Målgruppe

Målgruppen af børn og unge, med ikke-suicidal selvskade, er ofte karakteriseret ved et komplekst og sammensat billede af vanskeligheder. Årsagerne til, at børn og unge skader sig selv, er derfor forskelligartede, men der findes dog visse karakteristika, der går igen.

 | Socialstyrelsen

Den første selvskadende adfærd ses ofte i forbindelse med pubertetens begyndelse, og debutalderen er ofte fra 11-17 år. Selvskade kan dog også ses før det 11. år og endda så tidligt som det 4. år (Møhl, 2015). Der er en generel opfattelse af, at piger er mere selvskadende end drenge, men forskningen viser tvetydige resultater i forhold til dette (Vammen & Christoffersen, 2013). En dansk undersøgelse peger eksempelvis på, at det tyder på, at drenge skader sig selv hyppigere end piger. Undersøgelsen viste, at 14,7 pct. af de adspurgte gymnasiedrenge mod 6,2 pct. piger havde skadet sig selv mere end 20 gange indenfor det sidste år (Møhl & Skandsen, 2012). De modsatrettede resultater kan både skyldes de anvendte undersøgelsesmetoder og muligheder, men kan også handle om fortolkning af begreber og definitioner, som de forstås af forskerne på den ene side og de unge på den anden.  

Målgruppens sociodemografiske forhold

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Vammen & Christoffersen, 2013) har undersøgt selvskadende unges sociodemografiske forhold. Undersøgelsens datamateriale består af en interviewundersøgelse blandt 2.980 repræsentativt udvalgte 25-årige, hvoraf 2,7 pct. af interviewpersonerne har udført selvskadende adfærd i løbet af deres ungdom. Undersøgelsen viser følgende om de unge, der har udført selvskadende adfærd:

  • 76 pct. er kvinder og 24 pct. er mænd.
  • 18 pct. har haft en børnesag, hvilket kun gælder 6 pct. for ikke-selvskadende unge.
  • 33 pct. har ikke gennemført eller er ikke i gang med en erhvervsuddannelse, hvilket gælder 17 pct. af ikke-selvskadende unge.

Derudover viser undersøgelsen, at de selvskadende unge har 4 gange så stor risiko for at:

  • have posttraumatiske stressreaktioner
  • have en lav selvfølelse
  • føle sig isoleret og mangle venner (Vammen & Christoffersen, 2013).

Målgruppens karakteristika

En tværsnitsundersøgelse fra England har undersøgt forskellene mellem unge, der skader sig selv og unge, der ikke gør. Studiet sammenligner en selvskadende gruppe med 2 kontrolgrupper: en ikke-klinisk (dvs. uden kontakt til det psykiatriske behandlersystem) skolegruppe og en ikke-selvskadende klinisk (dvs. med kontakt til det psykiatriske behandlersystem) gruppe af unge. De medvirkende i studiet var alle 12–17 år. Studiet viser, at den selvskadende gruppe:

  • har øget tendens til depression
  • har et højere niveau af dissociation (en midlertidig følelsesmæssig adskillelse fra situationen. Følelsen af at ”træde ud af sig selv”)
  • i højere grad er blevet misbrugt i barndommen
  • har et højere niveau af misbrug af rusmidler.

I forhold til personlighedstræk og karakterer ved den selvskadende gruppe viser studiet, at gruppen, sammenlignet med de 2 kontrolgrupper:

  • hyppigere opfylder kriterierne for borderline personlighedsforstyrrelse
  • er mere introverte
  • har større tendens til at nedgøre sig selv
  • er mere præget af følelsen af angst/bekymring
  • føler sig fremmedgjorte over for sine forældre
  • har mindre kommunikation med sine forældre (Rossouw, 2012).

Børnerådet har i 2016 foretaget en undersøgelse af risikoadfærd, herunder selvskadende adfærd, blandt 9. klasses-elever. Undersøgelsen tager udgangspunkt i et Børne- og Ungepanel bestående af 2177 unge i 9. klasse, hvoraf 1390 har deltaget i undersøgelsen ved at besvare et spørgeskema. Undersøgelsen viser, at:

  • unge fra brudte familier og unge, der bor i økonomisk trængte familier, oftere skader sig selv
  • 42 pct. af de unge, der er blevet mobbet på nettet det seneste år, har skadet sig selv
  • unge, der har skadet sig selv, har lavere selvværd og oplever flere former for daglig mistrivsel end
    andre unge (Børnerådet 2016).

De "traditionelle" cuttere og de "nye" cuttere

I en litteraturgennemgang foretaget af Metodecentret i 2016 fremgår det, at der er sket en udvikling i, hvem der udøver den selvskadende adfærd og at adfærden derfor kan være udtryk for forskellige funktioner. I den forbindelse skelner psykolog Bo Møhl mellem den "traditionelle" cutter og den "nye" cutter: 

  • Den "traditionelle" cutter har typisk alvorlige psykiske forstyrrelser, en forstyrret kropsopfattelse og et stort selvhad. Der har typisk været fysiske og seksuelle overgreb i barndommen, ligesom forældrene typisk har haft alkohol- eller andre misbrug og har været fraværende og følelsesmæssigt utilgængelige. 
  • Den "nye" cutter har ikke i samme grad, som den "traditionelle" cutter, alvorlige psykiske forstyrrelser eller forstyrrede kropsopfattelser. Det er ofte yngre kvinder, der går i gymnasiet eller universitetet og som udadtil klarer sig godt. De er ambitiøse og velfungerende socialt såvel som fagligt. De har dog ofte et højt og konstant stressniveau og har svært ved at tage vare på sig selv. De er optagede af at "please" andre og kan ofte opleve en indre tomhedsfornemmelse og et stort selvhad som de kun kan forløse ved at skade sig selv (Metodecentret, 2016).

Årsager til selvskadende adfærd

Årsagerne til, at børn og unge skader sig selv, er forskelligartede, men ofte er der dog visse karakteristika, der går igen. En vigtig faktor er bl.a., at selvskadende adfærd kan ses som en mestringsstrategi, om end uhensigtsmæssig, når livet bliver for hårdt (Vammen & Christoffersen, 2013; Møhl 2015). Personer med selvskadende adfærd bærer ofte på en række ukontrollerbare følelser, som kan være et resultat af traumatiske oplevelser i barndommen eller andre følelsesmæssige og/eller sociale problemer (Vammen & Christoffersen, 2013). For sådanne personer bruges selvskadende adfærd som en måde at regulere følelser på, og derved opnå en midlertidig lindring eller distraktion. Andre karakteristika for personer, med ikke-suicidal selvskade, kan være (Møhl, 2015):  

  • Behov for selvstraf, hvor aggression rettes indad i stedet for udad.
  • En kommunikationsform overfor andre, for at signalere, at man har det dårligt.
  • Social indlæring, hvor man inspireres af sin omgangskreds til at bruge selvskadende adfærd.
  • Uhensigtsmæssig affektregulering.

Risiko for selvmord blandt selvskadende børn og unge

Det er vigtigt, at der for målgruppen af selvskadende børn og unge er en øget opmærksomhed på risikoen for at forsøge eller begå selvmord. Selvom den selvskadende adfærd i mange tilfælde bruges som en uhensigtsmæssig mestringsstrategi og nogen gange en afledning fra et egentligt selvmordsforsøg, er personer, der udfører ikke-suicidal selvskadende adfærd i øget risiko for at forsøge eller faktisk begå selvmord (Møhl, 2015).

Indsatser til målgruppen

I en rapport fra 2013 har ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade kortlagt kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade. Det fremgår ikke af rapporten hvad disse tilbud indeholder, men rapporten konkluderer bl.a., at kun 35 pct. af de i alt 94 kommuner, der indgår i undersøgelsen, har specialiserede tilbud til unge med selvskadende adfærd. Rapporten viser ligeledes, at specialiserede tilbud nedsætter genindlæggelsesprocenten blandt unge med kontakt til behandlingspsykiatrien (ViOSS, 2013). Dette er en vigtig oplysning, da indlæggelse i forhold til fx selvskadende adfærd kan være nødvendigt, men også kan øge risikoen for selvskade (Møhl, 2015).

Kilder

Børnerådet (2016): Mere end hver femte i 9. klasse har skadet sig selv, Analysenotat fra Børnerådet ·NR. 4/2016 · 3. årgang

Metodecentret (2016): Virksomme indsatselementer i behandlingen af selvskadende adfærd - En litteraturgennemgang, Metodecentret - Center for Innovation og Metodeudvikling

Møhl, Bo (2015): Selvskade. Psykologi og behandling (kan lånes gennem bibliotek.dk). Hans Reitzels Forlag

Møhl, Bo & A. Skandsen (2012): The Prevalence and Distribution of Self-harm among Danish high-school students (kan lånes gennem bibliotek.dk). Personal Ment Health,6(2):147-155

ViOSS (2013): Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade.

Vammen & Christoffersen (2013): Unges selvskade og spiseforstyrrelse : kan social støtte gøre en forskel? SFI,13:18

 

Publiceret: 18.12.2015. Sidst opdateret: 26.01.2017