Forside » Børn & unge » Styring og sagsbehandling » Udredningsværktøjet

Udredningsværktøjet

Udredningsværktøjet er et redskab til at foretage målgruppevurdering og udredning af funktionsniveau i sager vedrørende børn og unge med funktionsnedsættelser. Udredningsværktøjet bygger på sagsbehandlingsmetoden Integrated Children’s system (ICS).

&  | Socialstyrelsen  

Udredningsværktøjet – et redskab til udredning af børn og unge med funktionsnedsættelser

Udredningsværktøjet er et redskab udviklet til at understøtte systematik i sagsbehandlingen i sager vedrørende børn og unge med funktionsnedsættelser. Værktøjet anvendes til at foretage målgruppevurdering og udredning af barnets funktionsniveau, og på den baggrund at vurdere barnets og familiens kompensationsbehov (Socialstyrelsen, 2018).

Den socialfaglige sagsbehandlingsmetode Integrated Children’s System (ICS) udgør udredningsværktøjets faglige fundament. Fælles for både ICS og udredningsværktøjet er visionen om styrket kvalitet i sagsbehandlingen og understøttelse af barnets behov som det centrale omdrejningspunkt gennem hele sagsforløbet (Socialstyrelsen, 2018). Udover ICS er udredningsværktøjet baseret på WHO’s internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand hos børn og unge (ICF og ICF-CY) og Voksenudredningsmetoden (VUM).

Udredningsværktøjet er frivilligt for kommunerne at anvende og understøttes af IT-systemet DUBU (Digitalisering – Udsatte børn og unge), der bruges i de fleste danske kommuner (KOMBIT, u.å.).

Læs mere om it-systemet DUBU på Vidensportalen

Udredningsværktøjet består af en række redskaber, der tilsammen sikrer en systematisk og helhedsorienteret sagsbehandling. Et af elementerne i udredningsværktøjet er ’Ægget’, der ses af figuren nedenfor.

Læs mere om udredningsværktøjets redskaber på Socialstyrelsens hjemmeside

Illustrationen ”ægget” er formet som tre ellipser, dvs. flade cirkler, der ligger inden i hinanden.Overordnet set indeholder ægget områderne ”Barnets udvikling” og ”Familie og netværk”.De to inderste cirkler knytter sig til området ”Barnets udvikling”. Kernen i figuren, dvs. den inderste ellipse, rummer dimensionen ”Sundhedsforhold”. I den midterste cirkel, der ligger rundt om den inderste, ligger dimensionerne ”Udvikling og adfærd”, ”Dagtilbud, skoleforhold og læring” og ”Fritidsforhold og venskaber”, som alle tre også er en del af ”Barnets udvikling”.I den yderste ellipse ligger området ”Familie og netværk” med dimensionerne ”Familieforhold og baggrund”, ”Socialt netværk” og ”Bolig, beskæftigelse og økonomi”.

’Ægget’ illustrerer det faglige værktøj, der anvendes til at afdække barnets og familiens behov, og indeholder områderne ”Barnets udvikling” og ”Familie og netværk”, som svarer til bunden og venstre side af ICS-trekanten.

Området ”Barnets udvikling” rummer i udredningsværktøjet dimensionen ”Sundhedsforhold”, med fem handicapspecifikke undertemaer sagsbehandleren undersøger og vurderer. De andre dimensioner under området ”Barnets udvikling” er i udredningsværktøjet desuden suppleret med undertemaer og termer, som kan være relevante i udredningen af et barn med funktionsnedsættelser.

Sondringen mellem udredningsværktøjet og den børnefaglige undersøgelse

I sager vedrørende børn og unge med funktionsnedsættelser beror det, jf. servicelovens § 50, altid på en faglig vurdering, om det er udredningsværktøjet eller en børnefaglig undersøgelse, der skal anvendes. Sondringen handler grundlæggende om, hvorvidt der alene er tale om problemstillinger direkte relateret til barnets funktionsnedsættelse, eller om billedet af barnets og familiens behov er mere komplekst.

Til at foretage sondringen, kan sagsbehandleren gøre sig følgende overvejelser:

  • Er der tale om økonomiske kompensationer eller forældre, der for eksempel har brug for aflastning, eller et forældrekursus som følge af barnets funktionsnedsættelse?
  • Er der iværksat mange indsatser og opstået tvivl om, hvorvidt handicapkompenserende hjælp alene er den rette hjælp til barnet og familien?
  • Er der tale om en familie, hvor belastningsgraden er stor og søskende viser tegn på mistrivsel? Eller er der usikkerhed omkring de generelle forældrekompetencer i familien? (Socialstyrelsen, 2018).

Spørgsmålene afspejler et gradvist øget behov for at anvende en børnefaglig undersøgelse. Det første tilfælde berører eksempler på situationer, hvor udredningsværktøjet er relevant, mens der i det sidste tilfælde er et klart behov for at foretage en børnefaglig undersøgelse, da udfordringerne og familiens behov tydeligt griber udover barnets behov i relation til funktionsnedsættelsen.

Det anbefales, at sondringen mellem udredningsværktøjet og den børnefaglige undersøgelse beror på faglig sparring (Socialstyrelsen, 2018).

Et sagsforløb med brug af udredningsværktøjet

I mange sager om børn med funktionsnedsættelser kan udredningsværktøjet stå alene i sagsbehandlingen, eksempelvis ved ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste eller merudgifter, aflastning, rådgivning mv.

Ved brug af udredningsværktøjet skal sagsbehandleren bl.a. gøre sig faglige overvejelser omkring, hvordan udredningsforløbet skal tilrettelægges, og hvordan barnet, forældre og eventuelt andre i familien helt konkret skal inddrages i sagsforløbet. Sagsbehandleren skal, gennem samtaler med barnet og familien og ved kontakt til andre fagpersoner omkring barnet, beskrive dimensionerne i ’ægget’ og for hver dimension af ”Barnets udvikling” angive barnets funktionsniveau på en skala fra 0 til 4 (ingen til fuldstændige problemer/begrænsninger).

Efter afdækningen af de enkelte dimensioner udfolder og analyserer sagsbehandleren, hvilken betydning barnets funktionsnedsættelse har for barnet og familien. På den baggrund vurderer sagsbehandleren barnets samlede situation og funktionsniveau på en skala fra A til E (ingen til fuldstændige problemer/begrænsninger) og foretager en begrundet stillingtagen til, om barnet og familien har behov for kompensation og/eller indsatser, hvorefter der kan træffes afgørelse herom (Socialstyrelsen, 2018).

Som afslutning på udredningen kan sagsbehandleren angive hvilken målgruppe barnet tilhører, som både kan bruges til ledelsesinformation i den enkelte kommune og anvendes i en række databaser, herunder Sociale Begreber, Tilbudsportalen og VUM samt Danmarks Statistik.

Det er ikke et lovkrav, at sagsbehandleren udarbejder en handleplan i sager ved brug af udredningsværktøjet, men anbefales at gøre det. Handleplaner kan anvendes som styringsredskab for sagsbehandleren, udgøre et samarbejdsgrundlag mellem alle involverede parter og skabe et vigtigt overblik over alle ydelser og indsatser (Socialstyrelsen, 2018).

Læs mere om Integrated Children’s System (ICS) og de fire pejlemærker for kvalitet i sagsbehandlingen på Vidensportalen

Hent eller bestil publikationen ”Kvalitet i sagsbehandlingen – en håndbog i anvendelsen af ICS og udredningsværktøjet” på Socialstyrelsens hjemmeside her

Kilder

Socialstyrelsen (2018). Kvalitet i sagsbehandlingen – en håndbog i anvendelsen af ICS og udredningsværktøjet. Kolofon.

KOMBIT (u.å). DUBU (Digitalisering - Udsatte Børn og Unge). Lokaliseret d. 1. februar 2019 på: https://www.kombit.dk/dubu

Publiceret: 21.02.2019. Sidst opdateret: 14.08.2019