Forside » Børn & unge » Styring og sagsbehandling » Indsatser » ICS: Integrated Children's System

ICS: Integrated Children's System

Sagsbehandlings- og udredningsmetoden ICS anvendes i udgangen af 2014 i 88 danske kommuner i behandlingen af sager om udsatte børn og unge. En landsdækkende evaluering af ICS peger på, at metoden understøtter en mere helhedsorienteret indsats med barnet i centrum.

ICS - Integrated Children's System er en socialfaglig sagsbehandlings- og udredningsmetode, som er udviklet til at støtte socialrådgivernes faglige arbejde med udsatte børn og unge og deres familier. Formålet med ICS er at sikre en systematisk og helhedsorienteret sagsgang, så sagsbehandleren kommer rundt om alle de faktorer, der påvirker barnets eller den unges situation.

ICS metoden understøtter sagsbehandlerne i at udarbejde systematiske faglige beskrivelser af børn, unge og deres behov ud fra teoretisk forankrede socialfaglige refleksioner og analyser. En sådan tilgang sikrer, at de efterfølgende handleplaner tager udgangspunkt i barnets og den unges ressourcer og udfordringer.

Systematikken bag ICS understøtter hensigterne med Barnets Reform og Overgrebspakken, da barnets behov sættes i fokus. ICS bygger på forståelsen af, at børn og unges velfærd formes i samspillet mellem tre hovedområder:

  • Barnets/den unges udviklingsmæssige behov.
  • Forældrekompetencer.
  • Familieforhold - familie og omgivelser.

 

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for ICS er primært de sagsbehandlere, der varetager myndighedsopgaverne i forbindelse med børne- eller ungesagen i kommunerne. Derudover har ICS en sekundær målgruppe bestående af de samarbejdspartnere, der er involveret i indsatsen, fx skolelærere, pædagoger og sundhedsplejersker.

Metoden er internationalt meget udbredt. En metaevaluering fra University of Montreal viser, at socialarbejdere i 15 lande anvender ICS eller en lignende metode i forhold til sager vedrørende udsatte børn og unge (Lévelle & Chamberland, 2010). Dette skyldes bl.a. at barnet og barnets tarv er blevet mere prioriterede grundet øget behov for koordineret indsats, større politisk fokus på udsatte børn og professionalisering af socialt arbejde (The Child Welfare League of Canada, 2013).

Fælles for alle involverede børn og unge er, at de har udækkede behov – dvs. behov, som ikke imødekommes af deres forældre eller andre primære omsorgspersoner. Her kan være tale om behov for beskyttelse, enkle eller komplekse behov. I Danmark er der tale om børn og unge, som socialforvaltningen enten er ved at udrede eller at give støtte på grund af mistrivsel eller mistanke om mistrivsel hos barnet eller den unge.  Selvom ICS, som sagsbehandlingsmetode, er egnet til at arbejde med alle børn, skal man være særlig opmærksom på børn med anden etnisk baggrund. Forskning viser, at man ved anvendelsen af ICS i sager, der omhandler børn med flygtningebaggrund eller børn med anden etnisk baggrund, bl.a. skal være særligt opmærksom på familiens oplevelse af at være flygtet, deres integration i det nye samfund, manglende kendskab til lokale normer og værdier, anderledes forældrepraksis og svære socioøkonomiske forhold (Bernard & Gupta, 2008).

I den danske kontekst er den primære målgruppe for ICS socialrådgivere, som er ansat ved kommunerne, og hvis arbejde tager udgangspunkt i Serviceloven. Derudover er der tale om samarbejdspartnerne så som lærere, sundhedspersonale og pædagoger, som arbejder med børn og unge til dagligt. Denne målgruppe anvender ICS eller dens elementer i forbindelse med faglige observationer eller i mødet med børn og deres familier. Endelig får plejefamilier og andre anbringelsessteder kendskab til ICS gennem de handleplaner, der angiver målene med foranstaltningen. Dette sker først og fremmest gennem opfølgende møder og udfyldelse af ICS-statusudtalelser. 

I udgangen af 2014 anvender 88 kommuner ud af 98 kommuner ICS i Danmark. Dette betyder, at sagsbehandling af sociale sager vedrørende børn og unge i disse kommuner foregår med udgangspunkt i ICS som metode.

Kilder

Bernard, Claudia & Anna Gupta (2008): Black African Children and the Child Protection System (kan lånes gennem bibliotek.dk), British Journal of Social Work, 2008, 38

Lévelle, S. & C. Chamberland. (2010): Toward a general model for child welfare and protection services: A meta-evaluation of international experiences regarding the adoption of the Framework for the Assessment of Children in Need and Their Families (FACNF), Children and Youth Services Review, vol. 32, Issue 7, pp. 929-944.

Metode

ICS er udviklet i England med henblik på at sikre en systematisk og helhedsorienteret vurdering af børn og unges situation. Metoden hviler på en teoretisk model om, hvad der betinger børn og unges optimale udvikling.

Et fælles fagligt udgangspunkt

Metoden bag ICS bruges i dag i en eller anden form i 23 lande og delstater (Lévelle & Chamberland, 2010) og kendes bl.a. under navne som Barns Behov i Centrum (Socialstyrelsen, 2013). I Danmark er metoden implementeret under navnet ICS – Integrated Children’s System.

ICS danner rammen om arbejdet med at indhente, beskrive, analysere og vurdere oplysninger i sagsprocesser med særligt fokus på den børnefaglige undersøgelse. Metoden er på den måde det fælles, faglige udgangspunkt, som både sagsbehandlere og andre faggrupper bruger, når de skal tænke og tale om børn og unges særlige behov.

I praksis betyder ICS, at sagsbehandleren i den børnefaglige undersøgelse afdækker barnet eller den unges behov og udvikling inden for nedenstående forhold, som er beskrevet i Lov om social service (Bekendtgørelse af lov om social service, 2014):

  • Sundhedsforhold.
  • Skoleforhold og læring.
  • Fritidsforhold og venskaber.
  • Udvikling og adfærd: følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling, identitet, social fremtræden og selvstændighed.
  • Familieforhold og relationer.

Udover at afdække barnets eller den unges udviklingsmæssige behov, afdækker sagsbehandleren desuden forældrekompetencer og familieforhold (Rose, 2009). Disse forskellige aspekter udgør 3 forskellige domæner, som i ICS bruges til at lave en vurdering af barnets eller den unges generelle velfærd. Sammenspillet mellem de 3 domæner er illustreret i nedenstående trekant, hvor barnets velfærd er i centrum, og hvor venstre side illustrerer de udviklingsmæssige behov, mens højre side illustrerer forældrekompetencer, og bunden illustrerer familieforhold og familiens omgivelser:

ICS model 1

For at sikre, at de formelle krav til sagsbehandlingen overholdes samt at systematikken følges, så sagsbehandleren kommer rundt om de relevante forhold, kan it-systemet DUBU (Digitalisering - udsatte børn og unge) eller et tilsvarende it-system benyttes. DUBU er baseret på ICS metoden og understøtter den faglige metodik i udredningen af barnet eller den unge og familien. I dag (efterår 2014) har 72 af ICS kommunerne valgt DUBU som metodeunderstøttende it-system. I DUBU er der direkte adgang til ledelsesinformation, hvilket betyder, at den interne dialog i kommunen om indsatser og økonomiske prioriteringer kan foregå på et oplyst socialfagligt grundlag.

Metodens teoretiske udgangspunkt

Der er mange teorier bag udviklingen og anvendelsen af ICS metoden, og grundprincipperne for udarbejdelsen af ICS er et resultat af et omfattende forsknings- og udredningsarbejde (Rose, 2009). Disse principper er:

  • fokus på barnet
  • inddragelse af barnet/ den unge og familien
  • styrkelse af det tværfaglige samarbejde.

Principperne omfatter det teoretiske grundlag, værdigrundlaget og metodesynet, som danner udgangspunkt for udredning, planlægning og opfølgning.

Forskerne bag udviklingen af metoden (Parker et al., 1991) fastslår først og fremmest, at det helt grundlæggende er at identificere beskyttende forhold, som giver barnet mulighed for at udvikle sig i positiv retning på trods af svære opvækstvilkår. En anden vigtig faktor for barnet eller den unges udvikling er en fast og tryg voksenkontakt. Derudover er modellen udviklet på baggrund af den udviklingsøkologiske systemteori, som beskriver barnets udvikling i et socialiseringsperspektiv med fokus på forskellige miljøforhold og deres indflydelse på barnet og familien gennem konstant interaktion.

Den udviklingsøkologiske ramme danner udgangspunkt for en forståelse af, hvordan omgivelserne påvirker barnet og omvendt også påvirkes af barnets adfærd og udvikling. Metoden bygger desuden på Bowlbys tilknytningsteorier, som hjælper med at afklare forældrekompetencer, teorier om børns resiliens og Sterns udviklingspsykologiske betragtninger.

For børn der har været udsat for særlige traumatiske oplevelser spiller forståelsen af barnets omgivelser en særlig rolle. Det kan eksempelvis gælde børn på asylcentre, børn af forældre med flygtningebaggrund eller børn, som er vokset om som vidne til eller ofre for vold og overgreb. Her har resiliens-faktorer en stor betydning (Holland, 2011).

Hvilke kvalifikationer skal medarbejderne have?

Da ICS som sagsbehandlings- og udredningsmetode er bygget på et teoretisk grundlag og kræver analytiske evner, er det vigtigt, at sagsbehandlerne har en relevant uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler. Derudover skal sagsbehandlerne i ICS-kommunerne deltage i et certificeret ICS-kursus.

Kilder

Bekendtgørelse af lov om social service (2014), afsnit 11,

Champion, R. & G. Burke (2006): Implementing Looking After Children as a collaborative, In R. J. Flynn, R.J., P. M. & Dudding, P.M., & J.G. Barber, J. G. (Eds.:) Promoting resilience in child welfare. I "Practice and policy framework in Victoria, Australia". Ottawa: University of Ottowa Press.

Holland, Sally (2011): Child and Family Assessment in Social Work Practice, SAGE Publications, 2011
Lévelle, S. & C. Chamberland. (2010): Toward a general model for child welfare and protection services: A meta-evaluation of international experiences regarding the adoption of the Framework for the Assessment of Children in Need and Their Families (FACNF), Children and Youth Services Review, vol. 32, Issue 7, pp. 929-944.

Parker, R. et al. (eds.) (1991), Looking After Children: Assessing Outcomes in Child Care. London: HMSO.

Rose, W. (2009): The Assessment Framework. In Horwarth, J. (ed.) The Child’s World, Second Edition, London, pp. 34-55

Socialstyrelsen (2013): Barns behov i centrum – Grundbok BBIC

Implementering

Socialstyrelsen har identificeret 4 faser, som kommunerne typisk gennemgår i forbindelse med implementeringen af ICS. De 4 implementeringsfaser er: 1) Beslutningsprocessen, 2) Klar, parat – start!, 3) I gang og 4) Forankring.

Socialstyrelsen står for udbredelsen af ICS i Danmark. Kommuner, der tilslutter sig ICS, underskriver en licensaftale med Socialstyrelsen, som er ansvarlig for at understøtte kommunernes implementering og brug af ICS. Som hjælp til at realisere en succesfuld implementering har Socialstyrelsens metodesekretariat med udgangspunkt i implementeringsforskningen (Fixen et al., 2011) identificeret 4 faser, som er almindelige at gennemgå, når ICS indføres i kommunerne (Socialstyrelsen.dk, 2014).

De 4 faser, Socialstyrelsen benytter i implementeringsunderstøttelsen, er:

Fase 1: Beslutningsprocessen

Beslutningsprocessen indeholder en række trin, hvor kommunen bl.a. undersøger organisationens modenhed og parathed i forhold til implementeringen af en ny socialfaglig metode og evt. et nyt it-system.

I denne fase handler det om at skabe nysgerrighed omkring ICS og involvere medarbejdere og relevante faggrupper i organisationen. Organisationen kan i denne del af processen kontakte Socialstyrelsen med henblik på et formøde, hvor ICS præsenteres, og der vil være mulighed for at få sparring på implementeringsplanen.

Kommunen skal bl.a. tage stilling til, hvorvidt ICS skal implementeres før eller samtidig med it-systemet, som kan være DUBU eller et tilsvarende system. Erfaringer fra flere kommuner peger på, at det kan være meget omfattende at implementere en ny metode og et nyt it-system samtidigt (Deloitte, 2014). Før kommunen kan anvende ICS i sagsbehandlingen, skal der udpeges et antal ICS-superbrugere, der skal understøtte metodens implementering i familieafdelingen. Superbrugerne er ofte erfarne sagsbehandlere med stor praktisk og teoretisk viden om udsatte børn og unge. Disse kompetencer er vigtige, da en central opgave for superbrugerne bl.a. er at yde ICS-sparring med sagsbehandlerkollegerne.

Superbrugerne er oftest dem, som begynder at arbejde med metoden før andre medarbejdere, og som på den måde danner et lærings- og forsøgsrum med de øvrige superbrugere, ledelsen og øvrige medarbejdere.

Fase 2: Klar, parat – start!

Klar, parat – start! processen handler om at kommunikere beslutningen om anvendelsen af ICS Ledelsen skal have en tydelig vision for, hvilken betydning ICS får for arbejdet med udsatte børn og unge i kommunen. Her kan det bl.a. være hjælpsomt at formulere nogle lokale mål med indførelsen af ICS og evt. nedsætte en implementeringsgruppe bestående af ledere, ICS superbrugere og koordinatorer. Denne gruppe kan i fællesskab lave en plan for, hvordan ICS udrulles i kommunens familieafdeling. Socialstyrelsen anbefaler, at man starter med at anvende ICS- redskaber og fokusere på de børnefaglige undersøgelser for først lidt senere i processen at arbejde med opfølgning på ICS.

I denne fase får samtlige sagsbehandlere i kommunen ICS-uddannelse i form af ICS-grundkurserne, som består af en gennemgang af det teoretiske fundament, metoder og redskaber i ICS og en kobling til deltagernes eget arbejde med børn, unge og familier. Kurset er designet som en kombination af oplæg, dialog, film, træning, faglig sparring, øvelser og refleksion.

Fase 3: I gang

Når ICS tages i anvendelse er det vigtigt at have en tæt opfølgning, så kontinuiteten og den korrekte anvendelse af ICS sikres. Socialstyrelsen anbefaler i denne sammenhæng at der sættes tid af til ICS-teammøder, hvor man taler om implementeringsprocessens status og gennemgår sager i fællesskab. I denne fase skal der også gøres klar til at introducere samarbejdspartnerne for ICS, herunder brugen af og indholdet i de statusudtalelser, som samarbejdsparterne udfylder efter anmodning fra sagsbehandlerne.

Fase 4: Forankring

I implementeringsprocessens sidste fase handler det om fastholde opmærksomheden. Dette kan bl.a. gøres igennem efteruddannelse, temadage og plads til dialog om forbedringer. I denne fase er opfølgning på implementeringen central, da organisationen skal sikre realiseringen af de ønskede gevinster. Ligeledes skal det undersøges, om der er yderligere behov for kompetenceudvikling både internt i kommunen og blandt eksterne samarbejdspartnere (fx plejefamilier eller anbringelsessteder).

For at sikre en vellykket implementering af metoden skal sagsbehandlerne have en specifik uddannelse i form af ICS-kurser, som belyser det teoretiske fundament for ICS, anvendelse af ICS-redskaber og ICS-skabeloner, og som forklarer omsætningsprocessen fra teori, indsamlede oplysninger og faglig viden til konkret sagsarbejde med børn, unge og familier.

Det er vigtigt, at sagsbehandlerne inkorporerer det teoretiske fundament i ICS i form af tænkningen om barnet i centrum, viden om børns udvikling, et udviklingsøkologisk perspektiv, princippet om inddragelse af barnet/ den unge og familien samt fokus på ressourcer og identifikation af problemer i deres daglige arbejde.

Læs mere om ICS på Socialstyrelsens hjemmeside

Dansk evaluering af anvendelsen og implementeringen af Integrated Children’s System

En evaluering af anvendelsen og implementeringen af ICS i Danmark viser, at der på tværs af kommunerne er en del implementeringsudfordringer ved indførelsen af ICS:

  • En fjerdedel af sagsbehandlerne i undersøgelsen mener ikke, at implementeringen af ICS er tilstrækkeligt prioriteret af ledelsen
  • Mange sagsbehandlere og superbrugere føler ikke, at ICS-grundkurserne har klædt dem tilstrækkeligt på til at gå i gang med arbejdet med ICS, og de efterlyser et større fokus på praksisanvendelighed samt flere eksempler og caseøvelser
  • Nogle sagsbehandlere oplever udfordringer med at tage konkret stilling til, hvad der er relevant at belyse i undersøgelserne.

Udfordringerne er ifølge evalueringen ikke overraskende, da det er omfattende at implementere en ny systematik og socialfaglig ramme til analyse på et komplekst og følsomt område (Deloitte, 2014).

Evalueringen peger på, at følgende faktorer i kommunerne har positiv betydning for implementeringen og anvendelsen af ICS (Deloitte, 2014):

  • Ledelsesinvolvering: En klar ledelsesmæssig involvering og opbakning til metoden er afgørende for implementeringen af ICS
  • Opfølgning på anvendelsen: Det er vigtigt løbende at følge på anvendelsen af systematikken i ICS såvel som de forskellige blanketter for at sikre en ensartet forståelse og anvendelse
  • Anvendelse af DUBU: Der bør følges op på anvendelsen af DUBU og sikres at de forskellige blanketter og funktionaliteter anvendes efter hensigten i systemet
  • Superbrugerrollen: En lokal superbruger kan spille en vigtig rolle i forhold til at samle op på uklarheder og bidrage til at sikre en ensartet forståelse og anvendelse lokalt

Evalueringen er foretaget blandt 44 kommuner med erfaring med anvendelsen af ICS, hvor data er indsamlet gennem en bred spørgeskemaundersøgelse samt en dybdegående analyse i udvalgte kommuner.

Implementeringserfaringer fra Tårnby

Socialstyrelsen har interviewet leder af familieafdelingen i Tårnby Kommune, Ulla Henningsen, om deres implementeringserfaringer med ICS.

Tårnby Kommune er en af de 44 kommuner, der har indgået i Deloittes evaluering (2014), og kommunen har generelt gode erfaringer med implementeringen af ICS.

Ifølge afdelingsleder Ulla Henningsen sikrer ICS en systematik, hvor der tænkes hele vejen rundt om barnet. ICS sætter barnet i fokus og sørger for at fagfolk benytter sig af en ressourcetænkning, hvor man ser på, hvad barnet og familien kan.

Hun påpeger dog, at ICS er en fagligt vanskelig metode. Implementeringen af den tager meget tid og er en vedvarende proces. Erfaringer fra Tårnby Kommune viser, at det i implementeringen af ICS er vigtigt at:

  • der arbejdes seriøst med metoden
  • der er engagerede superbrugere tilknyttet implementeringen
  • der er et stort ledelsesfokus på metoden.

I Tårnby har man fra start brugt DUBU sammen med ICS, og det har fungeret godt.

Kontaktoplysninger, Tårnby Kommune: Ulla Henningsen, leder af Familieafdelingen, mail urh.bk@taarnby.dk tlf. 32 47 14 06

Kilder

Fixsen, Dean L. et al. (2011): Mobilizing communities for implementing evidence-based youth violence prevention programming: A commentary. American Journal of Community Psychology, Issue 48, pp. 133-137

Deloitte (2014): Evaluering af ICS – Integrated Children’s System. Socialstyrelsen

Socialstyrelsen.dk (2014): Implementering af ICS

Effekt

En dansk evaluering såvel som udenlandske studier indikerer at ICS har positiv indflydelse på inddragelse af barnet/den unge og familien i sagsprocessen samt på bedre tværsektorielt samarbejde.

En dansk evaluering foretaget af Deloitte samt flere udenlandske studier peger på, at ICS har følgende positive effekter i forhold til sagsbehandlingen (Deloitte, 2014; Léveille & Chamberland, 2010; Cleaver & Walker, 2004; Fish et al., 2008; Socialstyrelsen, 2012):

  • Større inddragelse af barnet/den unge og familien.
  • Øget tværfagligt samarbejde.
  • Bedre struktur.
  • Mere fokus på barnet/den unge.

Den danske evaluering viser dog, at nogle ledere og sagsbehandlere oplever følgende negative effekter ved implementeringen af ICS (Deloitte, 2014):

  • Forringelse i kvaliteten af statusudtalelsen i en periode, fordi det kræver øvelse at anvende den nye struktur for samarbejdsparterne.
  • Længere undersøgelser med flere gentagelser.
  • Udfordringer med at fokusere undersøgelserne i forhold til formålet.

Større inddragelse af barnet/den unge og familien

Ifølge en dansk evaluering foretaget af Deloitte for Socialstyrelsen oplever den overvejende del af sagsbehandlere og ledere på tværs af kommunerne, at ICS bidrager til at sikre større retssikkerhed og en bedre kvalitet i sagsbehandlingen ved blandt andet at inddrage barnet/den unge og familien i sagsbehandlingen og ved at understøtte et helhedsorienteret billede af barnets/den unges og familiens behov og ressourcer. (Deloitte, 2014). Undersøgelsen bygger på en selvevaluering blandt 44 kommuner med erfaring med anvendelsen af ICS, hvor data er indsamlet gennem en spøgeskemaundersøgelse blandt 588 sagsbehandlere fra ICS-kommuner, en spørgeskemaundersøgelse blandt 87 ledere fra ICS-kommuner og en dybdegående analyse i 11 udvalgte kommuner, hvoraf 8 anvender ICS (Deloitte, 2014).

Pointen om, at ICS bidrager til en større inddragelse af barnet/den unge og familien bakkes op af flere udenlandske evalueringer. En international metaevaluering af ICS viser, at både sagsbehandlere, samarbejdspartnere og de involverede børn og familier oplever positive effekter i forhold til blandt andet en øget deltagelse af børn og forældre i sagsbehandlingen (Léveille & Chamberland, 2010). Erfaringer fra England viser, at sagsbehandlere bruger mere tid i direkte kontakt med barnet/den unge og familien efter indførelsen af ICS (Cleaver & Walker, 2004). Socialstyrelsen i Sverige fremlægger erfaringer, der peger på at børn og unges vilkår forbedres ved brugen af ICS, da de oplever større grad af involvering i egne sager samt indflydelse på de beslutninger, som tages vedrørende deres situation (Rasmusson, 2004).

Øget tværfagligt samarbejde

Ifølge Deloitte medvirker ICS til at inddrage relevante samarbejdspartnere i sagsbehandlingen (Deloitte, 2014). Det er hovedsageligt skabelonen til indhentning af statusudtalelser, der anvendes i praksis og særligt i forhold til skole- og daginstitutionsområdet. Flere sagsbehandlere og samarbejdsparter oplever dog, at kvaliteten af statusudtalelsen forringes i en periode, fordi det kræver øvelse at anvende strukturen for samarbejdsparterne.

Den internationale metaevaluering viser også, at både de involverede sagsbehandlere og samarbejdspartnere oplever et øget tværfagligt samarbejde ved indførelsen af metoden (Léveille & Chamberland, 2010), og et engelsk studie viser, at metoden skaber et bedre samarbejde blandt faggrupperne ved at skabe klarhed over de forskellige parters roller og ansvar (Fish et al., 2008).

Bedre struktur

En anden konklusion af den danske undersøgelse er, at ICS kan lede til en mere ensartet kvalitet i sagsbehandlingen. Omkring halvdelen af lederne og en tredjedel af sagsbehandlerne oplever, at ICS bidrager til at sikre en ensartet systematik, blandt andet ved at gøre det lettere for sagsbehandlerne at overdrage og modtage sager fra andre kommuner og at overtage sager internt mellem sagsbehandlerne (Deloitte , 2014). Samtidig har mange af lederne i kommunerne dog en oplevelse af, at undersøgelserne er blevet for lange og med mange gentagelser. Blandt sagsbehandlerne italesættes et generelt problem med at fokusere undersøgelserne i forhold til formålet og samtidig i processen udvælge og eventuelt sammenfatte relevante informationer i de indhentede oplysninger (Deloitte, 2014).

Den internationale metaevaluering peger også på en øget struktur i sagsbehandlingen som én af effekterne ved ICS (Léveille & Chamberland, 2010) og undersøgelsen foretaget for den svenske socialstyrelse viser, at ICS skaber en bedre forståelse for systematisk sagsarbejde og fælles faglige rammer (Socialstyrelsen, 2012). 

Mere fokus på barnet/den unge

Både den danske og én af de svenske undersøgelser viser, at ICS bidrager til at sætte mere fokus på barnet i sagsbehandlingen (Deloitte, 2014; Socialstyrelsen, 2012). I den danske undersøgelse oplever både sagsbehandlere og ledere, at ICS bidrager til at indsatsen i højere grad målrettes barnets behov ved at sætte barnet i centrum for sagsbehandlingen, ved at understøtte afholdelsen af børnesamtaler og ved at skabe sammenhæng mellem den tildelte indsats og barnets behov. Den svenske undersøgelse påpeger, at metoden har en positiv effekt i forhold til at fastholde fokus på barnet, frem for på forældrene (Socialstyrelsen, 2012). I den danske undersøgelse oplever sagsbehandlere såvel som ledere, at ICS bidrager til at gøre sagsbehandlingen mere kvalificeret – lederne dog i højere grad end sagsbehandlerne. Størstedelen af kommunerne oplever samtidig, at ICS har medført en mere helhedsorienteret indsats, mens et mindretal fremhæver, at det stærke fokus på barnet/den unge i nogle tilfælde sker på bekostning af netop helhedsbetragtningen (Deloitte, 2014).

Kilder

Lévelle, S. & C. Chamberland (2010): Toward a general model for child welfare and protection services: A meta-evaluation of international experiences regarding the adoption of the Framework for the Assessment of Children in Need and Their Families (FACNF), Children and Youth Services Review, vol. 32, Issue 7, pp. 929-944.

Fish, S. et al. (2008): Learning Together to Safeguard Children: Developing a Multi-Agency Systems Approach for Case Reviews, Report 9, SCIE.

Cleaver, H. & S. Walker (2004): Assessing Children's Needs and Circumstances: The Impact of the Assessment Framework, pp. 59-131.

Rasmusson, B. et al. (2004): Utvärderingsmöten i BBIC: En studie av barns delaktighet och medbestämmande (PDF), Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2012): Barns behov i centrum: En säkrare väg till skydd och stöd.

Deloitte (2014): Evaluering af ICS – Integrated Children’s System. Socialstyrelsen

Økonomi

ICS-licensaftale er gratis for kommunerne. Det samme gælder undervisningen ved alle ICS-kurser, som på nuværende tidspunkt tilbydes i professionshøjskolernes regi. Kommunerne skal dog afholde udgifter i forbindelse med leje af lokaler og forplejning i forbindelse med ICS-grundkurser.

Publiceret: 09.12.2014. Sidst opdateret: 16.11.2017