Unge med selvskadende adfærd

Selvskadende adfærd er defineret som adfærd, hvor en person intentionelt påfører sig selv psykisk eller fysisk skade. Der findes forskellige former for selvskadende adfærd, idet den både kan være direkte, indirekte, suicidal og ikke-suicidal.
Dette tema har hovedsageligt fokus på direkte, ikke-suicidal selvskade. Temaet indbefatter dog nogle artikler, som ikke nødvendigvis skelner mellem suicidale og ikke-suicidale hensigter eller det at have suicidale tanker uden direkte at have foretaget selvmordsforsøg. Som det beskrives i artiklen ”Risiko og beskyttelsesfaktorer” er der for en del unge sammenhæng mellem selvskadende adfærd og risiko for selvmordstanker eller selvmordsintentioner.
Den første selvskadende adfærd opstår ofte i forbindelse med pubertetens begyndelse. Internationale undersøgelser tyder på, at forekomsten af selvskadende adfærd er størst ved 15-16-årsalderen. Der er fundet tendenser til at forekomst af selvskadende adfærd blandt 10-19-årige er faldende i Danmark. Årsagerne til selvskadende adfærd hos børn og unge er forskelligartede, men ofte anvendes den selvskadende adfærd som en mestringsstrategi til at regulere følelser og dermed opnå en midlertidig lindring.