Sikkerhedsplaner

Sikkerhedsplaner anvendes til at styrke samarbejdet mellem familier og fagpersoner omkring udsatte børn og unge, hvor der arbejdes på at skabe en løsning, der skal sikre tryghed og trivsel for barnet.

& Line Buus Mohr | Socialstyrelsen 

Sikkerhedsplaner kan anvendes til at forebygge en anbringelse af barnet og i forbindelse med hjemgivelse af barnet. Sikkerhedsarbejdet er en intensiv indsats, der kombinerer grundigt myndighedsarbejde og tæt kontrol med familiebehandling og netværksinddragelse.

Sikkerhedsplaner er et hjælperedskab under metoden Signs of Safety (forkortes SoS) og bygger derfor på de samme principper fra løsningsfokuseret korttidsterapi. 

Sikkerhedsarbejdet er en intensiv indsats, der kombinerer grundigt myndighedsarbejde og tæt kontrol med familiebehandling og netværksinddragelse.

Der bliver  udarbejdet en omfattende plan med aftaler for barnets hverdag, professionel kontrol, terapeutisk arbejde med forældrene og inddragelse af familiens private netværk.

I sikkerhedsplanen udarbejdes der et bestemt sæt regler og arrangementer, som beskriver, hvordan familien skal agere i hverdagslivet for at sikre barnets sikkerhed. Det skal sikre og vise fagpersoner og familiens eget støttenetværk, at børnene vil være sikre og trives i fremtiden. Kravene vil primært være knyttet til familien, men der kan også stilles krav til netværket, om hvad der skal til, for at barnet kan bo hjemme og konkrete aftaler om, hvem der gør hvad med barnet.

Sikkerhedsplansarbejdet er implementeret i en række danske kommuner. København kommune har arbejdet med sikkerhedsplaner siden 2009 og en evaluering fra kommunen viser, at der bør udarbejdes en fælles procedure for sikkerhedsplansarbejdet, at der skal etableres lokale sikkerhedsplansgrupper, samt at medarbejdere skal modtage supervision og kompetenceudvikling og have mulighed for fælles refleksion.

Kommunen påpeger også, at de oplever en række udfordringer ved brugen og implementeringen af sikkerhedsplaner. Det er bl.a. udfordrende at fastholde medarbejdernes faglige færdigheder. Desuden kan der også opstå problemer internt i kommunen, fordi der er uenighed om en sikkerhedsplan også kan sikre barnets trivsel.

Flere undersøgelser tyder på, at brugen af metoden kan reducere antallet af anbringelser og genanbringelse, samt at afsluttede sager kun i få tilfælde må genåbnes på grund af nye bekymringer. Evalueringen fra Københavns Kommune peger på, at sikkerhedsarbejdet skaber en bedre relation mellem forældre og praktikere. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

SikkerhedsplanerSikkerhedsplaner anvendes til at styrke samarbejdet mellem familier og fagpersoner omkring udsatte børn og unge, hvor der arbejdes på at skabe en løsning, der skal sikre tryghed og trivsel for barnet. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

En sikkerhedsplan er et omfattende forebyggende arbejde, der har til hensigt at sikre børns trivsel og sikkerhed i høj-risiko sager, hvor en anbringelse ellers ville vise sig nødvendig. Sikkerhedsplaner kan også være et anvendeligt redskab i hjemgivelsessager.

Sikkerhedsplaner anvendes i myndighedsarbejdet med udsatte børn og familier. Sikkerhedsplaner kan anvendes flere steder i et sagsbehandlingsforløb, og ifølge grundlæggerne af metoden kan den anvendes som led i forebyggelse, i anbringelsessager og i forbindelse med hjemgivelser. Arbejdet med sikkerhedsplaner sker i tæt samarbejde med fagpersoner, forældrene, familien og dens netværk (Turnell et al., 2013).

Sikkerhedsplaner kan anvendes i sager, hvor bekymringen for barnets er så stor, at en anbringelse kan vise sig nødvendig, hvis ikke der bliver foretaget markante ændringer i barnets livsomstændigheder. Problemstillingen kan typisk være mistanke om overgreb, vold mod barnet, eller tilfælde hvor barnets sundhed og udvikling er i åbenlys fare på grund af svære tilfælde af omsorgssvigt, som følge af vold mellem forældre og/eller forældres svære psykiske sygdom eller misbrug (kk.dk, 2014).

Kilder

Kk.dk (2014): Signs of Safety, Københavns Kommune

Turnell, Andrew et al (2013): Signs of Safety – Arbejdet med udsatte børn og deres familier (kan lånes via. bibliotek.dk). Hans Reitzels forlag.

Metode

En sikkerhedsplan er et hjælperedskab under metoden Sings of Safety. Sikkerhedsplanen bruges som forebyggende foranstaltning og i hjemgivelsessager og fastsætter et bestemt sæt regler og arrangementer, der gør det klart for familien og sikkerhedsnetværket, hvordan de skal agere i hverdagen. Sikkerhedsplansarbejdet kræver tæt opfølgende og løbende justeringer.

En sikkerhedsplan er et hjælperedskab under metoden SoS. Sikkerhedsplaner bygger på samme grundprincipper som SoS, der vedrører bekymringer, ressourcer og fremtiden (Turnell et al., 2013). Sikkerhedsplaner er udviklet i England og Australien af familieterapeut Susie Essex og socialarbejder og korttidsterapeut Andrew Turnell (Sørensen, 2013).

Sikkerhedsplaner er en metode til at styrke samarbejdet mellem familier og fagpersoner omkring udsatte børn og unge hvor der arbejdes på at skabe en løsning, der skal sikre tryghed og trivsel for barnet. Sikkerhedsplaner er struktureret omkring SoS-skemaet, der fungerer som fælles centralt kommunikationsredskab i samtaler mellem fagpersoner, børn og forældre (Turnell et al., 2013). I sikkerhedsplansarbejdet bliver der udarbejdet en omfattende plan med aftaler for barnets hverdag, professionel kontrol, terapeutisk arbejde med forældrene og inddragelse af familiens private netværk (Sørensen, 2013).

Læs mere om SoS her.

Tæt opfølgning på barnets sikkerhed

Sikkerhedsarbejdet er en intensiv indsats, der kombinerer grundigt myndighedsarbejde og tæt kontrol, med familiebehandling og netværksinddragelse (Sørensen, 2013). Arbejdet med sikkerhedsplanen giver familien og dens netværk mulighed for at vise forvaltningen, at de har ressourcer og kapacitet til at skabe den nødvendige sikkerhed for barnet og kan løse de forhold, der giver anledning til bekymring for barnet (Turnell et al., 2013; Turnell, 2012).

Sikkerhedsplansarbejdet er et intensivt myndighedssagsarbejde, der inkluderer opfølgning og løbende justering i takt med, at nye udfordringer opstår og håndteres (Turnell et al., 2013). Myndighedssagsbehandler og andre professionelle omkring barnet tager løbende stilling til dets sikkerhed og fremskridt ved hjælp af SoS-skemaet (Turnell & Edwards, 1999).

Hvis en sikkerhedsplan ikke kan skabe den nødvendige sikkerhed og trivsel hos barnet, bliver barnet anbragt uden for hjemmet, eller der iværksættes andre foranstaltninger (Sørensen, 2013).

Tæt samarbejde med familien og sikkerhedsnetværket

Sikkerhedsplaner bruges som forebyggende foranstaltning og i hjemgivelsessager og anvendes primært ved mistanke om omsorgssvigt og misbrugsproblemer (Turnell et al., 2013). En plan for sikkerhed er et bestemt sæt regler og arrangementer, som beskriver, hvordan familien skal agere i hverdagslivet. Sikkerhedsplanen skal sikre og vise fagpersoner og familiens eget støttenetværk, at børnene vil være sikre og trives i fremtiden. I en sikkerhedsplan kan der indgå krav primært til familien - men også til netværket om hvad der skal til, for at barnet kan bo hjemme og konkrete aftaler om, hvem der gør hvad med barnet. Sikkerhedsplanen skal tage hånd om alle tænkelige situationer og skabe løsninger for de forhold, der giver anledning til bekymringer (Turnell et al., 2013).  I sikkerhedsplaner bruges ofte disse to regler:

  • Den forælder der har udsat barnet for overgreb, må aldrig være alene med barnet.
  • Der skal udpeges en primær omsorgsperson for barnet (Turnell et al., 2013).

Som en del af sikkerhedsplansarbejdet kan personer i støttenetværket tildeles roller som sikkerhedspersoner. Sikkerhedspersonen skal have detaljeret og konkret viden om, hvordan de skal agere, hvis en aftale i sikkerhedsplanen ikke overholdes. En væsentlig del af sikkerhedsarbejdet er sikkerhedsnetværket, der primært består af familiens private netværk (6-25 personer), samt af professionelle omkring barnet. Sikkerhedsnetværket skal i samarbejde med forvaltningen sørge for, at der hele tiden er sikkerhed for barnet (Turnell et al., 2013).

For at garantere en indsats, der fremadrettet sikrer, at sagen forbliver afsluttet, kræver det åbenhed og klarhed fra myndigheds side. Det skal være tydeligt for forældre og netværk, hvilke bekymringer, der ligger til grund for udarbejdelsen af en sikkerhedsplan. Samtidig kan det også være en vigtig faktor i forhold til relationsdannelse og samarbejdet mellem myndighed, familie og netværk, da det gøres klart og forståeligt, hvad der forventes af alle parter. En forventningsafstemning, der skal sikre en løsning for barnet på lang sigt, ved at give familien og netværket en række redskaber, der skal sikre barnets omsorg og tryghed, også efter sagens afslutning. Udarbejdelsen af en sikkerhedsplan forløber som regel over tre til tolv måneder (Turnell, 2012).

Kilder

Sørensen, Tove Holmgård (2013): Når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet. En evaluering af ”Sikkerhedsplaner” i arbejdet med udsatte børn og familier i Københavns Kommune. Slutrapport fra evalueringen af socialforvaltningens arbejde med sikkerhedsplaner 2011-12. Københavns Kommune.

Turnell, A. og Edwards, Steve (1999): Signs of Safety: A Solution and Safety Oriented Approach to Child Protection Casework.

Turnell, Andrew, et al. (2013): Signs of Safety – Arbejdet med udsatte børn og deres familier (Kan lånes gennem bibliotek.dk). Hans Reitzels forlag. 

Turnell, A. (2012): The Signs og Safety. Comprehensive Briefing Paper. Resolutions Consultancy Pty Ltd., version 2.1 

Implementering

Sikkerhedsplansarbejdet er implementeret i en række danske kommuner. En evaluering fra Københavns Kommune viser, at der bør udarbejdes en fælles procedure for sikkerhedsplansarbejdet, at der skal etableres lokale sikkerhedsplansgrupper, samt at medarbejdere skal modtage supervision og kompetenceudvikling og have mulighed for fælles refleksioner.

Sikkerhedsplaner anvendes i en række danske kommuner, herunder Halsnæs, København, Roskilde, Furesø og Kalundborg Kommune.

Københavns Kommune har arbejdet med Sikkerhedsplaner siden 2009, hvor metoden blev implementeret gennem uddannelse i SoS, samt gennem tilpasning af organisationen til anvendelse af metoden. (Københavns Kommune, 2009; Kk.dk, 2014). I Københavns Kommune har man valgt at organisere sikkerhedsplansarbejdet på følgende måde:

  • Hver bydel har etableret en ’sikkerhedsplansgruppe’, som arbejder med sikkerhedsplaner.
  • Grupperne har hver tilknyttet en afdelingsleder – og nogle en faglig leder – som har det faglige ansvar for, om sikkerhedsplanen er god nok for barnet.
  • Grupperne består af både myndighedssagsbehandlere og sagsbehandlere.
  • Der er 3-6 medarbejdere i grupperne, hvor nogle arbejder med sikkerhedsplaner på fuld tid, mens andre er knyttet til gruppen på deltid.
  • Der er fastsat en norm for sagstal i gruppen. En medarbejder der arbejder med sikkerhedsplaner på fuld tid, kan kun have 5 aktive sikkerhedsplaner ad gangen (Sørensen, 2013).

Udover en lokal organisering i bydelene, har Københavns Kommune også en bydækkende organisering og bistand til arbejdet med sikkerhedsplaner, der omfatter følgende:

  • To centrale faglige konsulenter, som tovholdere på processen og metodeudviklingen.
  • Supervision til alle sikkerhedsplansgrupperne.
  • Processtøtte til etablering af de lokale grupper.
  • Eksterne undervisningsdage på 2-3 dages seminarer.
  • Erfamøder, hvor alle medarbejderne mødes til fælles erfaringsudveksling og undervisning.
  • Styregruppe bestående af afdelingslederne.
  • Deltagelse i internationalt netværk af medarbejdere (Sørensen, 2013).

En evaluering udarbejdet af Københavns Kommune har samlet de vigtigste erfaringer omkring organiseringen af sikkerhedsplansarbejdet i kommunen, hvor indsatsen er organiseret som en forebyggende foranstaltning, der både rummer myndighedsarbejde og familiebehandling. Her fremgår det, at det er vigtigt, at medarbejderne arbejder sammen om sikkerhedsplaner i makkerpar bestående af både en myndighedssagsbehandler og familiebehandler. Desuden spiller ledelsen en afgørende rolle for arbejdet med sikkerhedsplaner, som kræver opbakning og prioritering. Den lokale ledelse skal endvidere have kendskab til metoden og skal være tæt nok på arbejdet og kende til de enkelte familier, for at kunne træffe de nødvendige beslutninger. Endeligt skal der være tid til, og mulighed for, fælles refleksion blandt medarbejderne i gruppen (Sørensen, 2013). 

Læs mere om implementeringen af SoS her.

Implementeringserfaringer fra Københavns Kommune

Socialstyrelsen har i 2015 interviewet faglig konsulent Hanne Grinda Rasmussen fra Københavns Kommune om deres implementeringserfaringer. 

Som også evalueringen af sikkerhedsplansarbejdet i Københavns Kommune (Sørensen, 2013) understreger, er erfaringen ifølge Hanne Grinda Rasmussen, at organiseringen omkring arbejdet med sikkerhedsplaner en vigtig dimension, da sikkerhedsplaner anvendes i høj-risiko sager. Foruden de nævnte erfaringer i evalueringen modtager sikkerhedsplansmedarbejderne i Københavns Kommune løbende kompetenceudvikling fra en konsulent med indgående kendskab til arbejdet med sikkerhedsplaner.

Endvidere oplever kommunen en række udfordringer ved brugen og implementeringen af sikkerhedsplaner. Det er bl.a. udfordrende at fastholde medarbejdernes praksiserfaring og faglige færdigheder. Kommunen oplever derudover udfordringer internt, i forhold til spørgsmålet om en sikkerhedsplan er det rigtige at gøre for barnet, ikke bare for at sikre barnets sikkerhed men også barnets trivsel.

Københavns Kommune har gode erfaringer med at løse udfordringerne i implementeringen ved hjælp af følgende tiltag:

  • tæt samarbejde under implementeringsforløbet
  • tæt opfølgning på sikkerhedsplaner og understøttelse fra ledelses side, samt supervision for at sikre faglighed og høj kvalitet
  • løbende regulering og tilpasning af sikkerhedsplansforløbet og hurtig løsning af udfordringer, da der er tale om høj-risiko sager
  • kompetenceudvikling af sikkerhedsplansmedarbejdere.

Kommunen opfordrer derfor til at lægge en ordentlig organisationsplan forud for implementeringen af sikkerhedsplaner, for at sikre de fornødne ressourcer og kompetencer også på længere sigt.

Kontaktperson, Københavns Kommune: Hanne Grinda Rasmussen, Faglig konsulent, Københavns Kommune, Socialforvaltningen, Borgercenter Børn og Unge København, Tlf.: +45 2630 2181, Lp53@sof.kk.dk   

Kilder

kk.dk (2014): Signs of Safety, Københavns Kommune

Københavns Kommune (2009): Med familien i centrum - en historie om implementering af anerkendende og løsningsfokuserede metoder i familiebehandling og sagsbehandling.

Sørensen, Tove Holmgård (2013): Når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet. En evaluering af ”Sikkerhedsplaner” i arbejdet med udsatte børn og familier i Københavns Kommune. Slutrapport fra evalueringen af socialforvaltningens arbejde med sikkerhedsplaner 2011-12. Københavns Kommune.

Effekt

Flere nationale og internationale undersøgelser tyder på, at brugen af sikkerhedsplaner kan reducere antallet af anbringelser og genanbringelser, og at afsluttede sager kun i få tilfælde må genåbnes på grund af nye bekymringer.

Københavns kommune udarbejder sikkerhedsplaner i deres arbejde med SoS og har i 2012 evalueret arbejdet med 43 sikkerhedsplaner i perioden 2009-2012. Evalueringen peger på en indsats, der i de fleste tilfælde fører til et afsluttet forløb, hvor barnet har kunnet forblive i hjemmet og undgå anbringelse gennem myndighedsarbejde, familiebehandling og inddragelse af familiens private netværk. Både forældre, private netværkspersoner og medarbejdere udtrykker glæde ved metoden, men påpeger samtidig udfordringer forbundet med brugen af sikkerhedsplaner (Sørensen, 2013).

Evalueringens undersøgelsesmetoder består af kvalitative interviews med forældre, personer fra familiernes private netværk, gruppeinterview med medarbejdere i sikkerhedsplansgrupperne, deltagerobservation på undervisningsdage, erfamøder mm., samt en statistisk kortlægning af sikkerhedsplanerne.

Forbedrede relationer mellem forældre og praktikere

Evalueringen fra Københavns Kommune viser, at alle de 15 interviewede forældre synes, at sikkerhedsplaner er en god idé, fordi de gennem denne indsats kan undgå, at barnet anbringes uden for hjemmet. Også de familier, som ikke er tilfredse med det resultat, der er opnået, mener, at sikkerhedsplaner er en god metode. Desuden udtrykker de bedsteforældre eller venner til forældrene, som har fungeret som ’sikkerhedspersoner’, at de ville stille op til opgaven igen på trods af de store krav det stiller til dem, fordi de mener, at indsatsen er det bedste for børnene. Der er dog også forældre, som giver udtryk for at føle sig ekstremt kontrolleret og overvåget af deres egen familie, som i nogle tilfælde skal anmelde forældrene til kommunen, hvis barnets sikkerhed er i fare (Sørensen, 2013).

Sikkerhedsplansarbejdet er en ny måde at tænke på for de medarbejdere, der er involveret i udarbejdelsen af en sikkerhedsplan. De ser metoden som både værende hård og udfordrende, men samtidig også en metode de finder brugbar i forhold til arbejdet med familien og det private netværk. Medarbejderne oplever, at de bekymringer der forefindes bliver tydelige, og det samme gælder for de krav kommunen stiller til forældre og netværk, samt en forbedring af den faglige kvalitet.

Medarbejderne påpeger dog, at det ikke er alle familier, der ”egner” sig til en sikkerhedsplan, da det kræver ressourcer fra den primære omsorgsperson og det private netværk, der inddrages (Sørensen, 2013).

I udarbejdelsen af en sikkerhedsplan stilles der store krav til det private netværk og sikkerhedspersonerne. Trods det, udtrykker netværkspersonerne tilfredshed med sikkerhedsplanen. Det private netværk, bedsteforældre og nære venner tilkendegiver, at de før udarbejdelsen af sikkerhedsplanen har været enige i kommunens bekymring for børnene og er af den opfattelse, at det er bedst for barnet, at personer, som barnet er tryg ved og kender, er de, der yder støtte i hjemmet. De oplever en positiv involvering i børnenes liv, samt at netværket bliver bragt tættere sammen. Personligt for det private netværk oplever de et meningsfuldt indhold i eget liv, da de oplever en tilfredsstillelse ved at kunne være en hjælp for børnene og familien (Sørensen, 2013).

Forandringer for børnene

Studier tyder på, at SoS med brug af sikkerhedsplaner kan føre til færre nye anbringelser, færre genanbringelser og færre sager, som må genåbnes inden for 6 måneder efter, at de er afsluttet. Det viser et studie fra Minnesota, hvor 2 områder (counties) har arbejdet kontinuerligt med metoden i over 10 år, under supervision af programudviklerne. Forskerne påpeger dog, at man ikke kan påvise effekt med sikkerhed. Studiet indeholder dokumentanalyser og kvalitative interviews med interessenter (Rothe et al., 2013).

Konklusionen understøttes af danske resultater. I Københavns Kommune har man fra 2009-2012 arbejdet med 66 sikkerhedsplaner vedrørende 103 børn. 37 af disse planer er afsluttet og en registeropfølgning af disse viser, at næsten 90 % af disse sager fortsat er afsluttet. Det vil sige, at der ikke efterfølgende er kommet underretninger eller andre anledninger til at åbne en ny børnesag. I 2012 blev der indtil november arbejdet med 43 sikkerhedsplaner. 14 af disse er afsluttet og 6 sager er lukket. I 3 sager er der iværksat forebyggende foranstaltninger eller opfølgningssamtaler og i 5 tilfælde er barnet blevet anbragt uden for hjemmet (Sørensen, 2013). De statistiske resultater bør ses som tendenser, da de er udarbejdet over et lille antal sikkerhedsplaner.

I nogle studier fremhæves en bekymring for, at en løsningsfokuseret tilgang undervurderer alvoren i sagerne til fordel for at beholde børnene hjemme hos familien, særligt ved kroniske sager om omsorgssvigt. Der fremhæves også en bekymring for, om sikkerhedsnetværkene er stabile, efter sagerne er afsluttet.

Kilder

Rothe, Monica Idzelis et al. (2013): Innovations in Child Protection Services in Minnesota. Research Cronicle of Carver and Olmstead Counties”. Casey Family Programs. Saint Poul, Minnesota: Wilder Research. 

Sørensen, Tove Holmgård (2013): Når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet. En evaluering af ”Sikkerhedsplaner” i arbejdet med udsatte børn og familier i Københavns Kommune. Slutrapport fra evalueringen af socialforvaltningens arbejde med sikkerhedsplaner 2011-12. Københavns Kommune.

Økonomi

På nuværende tidspunkt foreligger der ingen langtidsanalyser eller cost-benefit-analyser af de økonomiske gevinster ved sikkerhedsplansarbejdet. Det fremgår dog af Københavns Kommunes evaluering af arbejdet med sikkerhedsplaner, at brugen af sikkerhedsplaner kan medvirke til at nedbringe antallet af anbringelser. 

Københavns Kommune påviser en økonomisk besparelse ved brugen af sikkerhedsplaner, da sikkerhedsplaner kan medvirke til at nedbringe antallet af anbringelser. Hvis sikkerhedsplanen ikke var udarbejdet i de valgte familier, var barnet i stedet blevet anbragt og de børn der blev hjemgivet var blevet i anbringelse uden for hjemmet. Derfor mener flere enheder i kommunen, at indsatsen i 2012 har sparet penge på anbringelsesbudgettet (Københavns Kommune, 2009; Sørensen, 2013).

Kilder

Københavns Kommune (2009): Med familien i centrum - en historie om implementering af anerkendende og løsningsfokuserede metoder i familiebehandling og sagsbehandling.

Sørensen, Tove Holmgård (2013): Når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet. En evaluering af ”Sikkerhedsplaner” i arbejdet med udsatte børn og familier i Københavns Kommune. Slutrapport fra evalueringen af socialforvaltningens arbejde med sikkerhedsplaner 2011-12. Københavns Kommune.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

SikkerhedsplanerSikkerhedsplaner anvendes til at styrke samarbejdet mellem familier og fagpersoner omkring udsatte børn og unge, hvor der arbejdes på at skabe en løsning, der skal sikre tryghed og trivsel for barnet. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Sikkerhedsplaner anvendes i myndighedsarbejdet med udsatte børn og familier. Indsatsen anvendes som forebyggende foranstaltning, i anbringelsessager og i forbindelse med hjemgivelser. Sikkerhedsplaner anvendes primært ved mistanke om omsorgssvigt og misbrugsproblemer. Der foreligger ikke tydelige eksklusionskriterier for indsatsen, og målgruppen er meget bred. Det er klart beskrevet, hvilke behov eller problemer indsatsen skal opfylde eller løse. En brugerundersøgelse fra Københavns Kommune (Sørensen, 2013), beskriver borgeres motivation for deltagelse i indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
Sikkerhedsplaner bygger på Signs of Safety metoden (SoS), hvis teoretiske fundament er velbeskrevet. Metoden bygger på anerkendte teoretisk begrundede antagelser. Indsatsen Sikkerhedsplaner er omsat til dansk kontekst. Det er tydeligt beskrevet, hvilke effekter eller gevinster indsatsen tilstræber, både for borgeren og for de fagprofessionelle. Værktøjer til at understøtte Sikkerhedsplaner er tydeligt beskrevet. Det beskrives, at indsatsen skal følges tæt. Redskaber og procedurer for at understøtte metodeintegriteten i implementeringen er beskrevet – dette også i dansk kontekst. Metodens forløb og aktiviteter er velbeskrevet. Der foreligger dog ingen beskrivelser eller standarder for løbende og systematisk opfølgning på indsatsens implementering. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Sikkerhedsplaner er implementeret i en række danske kommuner. Der foreligger solide implementeringserfaringer fra Københavns Kommune, bl.a. om væsentlige forudsætninger og barrierer for indsatsernes implementering. Implementeringserfaringerne fra København er dog ikke direkte overførbare til andre kommuner, da Københavns Kommune har implementeret SoS metoden bredt i myndighedsarbejdet samt i dele af foranstaltningsarbejdet med udsatte børn og familier. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren B.
Effekt
Der er ikke gennemført effektstudier af Sikkerhedsplaner i dansk eller anden nordisk kontekst. En evaluering fra Københavns Kommune (Sørensen, 2013), har gennem en kvalitativ måling, undersøgt brugeres og fagprofessionelles vurdering af effekt af Sikkerhedsplanarbejdet. Evalueringen har gennem en simpel monitorering af registerdata, målt forandringer i familien efter indsatsens ophør. Et amerikansk studie (Rothe et al., 2013) har gennem dokumentanalyser og kvalitative interviews med interessenter undersøgt, hvorvidt Sikkerhedsplaner kan medføre færre genanbringelser og færre sager, som må genåbnes. Studiet kan dog ikke påvise effekten af indsatsen med sikkerhed. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Der er ikke foretaget cost-benefit analyser af indsatsen. Der foreligger ingen offentliggjorte oplysninger om omkostninger ved implementering og drift af indsatsen i Danmark. Københavns Kommune (Sørensen, 2013 Københavns Kommune, 2009), indikerer en økonomisk besparelse ved brugen af Sikkerhedsplaner, da indsatsen kan medvirke til at nedbringe antallet af anbringelser. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 19.12.2014. Sidst opdateret: 20.09.2017