Forside » Børn & unge » Styring og sagsbehandling » Indsatser » Værktøjer til sagsbehandling for børn og unge med funktionsnedsættelser

Værktøjer til sagsbehandling for børn og unge med funktionsnedsættelser

Socialstyrelsen har i samarbejde med otte kommuner udviklet to værktøjer til henholdsvis udredning og handleplan med særligt fokus på børnehandicapområdet. Værktøjerne er blevet til i tæt samarbejde med sagsbehandlere og ledere i kommunerne og er afprøvet i praksis.

, & Line Buus Mohr | Socialstyrelsen

I 2010 gennemførte Socialministeriet i samarbejde med SFI og Servicestyrelsen (det nuværende Socialstyrelsen) en kortlægning, som fandt, at der kan være særlige problemstillinger ved anbringelse af børn og unge med funktionsnedsættelser. I kortlægningen blev der peget på, at den børnefaglige § 50- undersøgelse generelt er et relevant redskab i sagsbehandlingen over for børn og unge med funktionsnedsættelser. Der mangler dog fokus på de pågældende børn og unges funktionsnedsættelser samt konsekvenserne heraf.

Det overordnede formål med at udvikle et udrednings- og handleplansværktøj for børne­handicapområdet var således at skabe grund­laget for en målrettet, helhedsorienteret og sammenhængende indsats for børn og unge i målgruppen og deres familier. Ydermere var formålet at sikre kvalificering af arbejdet med dokumentation og effekt af indsatserne samt grundlaget for visitation og opfølgning for de børn og unge, der er omfattet af servicelo­vens § 32 - hjemmetræning.

Værktøjerne til ud­redning og handleplan forventes at kunne styrke kvaliteten i sagsbehandlingen igennem:

  • Øget systematik og standardisering i sagsbehandlingen.
  • Bedre match mellem barn eller ung og indsats.
  • Øget inddragelse af barn eller ung og familie samt bedre retssikkerhed og helhed i indsatsen.
  • Bedre vilkår for dokumentation, ind­samling af viden omkring effekter samt styring af indsatser.

Det er hensigten, at sagsbehandlerne anvender værktøjerne fleksibelt med udgangspunkt i det enkelte barn eller den unge, da børn og unge i målgruppen indbyrdes er meget forskellige og har meget forskellige ressourcer, udfordringer og begrænsninger til følge.

Det er derfor også sagsbehandlerens faglige ansvar undervejs i et forløb at tilpasse, hvad der er relevant at afdække i forhold til barnets eller den unges situation. Derudover er det sagsbehandlerens opgave at definere, hvilken type indsats der med afsæt i barnets eller den unges behov, bedst muligt imødekommer de specifikke udfordringer og udviklingspotentialer. Såvel udredning som valg af indsats skal naturlig­vis foregå i tæt dialog med barnet eller den unge og familien, så vidt det er muligt.

Der er udarbejdet en metodehåndbog, hvor værktøjer­ne til udredning og handleplan, samt en række hjælperedskaber, der understøtter brugen af værktøjerne, introduceres.

Hent metodehåndbogen her

Læs hele artiklen

Målgruppe

Værktøjerne er henvendt til sagsbehandlere på myndighedsniveau, der arbejder med børnefaglige undersøgelser, udredninger eller foretager opfølgning i sager med børn og unge i alderen med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Både udrednings- og handleplansværktøjet kan anvendes bredt på børnehandicapområdet.

Udrednings- og handleplansværktøjet kan anvendes bredt af sagsbehandlere, der arbejder med børnehandicapområdet. Værktøjerne er relevante, hvor der skal foretages en børnefaglig undersøgelse eller udredning, og hvor der er krav om, eller det vurderes hensigtsmæssigt at udarbejde en handleplan for børn og unge med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Udredningsværktøjet kan også anvendes til en systematisk beskrivelse, analyse og vurdering af barnets eller den unges funktions­niveau i sager, hvor der ikke er krav om en børnefaglig undersøgelse.

Værktøjerne henvender sig således til sagsbehandlere på myndighedsniveau, der arbejder med udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser eller udredning - eller foretager målsætning og opfølgning i sager med børn og unge med funktionsnedsættelse.

Udredningsværktøjet kan anvendes bredt på børnehandicapområdet, eksempelvis i forhold til servicelovens §§ 11, 32, 41, 42, 84 og i den børnefaglige undersøgelse.

Handleplansværktøjet anvendes, når det skønnes relevant, og kan være velegnet i forhold til de børn, der går i særlige dagtilbud eller hjemmetrænes (serviceloven § 32), og i forhold til de handleplaner som udarbejdes efter servicelovens § 140.

Sekundært er værktøjerne målrettet ledere, der kan anvende dem til daglig styring af området samt til grundlag for opfølgning på bud­get og service, der ydes til borgerne (Socialstyrelsen, 2013a; Socialstyrelsen, 2013b).

Kilder

Socialstyrelsen (2013a): Metodehåndbog. Værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet. Deloitte Consulting for Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2013b): Implementeringsguide – Gode råd til implementering af værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet. Deloitte Consulting for Socialstyrelsen. 

Metode

Værktøjerne bygger på systematikken i Integrated Children’s System (ICS). For at værktøjerne kan omfatte børn og unge med fysiske og/eller psykiske funk­tionsnedsættelser, er ICS-tilgangen suppleret med et handicapfagligt fokus.

Både udredningsværktøjet og handleplansværktø­jet bygger på systematikken i Integrated Children’s System (ICS), og har dermed fokus på funktionsevne og ressourcer hos barnet eller den unge, frem for på diagnoser og begrænsninger. Selvom værktøjerne byg­ger på ICS, kan de også anven­des af kommuner, der ikke benytter ICS som socialfaglig metode.

ICS har først og fremmest fokus på udsatte børn og unge. Men for at værktøjerne kunne omfatte børn og unge med fysiske og/eller psykiske funk­tionsnedsættelser er ICS-tilgangen blevet suppleret med WHO’s internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand hos børn og unge (ICF-CY) og med elementer fra Voksenudredningsmetoden (VUM). Dette afsæt giver et solidt udgangspunkt for at indkredse de særlige tematikker og opmærk­somhedspunkter, der kan have relevans for børn og unge med funktionsnedsættelse (Socialstyrelsen, 2013b).

Værktøjerne er fleksible, og de anvendes i alle typer sager, hvor en udredning eller undersøgelse er nødvendig i forbindelse med afklaring af et barns eller en ungs behov for støtte. Udredningsværktøjet kan også anvendes til en systematisk beskrivelse, analyse og vurdering af barnets eller den unges funktions­niveau i sager, hvor der ikke er krav om en børnefaglig undersøgelse. Handleplanen tager over, hvor udredningen eller undersøgelsen slutter, og giver mulighed for at tilrettelægge en målrettet indsats og følge systematisk op på indsatsens effekt (Socialstyrelsen, 2013b).

Værktøjerne spiller tæt sammen og er baseret på en helhedsorienteret funktionsvurdering af det enkelte barn eller den unge i forhold til relevante tematikker, der gør det muligt at foretage en nuance­ret opfølgning på udvikling og trivsel. Værktøjerne gør det ligeledes muligt at indsamle information på ledelsesniveau i forhold til målgrupper, sagstyngde og effekten af konkrete indsatser (Socialstyrelsen, 2013b).

Udredningsværktøjet

Udredningsværktøjet består af et udredningsskema, som har til formål at understøtte relevante oplysnin­ger og bidrage til en dækkende vurdering af barnets eller den unges situation og funktionsevne samt konsekvenserne heraf. Sagsbehandlerne kan anvende udredningsværktøjet som værktøj til en systematisk beskrivelse, analyse og vurdering af barnets funktions­niveau i sager, hvor der ikke er krav om en børnefaglig undersøgelse, og som værktøj til afdækning af barnets eller den unges forhold som led i den børnefaglige undersøgelse.

Udredningens systematik består af seks dimensioner med undertemaer, der er op­bygget i overensstemmelse med den børnefaglige undersøgelse og ICS. Det handicapfaglige fokus udfolder sig i underpunkterne under hver dimensi­on, hvor der er fokus på at identificere og beskrive barnets eller den unges funktionsevne.

Det indgår som en central del af udrednings­værktøjet, at sagsbehandleren foretager en vur­dering af barnets eller den unges ressourcer og problemer inden for de relevante dimensioner. På hver relevant dimension skal barnet eller den unge vurderes på en skala fra 0 til 4. Scorerne skaber et fælles grundlag for at diskutere og sammenligne på tværs af sagsbehandlere og målgrupper, hvilket kan bidrage til en mere ensartet vurderingsstandard af funktionsniveauer (Socialstyrelsen, 2013a).

Det er sagsbehandlernes socialfaglige vurdering, der afgør, hvor omfattende undersøgelsen eller udredningen skal være for det enkelte barn eller den unge og derved også hvilke dimensioner, der er relevante at belyse samt rækkefølgen heraf. Det er afgørende, at sagen bliver tilstrækkelig oplyst til, at der kan træffes den rette afgørelse. Samtidig er det afgørende, at oplysningerne i udredningen er relevante for den givne undersøgelse eller ansøgning og kun omfatter de nødvendige oplysninger for at opnå formålet med udredningen (Socialstyrelsen, 2013a).

Herudover indeholder udredningsværktøjet en række støtteredskaber, der skal supplere an­vendelsen af værktøjet, blandt andet et huskeredskab med en visuel oversigt over dimensionerne og undertemaer i værktøjet. Endvidere er der udarbejdet en vejledning i dialog til brug for udredningsforløbet med familien, samt to visuelle dialogredskaber: Dialoglinealen og Dialogstjernen.

Handleplansværktøjet

Handleplansværktøjet er udviklet med afsæt i DUBUs skabelon til § 140-handleplanen. Derfor giver værktøjet mulighed for at leve op til lovgivnin­gens krav i forhold til udarbejdelsen af en § 140-handleplan. Samtidig inde­holder værktøjet alle relevante informationer, der er nødvendige for at styre en given indsats og skabe overblik over barnets eller den unges samlede tilbud (Socialstyrelsen, 2013a).

Det kan være hensigtsmæs­sigt at udarbejde en handleplan i forbindelse med sager, hvor der eksempelvis er behov for omfattende støtte til familien, hvor der er flere fagpersoner involveret, eller hvor der er iværksat et specialiseret tilbud, for eksempel efter § 32. Her kan værktøjet understøtte samarbejdet og de fælles mål for indsatsen. (Socialstyrelsen, 2013a).

Sagsbehandleren kan i handleplansværktøjet sætte mål inden for de dimensioner og underpunkter, der er anvendt i undersøgelsen eller udredningen. Med scoringsskalaen kan sagsbehandleren sætte en forventningsscore i forbindelse med målsætning og i forbindelse med opfølgning, der angiver, hvilken forventning man har til en given indsats effekt i forhold til barnets eller den unges funktionsniveau (Socialstyrelsen, 2013a).

Kilder

Socialstyrelsen (2013a): Metodehåndbog. Værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet. Deloitte Consulting for Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2013b): Implementeringsguide – Gode råd til implementering af værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet. Deloitte Consulting for Socialstyrelsen. 

Implementering

Der er udarbejdet en implementeringsguide, der indeholder gode råd, inspiration og støtte til implementering af værktøjerne lokalt. 

Deloitte har for Socialstyrelsen udarbejdet en implementeringsguide (2013), som er henvendt til ledere og projektledere samt til faglige ressourcepersoner eller superbrugere, der har ansvaret for implementering af værktøjerne.

Hent implementeringsguiden her. 

Implementeringen af værktøjerne i sagsbehandlingen vil typisk følge tre faser, som er:

  • Første fase, hvor implementeringen forberedes
  • Anden fase, hvor medarbejderne uddannes og trænes
  • Tredje fase, hvor værktøjerne forankres og evalueres.

Udrednings- og handleplansværktøjerne giver nogle klare fordele, men det kræver en indsats af kommunen at implementere værktøjerne. Medarbejdernes vante rammer og arbejdsgange vil blive ændret, og det vil påvirke det daglige arbejde. Både sagsbehandlere og leverandører af ydelser vil håndtere de nye rammer og værktøjer på forskellig vis (Socialstyrelsen, 2013).

Deloitte har for Socialstyrelsen udarbejdet en afsluttende evaluering af værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet. Formålet med evalueringen er, at afdække værktøjernes implementering, anvendelse og betydning for sagsbehandling i kommunerne. Evalueringen fremhæver en række anbefalinger med hensyn til implementeringen af værktøjerne, herunder et lokalt ledelsesfokus på processen, sikring af it-understøttelse af værktøjer og fokus på værktøjernes anvendelighed på tværs af sagstyper. Anbefalingerne tager udgangspunkt i de tre primære implementeringsbarrierer, som medarbejdere og ledere oplever (Socialstyrelsen, 2014).

Ledelsens fokus på implementering

Det er vigtigt, at ledelsen viser forståelse for, hvad de nye tiltag kan fremkalde hos medarbejderne. Det er yderligere afgørende, at direktionen tydeligt kommunikerer og understøt­ter de mange fordele, der er ved at arbejde systematisk. Medarbejdernes nærmeste leder skal samtidig understøtte og hjælpe implementeringen på vej i dagligdagen. Det handler bl.a. om at vise forståelse for, at forandringen kan virke omfattende for nogle medarbejdere, men også fastholde, at udvikling i praksis er et positivt skridt fremad (Socialstyrelsen, 2013).

Den afsluttende evaluering understreger vigtigheden ved et lokalt ledelsesfokus og ledelsesmæssig opbakning, særligt prioritering af tidsmæssige ressourcer. Knap to tredjedele af de adspurgte medarbejdere oplever opbakning fra ledelsens side, men angiver stadig en række udfordringer i implementeringsprocessen med hensyn til ledelsesprioriteringen. En af de ting, der understreges som væsentlig for fortroligheden med værktøjer i arbejdet, er sparring og kvalitetssikring. Næsten en tredjedel af medarbejderne, der har deltaget i evalueringen, oplever i mindre grad, eller slet ikke at have adgang til sparring, hvilket hænger sammen med, at mange af kommunerne endnu ikke har fastlagt egentlige procedurer for sparring (Socialstyrelsen, 2014).    

Forberedelse inden implementering

Implementering af udrednings- og handleplansværktøjerne har betydning for en række interne arbejdsgange og organisering. Det er helt afgørende, at ledelsen træffer beslutning om, i hvilke typer af sager de to værktøjer skal anven­des. Eksempelvis viser erfaringerne fra implementeringen VUM, at det giver gode resultater at anvende værktøjerne i alle sager, hvor der udarbejdes en form for udredning eller undersøgelse, og hvor en indsats bliver sat i gang (Socialstyrelsen, 2013).

Der er udarbejdet en række redskaber, der understøtter tilgangen til at komme omkring de relevante temaer i udredningen eller undersøgelsen, og som understøtter og nuancerer dialogen omkring funktionsscoren. Disse kan med fordel anvendes i arbejdet med værktøjerne og kan på den måde lette implementeringen af redskaberne i sagsbehandlernes daglige arbejde.

Funktionsscoringerne opleves hovedsageligt som et anvendeligt redskab i vurderingen af barnets/den unges behov. Erfaringer viser, at scoringerne fx bidrager til at sagsbehandleren tager et overordnet blik på sagen og reflekterer over omfanget af barnet/den unges problemstillinger, hvilket er med til at give en mere præcis beskrivelse i forhold til vurderingen af barnets behov. For at sikre ensartethed i anvendelsen af scoringerne, kræver det, at man i fællesskab drøfter de konkrete sager (Socialstyrelsen, 2014).

Introduktion af værktøjerne til leverandører

Hvor udredningsværktøjet vil være det grundlag, der anvendes til at tildele en indsats, fungerer handleplanen som afsæt for styring af og opfølgning på indsatsens resultater. Leverandøren udarbejder en behandlings- eller træningsplan for indsatsen, der skal spille ind i handleplanen fra myndighedsniveauet. Det er derfor vigtigt, at leverandørerne introduceres for værktøjerne for derved at sikre, at den kommunale forvaltning og leverandøren får etableret et godt samarbejde og hensigtsmæssige arbejdsgange (Socialstyrelsen, 2013).

Anvendelsesorienteret indføring i værktøjerne

Socialstyrelsen tilbyder et femdages praksiskursus i brugen af værktøjerne og vil være tilpasset de lokale behov. Kurset er gratis og udbydes som en del af Børnekataloget.

Læs mere om kurset på VIA University Colleges hjemmeside.

Kilder

Socialstyrelsen (2013): Implementeringsguide – Gode råd til implementering af værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet. Deloitte Consulting for Socialstyrelsen. 

Socialstyrelsen (2014): Evaluering af værktøjer til sagsbehandling på børnehandicapområdet. Deloitte Consulting for Socialstyrelsen. December 2014 

Effekt

Deloitte Consulting har for Socialstyrelsen udarbejdet en afsluttende evaluering af forankringen og omsætningen af udrednings- og handleplansværktøjet. Formålet med evalueringen er at afdække implementeringen af værktøjerne i kommunerne, anvendelsen af værktøjer i sagsbehandlingen samt værktøjernes betydning for sagsbehandlingens kvalitet og dokumentation. 

Evalueringen bygger på kvalitative og kvantitative data med udgangspunkt i de kommuner, der har deltaget i de udbudte kurser i værktøjerne i perioden 2013-2014. 101 kommunale medarbejdere har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, hvoraf 49 medarbejdere angiver at have anvendt værktøjerne i deres arbejde. Derudover har 28 kommunale ledere deltaget i telefoninterview. Foruden det, er der foretaget uddybende telefoninterview med medarbejdere, sagsgennemgang af 34 udvalgte sager samt besøg i fem implementeringskommuner, hvor der er ydet målrettet støtte og rådgivning i forbindelse med implementeringen af værktøjerne samt indhentet kvalitativ viden om ledere og medarbejderes oplevelse af implementeringen af værktøjerne og deres anvendelse i praksis.

Implementeringsperioden er endnu på et tidligt stadie, hvorfor kommunerne kun i begrænset omfang har implementeret værktøjerne på børnehandicapområdet. Kun få kommuner har igangsat en fuld implementering, hvilket blandt andet begrænser ledernes kendskab til værktøjernes skalerbarhed, således at udredningerne ikke bliver mere omfattende end formålet tilsiger samt anvendelsen af værktøjerne på tværs af sagstyper (Socialstyrelsen, 2014).  

Systematik og ensartethed i sagsbehandlingen højner den socialfaglige kvalitet 

Evalueringen understreger, at en højere grad af ensartethed i sagsbehandling er med til at skabe en fælles systematisk ramme, hvilket både medarbejdere og ledere oplever. Medarbejderne oplever blandt andet at værktøjerne sikrer en lettere overdragelse af sager samt genkendelighed på tværs af sager og sagsbehandling. Det skyldes blandt andet værktøjernes fælles sprog, herunder fælles begrebsanvendelse. Værktøjerne stiller i højere grad krav til faglig analyse og vurdering for at sikre en helhedsorienteret udredning. Denne fælles systematiske ramme er med til at højne den socialfaglige kvalitet, hvilket alle de deltagende ledere tilkendegiver.

Udredningsværktøjet indeholder en funktionsscore inden for hver dimension og en samlet score for barnets funktionsniveau, som understøtter afdækningen af barnets behov. Både ledere og medarbejdere oplever, at scoringerne bidrager med noget væsentligt til sagsbehandlingen, men at arbejdet med scoringerne kræver tilvænning. De tilkendegiver en bekymring vedrørende ensartetheden i brugen af scorerne. Fire ud af seks ledere angiver, at de ikke oplever ensartethed i brugen af scorerne, mens det samme gælder for en fjerdedel af medarbejderne. Det kan, ifølge evalueringen, skyldes manglende systematisk opfølgning i kommunerne, foruden det at børnehandicapområdet ikke tidligere har anvendt funktionsscoringer. Ved sagsgennemgang og besøg i kommunerne er der dog ikke, blevet erfaret store variationer i sagsbehandlernes vurdering af sagerne. Ovenstående besvarelser indikerer dog, at der bør være fokus på jævnlig videndeling og faglige drøftelser om, hvordan funktionsscoren anvendes. (Socialstyrelsen, 2014)   

Øget inddragelse af barnet eller den unge og familien i sagsbehandlingen 

En af målsætningerne for værktøjerne er øget involvering af barnet eller den unge og familien i sagsbehandlingen. Både medarbejdere og ledere oplever, at barnet bliver sat mere i centrum i sagsbehandlingen, samt at værktøjerne understøtter inddragelse af barnet eller den unge og familien. Det er en observation som sagsgennemgangen ikke i helt samme grad viser, da der i en stor del af sagerne hverken er gennemført børnesamtaler eller gjort forsøg på at inddrage barnet eller den unge i udredningen. Evalueringen peger på, at årsager til dette blandt andet kan skyldes, at medarbejderne oplever skemaerne som komplicerede, at de anvender udredningsværktøjerne direkte i dialogen og inddragelsen af barnet og familien frem for de redskaber, der er udviklet til netop dette. Det kan også skyldes, at medarbejderne oplever udfordringer ved handleplanens scoringer i forhold til nogle målgrupper af unge, hvor scoringerne for dem kan opleves som et nederlag. Medarbejderen kan derfor opleve et øget fokus på inddragelse af barnet, mens sagsgennemgangen i højere grad påviser, at det primært er i forhold til forældrene og i mindre grad barnet eller den en unge (Socialstyrelsen, 2014).

Værktøjer bidrager til øget dokumentationskvalitet 

Evalueringen peger på, at anvendelsen af værktøjerne bidrager til øget dokumentationskvalitet. Der samles systematisk op på sagens informationer som fx datoer, målgruppeangivelse og funktionsniveau. For både ledere og medarbejdere gælder, at de oplever øget systematisk dokumentation, der samtidig øger tilgængeligheden for andre end sagsbehandleren selv, som fx gør overdragelsen af sagen nemmere. Samtidig tilføjes det, at et ledelsesmæssigt fokus på en fælles faglig tilgang til værktøjerne vil bidrage positivt til dokumentationen, både til den enkelte sag og på tværs af sager (Socialstyrelsen, 2014). 

Kilder

Socialstyrelsen (2014): Evaluering af værktøjer til sagsbehandling på børnehandicapområdet. Deloitte Consulting for Socialstyrelsen. December 2014

Økonomi

Efter den systematiske søgning, fremkom der ingen studier, der dokumenterer cost-benefit eller cost-effectiveness af værktøjer til udredning og handleplan for børn og unge med funktionsnedsættelse.

Publiceret: 22.09.2015. Sidst opdateret: 26.01.2017