærdsproblemer. Behandlingsforløbet er inddelt i tre faser – motivationsfasen, adfærdsfasen og generaliseringsfasen. Behandlingen består i gennemsnit af 16-20 behandlingssessioner over 4-6 måneder, hvor både den unge og forældrene deltager. Behandlingen foregår hos terapeuten eller i familiens hjem. FFT er på nuværende tidspunkt implementeret i en række danske kommuner. Studier finder, at FFT viser positive effekter i forhold til forbedrede familierelationer, adfærdsproblematikker og familiens små søskende, når metoden anvendes stringent. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Functional Family Therapy (FFT) FFT er et intensivt behandlingsforløb, der har til formål at styrke og forbedre familierelationer samt mindske milde til alvorlige adfærdsproblemer.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for FFT er familier med børn og unge mellem 11 og 17 år, der udviser milde til alvorlige adfærdsproblematikker.

 

Børn og unge, som er i målgruppen for FFT, er kendetegnet ved at udvise eller være i risiko for:

• skoleproblemer
• antisocial adfærd og højt konfliktniveau med omgivelser
• kriminel adfærd
• voldelig og aggressiv adfærd
• overforbrug af rusmidler
• isolerende/indadvendt adfærd
• selvskadende adfærd eller andre psykiske tillægsproblematikker.

Følgende kriterier ekskluderer børn og unge fra målgruppen:

• er uden familie eller anden omsorgsbase
• er på vej på institution
• har autismespektrumforstyrrelse
• er selvmordstruet
• er akut psykotisk.

Som et væsentligt element i selve indsatsen arbejdes der aktivt i opstarten med at sikre den unge og familiens engagement og motivation for behandling. Se mere under afsnittet ”Metode”.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har på opdrag af Socialstyrelsen i 2016-2017 gennemført en større evaluering af FFT i Danmark i forbindelse med forebyggelsespakken ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt”. De finder, at gennemsnitsalderen for piger i FTT-behandling i Danmark er lige under 15 år, mens den for drenge er lige over 14 år. Fælles for begge køn er, at skoleproblemer, tilpasningsproblemer, disharmoni i hjemmet og problemer med venner er gennemgående og centrale problemer hos familier, der bliver henvist til FFT i Danmark (Lindberg & Scavenius, 2018).

Et amerikansk review (Henggeler & Sheidow, 2012) viser, at udenlandske effektstudier af FFT har fokuseret på unge, som har overtrådt loven (både i form af småkriminalitet og alvorligere forbrydelser), unge med et overforbrug af rusmidler og unge med alvorlig antisocial adfærd. I Danmark anvendes FFT både forebyggende og behandlende, og de unge, der henvises til FFT-behandling, er teenagere, som går i skole, men som har en noget skrøbelig skoletilknytning (Lindberg & Scavenius, 2018).

Kilder

Henggeler, S. W. & Sheidow, A. J. (2012). Empirically Supported Family-Based Treatments for Conduct Disorder and Delinquency in Adolescents. Journal of Marital and Family Therapy, Vol. 38(1): 30-58. 

Lindberg, M. R. & Scavenius, C. (2018). Adfærdsændringer og omkostninger ved FFT. Resultater fra evalueringen af Funktionel Familie terapi i danske kommuner og organisationer. Notat. Kbh: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Metode

FFT er familieterapi, hvor barnet/den unge og dennes familie mødes med en FFT-terapeut i et intensivt behandlingsforløb. Programmet styrker de relationelle bånd i familien og giver håb og redskaber til at skabe positive relationer internt i familien og andre sammenhænge, som den unge befinder sig i. 

 

Behandlingen tager udgangspunkt i en systemisk forståelse af den unge og familiens vanskeligheder, og man søger at forstå disse vanskeligheder inden for den kontekst, den unge indgår i. Målet med behandlingen er at forbedre hele familiens kommunikations- og problemløsningsfærdigheder, samspillet generelt samt den gensidige omsorg og respekt i familien. Den unge og forældrene deltager sammen i behandlingssessioner over tre til seks måneder alt efter problemernes tyngde. Som hovedregel afholdes de første tre sessioner inden for de første ti dage for at igangsætte en forandringsproces. Herefter afholdes sessioner typisk en gang ugentligt, hvilket giver tid til, at familierne kan øve nye strategier og adfærdsmønstre. Behandlingen foregår primært hos terapeuten eller i familiens hjem, men den kan også foregå andre steder, eksempelvis i skolen, i afsoningssammenhænge og andre steder i lokalsamfundet. Behandlingen er mest intensiv i starten af behandlingen.

I ”Functional Family Therapy for Adolescent Behavior Problems” af Alexander et al. (2013) beskrives metodens fem faser: engagementsfasen, motivationsfasen, vurdering af de relationelle funktioner, adfærdsfasen og generaliseringsfasen. Hver fase har tilknyttet tydelige målsætninger, terapeutiske teknikker og påkrævede egenskaber hos terapeuten. I alle faser og teknikker fastholdes et relationelt fokus (Alexander et al., 2013).

Faserne beskrives som følger:

Fase 1: Engagement

Her er fokus på at maksimere familiemedlemmernes forventninger og opfattelser af behandlingen med det formål at lette deres deltagelse i den første behandling. Man kontakter ofte alle familiemedlemmer enkeltvis for at forventningsafstemme og sikre opbakning til behandlingen. Her får de enkelte familiemedlemmer mulighed for at give udtryk for, hvad de oplever af udfordringer, og hvad de gerne vil have ud af behandlingen (Alexander et al., 2013). 

Fase 2: Motivation 

Målet er at skabe håb og positive forventninger til forandring. For at styrke motivationen arbejder terapeuten på at vende konflikter til noget positivt og på at fastholde en optimistisk og ikke-anklagende tilgang. Terapeuten styrer fokus i diskussioner i familien om den unges adfærdsproblematikker fra et individuelt fokus over mod relationelle aspekter ved adfærd. En central teknik i denne fase er reframing, som er en psykologisk teknik, der arbejder med at få familien til at skifte fokus fra individuel problemadfærd til et mere positivt fællesskabsfokus. Dette gøres ved, at terapeuten anskuer situationer, oplevelser, begivenheder, ideer og/eller følelser i et relationelt og positivt lys. Terapeuten arbejder bl.a. med at forandre forståelsen af temaer ved at anerkende den uhensigtsmæssige adfærds konsekvenser og påpege mulige gode motiver bag adfærden (Alexander et al., 2013).

Fase: 3 Relationelle funktioner 

Terapeuten arbejder med at vurdere, hvordan familiemedlemmerne afstemmer deres adfærd med hinanden og de relationelle funktioner. Terapeuten vurderer hvert enkelt familiemedlems samhørighed med de andre i familien og deres hierarkiske placering. Man benytter disse vurderinger aktivt i fase 4, hvor man tilrettelægger forandringsindsatserne efter disse vurderinger (Alexander et al., 2013).

Fase 4: Ændring af adfærd 

Målet er at ændre problematiske interaktionsmønstre og erstatte dem med nye, der er mere tilpassede. Ved at benytte vurderingerne om de relationelle funktioner fra de tidligere faser arbejdes der systematisk med adfærdsændringer i et relationelt perspektiv; fx træning af problemløsning, kognitive adfærdsinterventioner (fx vredeshåndtering og assertionstræning, som går ud på at styrke den unges selvværd og selvtillid) og pragmatiske teknikker til at øge en positiv kommunikation i familien (Alexander et al., 2013).

Fase 5: Generalisering

Målet er at udvide og fastholde positive adfærdsændringer til et bredere miljø. Terapeuten hjælper eksempelvis familien med at få kontakt til skole og nøglepersoner, der kan understøtte forandringen og hjælpe familien med at forudse fremtidige udfordringer og lægge planer for håndteringen af dem. Ideelt set er behandlingen overstået, når familien har motivationen, evnerne og ressourcerne til at fastholde den positive kurs (Alexander et al., 2013).

Teoretisk udgangspunkt

FFT blev udviklet i 1970’erne af James Alexander og Bruce Parsons ved University of Utah, USA med udgangspunkt i en række velfunderede teorier, bl.a. relationel familieterapi, systemisk terapi, kognitiv terapi og adfærdsterapi. Sidenhen er kommunikationstræning og kognitiv teori om attribution (hvordan mennesker opfatter deres egen og andre menneskers adfærd) blevet indarbejdet. Det samme gælder informationsprocessering samt elementer fra socialkonstruktivisme og social påvirkningsteori. FFT er udviklet parallelt med de systemiske og strategiske traditioner i familieterapi, og der er flere lighedspunkter til disse (Mørkrid & Christensen, 2007; Robbins, M. S. et al., 2016).

Metodeintegritet

Modelejerne stiller et IT-system til rådighed for FFT-teams til sikring af metodens fastholdelse. I systemet (CSS) indskrives alle familier i behandling, og terapeuten udfærdiger behandlingsnoter undervejs i hele behandlingsforløbet. 

Læs mere om indsatserne til understøttelse af metodeintegritet på metodeejernes hjemmeside

I CSS skal familierne derudover også ved hver faseskift udfylde et ”tilfredshedsskema”, som er med til at guide terapeuten i, hvorvidt behandlingen er på rette vej. FFT-teamet afholder ugentlige gruppemøder, hvor terapeuterne giver hinanden sparring på mulige behandlingsindsatser, og familiernes udfordringer og barrierer diskuteres. Teamets vejleder er ansvarlig for disse møder. Ligeledes giver vejlederen individuel sparring på den enkelte terapeuts sager.  

Kilder

Alexander, J. F. et al. (2013). Functional family therapy for adolescent behavior problems. Washington, D.C., US: American Psychological Association.

Mørkrid, D. & Christensen, B. (2007). Funksjonell familieterapi: En evidensbasert familieterapeutisk behandling for ungdom og familier med alvorlige atferdsvansker. Norges barnevern, Vol. 84(3): 15–23.

Robbins, M. S. et al. (2016). Evolution of functional family therapy as an evidence‐based practice for adolescents with disruptive behavior problems. Family Process, Vol. 55(3): 543-557.

Implementering

FFT er implementeret i flere danske kommuner. En midtvejsevaluering udarbejdet af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2016, som er baseret på kommunernes erfaringer, peger på en række anbefalinger til fremtidige implementeringsforløb.

 

Evalueringen peger på elementer, som har vist sig vigtige for en vellykket implementering. Disse er blandt andet medarbejdermotivation, et ledelsesfokus samt træning og fastholdelse af medarbejdere (Kessing & Scavenius, 2016).

Programmet blev implementeret i Danmark i foråret 2013 og udbydes i øjeblikket i kommunerne København, Herning, Skanderborg, Odense, Favrskov, Egedal og af Center for Socialt Arbejde (CESA). I efteråret 2016 udgav SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd en implementeringsrapport, der belyser opstarten af FFT-teams i ti danske kommuner. Rapporten viser bl.a., at FFT giver terapeuterne konkrete værktøjer, der er meningsfulde at anvende i arbejdet med familierne, samtidig med at det opleves udfordrende at arbejde evidensbaseret. Midtvejsevalueringen af FFT er en del af forebyggelsespakken ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt” (Kessing & Scavenius, 2016).

Anbefalinger til implementering af FFT

Midtvejsevalueringen fokuserer på de processer og faktorer, der har betydning for opstarten, implementeringen og den begyndende drift i nyetablerede FFT-teams. Evalueringen er baseret på en indledende parathedsundersøgelse (et spørgeskema, som teamene har udfyldt forud for implementeringen af FFT), to fokusgruppeinterviews med FFT-teamlederne samt individuelle interviews med Socialstyrelsen, Metodecentret, en FFT-ekspert og fem udvalgte ledere, som har personaleansvar i forbindelse med FFT. Der trækkes derudover på rapporter baseret på registreringer i et IT-system, som er udfyldt løbende af FFT-teamlederne og terapeuterne (Kessing & Scavenius, 2016).

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd kommer med 10 anbefalinger til fremtidige implementeringsforløb, som kommuner kan bruge ved etablering af nye FFT-teams. Anbefalingerne spænder over følgende opmærksomhedspunkter:

  • Ledelsen skal forberede organisationen.
  • De terapeuter, der rekrutteres, skal være motiverede for det evidensbaserede arbejde.
  • Internt rekrutterede FFT-terapeuter skaber godt kollegialt samarbejde.
  • Fastholdelse af terapeuterne kan ske ved at have særlig opmærksomhed på arbejdsvilkår, fx arbejdstider.
  • FFT-terapeuterne på henholdsvis fuldtid og deltid har både styrker og udfordringer.
  • Samplacering af FFT-teamet giver de bedste arbejdsvilkår.
  • Den rette rekruttering af familier til FFT understøttes af et bredt kendskab til indsatsen.
  • Der skal være særlig opmærksomhed på motivation af familier med flerårig kontakt til det kommunale system.
  • Der skal ydes massiv implementeringsstøtte til det IT-baserede indberetningssystem FFT-CSS.
  • Der skal være en tydelig rollefordeling mellem de eksterne implementeringsaktører, som sikrer entydig kommunikation til FFT-teams (Kessing & Scavenius, 2016).

Ovenstående punkter udfoldes yderligere i de følgende afsnit:

Opstart af FFT

FFT-teamlederne giver udtryk for, at kommunerne har ønsket at implementere FFT med det formål at styrke den evidensbaserede praksis samt at fremme en familieterapeutisk og helhedsorienteret indsats, så flere familier bliver i stand til at løse deres egne problemer (Kessing & Scavenius, 2016). 

Ifølge evalueringsrapporten spiller ledere en central rolle i implementeringen af FFT, da de er medvirkende til at skabe de rette rammer og dermed motivation blandt medarbejderne. Kommunerne har blandt andet sikret ledelsesinvolveringen gennem styregrupper, som er med til at følge op på og sikre projektets fremdrift. Lederne er derudover med til at sikre ejerskab og kendskab til projektet, hvilket er en væsentlig del af implementeringen (Kessing & Scavenius, 2016).  

FFT-teamet

Medarbejderne er ansvarlige for, hvorvidt programmets arbejdsmetoder faktisk kommer i spil, hvorfor rekruttering, træning og fastholdelse af medarbejdere skal ses som vigtige elementer i en succesfuld implementering. Som en del af rekrutteringen af de rette medarbejdere peger SFI -– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd på metodestringens som væsentlig, da flere studier peger på, at terapeuter, som holder sig tæt til metoden, opnår bedre effekt for de familier, der indgår i familiebehandlingen. Da FFT-metoden indeholder en række komplekse relationelle arbejdsmetoder, kræver det ifølge SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd et højt refleksionsniveau hos terapeuterne. Derudover kræver metoden en omstilling for mange medarbejdere i måden, hvorpå de tilrettelægger, beskriver og dokumenterer den sociale indsats (Kessing & Scavenius, 2016).

De etablerede FFT-teams består af terapeuter med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Det anbefales, at terapeuterne har en familieterapeutisk efteruddannelse, men det er langt fra alle terapeuter i de eksisterende teams, der opfylder denne anbefaling. Derudover fremhæver en ekstern aktør, at motivation er en mere betydningsfuld faktor for fastholdelse af FFT-terapeuter end en bestemt uddannelsesbaggrund. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd anbefaler derfor, at man i højere grad vægter medarbejdernes motivation end deres uddannelsesbaggrund, herunder vælger medarbejdere, som fungerer med en høj grad af skriftlighed og dokumentation (Kessing & Scavenius, 2016).  

Af andre elementer nævnes blandt andet terapeuternes arbejdsfordeling. Her peger evalueringen på, at terapeuter, som arbejder med metoden på fuld tid, har bedre forudsætninger for at lære metoden. Samtidig peges der på fordele ved at arbejde med metoden på deltid, fx at terapeuterne fortsat har arbejdsfællesskaber med de øvrige kollegaer, hvilket understøtter, at FFT forbliver en integreret del af organisationen. Evalueringen viser desuden, at de teams, der er placeret fysisk sammen, har spontane sparringsmuligheder, hvorimod de teams, som er placeret geografisk spredt, har brug for en fast mødestruktur for at få tilstrækkelig sparring (Kessing & Scavenius, 2016).

De første oplevelser og erfaringer med at arbejde med FFT i Danmark

På baggrund af de erfaringer der er gjort i de forskellige FFT-teams, anbefaler SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at der arbejdes hen imod beskrevne visitationspraksisser i alle FFT-teams, og at man sikrer sig, at visitator har kendskab til FFT. Et andet opmærksomhedspunkt er terapeuternes muligheder for at skabe motivation og engagement hos familierne, hvilket derfor skal være et opmærksomhedspunkt under uddannelsen (Kessing & Scavenius, 2016).

Læs mere om kommunernes praksiserfaring med FFT: Functional Family Therapy

Kilder

Kessing, M. & Scavenius, C. (2016). Funktionel Familie Terapi (FFT) – Midtvejsevaluering af implementeringen. Notat. Kbh: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.  

Effekt

FFT er en intensiv og helhedsorienteret indsats, som viser gode resultater for målgruppen i Danmark – både på eksternaliserende og internaliserende adfærdsproblemer samt for både drenge og piger.

 

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har på opdrag af Socialstyrelsen i 2016-2017 gennemført en større evaluering af FFT i Danmark i forbindelse med forebyggelsespakken ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt” (Lindberg & Scavenius, 2018).

Evalueringen er designet med før- og eftermålinger af forældrene og den unges udvikling suppleret med demografiske baggrundskarakteristika vedrørende henvisningsårsager til FFT.

Der er benyttet følgende redskaber:

  • The Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ), som måler på den unges styrker, vanskeligheder og generelle sociale og psykiske trivsel.
  • Systemic Clinical Outcome and Routine Evaluation (SCORE-15), som giver et indtryk af konfliktniveauet i familien ved at spørge både unge og forældre om kriser, tillid og samarbejde i familien.
  • Inventory of Callous-Unemotional Traits (ICU), som måler udviklingen i følelseskulde hos den unge.

Evalueringen har ikke en egentlig kontrolgruppe, men resultaterne for udvikling i problemadfærd, eksternaliserende adfærd og internaliserende adfærd sammenlignes med scorer for tre pseudo-kontrolgrupper:

  1. SDQ normscorer hos danske børn fra Dawba-organisationen (SDQ.dk)
  2. Gennemsnitsscorer for behandlingskrævende unge: Data fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds børneforløbsundersøgelser, BFU.
  3. Gennemsnitsscorer for anbragte unge: Scoren er beregnet på baggrund af data fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds undersøgelser af anbragte børn og unge i 2014 og 2016 (TABU). Den bygger på et repræsentativt udsnit af alle anbragte unge i Danmark i alderen 11-17 år.

Evalueringen finder generelt gode resultater for FFT i Danmark (Lindberg & Scavenius, 2018).

Positiv udvikling i adfærd

Lindberg & Scavenius (2018) finder, at pigerne i FFT-behandling oplever en signifikant reduktion i problemadfærd hen over FFT-forløbet, og efter FFT-behandling er pigerne inden for normalområdet for SDQ-scoren. For drengene gælder, at de selv vurderer, at de ligger i normalområdet og har en mindre grad af problemadfærd end pigerne, når de begynder i FFT-behandling. Men ligesom pigerne oplever drengene en signifikant reduktion i problemadfærd hen over FFT-forløbet. SDQ kan også bruges til at se på udviklingen i de unges eksternaliserende og internaliserende adfærd. Under FFT-forløbet oplever både piger og drenge en positiv udvikling i eksternaliserende og internaliserende adfærd. Begge grupper oplever signifikante reduktioner i eksternaliserende adfærd, og især pigerne synes, at de har markant færre internaliserende problemer efter FFT-forløbet.

Forældrene i behandlingen har også vurderet de unges udvikling vha. SDQ. Forældrene vurderer ved opstarten af behandlingen, at de unge har væsentlig flere adfærdsproblemer, end de unge selv vurderer. Under FFT-forløbet oplever de voksne – ligesom de unge – en positiv udvikling i de unges adfærd, og efter FFT-forløbet vurderer de, at drengene er i normalområdet, og at pigerne ligger lige over grænsen til normalområdet. Når man måler på forældrenes vurderinger, tilhører de unge efter FFT-forløbet ikke længere gruppen af behandlingskrævende unge. Det gælder både piger og drenge, og det gælder i forhold til internaliserende og eksternaliserende adfærd. I alle tilfælde er udviklingen statistisk signifikant (Lindberg & Scavenius, 2018; Vardanian et al., 2020).

Forbedring af konfliktniveau

Lindberg & Scavenius (2018) har også anvendt redskabet SCORE (The Systemic Clinical Outcome and Routine Evaluation), som måler konfliktniveauet i familien ved at spørge både unge og forældre om harmoni, tillid og samarbejde i familien.

Her finder de, at de unge generelt vurderer, at der er et højere konfliktniveau i familien, end forældrene vurderer. Især pigerne i undersøgelsen rapporterer om en markant højere grad af disharmoni ved behandlingsstart. I løbet af FFT-behandlingen oplever både unge og forældre dog en forbedring af konfliktniveauet i hjemmet. Disharmoni er reduceret signifikant ved endt behandling. Både familier med drenge og piger oplever en signifikant forbedring i harmonien i familien (Lindberg & Scavenius, 2018; Vardanian et al. 2020).

Forfatterne har også undersøgt, om FFT har en positiv indflydelse på de unges skolegang, forbrug af alkohol og euforiserende stoffer. Her finder de, at de voksne rapporterer, at de oplever en positiv udvikling i forhold til børnenes skolegang efter behandlingen. Andelen af voksne, der mener, at deres børn godt kan lide skolen, stiger signifikant, og samtidig falder andelen af voksne, der rapporterer om fravær hos den unge. Hos de unge er resultaterne blandede.

De unge nedsætter ikke deres forbrug af alkohol og stoffer i en grad, så det kan måles (Lindberg & Scavenius, 2018).

Udenlandsk forskning

Et amerikansk review fra 2013 (Henggeler & Sheidow, 2012) viser, at FFT mindsker kriminalitet og risikoen for tilbagefald til kriminalitet sammenlignet med andre foranstaltninger til ungdomskriminelle. Reviewet undersøger familiebaseret behandling af adfærdsproblemer og seriøs antisocial adfærd - herunder kriminalitets- og misbrugsproblematikker hos unge. Der indgår fire familiebehandlingsprogrammer i studiet. Udvælgelsen af indsatser til studiet har været underlagt to anerkendte amerikanske standarder for evidensinformeret og evidensbaseret praksis (Henggeler & Sheidow, 2012).

Det fremgår af reviewet, at et RCT-studie fra 2001 kunne påvise 57 pct. større fald i kriminalitet i forhold til kontrolgruppen 1½ år efter behandlingen. Et mindre sammenligningsstudie med unge med en betinget dom ("on probation"/"probation service") viste ved en opfølgning 2½ år efter behandling et tilsvarende fald på 84 pct. i forhold til tilbagefald til kriminalitet (Henggeler & Sheidow, 2012). Ligeledes er der påvist effekt i forhold til færre lovovertrædelser blandt mindre søskende til unge, som har modtaget FFT. De positive effekter har vist sig holdbare op til ca. tre år efter behandlingen.
Positive resultater i forhold til kriminalitet er også påvist i et svensk match-studie fra 2004, som refereres i det amerikanske review (Henggeler & Sheidow, 2012).

Hartnett et al. (2016) har undersøgt effekten af FFT i et RCT-studie i en irsk kontekst. 42 sager blev randomiseret til FFT, og 55 sager kom på venteliste og i en kontrolgruppe.

De finder, at den kliniske recovery er signifikant højere i FFT-gruppen end i gruppen på venteliste. Forældrene rapporterer, at de unge forbedrer sig signifikant målt med SDQ (the Strengths and Difficulties Questionnaire). Både forældre og unge oplever forbedringer målt med SCORE, og derudover gennemfører 93 pct. af familierne behandlingen. De måler også på effekterne tre måneder efter behandlingens afslutning. Her er forbedringerne fastholdt (Hartnett et al., 2016).

Af det amerikanske review (Henggeler & Sheidow, 2012) fremgår det, at FFT har god effekt i forhold til forbedrede familierelationer for kriminelle unge sammenlignet med tre andre sammenlignelige foranstaltninger. Et svensk studie, som refereres i reviewet, påviser en større grad af optimisme i familien og en signifikant reduktion i psykiatriske symptomer hos den unge i forhold til kontrolgruppen. Forbedrede familierelationer findes også i Stout & Hollerans gennemgang af FFT’s evidensgrundlag (Stout & Holleran, 2013). Stout & Holleran refererer desuden til andre studier, som har påvist, at FFT har færre sammenbrud i behandlingen sammenlignet med andre behandlingsformer.

At arbejde efter metoden er afgørende for effekten

Høj metodeoverholdelse er afgørende for at få god effekt af FFT. Det fremgår bl.a. af et amerikansk studie fra 2010 (Sexton & Turner, 2010). Studiet fremhæver, at en øget anerkendende kommunikation i familien har sammenhæng med mindsket sandsynlighed for tilbagefald til kriminalitet. Her fremhæves det også, at terapeutens evne til at strukturere og skabe relation til familien øger gennemførelsesprocenten. Flere studier i reviewet tyder også på, at reframing-teknikken kan kædes sammen med færre beskyldninger og forsvarsmekanismer i familien (Henggeler & Sheidow, 2012).

Kilder

SDQ.dk (u.å.). SDQ, Tilgængelig fra: http://sdq.dk/ [lokaliseret 09.11 2020].

 VIVE (u.å.). Temaer: Årgang 95 – Forløbsundersøgelse af børn født i 1995. Tilgængelig fra: https://www.vive.dk/da/temaer/aargang-95-forloebsundersoegelsen-af-boern-foedt-i-1995/ [lokaliseret 09.11 2020].

Ottosen, M. H. et al. (2015). Anbragte børn og unges trivsel 2014. Kbh: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

 Lindberg, M. R. & Scavenius, C. (2018). Adfærdsændringer og omkostninger ved FFT: Resultater fra evalueringen af Funktionel Familie terapi i danske kommuner og organisationer. Notat. Kbh: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Henggeler, S. W. & Sheidow, A. J. (2012). Empirically Supported Family-Based Treatments for Conduct Disorder and Delinquency in Adolescents. Journal of Marital and Family Therapy, Vol. 38(1): 30-58. 

Sexton, Thomas & Turner, Charles W. (2010). The Effectiveness of Functional Family Therapy for Young With Behavioral Problems in a Community Practice Setting. Journal of Family Psychology, Vol. 24(3): 339-348. 

Hartnett, D. et al. (2016). The Effectiveness of Functional Family Therapy in Reducing Adolescent Mental Health Risk and Family Adjustment Difficulties in an Irish Context. Family Process, Vol. 55(2): 287-304.

Stout, Bruce D. & Holleran, David (2013). The impact of the Evidence-Based Practices on the Request for Out-of Home Placements in the Context of a System Reform. Journal of Children and Family Studies, Vol. 22(3): 311-321. 

Vardanian, M.M. et al. (2020) An International Examination of the Effectiveness of Functional Family Therapy (FFT) In A Danish Community Sample. Journal of Marital & Family Therapy, Vol. 46(2): 289-303.

Økonomi

De økonomiske beregninger af FFT finder både i Danmark og i udlandet, at indsatsen giver besparelser på anbringelsesområdet og i et vist omfang på kriminalitetsområdet.

 

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har på opdrag af Socialstyrelsen i 2016-2017 gennemført en større evaluering af FFT i Danmark i forbindelse med forebyggelsespakken "Tidlig Indsats – Livslang Effekt". I evalueringen belyses omkostningerne ved FFT i en dansk kommunal kontekst vha. to senarier: Det første undersøger, hvad det koster at starte et team op og implementere det i fem år. Det andet senarie undersøger, hvad det koster i drift at have et team i fem år. En vejleder og tre deltidsansatte FFT-terapeuter forventes at kunne behandle henholdsvis 159 og 204 familier i fem år. For et team i opstart vil hver sag koste 54.466 kr., og for et team i drift vil hver sag koste 43.679 kr. Til sammenligning koster en anbringelse i Danmark i gennemsnit ca. 646.830 kr. om året (Lindberg & Scavenius, 2018).

En norsk analyse fra Oslo Economics i 2017 viser, at der kan forventes at finde besparelser på to tunge samfundsøkonomiske udgiftsposter i form af reduceret kriminalitet og færre anbringelser uden for hjemmet (Oslo Economics, 2017). Andre samfundsøkonomiske fordele, som kan følge af FFT-indsatsen, er bedre helbred og højere produktivitet i arbejdslivet, der betyder reducerede udgifter til sundhedsvæsenet og øgede skatteindtægter (Oslo Economics, 2017).

Undersøgelsen er baseret på norske og svenske data, som peger på, at der er gode samfundsøkonomiske fordele ved at tilbyde FFT til skandinaviske familier. Undersøgelsen, som antager, at 10 pct. af de unge var blevet anbragt, og at 30 pct. flere unge havde begået kriminalitet (jf. resultater fra et svensk studie af Hansson m.fl., 2004), peger på besparelser på 37.400-86.700 norske kroner pr. ung i FFT-forløb alene pga. færre anbringelser og færre kriminelle hændelser (Oslo Economics, 2017). Hertil skal lægges besparelser forbundet med bedre psykisk helbred for både den unge og forældrene.

En hollandsk cost-effectiveness analyse (Schawo et al., 2012) peger på, at man ved at anvende FFT har lavere udgifter end ved den sædvanlige indsats set i forhold til antal dage uden kriminalitet. Den sædvanlige indsats kan fx være kognitiv terapi eller MST: Multisystemisk terapi. Analysen er foretaget som en cost-effictiveness analyse, hvor både udgifter direkte forbundet med kriminalitet og udgifter for familien og samfundet som et hele er vurderet i forhold til langsigtede resultater. I analysen har forfatterne estimeret de langsigtede resultater i form af dage uden kriminalitet inden for en tidshorisont på 50 år. Beregningerne er foretaget med baggrund i teoretisk viden om, hvordan unge, der indgår i forløb med FFT, klarer sig med hensyn til kriminalitet – og ikke med baggrund i empiriske data fra behandling med FFT (Schawo et al., 2012).

Forudsætninger i analysen

Beregningerne er foretaget med en forudsætning om, at FFT reducerer kriminalitet 42,5 pct. mere effektivt end den sædvanlige indsats. Det er antaget, at 33 pct. af de kriminelle unge, der forventes at komme ud af kriminalitet, har tilbagefald, og at der opnås stabilitet i kriminel status efter 30-års alderen. Niveauerne er fastsat med baggrund i litteratur om anden forskning inden for området (Schawo et al., 2012).

Dage uden kriminalitet er anvendt som udfaldsmål i analysen. Forfatterne anfører, at der med fordel kunne anvendes et mere nuanceret mål, som fx indberegner alvorligheden af kriminalitet. Desuden kunne andre forhold være relevante at anvende som udfaldsmål for interventionen - fx evnen til at bo for sig selv, deltagelse i uddannelse og familiens funktionsniveau (Schawo et al., 2012).

Kilder

Hansson K, Cederblad M, Höök B. Funktionell Familjeterapi - en behandlingsmetod vid ungdomskriminalitet. Socialvetenskaplig tidskrift. 2000; 7: 231–43.

Schawo, Saskia J. et al. (2012). Framework for Modelling the Cost-effectiveness of Systemic Interventions Aimed to Reduce Youth Delinquency. Journal of Mental Health Policy and Economics, Vol. 15(4): 187-196.

Oslo Economics (2017). Samfunnsøkonomisk analyse av hjelpetiltak fra barnevernet. Utført på oppdrag for Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet. OE-rapport 2017-1. Oslo: Oslo Economics.

Lindberg, M. R. & Scavenius, C. (2018). Adfærdsændringer og omkostninger ved FFT: Resultater fra evalueringen af Funktionel Familie terapi i danske kommuner og organisationer. Notat. Kbh: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Functional Family Therapy (FFT) FFT er et intensivt behandlingsforløb, der har til formål at styrke og forbedre familierelationer samt mindske milde til alvorlige adfærdsproblemer.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for FFT er tydeligt beskrevet med klare, målbare inklusions- og eksklusionskriterier. Der er ligeledes tydelige beskrivelser af målgruppens problematikker. Dog mangler der støtteredskaber til rekruttering af målgruppen. Der er velbeskrevet dansk viden om delmålgrupper. På denne baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
FFT-metoden er udførligt beskrevet med en klar beskrivelse af forandringsteori, antagelser om effekt og metodens delelementer. Indsatsens fremgangsmåde og delelementernes formål er detaljeret beskrevet. Metoden er ligeledes forankret i relevant og anerkendt teori, og de enkelte delelementer er baseret på indsatser med dokumenteret effekt (fx kognitive adfærdsinterventioner). På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsen scoren A.
Implementering
FFT er implementeret i en række danske kommuner. Vidensgrundlaget for implementeringen af FFT indeholder solide erfaringer fra dansk kontekst. Der foreligger dokumenterede implementeringserfaringer på baggrund af en dansk evaluering. I denne evaluering indgår der erfaringer med barrierer og forudsætninger for implementeringen. Derudover indgår der anbefalinger til fremtidige implementeringsforløb. Organisering af FFT kan se ud på flere forskellige måder, og kan tilpasses den lokale kontekst. Der mangler dog en mere klar beskrivelse af kontekstuelle forudsætninger i forhold til, hvordan FFT kobles til andre indsatser. Dette vurderes dog ikke at trække ned i vurderingen af vidensgrundlaget. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsen scoren A.
Effekt
Vidensgrundlaget for effekten af FFT indebærer specialiserede effektstudier (herunder både RCT-studier og meta-reviews). I disse studier er der også undersøgt positive og negative sideeffekter af indsatsen, som fx psykiatriske symptomer. Studierne er dog alle fra USA, og der er endnu ikke foretaget danske effektstudier. Der er gemmeført en omfattende dansk evaluering af metoden med et før-efter design. Her benyttes standardiserede måleredskaber med velfunderede norm-score, som de unge måles op i mod. På denne baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsen scoren A.
Økonomi
Der er gennemført en danske omkostningsanalyse samt et omfattende studie i Norge af de økonomiske gevinster af FFT. Der er foretaget et amerikansk studie af økonomiske gevinster af FFT i form af færre anbringelser samt en hollandsk cost-effectiveness analyse i forbindelse med kriminalitet. Dog mangler der langsigtede økonomiske beregninger i en dansk kontekst. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsen scoren B.