Forside » Børn & unge » Styring og sagsbehandling » Indsatser » Familierådslagning

Vidensgrundlag

Familierådslagning Familierådslagning bruges ofte i børnesager, fx som led i en afklaring af, om en anbringelse er den rette foranstaltning for barnet. Familierådslagning bidrager til at inddrage barnets netværk i beslutninger vedrørende barnet for at aktivere alles ressourcer og sikre de bedst mulige tiltag for barnet. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for familierådslagning er velbeskrevet. Der er viden målgruppens problemstillinger, og erfaringer med hvordan man bedst inddrager barnet, de pårørende og det øvrige netværk. Familierådslagning kan anvendes i mange sammenhænge og er dermed rettet med en bred målgruppe af borgere. Man bør dog være opmærksom på, at der ikke er enighed om, hvorvidt metoden kan anvendes i forhold til børn og unge, som har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, hvor krænker er en del af familiens netværk. Der foreligger således ikke klare eksklusionskriterier for metoden. Der er ikke beskrevet støtteredskaber til at identificere målgruppen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
D teoretiske fundament for familierådslagning som metode er velbeskrevet. Metodens indhold, forløb, delelementer og forventninger til medarbejdere er velbeskrevne. Forandringsteorien for metoden fremgår implicit af metodebeskrivelsen. Krav om uddannelse af medarbejdere er beskrevet, ligesom procedurer til at understøtte metodeintegritet. Der er udviklet lokale redskaber til at monitorere fidelitet, men ikke fælles internationale. Der er ikke krav om certificering, og der er ikke udarbejdet eksplicitte effektindikatorer eller krav til en bestemt form for implementeringsstøtte. Det er dog beskrevet, hvilke gevinster metoden tilstræber. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Der foreligger stor viden om, hvordan man implementerer familierådslagning. Væsentlige barrierer for implementeringen er også beskrevet. Der foreligger bl.a. implementeringsstudier fra USA, Norge og Danmark. De danske implementeringsstudier er dog ikke helt aktuelle. Der er beskrevne retningslinjer for implementering af metoden i dansk sammenhæng, og Socialstyrelsen rådgiver omkring implementering. Dog er der kun få større implementeringsstudier og heller ikke generelle retningslinjer for at sikre fidelitet i implementeringen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren B.
Effekt
Der er generelt en del forskning i familierådslagning. Der er gennemført en række effektstudier af familierådslagning, dog ikke i dansk kontekst. Der er i Norge lavet opfølgningsstudie med effekt et år efter familierådslagningen. Der har været meget fokus på netværkets oplevelser, men der er også mange studier som ser på forandring for barnet, fx i forhold til en anbringelse. Nogle studier er dog begrænset af, at der ikke har været kontrol af fideliteten i metoden. Der er foretaget mindre studier i Danmark men ikke inden for de seneste fem år. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
Der er ikke i søgningen fremkommet cost-effectiveness eller cost-benefit analyser vedr. familierådslagning. Der er viden om, hvor mange timer der i gennemsnit anvendes af initiativtager og samordner men ikke sat i forhold til alternative aktiviteter. I forhold til udsatte etniske minoritetsfamilier kan der være ekstraudgifter forbundet med metoden til at dække tolkebistand og transport af familiemedlemmer fra udlandet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.