Tolkning

En stigning i antallet af børn med anden etnisk baggrund, som er involveret i kommunernes sagsbehandling, stiller nye krav til tolke og sagsbehandlere. Det gælder blandt andet en særlig opmærksomhed på tolkens kvalifikationer, rollefordeling og sikring af, at det er barnets synspunkter og ikke tolkens, som kommer frem.

Andrey Lukyanov & Line Buus | Socialstyrelsen

Tolkning i børnesager involverer både børn og deres forældre (undtagen i sager om uledsagede mindreårige asylansøgere) og har til formål at sikre en klar kommunikation på trods af sproglige barrierer. Derudover er tolken med til at bidrage til en gensidig kulturel forståelse. Dette stiller særlige krav i forhold til kulturelle kompetencer både til tolken, sagsbehandleren og familien (Paulsen et al., 2014).

Der findes ikke nyere dansk forskning om brugen af tolke, men vi kan lade os inspirere af undersøgelser fra Norge og Sverige. De undersøgelser, der refereres til i denne artikel, bygger på empiri fra hhv. en norsk og en svensk kontekst og kan derfor ikke overføres direkte til dansk kontekst. Resultaterne kan dog alligevel anses for relevante for dansk praksis grundet den høje grad af lighed mellem de skandinaviske velfærdssystemer og lovgivning.

En norsk ph.d.-afhandling viser, at sagsbehandlerne i norske kommuner ikke i tilstrækkelig grad er opmærksomme på forældrenes sprogfærdigheder, og derfor er der ikke nogen systematik i forhold til anvendelse af tolk i børnesager (Aadnesen, 2012). Afhandlingen peger desuden på, at det er nødvendigt med et større fokus på oversættelse af vigtig skriftlig information (fx en børnefaglig undersøgelse eller afgørelse), så familierne får den hjælp eller behandling, de har brug for (Aadnesen, 2012).

Her supplerer en anden norsk undersøgelse ved at anbefale, at sagsbehandleren ved planlægning af et sagsforløb, hvor der skal anvendes tolk, skal være opmærksom på at afsætte ekstra tid til forberedende arbejde. Det forberedende arbejde skal give sagsbehandleren den viden om familiens kulturelle baggrund, som skal bruges til møder og formidling. Desuden skal der afsættes mere tid til selve samtalen, og der skal anvendes en undersøgende og sensitiv kommunikationsstrategi under samtalerne (Fylkesnes & Netland, 2012).

Manglende brug af professionel tolk

En undersøgelse fra 2008 fra norsk Integrerings- og mangfoldsdirektoratet (IMDi) peger på, at der er en tendens til, at professionelle tolke ikke anvendes i sager om udsatte børn og unge, hvilket stiller forældrenes og barnets retssikkerhed i fare (IMDi, 2008). Manglende anvendelse af professionelle tolke fører til øget brug af uformelle tolke – typisk familiemedlemmer og  oftest børn, som kan sættes i loyalitetskonflikt. Dette sker på trods af, at offentlige myndigheder i Norge er forpligtet til at indkalde tolk, hvor der er behov for det (Thorshaug et al., 2009). Samme regel er gældende i Danmark jf. Forvaltningsloven, § 7.

Svenske forskere, Berg og Söderström (2012), konkluderer på baggrund af deres undersøgelse af anvendelse af tolk i særlige situationer, at øget regulering fra lovgivningens side og øget bevidsthed om tolkens rolle samt sikring af lige adgang til offentlige tjenester vil kunne fremme brugen af professionelle tolke.

Fokus på tolkens kvalifikationer

I forbindelse med behandling af børnesager bliver tolken involveret i familiens private forhold og der er ofte tale om komplicerede problemstillinger, som bl.a. vedrører forældrekompetencer, barnets udvikling og risici for barnet. Dette stiller særlige krav til tolkens kvalifikationer herunder mestring af fagsproget (Aadnesen, 2012). Desuden spiller tolkens personlige kvalifikationer og venlige udseende en vigtig rolle for barnets parathed til at tale om egne problemer (Hitching & Nilsen, 2010).

Samtale med barnet

Svensk og norsk forskning viser, at både sagsbehandleren og tolken skal have særlige kompetencer for at gennemføre en samtale med barnet, som taler et andet sprog (Keselman et al., 2009; Eide & Broch, 2010). Manglende faglig viden og formidlingsevne hos norske sagsbehandlere fører til kommunikativ usikkerhed, hvor både sagsbehandleren, forældre og barn bliver usikre på ord, intentioner og meninger (Kriz & Skivenes, 2009). Involverede voksne – tolk og sagsbehandler – skal derfor være særligt opmærksomme på kropssprog, rollefordeling, barnets alder og livserfaringer, etnisk herkomst og præferencer i forhold til personlig eller telefonisk tolkning (Keselman et al., 2010).

Tolken skal være opmærksom på ikke at tage en ”trøstefunktion” på sig, eller virke belærende overfor barnet. I stedet skal tolken være neutral og upartisk (Hitching & Nilsen, 2010).

Kilder

Aadnesen, Bente (2012),  Jeg kan ikke være den afrikanske mammaen i Norge. Men de må skjønne at min bakgrunn er en del av meg: en studie av samhandling i barnevernet mellom saksbehandlere og foreldre med minoritetsetnisk og muslimsk bakgrunn, Ph.D.-afhandling.

Berg, Berit & Sylvia Söderström (2012), Bruk av tolk i vanskelige kommunikasjonssituasjoner. I: Berg, Berit (red.) (2012), Innvandring og funksjonshemming.

Eide, Ketil & Tuva Broch (2010), Enslige mindreårige flyktninger: Kunnskapsstatus og forskningsmessige utfordringer.

Fylkesnes, Marte Knag & Marit Netland (2012), God praksis i møte med etniske minoritetsfamilier i barnevernet: saksbehandleres og foreldres erfaringer, Tidsskriftet Norges barnevern, 4-2012

Forvaltningsloven, § 7

Integrerings- og manfoldsdirektoratet (IMDi) (2008), Bruk av tolk i barnevernet.

Hitching, Tonje Raddum & Anne Birgitte Nilsen (2010), Tolking for barn – en statusrapport, Høgskolen i Oslo, statusrapport.

Danmarks Statistik (2014): Indvandrere i Danmark 2014.

Keselman, Olga (2009), Restricting participation: Unaccompanied children in interpreter-mediated asylum hearings in Sweden, Linköping.

Keselman, Olga et al. (2010), “That is not necessary for you to know!'”- Negotiation of participation status of unaccompanied children in interpretermediated asylum hearings. Interpreting, 12(1), pp. 83-104.

Kriz, Katrin og Marit Skivenes (2009), Lost in Translation: How Child Welfare Workers in Norway and England Experience Language Difficulties when Working with Minority Ethnic Families, The British Journal of Social Work.

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2009): Tolkeguide; Håndbog om tolkning i den kommunale indsats, V. konsulentenheden Integrationsservice, september 2009.

Paulsen, Veronica et al. (2014), Møter mellom innvandrere og barnevernet, Kunnskapsstatus.

Thorshaug, Kristin et al. (2009), Konsekvenser for det kommunale apparatet, rapport, Integrerings- og manfoldsdirektoratet.

Publiceret: 09.09.2015. Sidst opdateret: 08.12.2015