Definition

Selvskadende adfærd er adfærd, hvor en person intentionelt påfører sig selv fysisk eller psykisk skade.

 | Socialstyrelsen

Hvad er selvskade?

Selvskadende adfærd kan karakteriseres som adfærd, hvor en person intentionelt påfører eller kan påføre sig selv fysisk eller psykisk skade (Socialebegreber.dk).

Selvskadende adfærd har i litteraturen haft forskellige engelske terminologier (fx ”self-mutilation” eller ”deliberate self-harm”), men i nyere litteratur er det hovedsageligt begrebet ”Non-Suicidal Self-Injury” (ikkesuicidal selvskade), der anvendes om en adfærd, hvor personen udfører intentionel direkte skade på sin krop, fx ved at skære, brænde, stikke eller slå sig selv, uden at denne person har en intention om selvmord.

I dette tema er der hovedsageligt fokus på direkte og ikkesuicidal selvskade. Der inddrages dog nogle artikler i dette tema, som ikke nødvendigvis skelner mellem suicidale eller ikkesuicidale hensigter.

Direkte og indirekte selvskade

Indirekte selvskade

Indirekte selvskade er adfærd, hvor skaden består af en øget risiko for uintenderede langtidskonsekvenser, fx:

  • alkoholmisbrug
  • stofmisbrug
  • spiseforstyrrelser (over- eller underspisning)
  • risikoadfærd (Møhl, 2015).

Direkte selvskade

Direkte selvskade er forsætlig adfærd, der udføres med henblik på at påføre sig fysisk skade, fx sår, blå mærker, frakturer (Møhl, 2015).

Suicidal og ikkesuicidal selvskade

Suicidal selvskade

Selvskade med suicidale hensigter er fx:

  • Indtagelse af overdosis af medicin
  • Selvmordsforsøg ved strangulering, skydning, udspring fra store højder o.l.
  • Fuldbyrdet selvmord (Møhl, 2015).

Ikkesuicidal selvskade

Ikkesuicidal selvskade er selvpåført skade, der medfører umiddelbar ødelæggelse af kropsvæv, fx sår frembragt uden suicidale hensigter (Møhl, 2015).

Kriterier for ikkesuicidal selvskade

Organisationen bag DSM-5, the American Psychiatric Association, foreslår dog en række kriterier for ikkesuicidal selvskade, som kan ses i den fulde version i DSM-5. Et af kriterierne er, at individet inden for det sidste år skal have udøvet intentionel ikkesuicidal selvskade, som medførte blødning, blå mærker eller smerte på min. 5 dage. Et andet kriterium er, at personen udøver selvskade for at reducere noget negativt eller opnå noget positivt. Et tredje er, at personen udøver selvskade fx pga. negative begivenheder og eller tanker (American Psychiatric Association, 2013).

Ikkesuicidal selvskade er ikke en diagnose iht. ICD-10, som er det diagnosesystem, der hovedsageligt anvendes i Danmark og det meste af Europa (ICD-10, 2016).  Der ses ofte et meget komplekst og varieret symptombillede hos individer, der skader sig selv, og det er derfor vanskeligt at gøre ikkesuicidal selvskade til en selvstændig diagnose (Møhl, 2015).

Metodecentret har i 2016 lavet en litteraturgennemgang, hvori definitionen af ikkesuicidal selvskade fremgår: 

  • Selvskadende adfærd er udtryk for en afvigende adfærd, der strider mod gældende normer i et givent samfund.
  • Personen, der selvskader er ikke motiveret af at ville tage livet af sig selv.
  • Personen, der selvskader er i psykisk oprevet eller forstyrret tilstand, når handlingen udføres.
  • Formålet med selvskaden er at få det bedre psykisk og socialt, og at regulere egne følelser (Metodecentret, 2016). 

Kilder

American Psychiatric Association (2013): Diagnostic and Statistic Manual of Mental Disorders, 5th ed.

Metodecentret (2016): Virksomme indsatselementer i behandlingen af selvskadende adfærd, Metodecentret - Center for Innovation og Metodeudvikling

Møhl, B. (2015): Selvskade. Psykologi og behandling (kan lånes gennem bibliotek.dk), Hans Reitzels Forlag

Socialebegreber.dk (2016): Socialstyrelsens Begrebssekretariat 

World Health Guide (ICD-10) (2016): International Classification of Diseases, 5th ed., ICD 10 app, 

Publiceret: 18.12.2015. Sidst opdateret: 14.08.2019