Forside » Børn & unge » Styring og sagsbehandling » Udfordringer i sagsbehandlingen i sager om anbringelser

Udfordringer i sagsbehandlingen i sager om anbringelser

Tidspres og sagsbehandlernes it-systemer er nogle af de primære udfordringer i forhold til udførelsen af en sagsbehandling i overensstemmelse med lovgivningen og af den ønskede kvalitet. Det viser en undersøgelse om sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge, foretaget af Ankestyrelsen.

Line Buus Mohr | Socialstyrelsen

Ankestyrelsens undersøgelse Udfordringer i sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge (2010) har haft til formål at identificere de udfordringer og barrierer, der kan være i forbindelse med at overholde lovgivningen på børne- og ungeområdet. Undersøgelsen blev sat i værk, fordi en praksisundersøgelse (Ankestyrelsen, 2009) viste, at kommunerne ikke i alle sager overholder lovkravene, når de skal anbringe et barn elle en ung uden for hjemmet. Ankestyrelsens undersøgelse fra 2010 er således en opfølgning på praksisundersøgelsen fra 2009.

Undersøgelsen af udfordringer i sagsbehandlingen er kvalitativ og består af interviews med 14 kommuner, som også deltog i praksisundersøgelsen fra 2009. I hver kommune blev der foretaget et gruppeinterview med sagsbehandlere og et interview med team- eller afdelingslederen. Resultaterne bygger dermed på kommunernes egne forklaringer på, hvilke udfordringer der er i forhold til at forene lovgivning og praksis i sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge. Undersøgelsen vedrører sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i alderen 0-18 år, hvor der skal træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.

Konklusionen i Ankestyrelsens undersøgelse er, at særlig tidspres og sagsbehandlingens it-systemer i kommunerne udgør en vedvarende udfordring for, at sagsbehandlingen sker i overensstemmelse med lovgivningen. Det vurderer både sagsbehandlere og ledere i de medvirkende kommuner.

Derudover peger undersøgelsen på følgende faktorer som medvirkende til at udfordre kvaliteten i sagsbehandlingen:

Organisatoriske udfordringer

Mange kommuner har oprettet modtagerteams og visitationsudvalg. Ofte har disse enheder lang sagsbehandlingstid, og derfor har sagsbehandler vanskeligt ved at overholde tidsfristerne, fx i forhold til den børnefaglige undersøgelse.

Juridiske udfordringer

Generelt udtrykker sagsbehandlere og ledere sig positivt over for lovgivningens krav på området. De beskriver dog en følgende udfordringer forbundet med lovgivningen:

  • Tidsfristen på fire måneder til at indhente oplysninger, og herefter udarbejde en børnefaglig undersøgelse opleves ikke realistisk at overholde i praksis.
  • Ifølge sagsbehandlerne mangler de socialfaglige kompetencer til at konkretisere handleplanerne. Adspurgt er lederne ikke tilsvarende fokuseret på denne udfordring.
  • I alle kommuner oplever sagsbehandlerne, at afklaring af forældremyndighed og indhentelse af samtykke er en udfordring.

Ledelsesmæssige udfordringer

Alle kommuner har et ledelsesmæssigt tilsyn, hvor det ved en sagsgennemgang undersøges, om lovgivningen overholdes. Både ledere og sagsbehandlere udtrykker, at der er et behov for at kontrollere kvaliteten i sagsbehandlingen. Sagsbehandlerne påpeger imidlertid, at ledelsestilsynet overvejende bærer præg af kontrol og ikke fremadrettet læring. Dette viser sig ifølge sagsbehandlerne ved, at der mangler tilbagemeldinger efter sagsgennemgangen.

Sagsbehandlerkultur og dokumentationsudfordringer

Det er en udfordring at prioritere dokumentationsarbejdet. Ifølge sagsbehandlerne handler prioriteringen om enten at dokumentere eller at være i kontakt med børnene og deres familie. Her udtrykker både sagsbehandlere og ledere, at prioriteringerne ofte varierer – afhængigt af hvilken generation af sagsbehandlere man tilhører. Oplevelsen er, at de nyuddannede ofte har det administrative arbejde og lovgivningen som det primære interesseområde, hvor de mere erfarne sagsbehandlere ofte er mere orienteret mod det socialfaglige arbejde og borgerkontakten.

Kompetenceudvikling og faglig sparring

Sagsbehandlerne efterspørger en juridisk konsulent som faglig sparringspartner, da teamlederne ofte ikke har den nødvendige tid eller de nødvendige faglige kompetencer til at varetage denne rolle. Alle medarbejderne i de kommuner, som har mulighed for at få juridisk sparring, vurderer at adgang til en sådan faglig sparring er med til at øge kvaliteten i sagsbehandlingen.

Kilder

Ankestyrelsen (2010): Udfordringer i sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge

Ankestyrelsen (2009): Ankestyrelsens praksisundersøgelse: Anbringelser af børn og unge

Publiceret: 22.09.2015. Sidst opdateret: 14.10.2015