Forside » Børn & unge » Udadreagerende adfærd » Indsatser » FFT: Functional Family Therapy

FFT: Functional Family Therapy

FFT består af et intensivt behandlingsforløb, der har til formål at forbedre familierelationer samt mindske misbrugsproblemer og kriminel adfærd.

, Lise Bjerre Kyllingsbæk & Line Buus Mohr | Socialstyrelsen

Målgruppen for FFT er familier med børn og unge mellem 11 og 17 år i milde til alvorlige adfærdsproblemer. FFT er inddelt i 3 faser – motivationsfasen, adfærdsfasen og generaliseringsfasen. Behandlingen består i gennemsnit af 16-20 behandlingssessioner over 4-6 måneder, hvor både den unge og forældrene deltager. Behandlingen foregår primært hos terapeuten eller i familiens hjem. FFT er på nuværende tidspunkt implementeret i mere end 12 danske kommuner. FFT viser god effekt i forhold til kriminalitet, når metoden anvendes stringent og studier har vist positive effekter i forhold til forbedrede familierelationer, misbrug og familiens små søskende.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

FFT: Functional Family Therapy FFT består af et intensivt behandlingsforløb, der har til formål at forbedre familierelationer samt mindske misbrugsproblemer og kriminel adfærd. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for FFT er familier med børn og unge mellem 11 og 17 år med milde til alvorlige adfærdsproblemer.

Børn og unge, som er i målgruppen for FFT, er kendetegnet ved at udvise eller være i risiko for:

  • antisocial adfærd og højt konfliktniveau med omgivelser
  • kriminel adfærd
  • voldelig og aggressiv adfærd
  • misbrugsproblemer
  • skoleproblemer
  • psykiske tillægsproblematikker.

Følgende kriterier ekskluderer børn og unge fra målgruppen:

  • er uden familie eller anden omsorgsbase
  • er på vej på institution
  • har autisme spektrum forstyrrelse
  • er selvmordstruet
  • er akut psykotisk.

Et amerikansk review fra 2013 (Henggeler & Sheidow 2013) viser, at udenlandske effektstudier af FFT har fokuseret på unge, som har overtrådt loven (både i form af småkriminalitet og alvorligere forbrydelser), unge med misbrugsproblemer og unge med alvorlig antisocial adfærd. Et nyere amerikansk effektstudie fra 2011 (Sexton & Turner 2011) har undersøgt FFT givet til unge mellem 14 og 17 år i alvorlige adfærdsproblemer (høj-risiko adfærd) i kontakt med retssystemet.

I Danmark og Norge anvendes FFT både forebyggende og behandlende og som et alternativ til fx Multisystemisk Terapi (MST), hvis MST vurderes at være for indgribende og intens.

FFT anvendes i dansk kontekst derfor også i forhold til børn og unge, der er i mildere adfærdsvanskeligheder samt til familier, som er i risiko for adfærdsvanskeligheder.

Kilder

Henggeler, Scott W. & Ashli J. Sheidow (2013): "Empirically Supported Family-Based Treatments for Conduct Disorder and Delinquency in Adolescents" (Kan lånes via bibliotek.dk). I: NIH Public Access

Sexton, Thomas & Turner, Charles W. (2011): "The Effectiveness of Functional Family Therapy for Young With Behavioral Problems in a Community Practice Setting. Couple and Family Psychology" (Kan lånes via bibliotek.dk). I: Research and Practice 2011, Vol 1 (s.3-15).

Metode

FFT er familieterapi, hvor barnet/den unge og dennes familie mødes med en FFT-terapeut i et intensivt behandlingsforløb med 3 behandlingsfaser.

Ifølge et review fra 2013 (Henggler & Sheidow, 2013) er den mest omfattende beskrivelse af FFT-metoden lavet af Alexander og Parsons i 1982 og 1998. De beskriver metoden som inddelt i 3 faser – motivationsfasen, adfærdsfasen og generaliseringsfasen. Hver fase har tilknyttet tydelige målsætninger, terapeutiske teknikker og påkrævede egenskaber hos terapeuten. I alle faser og teknikker fastholdes et relationelt fokus (Heggler & Sheidow, 2013).

I Danmark består behandlingen i gennemsnit af 15 til 30 terapitimer over 4 til 6 måneder. Ifølge hjemmesiden for Atferdssenteret i Norge, som har implementeret programmet i en norsk kontekst, foregår FFT over 10-30 terapitimer over 3-6 måneder. Behandlingen foregår primært hos terapeuten eller i familiens hjem, men den kan også foregå i andre arenaer, eksempelvis skole, i afsoningssammenhænge og andre steder i lokalsamfundet. Behandlingen er mest intensiv i motivationsfasen.

I et amerikansk review fra 2013 (Henggler & Sheidow, 2013) beskrives faserne som følger:

Fase 1 – Engagement og motivation

Målet er at skabe håb og positive forventninger til forandring. For at skabe engagement arbejder terapeuten på at vende konflikter til noget positivt, og på at fastholde en optimistisk og ikke-anklagende tilgang. Terapeuten styrer fokus i diskussioner i familien om den unges adfærdsproblemer fra et individuelt fokus over mod relationelle aspekter ved adfærd. ’Reframing’ er en central teknik til at få familien til at skifte fokus fra problemadfærd til et mere positivt fællesskabsfokus. Terapeuten arbejder bl.a. med at forandre forståelsen af temaer ved at anerkende den dårlige adfærds konsekvenser og påpege mulige gode motiver bag dårlig adfærd (Henggler & Sheidow, 2013).

Fase 2 – Ændring af adfærd 

Målet er at ændre problematiske interaktionsmønstre og coping-strategier og erstatte dem med nye, der er mere tilpassede. Ved at analysere information om relationelle processer fra motivationsfasen arbejdes systematisk med adfærdsændringer i et relationelt perspektiv. F.eks. træning af problemløsning, kognitive adfærdsinterventioner (f.eks. vredeshåndtering og assertionstræning) og pragmatiske teknikker til at øge en positiv kommunikation i familien (Henggler & Sheidow, 2013).

Fase 3 – Generalisering

Målet er at udvide og fastholde positive adfærdsændringer til et bredere miljø. Terapeuten hjælper eksempelvis familien med kontakt til skole og nøglepersoner, der kan understøtte forandringen og hjælpe familien med at forudse fremtidige udfordringer og lægge planer for håndteringen af dem. Ideelt set er behandlingen overstået, når familien har motivationen, evnerne og ressourcerne til at fastholde den positive kurs (Henggler & Sheidow, 2013).

Teoretisk udgangspunkt

FFT er udviklet med inspiration fra systemteori, adfærdsteori og kommunikationstræning. Sidenhen er kognitiv teori om attribution og informations-processering samt elementer fra socialkonstruktivisme og social påvirkningsteori indarbejdet. FFT er udviklet parallelt med de systemiske og strategiske traditioner i familieterapi og der er flere lighedspunkter til disse.

Kilder

Henggler, Scott W. & Ashli J. Sheidow (2013): "Empirically Supported Family-Based Treatments for Conduct Disorder and Delinquency in Adolescents" (Kan lånes via bibliotek.dk). I: NIH Public Access

FFT-Ilc.com, programudviklers hjemmeside, USA, juni 2013

Implementering

En midtvejsevaluering, udarbejdet af SFI (2016), peger på en række anbefalinger til fremtidige implementeringsforløb. I Danmark er der på nuværende tidspunkt FFT-teams i 10 danske kommuner. Evalueringen peger på elementer, som har vist sig vigtige for en vellykket implementering. Disse er blandt andet motivation, et ledelsesfokus samt træning og fastholdelse af medarbejdere (Kessing & Scavenius, 2016).

Programmet blev implementeret i Danmark i foråret 2013 og udbydes i øjeblikket af Københavns Kommune, Herning, Ikast-Brande, Kolding, Odense, Roskilde, H. Taastrup, Vordingborg, Faxe samt CESA og Familie & Evidens Center. I efteråret 2016 udgav SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd en implementeringsrapport, der belyser opstarten af FFT teams i 10 danske kommuner. Rapporten viser bl.a. at FFT giver terapeuterne konkrete værktøjer, der er meningsfulde at anvende i arbejdet med familierne samtidig med, at det opleves udfordrende at arbejde evidensbaseret. (Kessing & Scavenius, 2016).

Midtvejsevalueringen af FFT er en del af Forebyggelsespakken ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt” (Kessing & Scavenius, 2016).

Implementeringen af FFT

Midtvejsevalueringen fokuserer på de processer og faktorer, der har betydning for opstarten, implementeringen og den begyndende drift i de seks nyetablerede FFT-teams. Evalueringen er baseret på en indledende parathedsundersøgelse (et spørgeskema som de 6 teams har udfyldt forud for implementeringen af FFT), to fokusgruppeinterviews med FFT-teamlederne samt individuelle interviews med Socialstyrelsen, Metodecentret, en FFT-ekspert og fem udvalgte ledere, som har personaleansvar i forbindelse med FFT. Der trækkes derudover på rapporter baseret på registreringer i et IT-system, udfyldt løbende af FFT-teamlederne og terapeuterne (Kessing & Scavenius, 2016).

SFI kommer med 10 fremadrettede anbefalinger til fremtidige implementeringsforløb, som kommuner kan bruge ved etablering af nye FFT-teams. Anbefalingerne spænder over følgende opmærksomhedspunkter:

  • Ledelsen skal forberede organisationen.
  • De terapeuter, der rekrutteres skal være motiverede.
  • Internt rekrutterede FFT-terapeuter skaber godt kollegialt samarbejde.
  • Fastholdelse af terapeuterne kan ske ved at have særlig opmærksomhed på arbejdstider.
  • FFT-terapeuterne på fuld- og deltid har både styrker og udfordringer.
  • Samplacering af FFT-teams giver de bedste arbejdsvilkår.
  • Den rette rekruttering af familier til FFT understøttes af et bredt kendskab til indsatsen.
  • Der skal være særlig opmærksomhed på motivation af familier med flerårig kontakt til det kommunale system.
  • Der skal ydes massiv implementeringsstøtte til FFT-CSS (det elektroniske program).
  • Der skal være en tydelig rollefordeling mellem de eksterne aktører, som sikrer entydig kommunikation til FFT-teams (Kessing & Scavenius, 2016).

Ovenstående punkter udfoldes yderligere i de følgende afsnit:

Opstart af FFT

FFT-teamlederne giver udtryk for, at kommunerne har ønsket at implementere FFT med det formål at styrke den evidensbaserede praksis samt at fremme en familieterapeutisk og helhedsorienteret indsats, således at flere familier bliver i stand til at løse deres egne problemer (Kessing & Scavenius, 2016).

Ifølge evalueringsrapporten spiller ledere en central rolle i implementeringen af FFT, da de er medvirkende til at skabe de rette rammer og dermed motivation blandt medarbejderne. Kommunerne har blandt andet sikret ledelsesinvolveringen gennem styregrupper, som alle FFT-teams har startet, hvilket er med til at følge op på og sikre projektets fremdrift. Lederne er derudover med til at sikre ejerskab og kendskab til projektet, hvilket er en væsentlig del af implementeringen (Kessing & Scavenius, 2016).  

FFT-teamet

Medarbejderne er ansvarlige for hvorvidt programmets arbejdsmetoder faktisk kommer i spil, hvorfor rekruttering, træning og fastholdelse af medarbejdere skal ses som et vigtigt element i en succesfuld implementering. Som en del af rekrutteringen af de rette medarbejdere peger SFI på metodestringens som væsentlig, da flere studier peger på, at terapeuter, som holder sig tæt til metoden, opnår bedre effekt for de familier, der indgår i familiebehandlingen. Da FFT-metoden indeholder en række komplekse relationelle arbejdsmetoder, kræver det, ifølge SFI, et højt refleksionsniveau hos terapeuterne. Derudover kræver metoden en omstilling for mange medarbejdere i måden hvorpå de tilrettelægger, beskriver og dokumenterer den sociale indsats (Kessing & Scavenius, 2016).

De seks etablerede FFT-teams består af terapeuter med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Det anbefales, at terapeuterne har en familieterapeutisk efteruddannelse, men det er langt fra alle terapeuter, i de eksisterende teams, der opfylder denne anbefaling. Derudover fremhæver en ekstern aktør, at motivation er en mere betydningsfuld faktor for fastholdelse af FFT-terapeuter end en bestemt uddannelsesbaggrund. SFI’s anbefaling er derfor, at man i højere grad vægter medarbejdernes motivation end deres uddannelsesbaggrund, herunder vælger medarbejdere, som fungerer med en høj grad af skriftlighed og dokumentation (Kessing & Scavenius, 2016).  

Af andre elementer nævnes blandt andet terapeuternes arbejdsfordeling. Her peger evalueringen på, at terapeuter, som arbejder med metoden på fuld tid har bedre forudsætninger for at lære metoden. Samtidig peges der på fordele ved at arbejde med metoden på deltid, fx at terapeuterne fortsat har arbejdsfællesskaber med øvrige kollegaer, hvilket understøtter at FFT forbliver en integreret del af organisationen. Placeringen af FFT-teams geografisk har også betydning: evalueringen viser, at de teams, der er placeret sammen, har spontane sparringsmuligheder, hvorimod de teams, som er placeret spredt geografisk, har brug for en fast mødestruktur for at få tilstrækkelig sparring (Kessing & Scavenius, 2016).

De første oplevelser og erfaringer med at arbejde med FFT i Danmark

På baggrund af de erfaringer, der er gjort i de forskellige FFT-teams, anbefaler SFI, at der arbejdes henimod visitationspraksisser i alle FFT-teams, og at man sikrer sig, at visitator har kendskab til FFT. Et andet opmærksomhedspunkt er terapeuternes muligheder for at skabe motivation og engagement hos familierne, hvilket derfor skal være et opmærksomhedspunkt under uddannelsen (Kessing & Scavenius, 2016).

Læs mere om kommunernes praksiserfaring med FFT: Functional Family Therapy  

Kilder

Kessing, M. & C. Scavenius (2016): Funktionel Familie Terapi (FFT) – Midtvejsevaluering af implementeringen. Notat. SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København 2016

Effekt

FFT viser god effekt i forhold til kriminalitet, når metoden anvendes stringent og tidlige studier har vist positive effekter i forhold til forbedrede familierelationer og misbrug.

FFT mindsker Kriminalitet

Et amerikansk review fra 2013 (Henggler & Sheidow, 2013) viser, at FFT mindsker kriminalitet og risikoen for tilbagefald til kriminalitet sammenlignet med andre foranstaltninger til ungdomskriminelle. Reviewet undersøger familiebaseret behandling af adfærdsproblemer, seriøs antisocial adfærd - herunder kriminalitets- og misbrugsproblematikker hos unge. Der indgår fire familiebehandlingsprogrammer i studiet. Udvælgelsen af indsatser til studiet har været underlagt to anerkendte amerikanske standarder for evidensinformeret og evidensbaseret praksis (Henggler & Sheidow, 2013).

Det fremgår af reviewet, at et RCT-studie fra 2001 kunne påvise 57 pct. større fald i kriminalitet i forhold til kontrolgruppen 1½ år efter behandlingen. Et mindre sammenligningsstudie med unge med en betinget dom ("on probation"/"probation service") viste ved en opfølgning 2½ år efter behandling et tilsvarende fald på 84 pct. i forhold til tilbagefald til kriminalitet (Henggler & Sheidow, 2013). Ligeledes er der påvist effekt i forhold til færre lovovertrædelser blandt mindre søskende til unge, som har modtaget FFT. De positive effekter har vist sig holdbare op til ca. 3 år efter behandlingen.

Et amerikansk studie fra 2010 (Sexton & Turner, 2010) undersøger effekten af FFT blandt 917 ungdomskriminelle med en betinget dom. De medvirkende i studiet fik via lodtrækning enten FFT eller den sædvanlige behandling. Herefter blev der målt på tilbagefald til kriminalitet 1 år efter afslutning af behandlingen. Studiet belyser også metodefideliteten blandt 38 FFT-terapeuter. Studiet viser, at metodefidelitet er afgørende for resultatet af FFT. For gruppen, der har modtaget FFT, er der 35 pct. færre tilfælde af alvorlige forbrydelser, 30 pct. færre tilfælde af voldelig kriminalitet og 21 pct. færre tilfælde af mindre forseelser i forhold til kontrolgruppen. Studiet viser også, at FFT-terapeuter med lav metodefidelitet har højere tilbagefaldsrater end kontrolgruppen. Positive resultater i forhold til kriminalitet er også påvist i et svensk match-studie fra 2004, som refereres i det amerikanske review (Henggler & Sheidow 2013).

Forbedrede familierelationer, færre psykiatriske symptomer og fastholdelse i behandlingen

Af det amerikanske review (Henggler & Sheidow, 2013) fremgår det, at FFT har god effekt i forhold til forbedrede familierelationer for kriminelle unge sammenlignet med tre andre sammenlignelige foranstaltninger. Et svensk studie, som refereres i reviewet, påviser en større grad af optimisme i familien og en signifikant reduktion i psykiatriske symptomer hos den unge i forhold til kontrolgruppen. Forbedrede familierelationer findes også i Stout & Hollerans gennemgang af FFT’s evidensgrundlag (Stout & Holleran, 2013). Stout & Holleran refererer desuden til andre studier, som har påvist, at FFT har færre sammenbrud i behandlingen sammenlignet med andre behandlingsformer.

Misbrug

Både det amerikanske review (Henggler & Sheidow, 2013) samt det amerikanske studie (Sexton & Turner, 2010) refererer evidensgrundlaget for FFT og fremhæver, at FFT reducerer unges misbrugsproblemer. I det amerikanske review er der dog forbehold for dette. Reviewet refererer til to RCT-studier fra hhv. 1989 og 2001, som ikke har kunnet påvise, at FFT har bedre effekt i forhold til eksternaliserings-problemer og misbrugsproblemer end andre behandlingsformer (Henggler & Sheidow, 2013). Det amerikanske studie kunne ved opfølgning 3 måneder efter behandlingen heller ikke vise effekter i forhold til hash-forbrug, selvom der ved behandlingsafslutningen havde været positive effekter i forhold til hash-forbrug (Sexton & Turner, 2010).

Anbringelser

Et amerikansk studie gennemført i 2012 (Stout & Holleran, 2013) viser, at implementeringen af FFT og MST i staten New Jersey har reduceret antallet af anbringelser af børn og unge uden for hjemmet. New Jersey påbegyndte i 2001 implementering af FFT og MST, og i 2008 var programmerne færdigimplementeret. Studiet bygger på månedlige opgørelser af efterspørgsler på anbringelser uden for hjemmet i perioden 2005-2011. Ændringen i antallet af anbringelser tilskrives FFT og MST, men det kan ikke afskrives, at andre forhold også kan have haft indflydelse på reduktionen i anbringelser. Studiet har heller ikke data på individniveau og kan derfor ikke påvise eventuelle forskelle i målgrupperne, der fik tilbudt de forskellige ydelser (Stout & Holleran, 2013).

Forældre og unges perspektiver på FFT-indsatsen

Et amerikansk studie undersøger unges og deres forældre/værges perspektiver og tilfredshed med FFT-indsatsen, efter at de havde deltaget i forløbet. Studiet måler tilfredsheden på to skalaer: tilfredshed med programmet og tilfredshed med terapeuterne. Forfatterne påpeger, at deltagernes feedback kan anvendes som guidelines i fremtidige tilrettelæggelser af FFT-interventioner (Celinska et al., 2015).

Studiet har til formål at:

  • bestemme de unges og forældrenes tilfredshed med FFT og terapeuterne
  • teste sammenhængen mellem de terapeutiske fremskridt og tilfredshed med behandlingen
  • vurdere indikatorer for tilfredshed
  • analysere de åbne spørgsmål og anvende dem til at sætte de kvantitative resultater i kontekst.

Studiet er bygget på en standardiseret måling af tilfredshed og anvendelse af åbne spørgsmål blandt 147 deltagere (69 unge og 78 forældre/værger). Der er gennemført interviews med forældrene og de unge, gennemført en Service Tracking Form (et værktøj designet til at indsamle grundlæggende dataoplysninger om familierne som supplerende data, udviklet af en af forfatterne) og derudover er der gennemført SNA (Strengths and Needs Assessment). SNA-vurderingen er gennemført både indledningsvist og afslutningsvist og består af 7 dimensioner, hvor terapeuten scorer den unge og forældre på en række parametre (Celinska et al., 2015).

Resultaterne peger på forskel mellem den unge og forældre i forhold til tilfredsheden med programmet og terapeuterne. Forældrene erklærer sig typisk meget enige i seks udsagn, mens de unge kun erklærer sig meget enige i et udsagn, fx at terapeuten agerer struktureret. Studiet konkluderer derudover, at forholdet mellem tilfredshed med programmet udtrykt af forældre og den unge, og de positive ændringer hos den unge, bedømt af terapeuten, er vigtige, da de tyder på, at terapeuternes opfattelse af forbedringer er relateret til og valideret af klienternes tilfredshed med FFT-programmet (Celinska et al., 2015).

I forbindelse med de unges tilfredshed er den eneste signifikante indikator for tilfredshed med terapeuten antallet af sessioner – jo flere sessioner, desto lavere tilfredshed. Som en del af det kvalitative data har forskerne anvendt Grounded Theory. Undersøgelsen viser, at over 20 pct. af forældrene bruger positive adjektiver til at beskrive FFT, mens det gør sig gældende for 20 pct. af de unge (Celinska et al., 2015).

Derudover viser resultaterne at:

  • over 60 pct. af forældrene fokuserer på effekt
  • over 35 pct. af de unge kan lide, at der er mulighed for at tale om problemer hjemme og i skolen
  • 30 pct. af de unge er glade for den hjælp, de har modtaget
  • over 35 pct. af de unge ikke har kunnet lide at møde op til terapi. Årsagerne til det kan fx være, at de finder det kedeligt eller at de hellere ville bruge tiden med deres venner (Celinska et al., 2015).

Fidelitet er afgørende for effekten

Høj metodefidelitet er afgørende for at få god effekt af FFT. Det fremgår bl.a. af det amerikanske studie fra 2010 (Sexton & Turner, 2010). Det amerikanske studie fremhæver en øget anerkendende kommunikation i familien har sammenhæng med mindsket sandsynlighed for tilbagefald til kriminalitet. Her fremhæves det også, at terapeutens evne til at strukturere og skabe relation til familien øger gennemførelsesprocenten. Flere studier i reviewet tyder også på, at reframing-teknikken kan kædes sammen med færre beskyldninger og forsvarsmekanismer i familien (Henggler & Sheidow, 2013).

Huller i forskning om FFT

Ifølge Stout og Holleran mangler der fortsat uddybende studier af, hvad implementeringen af FFT betyder for ændringer i velfærdsservicen. Herunder om det giver reduktion i antal af anbringelser, samt om ændringen samlet set giver bedre resultater for de unge og reducerer serviceforbruget generelt (Stout & Holleran 2013). Henggler og Sheidow rejser på baggrund af deres review nye forskningsspørgsmål om, hvor meget træning og supervision der skal til for at opnå den rette fidelitet, samt hvilke forudsætninger hos terapeuten og omgivelserne, der er vigtige for at opnå resultater med FFT (Henggler & Sheidow, 2013).

Kilder

Celinska et al. (2015): “Youth and parental perspectives on the functional family therapy programme”, Journal of family therapy (2015) 37: 450-470

Henggeler, Scott W. & Ashli J. Sheidow (2013): "Empirically Supported Family-Based Treatments for Conduct Disorder and Delinquency in Adolescents" (Kan lånes via bibliotek.dk). I: NIH Public Access

Sexton, Thomas & Turner, Charles W. (2011): "The Effectiveness of Functional Family Therapy for Young With Behavioral Problems in a Community Practice Setting. Couple and Family Psychology" (Kan lånes via bibliotek.dk). I: Research and Practice 2011, Vol 1 (s.3-15). 

Stout, Bruce D. & Holleran, David (2013): "The impact of the Evidence-Based Practices on the Request for Out-of Home Placements in the Context of a System Reform" (Kan lånes via bibliotek.dk). I: Journal of Children and Family Studies, 2013, 22. 

Økonomi

En hollandsk cost-effectiveness analyse peger på, at der er lavere udgifter ved FFT end ved den sædvanlige behandling målt i forhold til nedgang i kriminalitet. Indførelsen af FFT og MST kædes i New Jersey, USA sammen med nedgang i antallet af anbringelser og en nettobesparelse for staten til følge.

Den hollandske cost-effectiveness analyse (Schawo et al. 2012) peger på, at man ved at anvende FFT har lavere udgifter end ved den sædvanlige indsats set i forhold til antal dage uden kriminalitet. Den sædvanlige behandling kan fx være kognitiv terapi eller MST. Analysen er foretaget som en cost-effictiveness analyse, hvor både udgifter direkte forbundet med kriminalitet og udgifter for familien og samfundet som et hele er vurderet i forhold til langsigtede resultater. I analysen har forfatterne estimeret de langsigtede resultater i form af dage uden kriminalitet inden for en tidshorisont på 50 år. Beregningerne er foretaget med baggrund i teoretisk viden om, hvordan unge, der indgår i forløb med FFT, klarer sig med hensyn til kriminalitet – og ikke med baggrund i empiriske data fra behandling med FFT (Schawo et al., 2012).

Forudsætninger i analysen

Beregningerne er foretaget med en forudsætning om, at FFT reducerer kriminalitet 42,5 % mere effektivt end den sædvanlige indsats. Det er antaget, at 33 % af de kriminelle unge, der forventes at komme ud af kriminalitet, har tilbagefald og at der opnås stabilitet i kriminel status efter 30-års alderen. Niveauerne er fastsat med baggrund i litteratur om anden forskning inden for området (Schawo et al., 2012).

Dage uden kriminalitet er anvendt som udfaldsmål i analysen. Forfatterne anfører, at der med fordel kunne anvendes et mere nuanceret mål, som fx indberegner alvorligheden af kriminalitet. Desuden kunne andre forhold være relevante at anvende som udfaldsmål for interventionen - fx evnen til at bo for sig selv, deltagelse i uddannelse og familiens funktionsniveau (Schawo et al., 2010).

Nedgang i antallet af anbringelser i New Jersey

En amerikansk analyse fra 2013 foretaget i staten New Jersey, USA (Stout & Holleran, 2013) viser, at indførslen af FFT og MST har ført til ca. 307 færre anbringelser årligt. Nedgangen i antallet af anbringelser forventes at kunne give en årlig nettobesparelse for staten på $ 17,33 – $ 18,16 millioner (2010 USD).

Som led i en reform af tilgangen til børn og unge indførte staten New Jersey FFT og MST i 2008.  Analysen er foretaget på baggrund af antallet af anbringelser i perioden 2005 – 2011. Der er foretaget en statistisk analyse af datamaterialet, og der er bl.a. taget højde for, om der var en trend i nedgang i antallet af anbringelser allerede inden 2008 og for antallet af indlæggelser på psykiatrisk hospital. Beregningerne er baseret på, at udgifterne i 2010 i gennemsnit var $ 7.031 for et MST-forløb, $ 4.342 for et FFT-forløb og $ 63.484 for en anbringelse (Stout & Holleran, 2013).

Forfatterne angiver en række svagheder ved studiet. Det er ikke klart, om de, der modtog FFT eller MST, ville være blevet anbragt, hvis de ikke deltog i programmet. Der er desuden ikke overblik over, om der i den undersøgte periode i dele af staten er indført andre programmer, der kan have påvirket antallet af anbringelser. Det bemærkes, at der er en vis usikkerhed i analysen, hvilket betyder, at den årlige nedgang i antallet af anbringelser reelt er estimeret til at ligge inden for en bred spændvidde. (Stout & Holleran, 2013).

Kilder

Schawo, Saskia J. et al. (2012): "Framework for Modelling the Cost-effectiveness of Systemic Interventions Aimed to Reduce Youth Delinquency" (Kan lånes via bibliotek.dk). I: The Journal of Mental Health Policy and Economics, 15. 

Stout, Bruce D. & Holleran, David (2013): "The impact of the Evidence-Based Practices on the Request for Out-of Home Placements in the Context of a System Reform" (Kan lånes via bibliotek.dk). I: Journal of Children and Family Studies, 2013, 22. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

FFT: Functional Family Therapy FFT består af et intensivt behandlingsforløb, der har til formål at forbedre familierelationer samt mindske misbrugsproblemer og kriminel adfærd. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for FFT er tydeligt beskrevet med klare, målbare inklusions- og eksklusionskriterier. Der er ligeledes tydelige beskrivelser af målgruppens problematikker. Dog mangler der konkrete, kvantitative kriterier for rekruttering af målgruppen, ligesom der mangler støtteredskaber eller metoder til fastholdelse af målgruppen. Endeligt mangler der dansk viden om indsatsens delmålgrupper. På denne baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
FFT-metoden er udførligt beskrevet med en klar beskrivelse af forandringsteori, antagelser om effekt og metodens delelementer. Indsatsens fremgangsmåde og delelementernes formål er detaljeret beskrevet. Metoden er ligeledes forankret i relevant og anerkendt teori, og de enkelte delelementer er baseret på indsatser med dokumenteret effekt (fx kognitive adfærdsinterventioner). På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsen scoren A.
Implementering
FFT er indtil videre implementeret i 10 danske kommuner. Vidensgrundlaget for implementeringen af FFT indeholder solide erfaringer fra dansk kontekst. Der foreligger dokumenterede implementeringserfaringer på baggrund af en dansk evaluering. I denne evaluering indgår der erfaringer med barrierer og forudsætninger for implementeringen. Derudover indgår der anbefalinger til fremtidige implementeringsforløb. Dog mangler der en mere klar beskrivelse af kontekstuelle forudsætninger i forhold til, hvordan FFT kobles til andre indsatser. Dette vurderes dog ikke at trække ned i vurderingen af vidensgrundlaget. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsen scoren A.
Effekt
Vidensgrundlaget for effekten af FFT indebærer specialiserede effektstudier (herunder både RCT-studier og meta-reviews). I disse studier er der også undersøgt positive og negative sideeffekter af indsatsen, som fx psykiatriske symptomer. Studierne er dog alle fra USA, og der er endnu ikke foretaget danske effektstudier, der foreligger desuden heller ikke anden nordisk forskning. På denne baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsen scoren B.
Økonomi
Der er foretaget et amerikansk studie af økonomiske gevinster af FFT i form af færre anbringelser samt en hollandsk cost-effectiveness analyse i forbindelse med kriminalitet. Der er dog ikke beskrivelser af hvilke ressourcer indsatsen kræver eller undersøgt faktiske omkostninger, der knytter sig til metoden. Desuden er der ingen viden om økonomi i en dansk kontekst og de udenlandske studier er vanskelige at overføre til en dansk kontekst. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsen scoren C.

Publiceret: 20.11.2013. Sidst opdateret: 13.02.2017