Forside » Børn & unge » Styring og sagsbehandling » Kommunernes sagsbehandling ved afgørelser om frivillige foranstaltninger

Kommunernes sagsbehandling ved afgørelser om frivillige foranstaltninger

Ankestyrelsen har gennemført en praksisundersøgelse, som indeholder en beskrivelse af de børnesagkyndiges vurdering af sagsbehandlingen. Undersøgelsen er den første af sin art og konkluderer, at der i 62 % af sagerne ikke leves op til de lovmæssige krav til sagsbehandlingen. I forbindelse med undersøgelsen er der udarbejdet en række anbefalinger, der særligt fokuserer på inddragelse af såvel børn og unge som forældre.

Line Buus Mohr | Socialstyrelsen

I forbindelse med undersøgelsen har Ankestyrelsen vurderet 15 kommuners praksis i sagsbehandlingen ved afgørelser om tre typer af frivillige foranstaltninger til børn og unge. De frivillige foranstaltninger der inddrages er aflastning, kontaktperson og frivillig anbringelse. Undersøgelsen konkluderer, at det i 62 % af sagerne kan konstateres, at sagsbehandlingen ikke lever op til kravene i lovgivningen. Især sager om fast kontaktperson kendetegnes ofte ved, at én eller flere af lovens betingelser mangler at blive opfyldt. Derudover viser undersøgelsen, at børnene i mindre grad inddrages i sagsbehandlingen end deres forældre, hvilket Ankestyrelsen og de børnesagkyndige betragter som et væsentligt problem.

Ankestyrelsens samlede vurdering af sagerne viser, at:

  • 38 % af sagerne samlet set er i overensstemmelse med regler og praksis
  • 42 % af sagerne om aflastningsordninger er overensstemmelse med regler og praksis
  • 24 % af sagerne om fast kontaktperson er i overensstemmelse med regler og praksis
  • 44 % af sagerne om frivillig anbringelse er i overensstemmelse med regler og praksis.

En stor del af sagerne er således ikke i fuld overensstemmelse med lovgivningen. 75 ud af de 121 sager (62 %) mangler opfyldelse af mindst én betingelse, som er defineret i lovgivningen.

De hyppigste årsager til, at afgørelserne vurderes til ikke at være i overensstemmelse med lovgivningen er manglende § 50 undersøgelse eller manglende rettidig udarbejdelse af § 50 undersøgelse, manglende handleplan eller manglende rettidig udarbejdelse af handleplan samt manglende samtykke til foranstaltningen fra alle relevante parter.

De børnesagkyndiges vurderinger peger på, at kommunerne har udfordringer i forhold til:

  • hurtig opfølgning på underretninger og tidlig indsats
  • iværksættelse af relevante og nødvendige undersøgelser
  • helhedsorienteret sagsbehandling
  • sagsbehandlerens styring af sagerne
  • samtaler med og inddragelse af børn og unge
  • inddragelse af forældrene
  • iværksættelse af foranstaltninger, som er hensigtsmæssige og tilstrækkelige i alle sager. Disse vurderinger er kun foretaget i de sager, hvor sagerne har været tilstrækkeligt belyst.

På baggrund af Ankestyrelsens vurderinger af de 121 sager samt en udvidet børnesagkyndig vurdering af 40 sager opfordres kommunerne i undersøgelsen til at følge nedenstående anbefalinger. Anbefalingerne er udarbejdet med afsæt i, at der i praksisundersøgelsen er særlig fokus på kommunernes inddragelse af såvel børn og unge som forældre i hele sagsforløbet.

De tre typer anbefalinger er følgende:

Generelle anbefalinger:

  • Kommunerne bør etablere faste procedurer, der sikrer hurtig opfølgning på underretninger - eventuel iværksættelse af relevant støtte til barnet eller den unge
  • Opmærksomhed på behovet for yderligere udredning og undersøgelse af barnet eller den unge – henblik på iværksættelse af relevant og tilstrækkelig støtte
  • Kommunerne bør altid tage stilling til, om der også er behov for undersøgelse af og støtte til søskende.

Inddragelsen af børn og unge:

  • Kommunerne bør i større omfang inddrage børn og unge i sagsforløbet
  • Kommunerne skal sørge for, at børnesamtalen afholdes, før der træffes afgørelse i sagen, så barnets eller den unges holdning kan indgå i overvejelserne
  • Kommunerne bør dokumentere afholdelse af børnesamtalen og dens indhold. Hvis samtalen ikke gennemføres, skal begrundelse fremgå af sagen, og barnets eller den unges holdning skal forsøges afdækket på anden vis.

Inddragelse af forældre:

  • Kommunerne bør før gennemførelsen af den enkelte samtale med forældrene have et klart mål for samtalens afholdelse
  • Kommunerne bør være opmærksomme på, at forældrene kan have egne problemer og behov for støtte i den forbindelse
  • Kommunerne bør være opmærksomme på, at ønsket om at samarbejde med forældrene ikke kommer til at flytte fokus fra barnets eller den unges vanskeligheder og behov.

Kilder

Ankestyrelsen (2011): Ankestyrelsens praksisundersøgelse. Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Publiceret: 22.09.2015. Sidst opdateret: 14.10.2015