Forside » Børn & unge » Styring og sagsbehandling » Modtagelse af flygtninge i kommunerne

Modtagelse af flygtninge i kommunerne

Modtagelse af flygtninge i kommunerne er en kompleks opgave, der kræver struktureret planlægning og god koordination mellem de involverede sektorer. Denne artikel omhandler rammerne for og indholdet af den kommunale modtagelsesindsats for flygtninge.

& Bente Kirstine Tran | Socialstyrelsen

Integrationsloven – målgruppe og formål

Når man som udlænding kommer til Danmark, hvad enten det er som flygtning, familiesammenført eller som indvandrer, er man automatisk omfattet af integrationsloven de første 3 år efter opholdstilladelsen er udstedt.

Integrationsloven tjener forskellige formål, nemlig at:

  • sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere
  •  fremme muligheden for, at borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger mfl. kan bidrage til en vellykket integration af nyankomne udlændinge
  • sikre, at nyankomne udlændinge får kendskab til, at en vellykket integration er en forudsætning for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse (Integrationsloven § 1)

Overgang fra asylcenter til kommune

Overgangen fra asylcenter til kommune har en afgørende betydning for flygtningens første tid og videre integrationsforløb i kommunen. Det er derfor vigtigt, at asylcenter og kommune samarbejder omkring overdragelsen til kommunen og på den både fremmer en god modtagelse af udlændingen.

Personalet på asylcenteret har ansvaret for at videregive vigtige oplysninger til kommunen med flygtningens samtykke. Det er hensigtsmæssigt, at der afholdes et fælles møde / en overgivelsessamtale mellem udlændingen, dennes kontaktperson på asylcentret og en kommunalmedarbejder forud for overdragelsen til kommunen. På et sådan møde oplyses udlændingen om rettigheder og pligter (herunder gensidige forventninger), ydelser og etablering, aftaler om ankomsten til kommunen samt kontakt til frivillige. Desuden udfyldes et overgivelsesskema, der indeholder relevante oplysninger om udlændingens uddannelse, arbejdserfaring, familieforhold og sociale netværk i Danmark, som bruges til at planlægge udlændingens integrationsforløb (DenGodeModtagelse.dk).

Asylcentret organiserer transporten til kommunen, mens kommunen afholder udgifterne. Personalet i kommunen har ansvaret for at informere udlændinge om, hvad der skal ske i integrationsfasen, når de er flyttet til deres nye bopælskommune. Desuden skal kommunen allerede ved meddelelse om modtagelse af udlændinge begynde at tage stilling til boligplaceringen i kommunen. (Integrationsloven kap.4) 

Læs mere om overgangen fra asylcenter til kommune på hjemmesiden DenGodeModtagelse.dk

Den treårige integrationsindsats i kommunen

Kommunen skal i overgivelsesperioden – stadiet mellem, at flygtningen har fået en afgørelse om boligplacering, til flygtningen flytter fra asylcentret til modtagerkommunen:

  • udarbejde en fast plan for modtagelse af flygtninge
  • tydeliggøre hvem i kommunen, der er ansvarlig for de enkelte dele af processen
  • udarbejde tjeklister, som kan tilpasses den enkelte nyankomne
  • have en beredskabsprocedure der angiver, hvem der gør hvad, når Udlændingestyrelsen meddeler, at kommunen skal modtage nye flygtninge (DenGodeModtagelse.dk).

Ved selve modtagelsen af nye flygtninge skal kommunen således løse en række opgaver inden for kort tid. Dette involverer ofte en række lovgivninger, som går på tværs af eksempelvis jobcenter, familieafdeling og ydelseskontor. Det kan derfor være en fordel for kommunerne at have et tæt og koordineret samarbejde mellem de involverede forvaltningsområder. Derudover at have en klar fastlagt organisering og en målrettet og systematisk modtagelsesplan, der tydeliggør, hvem der har ansvar for hvilke opgaver i forbindelse med modtagelsen.

Boligplacering

Når flygtninge får meddelt ophold i Danmark, beslutter Udlændingestyrelsen, hvilken kommune flygtningen skal bo i. Afgørelsen træffes på grundlag af kommunekvoter, den pågældende flygtnings personlige forhold samt forholdene i kommunen. Formålet med ordningen er at sikre en jævn geografisk fordeling af nyankomne udlændinge, således at alle kommuner deltager i integrationsopgaven. Flygtninge skal, for at der sikres en sammenhængende indsats, som udgangspunkt blive boende i den kommune, de visiteres til de første 3 år, hvor de er omfattet af integrationsloven (Integrationsloven, kap.3).

Det er kommunens opgave at anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen. Hvis det i første omgang ikke er muligt for kommunen at anvise en permanent bolig, kan en flygtning anvises til en midlertidig bolig (Integrationsloven, kap. 3). Kommunen er ikke forpligtet til at anvise bolig til nyankomne familiesammenførte udlændinge, indvandrere, studerende m.v. (Integrationsloven, kap.3)

Aalborg Kommune har udarbejdet en handleplan for boligplacering af flygtninge. Læs om handleplanen her 

Integrationsprogram

Den kommunale integrationsindsats indbefatter, at alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge over 18 år skal tilbydes et integrationsprogram. Programmet er obligatorisk, for de der modtager kontanthjælp og et tilbud til øvrige flygtninge og familiesammenførte udlændinge.

Integrationsprogrammet består af en uddannelse i dansk samt beskæftigelsesrettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, jobrotation og voksenlærlingeordningen (Integrationsloven, kap.4).

Kommunen har mulighed for at tilbyde mentorstøtte med henblik på at opnå eller fastholde beskæftigelsestilbud, uddannelsesrettede tilbud samt ordinær uddannelse eller job.

Erfaringer fra kommunerne viser, at det er en fordel at sætte tidligt ind med beskæftigelsesfaglige tilbud, som arbejder målrettet med virksomhedspraktik og løntilskud gerne med fokus på det lokale arbejdsmarked.

Integrationskontrakt og Integrationsplan

Nyankomne udlændinge skal i samarbejde med kommunen udarbejde en integrationskontrakt og samtidig underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Integrationskontrakten fastlægger indholdet af integrationsprogrammet, herunder mål for beskæftigelse eller uddannelse samt indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at målene i kontrakten opfyldes (Integrationsloven kap. 3a & 4).

Flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal, udover den obligatoriske integrationskontrakt, have tilbudt en Integrationsplan. Integrationsplanen skal bidrage til at sikre en sammenhængende og koordineret integrationsindsats. I planen bliver der taget hensyn til den enkelte udlændings og evt. families samlede forudsætninger og behov med henblik på, at den samlede familie hurtigst muligt bliver integreret (Integrationsloven kap. 3a og 4).

Koordineringsansvarlig forvaltning og den tværfaglige indsats

Kommunernes integrationsindsats kan inkludere mange sektorer i den kommunale forvaltning. En vigtig del af integrationsopgaven løftes, derfor først og fremmest, som led i kommunernes generelle indsats på forskellige sektorområder.

Den kommunale integrationsindsats involverer oftest medarbejdere fra forskellige forvaltninger, teams og eksterne samarbejdspartnere. Derfor kræver en succesfuld integrationsindsats god tværfaglig koordinering, som skabes gennem en koordineringsansvarlig forvaltning (Integrationsloven, kap.3a, stk. 3).

Praktisk pædagogisk støtte – Familiekonsulenter

Et konkret eksempel på hvordan integrationsindsatsen kan hjælpes på vej er ved at benytte en praktisk pædagogisk støtte, som formidler viden om hverdagen i Danmark. Støtten kan være regelmæssige hjemmebesøg hos familien eller bistå familien i f.eks. forældremøder og lægebesøg. Nogle kommuner har gode erfaringer med at tilbyde familierne praktisk pædagogisk støtte i en periode (Serviceloven, kap. 3, § 11).

Læs om hvordan Slagelse Kommune bruger familiekonsulenter i modtagelsen af flygtninge her 

Modtagelse af uledsagede flygtningebørn

En uledsaget mindreårig flygtning defineres som en udlænding under 18 år, der indrejser i Danmark uden ledsagelse af sine forældre, eller andre myndige personer, som kan anses for at være trådt i forældrenes sted (Ringgaard, 2012).

Som udgangspunkt er uledsagede mindreårige flygtninge ikke indbefattet af integrationsprogrammet (Integrationsloven § 2, stk. 4), der giver flygtninge mulighed for en hurtig og hensigtsmæssig integration og beskæftigelse (Ringgaard & Nielsen, 2011). Uledsagede mindreårige flygtninge vil kun gennemgå asylsagsbehandling, hvis de vurderes modne til det. Hvis de ikke vurderes modne til det, kan den uledsagede mindreårige få opholdstilladelse, uden at asylansøgningen behandles. Når beskeden om opholdstilladelse er gået igennem, skal den uledsagede mindreårige som udgangspunkt tildeles en midlertidig forældremyndighedsindehaver indtil vedkommende fylder 18 år (https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/asyl/uledsagede_boern.htm).

Asylcentret har til opgave at udarbejde en socialrapport, som indeholder informationer om den unges baggrund, udvikling, skolegang, fritidsaktiviteter og fremtidsønsker. Socialrapporten sendes til den kommune, der skal modtage den uledsagede mindreårige (Ringgaard, 2012).  I håndbogen Den gode modtagelse af uledsagede mindreårige (Ringgaard & Nielsen, 2011) beskrives de lovgivningsmæssige rammer i forhold til de uledsagede mindreårige og overdragelsen fra opholdet i asylcentret til modtagelsen i kommunen.

Civilsamfundet og den frivillige integrationsindsats

Særligt netværk til danskere er vigtig for en vellykket integration, da det kan give nyankomne viden om det danske samfund, hjælp til at lære sprog og kultur mm.  Inddragelse af civilsamfundet i modtagelsesindsatsen har derfor en central rolle i forhold til at få flygtningene væk fra isolationen og

give dem et netværk, så de hurtigere falder til og tilpasser sig det nye liv i Danmark.

Økonomi

Kommunerne bliver via en række forskellige ordninger kompenseret for de samlede nettoudgifter til flygtninge, indvandrere mv. Finansieringen omfatter blandt andet følgende:

  • Finansiering af integrationsprogrammer og introduktionsforløb.
  • Finansiering af udgifter udover integrationsprogrammer og introduktionsforløb
  • Udligningsordninger (DenGodeModtagelse.dk).

I situationer, hvor kommunerne modtager et ekstraordinært højt antal flygtninge, kan der indgås aftaler om ekstra tilskud. Det er fx sket i 2015, hvor KL og den tidligere regering indgik en aftale om, at der fordeles et ekstra tilskud på i alt 325 mio. kr.

Læs mere om KL og den tidligere regerings aftale om ekstra tilskud til flygtninge

Helbredsmæssig vurdering af nyankomne og familiesammenførte til flygtninge

Ved lov nr. 650 af 12. juni 2013 om ændring af integrationsloven blev det bl.a. lovpligtigt for kommunerne at tilbyde alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer en helbredsmæssig vurdering (Integrationsloven kap. 3, § 15d). Loven trådte i kraft den 1. juli 2013. I forbindelse med lovændringen er det lagt fast, at den helbredsmæssige vurdering skal gennemføres af en læge, hvilket normalt vil være den nyankomnes egen læge.

Formålet med den helbredsmæssige vurdering er at sikre, at der så tidligt som muligt sker en afdækning af fysiske og psykiske helbredsproblemer hos nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. På den måde skabes der et overblik for kommunen og den praktiserende læge over den nyankomne flygtnings helbredsmæssige forhold. Desuden giver vurderingen dermed et indledende grundlag for dels at vurdere behovet for eventuel yderligere udredning og behandling, dels for den nærmere tilrettelæggelse af integrationsindsatsen mv. i kommunen.(Bekendtgørelse om tilbud om helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, 12. dec. 2013)

Du kan læse mere om sundhedsforhold hos nyankomne flygtninge i rapporten Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere – En rapport fra Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed.

Faglige anvisninger til den helbredsmæssige vurdering

Socialstyrelsen har med inddragelse af Sundhedsstyrelsen og lægefaglige eksperter udarbejdet et sæt faglige anvisninger. De faglige anvisninger har en vejledende karakter og har til formål at understøtte den praktiserende læge og andre læger i at håndtere og gennemføre helbredsmæssige vurderinger af nyankomne flygtninge mv.

Læs mere i de faglige anvisninger til læger ifm. helbredsmæssige vurderinger af nyankomne flygtninge m.v.

Læs mere på integrationsviden.dk

Kilder

Bekendtgørelse af lov om social service (Serviceloven) 

Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) - 

Bekendtgørelse om tilbud om helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, 12. dec. 2013 

Den Gode Modtagelse 

Integrationsviden 

Ny i Danmark

KL (2015): KL og regeringen indgår forståelse om integration af flygtninge. 

Ringgaard, Else-Marie (2012): Den gode modtagelse af uledsagede mindreårige i kommunerne. Social- og Integrationsministeriet. Ringgaard,

Else-Marie & Nielsen, Stine (2011): Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Socialstyrelsen (2015): Faglige anvisninger til praktiserende læger og andre læger, der gennemfører helbredsmæssige vurderinger af nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Udgivet af Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen samt lægefaglige eksperter.

Winther Frederiksen, Hanne & Nørredam, Marie (2013): Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere – En rapport fra Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed. Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU).

 

Publiceret: 04.11.2015. Sidst opdateret: 17.10.2016