Forside » Børn & unge » Styring og sagsbehandling » Forældres erfaringer med den børnefaglige undersøgelse

Forældres erfaringer med den børnefaglige undersøgelse

To danske og to norske forskere har interviewet 16 familier om, hvordan de har oplevet at blive undersøgt af deres kommune i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse. Når der formodes at være problemer med et barn, skal der foretages en børnefaglig undersøgelse, som danner udgangspunkt for den hjælp, der efterfølgende tilbydes familien. Resultaterne af undersøgelsen er bl.a., at det for mange forældre ikke er gået op for dem, at de er blevet undersøgt. Undersøgelsen peger også på, at inddragelse af forældrene og fokus på familiens egen forståelse af deres problemer og ressourcer er væsentligt for et godt samarbejde omkring den børnefaglige undersøgelse.

 | Socialstyrelsen

Forskningsprojektet Å bli undersøkt: Norske og danske foreldres erfaringer med barnevernsundersøkelsen (Kildedal et al., 2011), har som hovedfokus at undersøge, hvad myndighederne kan gøre for, at den børnefaglige undersøgelse bidrager til et bedre samarbejde med familier og børn. Undersøgelsen er baseret på kvalitative interviews med syv danske og ni norske familier med børn i alderen 0-15 år. Kvinderne er undersøgelsernes omdrejningspunkt, mens fædrene og børnene befinder sig i periferien.

Undersøgelsen peger på, at det er vigtigt, at den børnefaglige undersøgelse tager udgangspunkt i familiens forståelse af sig selv, og at familien støttes i selv at formulere deres problemer og ressourcer. Det er vigtigt, at møder bliver gennemført på en måde, så familien kommer til orde.

Interviewundersøgelsen viser imidlertid, at mange forældre ikke er vidende om, at de er blevet undersøgt. Det er uklart for dem, hvad en børnefaglig undersøgelse består i og få føler sig direkte involveret i undersøgelsesprocessen.

På baggrund af interviewene fremhæver forskerne følgende faktorer som er vigtige for et godt samarbejde med familierne omkring den børnefaglige undersøgelse:

  • At socialarbejderen inddrager forældrenes egne overvejelser og vurderinger, når problemstillingen og indsatsen skal indkredses. Herunder at der udvises lydhørhed og respekt for familiens ofte anderledes og tilgrænsende opfattelser af problem og indsatser.
  • At analysen af det sociale problem og af mulige indsatser er kvalificeret og består af en vurdering på baggrund af flere forståelser – både forældrenes, barnets, skolens, daginstitutionens, forvaltningens mv.
  • At socialarbejderen er opmærksom på, forholder sig aktivt til og synliggør den (både uformelle og formelle) magt og myndighedsudøvelse, der er til stede som en markant faktor i relationen mellem familie og socialarbejder. 

Hvis den børnefaglige undersøgelse skal bruges til læring og nye erkendelser for forældre og børn - og myndighederne, er det vigtigt,

  • at familien er informeret om, hvad der skal ske, hvad deres rolle i forløbet er, og hvad socialarbejderen vil gøre
  • at der er kontinuitet, og at det er den samme rådgiver, der gennemfører hele forløbet
  • at der tages udgangspunkt i familiens identitet og forståelse af sig selv samt, at de støttes i selv at formulere deres problemer og ressourcer
  • at problemstillingen belyses fra mange sider på en gang, som det fx sker på netværksmøder
  • at socialarbejderen er parat til at lade sine forståelser og traditioner forstyrre af familiens ofte anderledes syn på problemstillingen
  • konkrete aftaler og retningslinjer og aktiv brug af skriftligt materiale kan understøtte familiernes viden og deltagelse.

Forskerne påpeger, at det gælder om at finde måder at udfordre det sociale arbejde på og måder der kan åbne op for, at familiernes forståelse kan vinde indpas. I undersøgelsen argumenteres der for at rammesætte så lidt som muligt i det sociale arbejde med den børnefaglige undersøgelse, idet rammesætning risikerer at forhindre en løbende refleksion. Ifølge forskerne er det nødvendigt med refleksion, som løbende sætter spørgsmålstegn ved den aktuelle tilgang og forståelse, som skaber mulighed for justeringer og som løbende inddrager familiens ofte anderledes og tilgrænsende opfattelser.

Familierne i forskningsprojektets interviewundersøgelse er udvalgt, hvor socialarbejderne oplevede, at samarbejdet havde fungeret godt. Alligevel er der mange kritiske udsagn fra familierne. Dette kan hænge sammen med, at familiernes oplevelser ikke kun knytter sig til den børnefaglige undersøgelse, de aktuelt har været inddraget i. Familiernes holdninger er præget af mange års samarbejde med offentlige myndigheder og dermed erfaring med mange typer myndighedspersoner. Undersøgelsen har fokus på familiens oplevelser. Den siger således ikke noget om socialarbejdernes og dermed myndighedernes erfaringer og holdninger.

Kilder

Kildedal, Karin et al. (2011): Å bli undersøkt: Norske og danske foreldres erfaringer med barnevernsundersøkelsen. Universitetsforlaget. 

Publiceret: 22.09.2015. Sidst opdateret: 14.10.2015