Forside » Børn & unge » Unge med selvskadende adfærd » Indsatser » Mentaliseringsbaseret terapi

Mentaliseringsbaseret terapi

Mentaliseringsbaseret terapi er en terapiform, der har til formål at øge individets mentaliseringsevne, dvs. evne til at kunne forstå egne og andres udtalelser og adfærd som meningsfulde. Terapiformen er oprindeligt udviklet til voksne, men den findes også i en udgave til børn og unge under 18 år.

& Andrea Christensen | Socialstyrelsen

Mentaliseringsbaseret terapi er en terapiform, der gennem individuel terapi, gruppeterapi og psykoedukation kan øge den enkeltes evne til at kunne forstå egne og andres udtalelser og adfærd som meningsfulde.

Oprindeligt er mentaliseringsbaseret terapi (MBT) udviklet til behandling af voksne over 18 år med personlighedsforstyrrelser, men terapiformen er også udviklet i en særudgave rettet mod børn og unge under 18 år (Mentalization Therapy for Adolescents, MBT-A), som bl.a. indebærer, at barnet/den unges nærmeste familie inddrages i behandlingen. Formålet med behandlingen er at øge mentaliseringsevnen for dermed at kunne mindske den selvskadende adfærd.

Forskningen peger på, at MBT har en positiv virkning i behandlingen af voksne med personlighedsforstyrrelser. Forskningen peger endvidere på, at behandlingsformen kan være med til at reducere selvskadende adfærd hos børn og unge under 18 år. Et engelsk RCT-studie fra 2012 viser eksempelvis, at MBT-A har en større effekt end anvendelse af en generel behandlingsmetode ift. at mindske selvskadende adfærd blandt børn og unge under 18 år. 

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for mentaliseringsbaseret terapi er oprindeligt voksne, men der findes også en version af metoden, som er udarbejdet til børn og unge under 18 år. Et fællestræk for målgruppen uanset alder er, at der er behov for at udvikle mentaliseringsevnen og derved reducere den selvskadende adfærd. 

Målgruppen for mentaliseringsbaseret terapi er præget af manglende evne til mentalisering.  En svækket mentaliseringsevne betyder, at barnet/den unge har svært ved at forstå sig selv og andres antagelser og adfærd. Den nedsatte mentaliseringsevne kan indebære, at barnet/den unge oplever, at den eksterne verden er fjendtlig, ydmygende og angribende. Der vil være en oplevelse af, at verden hverken er meningsfuld, forudsigelig eller overkommelig. I forsøget på at overkomme stærke følelser på grund af manglende forståelse for mentale tilstande i sig selv og andre, kan selvskadende adfærd blive en måde at frigøre sig selv fra denne fremmedgørelse (Rosseuw, 2012).

MBT er udviklet til behandling af voksne over 18år med personlighedsforstyrrelser, men terapiformen er også udviklet i en særudgave rettet mod børn og unge under 18år (Mentalization Therapy for Adolescents, MBT-A).  Børn og unge, der modtager MBT-A skal som udgangspunkt altid modtage familieterapi. Det undlades dog at give familieterapi, hvis det vurderes at den nærmeste familie ikke er ressourcepersoner.

MBT-A er i et RCT-studie afprøvet på børn og unge i alderen 12–17 år med varierende grad af selvskadende adfærd og symptomer på depression. Derudover havde 73 pct. af de unge, der indgik i undersøgelsen, diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse, 64 pct. havde tidligere taget en overdosis og 95 pct. har haft en fortid med cutting (Rosseuw & Fonagy, 2012).

MBT til voksne over 18 år med selvskadende adfærd er bl.a. afprøvet i dagshospitalsregi samt som intensiv ambulant behandling (Møhl, 2015). 

Ikke alle profiterer nødvendigvis af mentaliseringsbaseret terapi

Mentaliseringsbaseret terapi forudsætter visse kognitive ressourcer hos barnet/den unge, der modtager behandling. Det betyder, at mentaliseringsbaseret terapi er mindre velegnet som behandlingsmetode til meget dårligt kognitivt strukturerede børn og unge (Fonagy, 2010). For børn og unge med selvskadende adfærd og som også har læringsvanskeligheder, autisme, er psykotiske eller har en spiseforstyrrelse vides det endnu ikke om de også vil have gavn af mentaliseringsbaseret terapi.

For børn og unge med en grad af selvskade, der har svære fysiske, psykiske og sociale følger, kan der være behov for at arbejde direkte med reducering af selvskaden, så barnet/den unge ikke er livstruet. Dernæst kan der anvendes en mentaliseringsbaseret terapeutisk tilgang (Møhl, 2015).

Kilder

Fonagy, P. (2010): Mentalisering mere end et modeord (kan lånes via bibliotek.dk), Psykologi Nyt, nr. 17, 2011, 13-18

Møhl, B. (2015): Selvskade – psykologi og behandling, Hans Reitzels Forlag

Rossouw, T. (2012): Self-harm in young people: Is MBT the answer? In: Minding the child: Mentalization-based interventions with children, young people and their families (kan lånes via bibliotek.dk), Midgley N., Vrouva I., Midgley N., Vrouva I., Routledge Taylor & Francis Group, 131-144

Rosseuw, T. I. & P. Fonagy (2012): Mentalization-Based Treatment for Self-Harm in Adolescents: A Randomized Controlled Trial (kan lånes via bibliotek.dk). Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 51(21)

Metode

Mentaliseringsbaseret terapi er en terapiform, der gennem individuel terapi, gruppeterapi , familieterapi eller psykoedukation kan øge den enkeltes mentaliseringsevne, og dermed mindske selvskadende adfærd.

Hvad er mentaliseringsbaseret terapi?

MBT er en dynamisk form for psykoterapi, som er procesorienteret. Det er en form for mikroanalyse af relationen, der fokuserer på at etablere og forbedre samspillet mellem terapeuten og individet i behandling. Formålet med MBT er at støtte personens evne til at tænke over en følelsesmæssig tilstand uden at blive overvældet af impulser til at handle eller dissociere (Møhl, 2015).

Metoden er oprindeligt udviklet af Peter Fonagy og Anthony Bateman til behandling af individer over 18år med en emotionel ustabil personlighedsstruktur eller borderline personlighedsforstyrrelse (Møhl, 2015). I nedenstående tabel fremgår en oversigt over grundstenene i mentaliseringsbaseret terapi.

Tabel: Oversigt over mentaliseringsbaseret terapi

Teoretisk forankring

  • baggrund i psykoanalyse, neuropsykologi, tilknytningsteori og det tidlige mor-barn-samspil

Formål

  • udvikle  mentaliseringsevnen ift. selvet og  relationer for herigennem at ændre adfærd og mindske den selvskadende adfærd

Tilgang

  • består af et velorganiseret samarbejde mellem individuel-, gruppeterapi og psykoedukation
  • fokus på personens nutidige problematikker i terapien
  • arbejde med en dybereliggende forandring af selvet for at opnå forandring i adfærd. Det er således ikke adfærden, men det, der ligger bag denne, som dominerer i terapien

Teknikker

  • udforsker sammen med personen de emotionelle reaktioner, der udspiller sig i den terapeutiske setting.
  • anvender teknikken ”kædeanalyse/stop og spol tilbage” hvor terapeut og person i fællesskab ”standser op, spoler tilbage og undersøger”, hvad der skete mellem dem
  • anvender spejling til at støtte personen til at mærke og forstå tanker og følelser

Struktur

  • strukturel opbygning af forløb med caseformulering, prioritering af temaer i terapien, anvendelse af ”stop og spol tilbage” og krisekort Det er en relativ fast struktur, men med plads til at improvisere samt anvende behandlingsteam (integrativ terapiform)

Terapeutens grundindstilling

  • terapeuten er i sin relation til personen: støttende, empatisk, nysgerrig, ikke dømmende, ikke-vidende, skaber rum for udforskning af psykisk ækvivalens tænkning og pseudomentalisering

Kilde: Information fra Møhl, 2015

Fokus i mentaliseringsbaseret terapi er på de bagvedliggende mentale processer. Dette sker ved at belyse de relationelle processer, også kaldet ”hændelser”, som opstår mellem individet og andre, i stedet for at arbejde direkte med den selvskadende adfærd, hvilket der bl.a. gøres i den dialektiske adfærdsterapi. I MBT arbejdes der med at nuancere individets tanker og følelser, så individet ikke længere har behov for at gøre brug af selvskade (Møhl, 2015).

Det er vigtigt, at individet i behandling er i en rimelig ro for at kunne mentalisere. Terapeuten skal derfor forsøge at skabe det optimale følelsesmæssige spændingsniveau, hvor individet kan arbejde med mentaliseret affektivitet dvs. at være i stand til både at føle og tænke på samme tid (Møhl, 2015).

MBT-A til børn og unge under 18 år

MBT til børn og unge under 18år Mentalization Therapy for Adolescents (MBT-A) indeholder samme kerneelementer og behandlingsopbygning som for voksne. En forskel er dog, at den nærmeste familie tilbydes at deltage i psykoedukation sammen med barnet/den unge og at der indgår familieterapi i behandlingen. Formålet med familieterapien er at øge barnets/den unges og deres nærmeste familiers kapacitet til at forstå egne og andres følelser i forskellige situationer og træne reaktionsmønstre og handlemuligheder.

Forløbet for MBT-A er fastsat til at være 1årigt og indeholder individuel terapi og familieterapi (inkl. psykoedukation). Der er ugentlige individuelle terapisessioner fulgt op af månedlige familieterapisessioner. Der er udviklet manualer til de forskellige typer af sessioner. Forløbet er bygget op omkring en fasetænkning med følgende mål og processer (Rosseuw & Fonagy, 2012).

Den indledende fase

Den indledende fase i MBT-A indeholder 2 møder. De 2 møder er:

  1. Formuleringsmøde: Her mødes terapeut og barnet/den unge. Det overordnede mål er at foretage en skriftlig formulering af barnets/den unges udfordringer, mentaliseringsevne og relationer (Rosseuw, 2012). De forskellige processer indeholder:
  • udredning af barnet/den unge
  • gennemgang af barnets/den unges medicinering
  • etablering af kort- og langsigtede mål for behandlingen
  • stabilisering af sociale og adfærdsmæssige problemer
  • udarbejdelse af en case-formulering (Rosseuw, 2012). 
  1. Familiemøde (inkl. psykoedukation): Et møde mellem terapeut og barnet/den unge og den nærmeste familie. Formålet med mødet er en formulering af familiemedlemmernes forståelse af deres interne relationer og hvordan de føler sig påvirket af dem. Derudover er formålet også igennem psykoedukation at motivere barnet/den unge og familien til at skabe forandringer i deres relation (Rosseuw, 2012). Derudover indebærer familiemødet en udarbejdelse af:
  • en kriseplan, som barnet/den unge og familien kan bruge, når barnet/den unge bliver overvældet af impulser til at skade sig selv eller forsøge selvmord
  • en kontrakt herunder det praktiske i forbindelse med behandlingen såsom behandlingens længde, frekvens af sessioner og forventningsafstemning (Rosseuw, 2012).

Mellemfasen

I mellemfasen begynder de ugentlige individuelle terapisessioner og de månedlige familieterapisessioner (inkl. psykoedukation). Formålet med mellemfase er at styrke barnet/den unges og familiens evne til at mentalisere og derigennem støtte barnet/den unge og familien til at udvikle en bedre forståelse for sig selv og hinanden (Rosseuw, 2012).

Arbejdet med familien giver barnet/den unge og den nærmeste familie mulighed for at arbejde med forskellige synsvinkler på en sag, hvilket virker fremmende for mentaliseringsevnen. Timing og vurdering af barnets/den unges mentaliseringskapacitet er essentiel for valg af intervention og i sidste ende barnets/den unges udbytte. Den unge og familien vil i denne fase:

  • erstatte hjælpeløshed og passivitet med empowerment
  • lære nye måder at interagere med forståelse for hinanden
  • opbygge tillid
  • udvikle en tydeligere kommunikation (Rosseuw, 2012).

Den afsluttende fase

I den afsluttende fase fortsætter de ugentlige individuelle terapisessioner og de månedlige familieterapisessioner (inkl. psykoedukation). Den afsluttende fase har til formål at arbejde med:

  • de følelser, der er forbundet med afslutning af behandlingen
  • hvordan de opnåede fremskridt kan fastholdes efter endt behandling
  • hvordan et opfølgningsprogram bedst ser ud ift. at undgå tilbagefald (Møhl, 2015).

Ved afslutning af behandlingen er det vigtigt, at barnet/den unge og familien oplever en uafhængighed ift. at være i stand til at kunne tage vare på sig og en tro på at kunne lykkes (Rosseuw, 2012).

Når behandlingen er succesfuld

Når behandlingen har succes med at forbedre barnet/den unges mentaliseringsevne vil barnet/den unge opleve (Møhl, 2015):

  • en bedre evne til at indgå i kontakt og samspil med andre
  • en forbedret selvforståelse
  • en større sammenhæng i egen identitet.

Kilder

Møhl, B. (2015): Selvskade – psykologi og behandling , Hans Reitzels Forlag

Rosseuw, T. I. & P. Fonagy (2012): Mentalization-Based Treatment for Self-Harm in Adolescents: A Randomized Controlled Trial. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 51(21)

Rossouw T. (2012): Self-harm in young people: Is MBT the answer? In: Minding the child: Mentalization-based interventions with children, young people and their families (kan lånes via bibliotek.dk), Midgley N., Vrouva I., Midgley N., Vrouva I., Routledge Taylor & Francis Group, pp. 131-144

 

Implementering

Et norsk studie viser, at implementeringen af MBT i Norge har været vellykket. Studiet peger bl.a. på, at uddannelse og superversion til behandlerne er en væsentlig del af implementeringen.  

Mentaliseringsbaseret Terapi (MBT) er oprindeligt udviklet og afprøvet i London, men er i dag også implementeret uden for Storbritannien. Der er kendskab til anvendelse af MBT i Danmark, men der foreligger ikke dokumenterede resultater i forbindelse med implementeringen.  

Et norsk studie (Kvarstein et al., 2015) har undersøgt effekten af at implementere MBT i Norge. Implementeringen fandt sted i august 2008 ved Instituttet for Personlighedsforstyrrelser i Oslo. Studiet sammenligner effekten af MBT og et generelt behandlingsprogram for patienter i aldersgruppen 23-37 år.

Der blev ved implementeringen af MBT i Norge etableret en nordisk gruppe for MBT, som havde til formål at arbejde for en samlet forståelse af MBT’s rolle i nordisk kultur og sprog. Som resultat af dette arbejde blev der udarbejdet manualer for henholdsvis individuel og gruppeterapi (inkl. psykoedukation). Derudover blev der designet MBT Adherence and Competence Scale (MBT-ACS), der har til formål at måle på terapeutens efterlevelse og kompetence i forhold til MBT’s individuelle behandling. Behandlernes efterlevelse og kompetence rates på en skala fra 1-7, hvor 7 er den bedst mulige rating (Kvarstein et al., 2015).

Forskningen peger på, at det, for at sikre en vellykket implementering, er vigtigt, at:

  • behandlerne har adgang til supervision
  • behandlerne har særlige personlige kompetencer til at støtte barnet/den unges følelsesmæssige spændingsniveau, så barnet/den unge befinder sig på et niveau, hvor den fagprofessionelle kan arbejde med mentalisering
  • behandlerne kan være en rollemodel for barnet/den unge og bør derfor selv besidde en god mentaliseringsevne (Bateman & Fornagy, 1999, 2008, 2009; Kvarstein et al., 2015).

Kilder

Bateman, A. & P. Fonagy (1999): Effectiveness of partial hospitalization in the treatment of borderline personality disorder a randomized controlled trial. Am. J. Psychology, 156, 1563-1569

Bateman, A. & P. Fonagy (2008): 8-year follow up of patients treated for borderline personality disorder: mentalization based treatment versus treatment as usual (kan lånes via bibliotek.dk). Am J. Psychiatry, 165, 631-638

Bateman, A. & P. Fonagy (2009): Randomized controlled trial of outpatient mentalization-based treatment versus structured clinical management for borderline personality disorder. American journal of Psychiatry,166(12): 1355-1364.

Kvarstein, Elfrida H. et al. (2015): Changing from a traditional psychodynamic treatment programme to mentalization-based treatment for patients with borderline personality disorder – Does it make a difference? (kan lånes via bibliotek.dk) In Psychology and Psychotherapy: Theory, Research and Practice, pp. 88

 

Effekt

Et engelsk studie viser bl.a., at børn og unge behandlet med MBT-A har en lavere grad af selvskadende adfærd, symptomer på depression og borderline personlighedsforstyrrelse. Forskningen peger endvidere på, at MBT har en positiv virkning for behandling af individer over 18år med selvskadende adfærd.

Effekt af MBT-A til børn og unge under 18 år

Et engelsk RCT-studie fra 2012 har som det første studie undersøgt effekten af mentaliseringsbaseret terapi målt på selvskadende adfærd hos børn og unge (MBT-A) og fundet en signifikant reduktion af selvskadende adfærd blandt unge i alderen 12–17 år (Rosseuw & Fonagy, 2012).

Studiet sammenligner generel behandling, bestående af forskellige evidensbaserede behandlingsmetoder tilpasset barnet/den unges hoveddiagnose, med mentaliseringsbaseret terapi ift. selvskadende unge. Igennem hele forløbet blev der udført progressionsmålinger for forskellige kerneelementer hver tredje måned (Rosseuw & Fonagy, 2012).

Undersøgelsen viser, ved sammenligning af de 2 grupper, der henholdsvis modtager MBT-A og et generel behandlingsprogram, at:

  • selvskadende adfærd er signifikant lavere ved afslutning af behandlingen for begge grupper
  • den selvskadende adfærd er signifikant lavere for gruppen, der har modtaget MBT-A end for gruppen, der modtog det generelle behandlingsprogram (Rosseuw & Fonagy, 2012).

Undersøgelsen viser også, at:

  • Symptomer på depression er signifikant lavere for gruppen, der har modtaget MBT-A end for gruppen, der modtog det generelle behandlingsprogram (Rosseuw & Fonagy, 2012).
  • Symptomer på borderline personlighedsforstyrrelse er signifikant lavere for gruppen, der har modtaget MBT-A end for gruppen, der modtog det generelle behandlingsprogram.
  • Ved afslutning af forløb er mentaliseringsevnen højere for gruppen, der har modtaget MBT-A end den traditionelle behandlingsform. Der er dog ikke en signifikant forøgelse af mentaliseringsevnen for nogle af grupperne ved afsluttet behandling.

Undersøgelse af MBT-A bygger på 80 unge i alderen 12–17 år med varierende grad af selvskadende adfærd og symptomer på depression. Derudover havde 73 pct. af de unge diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse, 64 pct. havde tidligere taget en overdosis og 95 pct. har haft en fortid med cutting (Rosseuw & Fonagy, 2012).

Forbehold for pålideligheden af resultaterne er, at data i studiet er baseret på et meget lille udsnit af målgruppen, at der kun er moderat statistisk signifikans for resultaterne og at behandlerne alle kommer fra den samme organisation. Behandlerne har således haft samme oplæring, samme fysiske rammer for udførelse af terapi, og samme form for supervision. Resultaterne kan derfor ikke nødvendigvis overføres til andre kontekster.

Effekt af MBT til voksne over 18 år

Flere studier viser, at MBT har en positiv virkning for behandling af individer over 18 år med personlighedsforstyrrelser og samtidig er der viden om, at metoden også har en reducerende effekt på selvskadende adfærd hos voksne over 18 år (Bateman & Fonagy, 1999, 2008, 2009). 

Et norsk studie har eksempelvis undersøgt effekten af MBT -behandling af bl.a. selvskade hos 64 patienter mellem 23-37 år med borderline personlighedsforstyrrelse. Studiet sammenligner gruppen af patienter, der har modtaget MBT med gruppen af patienter, der har modtaget et generelt behandlingsprogram. Målingen af effekter sker på baggrund af en longitudinal sammenligning af behandlingseffekterne før og efter overgangen til at anvende MBT (Kvarstein et al., 2015).  

 I undersøgelsen fremgår det, at:

  • der er sket et signifikant fald i selvskadende adfærd fra 89 pct. til 27 pct. efter et treårigt forløb med en kombination af individuel terapi, psykoedukation og gruppeterapi
  • reduktion i suicidal/selvskadende adfærd, hospitalsindlæggelser og brug af medicin var til stede hos både patienter, der modtog MBT og hos patienter, der modtog et generelt behandlingsprogram.
Samplingen bestod af 345 borderline-patienter, der har modtaget behandling i perioden 1993 – 2003. Før 2008 modtog patienterne et psykodynamisk behandlingsprogram og efter 2008 modtog patienterne MBT (Kvarstein et al., 2015).

Kilder

Bateman, A. & P. Fonagy (1999): Effectiveness of partial hospitalization in the treatment of borderline personality disorder a randomized controlled trial. Am. J. Psychology, 156, 1563-1569

Bateman, A. & P. Fonagy (2008): 8-year follow up of patients treated for borderline personality disorder: mentalization based treatment versus treatment as usual. Am J. Psychiatry, 165, 631-638

Bateman, A. & P. Fonagy (2009): Randomized controlled trial of outpatient mentalization-based treatment versus structured clinical management for borderline personality disorder. American journal of Psychiatry,166(12):, 1355-1364.

Kvarstein, Elfrida H. et al. (2015): Changing from a traditional psychodynamic treatment programme to mentalization-based treatment for patients with borderline personality disorder – Does it make a difference? In Psychology and Psychotherapy: Theory, Research and Practice, p. 88

Rosseuw, T.I. & P. Fonagy (2012): Mentalization-Based Treatment for Self-Harm in Adolescents: A Randomized Controlled Trial. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 51(21)

 

Økonomi

I den systematiske søgning fremkom der ingen referencer, der dokumenterer cost-benefit eller cost-effectiveness af Mentaliseringsbaseret Terapi.

Publiceret: 18.12.2015. Sidst opdateret: 01.11.2016