Forside » Børn & unge » Styring og sagsbehandling » Forældres erfaringer med den børnefaglige undersøgelse

Forældres erfaringer med den børnefaglige undersøgelse

Forskning viser, at forældres aktive og kontinuerlige medvirken og inddragelse i den børnefaglige undersøgelse bidrager til at fremme transparens i forløbet, hvilket har en positiv betydning for forældres oplevelse af den børnefaglige undersøgelse.

 & | Socialstyrelsen

Forskningsprojektet, Å bli undersøkt: Norske og danske foreldres erfaringer med barnevernsundersøkelsen (Kildedal et al., 2011), har som hovedfokus at undersøge, hvad myndighederne kan gøre for, at den børnefaglige undersøgelse bidrager til et bedre samarbejde med familier og børn. Undersøgelsen er baseret på kvalitative interviews med syv danske og ni norske familier med børn i alderen 0-15 år.

Undersøgelsen peger på, at det er vigtigt, at den børnefaglige undersøgelse tager udgangspunkt i familiens forståelse af sig selv, og at familien støttes i selv at formulere deres problemer og ressourcer. Det er vigtigt, at møder bliver gennemført på en måde, så familien kommer til orde.

Interviewundersøgelsen viser imidlertid, at mange forældre ikke er vidende om, at de er blevet undersøgt. Det er uklart for dem, hvad en børnefaglig undersøgelse består af, og få føler sig direkte involveret i undersøgelsesprocessen.

Forskerne fremhæver, at et godt samarbejde med familierne omkring den børnefaglige undersøgelse, afhænger af at:

  • Myndighedsrådgiveren inddrager forældrenes egne overvejelser og vurderinger, når problemstillingen og indsatsen indkredses. Herunder at der udvises lydhørhed og respekt for familiens, ofte anderledes og tilgrænsende, opfattelser af problem og indsatser.
  • Analysen af det sociale problem og af mulige indsatser er kvalificeret og består af en vurdering på baggrund af flere forståelser – både forældrenes, barnets, skolens, daginstitutionens, forvaltningens mv.
  • Myndighedsrådgiveren er opmærksom på, forholder sig aktivt til og synliggør den (både uformelle og formelle) magt og myndighedsudøvelse, der er til stede som en markant faktor i relationen mellem familie og socialarbejder. 

Forældres oplevelser og erfaringer med den børnefaglige undersøgelse bliver ligeledes belyst i en dansk kontekst i Ph.D.-afhandlingen At undersøge og blive undersøgt: Et kvalitativt casestudie af hvordan professionel praksis i den børnefaglige undersøgelse udfoldes og opleves i tre kommunale myndighedsafdelinger (Petersen, 2017).

Med afsæt i kvalitative interviews med familier, der har været gennem en børnefaglig undersøgelse, og fokusgruppeinterviews med de myndighedsafdelinger, hvor familien er undersøgt, undersøger forskeren, hvordan familier inddrages i den professionelle praksis i forhold til den børnefaglige undersøgelse i tre danske kommuner. På den måde sammenholder forskeren specifikke praksisformer, med konkrete familiers oplevelser. På baggrund af familiernes oplevelser fremhæves udvalgte praksisformer som mere (eller mindre) fordelagtige.

Ph.d-afhandlingen viser, at myndighedsrådgiverens evne til kontinuerligt at informere og oplyse familien om alt fra undersøgelsens tidshorisont til myndighedsrådgiverens løbende tanker omkring den socialfaglige vurdering har stor betydning for familiens oplevelse af at være primær aktør i egen sag. Det er særligt familiens tilstedeværelse i vidensindsamlingen, som bidrager til, at de er orienterede omkring den børnefaglige undersøgelses indhold, retning og myndighedsrådgiverens refleksioner herpå. Familiens fysiske tilstedeværelse, når eksempelvis en lærer, en pædagog eller andre giver deres professionelle vurdering af barnet, er altså af stor betydning for familiens oplevelse af at være primær aktør i undersøgelsen, uanset om familien er uenige eller enige i den vurdering og den viden, som andre bidrager med.


På baggrund af afhandlingens analyser lægger forskeren derved op til at nuancere, hvad der forstås som god inddragelsespraksis, som traditionelt set er forbundet med magtafgivelse. Der er andre aspekter end afgivelse af definitionsretten over problemstillingen, som kan fremme forældres oplevelse af at blive inddraget i den børnefaglige undersøgelse. Familiens aktive og kontinuerlige medvirken og inddragelse i undersøgelsen bidrager til at fremme transparens i forløbet, hvilket har en positiv betydning for familiens oplevelse af den børnefaglige undersøgelse.

Kilder

Kildedal, Karin et al. (2011). Å bli undersøkt: Norske og danske foreldres erfaringer med barnevernsundersøkelsen. Universitetsforlaget. 

Petersen, Stina Krogh (2017). At undersøge og blive undersøgt: Et kvalitativt casestudie af hvordan professionel praksis i den børnefaglige undersøgelse udfoldes og opleves i tre kommunale myndighedsafdelinger. Aalborg Universitetsforlag.

Publiceret: 22.09.2015. Sidst opdateret: 20.12.2019