Forside » Børn & unge » Styring og sagsbehandling » Traumatiserede flytningefamilier

Traumatiserede flygtningefamilier

Det anslås, at 30-50 pct. af flygtninge fra asyllande i Danmark lider af traume. I perioden 2015-2018 gennemførte Styrelsen for International Rekruttering og Integration et projekt målrettet denne målgruppe. Erfaringer fra projektet giver bl.a. inspiration og konkrete redskaber til kommuner, der ønsker at styrke indsatser for flygtningefamilier med traumer.

&  | Socialstyrelsen

En kortlægning fra LG Insight, gennemført for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold i 2013, anslår, at mellem 30 og 50 pct. af voksne flygtninge fra asyllande i Danmark lever med traumer, samt at en større andel børn kan være sekundært traumatiseret (LG Insigt, 2013).

En af de psykiske lidelser, der er overrepræsenteret blandt flygtninge, er Post Traumatic Stress Disorder (PTSD), og studier indikerer, at 13-25 pct. af flygtninge bosat i højindkomstlande opfylder kriterierne for denne lidelse (Center for Udsatte Flygtninge, 2016).

Ifølge kortlægningen fra LG insight er børns symptomer på traume meget identiske med forældrenes. De kan blandt andet have vanskeligt ved at indgå i sociale sammenhænge og/eller have svært ved at reagere konstruktivt i forskellige situationer, hvor deres følelser bliver påvirket (LG Insight, 2013).

Kortlægningen beskriver forskellige symptommønstre alt efter barnets alder:

  • Små børn under fem år kan udvikle angst, hvilket blandt andet kan komme til udtryk ved, at barnet klynger sig fast til en forælder eller en anden person tæt på. Der er risiko for, at de ikke udvikler sig aldersvarende og kan ofte lide af mareridt.
  • Børn i alderen 6-12 år kan risikere at udvikle koncentrationsbesvær, angst, fysiske lidelser, aggressiv og udadreagerende adfærd, depressive reaktioner samt tilbageholdte følelser.
  • Nogle unge kan reagere med selvdestruktiv adfærd, stor impulsivitet og ved at være konfronterende i forhold til autoriteter. Andre unge kan reagere ved at trække sig ind i sig selv. Disse unge er ofte præget af manglende selvværd og selvtillid, og deres syn på fremtiden kan være negativ og udsigtsløs. Derudover kan flere unge opleve både fysiske og psykiske lidelser, som diffuse smerter, depression og angst (LG Insight, 2013).

Indsatser i kommuner

Kortlægningen skaber et overblik over, hvilke typer af kommunale indsatser traumatiserede flygtningefamilier tilbydes, samt afdækker organisering og samarbejde internt og på tværs af kommuner, regioner og staten om indsatserne (LG Insight, 2013).

Kortlægningen viser blandt andet, at det kun er 21 pct. af landets kommuner, som har retningslinjer eller en fast procedure for at afdække eventuelle traumer hos flygtninge (LG Insight, 2013). Det underbygges af en rundspørge fra 2017, foretaget af Magasinet P – Psykologernes fagmagasin, hvor 44 ud af de 88 adspurgte kommuner svarer, at de ikke har en systematisk indsats til opsporing af flygtningebørn med traumer (Toft, 2017).

Omkring 75 pct. af de kommunale aktører i LG Insights kortlægning vurderer, at de eksisterende tilbud inden for børne-, unge- og familieområdet kun i ringe grad eller slet ikke er dækkende for traumatiserede flygtningefamiliers behov (LG Insight, 2013).

Projekt målrettet flygtningefamilier med traumer

På baggrund af kortlægningen fra 2013 gennemførte Styrelsen for International Rekruttering og Integration i perioden 2015-2018 et modelprojekt, der konkret havde til formål at styrke arbejdet for og med traumatiserede flygtningefamilier og bidrage til at sikre en kommunalt forankret, sammenhængende, helhedsorienteret og virkningsfuld indsats for målgruppen (Udlændinge- og Integrationsministeriet, 2019). Modelprojektet blev afprøvet i samarbejde med kommunerne Frederikshavn, Horsens, Greve og Gribskov, og fokuserede mere specifikt på, at:

  1. afprøve et opsporings- og identifikationsværktøj med henblik på at styrke de kommunale medarbejdere i at opspore og identificere flygtningefamilier, der er ramt af traume
  2. afprøve en tværfaglig samarbejdsmodel, der skal sikre et koordineret tværfagligt og helhedsorienteret forvaltningssamarbejde omkring de traumeramte familier
  3. implementere socialfaglige behandlingsmodeller for traumatiserede flygtninge i eksisterende kommunale tilbud, så tilbuddene opkvalificeres til også at kunne varetage behandlingen af traumeramte flygtninge
  4. implementere det evidensbaserede værktøj Feedback Informed Treatment (FIT) med henblik på at inddrage borgernes feedback på behandlingsforløbet og indsamle data om borgernes progression.

Projektets primære målgruppe var traumatiserede flygtningefamilier med hjemmeboende børn mellem 0-18 år, hvor en eller begge forældre har traumer samt enlige flygtninge med traumerelaterede udfordringer. Projektets sekundære målgruppe var kommunale aktører og myndigheder, som er involveret i arbejdet med udsatte flygtningefamilier.

Projektet blev fulgt og evalueret af COWI. Evalueringen viser blandt andet at:

  • De deltagende flygtninge, som gennemførte behandlingsforløbet, opnåede en væsentlig forbedring i deres velbefindende, således at andelen af flygtninge, der indledningsvist blev vurderet til at være i høj risiko for at være traumatiseret, blev halveret. De deltagende flygtninge oplevede dermed en betydelig reduktion af deres traumesymptomer.
  • En betydelig andel af de flygtninge, der gennemførte behandlingsforløbet, oplevede en forbedring af deres nære relationer.
  • De socialfaglige behandlingsmetoder er blevet succesfuldt implementeret i de fire deltagerkommuner, således at kommunerne nu har mulighed for og kompetence til at tilbyde traumeramte flygtninge behandling i kommunalt regi. Behandlingsmetoderne viste sig lige anvendelige i forhold til målgrupperne.
  • Samarbejdsmodellen har skabt vidensdeling og samarbejde på tværs af faggrupper til gavn for borgerne i deltagerkommunerne.
  • Aggregerede data fra FIT peger på, at en god relation til behandleren er en forudsætning for et godt behandlingsresultat.
  • På trods af et kontinuerligt fokus, havde nogle kommuner vanskeligt ved at rekruttere flygtninge til projektet (COWI, 2019).

Kilder

Center for udsatte flygtninge (2016). Notat: Flygtninges mentale sundhed. Dansk Flygtningehjælp.

COWI (2019). Evaluering af modelprojekt for traumatiserede flygtninge. Afsluttende evalueringsrapport. COWI.

LG Insight (2013). Traumeundersøgelsen: Undersøgelse af indsatsen for flygtninge med traumer i Danmark. Social-, Børne- og Integrationsministeriet.

Toft, Anne Randby (2017). Hvem skal opdage børns krigstraumer? Magasinet P, Psykologernes fagmagasin, Vol 3(12): 10-18.

Udlændinge- og Integrationsministeriet (2019). Modelprojekt for traumatiserede flygtninge. COWI.

Publiceret: 20.08.2015. Sidst opdateret: 20.12.1919