Omfang

Forskningen peger på, at selvskadende adfærd er et voksende problem blandt unge samt at forekomsten af selvskade er højere for unge end for andre grupper.

 | Socialstyrelsen

Hvor stor er forekomsten af selvskadende adfærd blandt unge?

Generelt karakteriseres selvskadende adfærd blandt unge som et voksende problem, samtidig med at forekomsten af selvskade generelt er højere for unge end for andre grupper (Vammen & Christoffersen, 2013).

Der findes meget forskelligartede resultater af omfanget af selvskadende adfærd i den generelle (ikke-kliniske) ungebefolkning. Undersøgelser viser tal, der varierer fra en forekomst på 0,3 pct. og helt op til 46,5 pct.. De tvetydige resultater vedrørende omfanget af selvskadende adfærd skyldes især, at der anvendes forskellige definitioner på selvskade i forskellige studier (Vammen & Christoffersen, 2013).

I 2016 har Børnerådet, med udgangspunkt i deres Børne- og Ungepanel, undersøgt risikoadfærd herunder selvskadende adfærd blandt 9. klasses-elever. Undersøgelsen viser, at mere end hver femte unge, nemlig 22. pct., har forsøgt at skade sig selv, uden et ønske om at begå selvmord. Heraf er 68 pct. piger og 32 pct. drenge (Børnerådet, 2016).

Blandt danske elever på almengymnasiale uddannelser fandt man i Ungdomsprofilen fra 2014, at 1,9 pct. af de 75.000 adspurgte elever havde udøvet selvskadende adfærd ugentligt eller oftere, mens 20 pct. havde udøvet selvskadende adfærd sjældent (Bendtsen et al., 2014).   

For både børn og unge gælder det, at selvskadende adfærd ses langt oftere i den kliniske population, dvs. hos børn og unge, der har andre psykiske lidelser, psykiatriske diagnoser eller som er under ekstrem følelsesmæssig belastning, fx på grund af traumatiserende begivenheder (Vammen & Christoffersen, 2013; Møhl, 2015; Madge et al., 2011).

Både drenge og piger udøver selvskadende adfærd, og en dansk undersøgelse peger på, at drenge muligvis skader sig selv hyppigere end piger. Undersøgelsen, der fokuserede på gymnasieelever, viste, at 14,7 pct. af de adspurgte drenge mod 6,2 pct. piger havde skadet sig selv mere end 20 gange indenfor det sidste år (Møhl & Skandsen, 2012). Dette underbygges af resultater fra Børnerådets undersøgelse, der netop konkluderer, at 14 pct. af de drenge, der har skadet sig selv, har gjort det over 20 gange det seneste år. Dette gælder for blot 7 pct. af de piger, som har skadet sig selv (Børnerådet, 2016).

Kilder

Bendtsen et al. (2014): Ungdomsprofilen, Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab

Børnerådet (2016): Mere end hver femte i 9. klasse har skadet sig selv, Analysenotat fra Børnerådet ·NR. 4/2016 · 3. årgang

Madge N. et al. (2011): Psychological characteristics, stressful life events and deliberate self-harm: findings from the Child & Adolescent Self-harm in Europe (CASE) Study (kan lånes gennem bibliotek.dk). Eur Child Adolesc Psychiatry,20(10) pp. 499-508

Møhl, Bo (2015): Selvskade. Psykologi og behandling (kan lånes gemmen bibliotek.dk). Hans Reitzels Forlag

Møhl, Bo & A. Skandsen (2012): The Prevalence and Distribution of Self-harm among Danish high-school students (kan lånes gennem bibliotek.dk). Personal Ment Health,6(2):147-155

Vammen, K. & M. Christoffersen (2013): Unges selvskade og spiseforstyrrelse: Kan social støtte gøre en forskel? SFI, 13:18

 

Publiceret: 18.12.2015. Sidst opdateret: 31.08.2016