Forside » Børn & unge » Unge med selvskadende adfærd

Unge med selvskadende adfærd

Unge med selvskadende adfærd
Unge med selvskadende adfærd

Selvskadende adfærd er defineret som adfærd, hvor en person intentionelt påfører sig selv psykisk eller fysisk skade. Der findes forskellige former for selvskadende adfærd, idet den både kan være direkte, indirekte, suicidal og ikke-suicidal.

Dette tema har hovedsageligt fokus på direkte, ikke-suicidal selvskade. Temaet indbefatter dog nogle artikler, som ikke nødvendigvis skelner mellem suicidale og ikke-suicidale hensigter eller det at have suicidale tanker uden direkte at have foretaget selvmordsforsøg. Som det beskrives i artiklen ”Risiko og beskyttelsesfaktorer” er der for en del unge sammenhæng mellem selvskadende adfærd og risiko for selvmordstanker eller selvmordsintentioner.

Den første selvskadende adfærd opstår ofte i forbindelse med pubertetens begyndelse. Internationale undersøgelser tyder på, at forekomsten af selvskadende adfærd er størst ved 15-16-årsalderen. Der er fundet tendenser til at forekomst af selvskadende adfærd blandt 10-19-årige er faldende i Danmark. Årsagerne til selvskadende adfærd hos børn og unge er forskelligartede, men ofte anvendes den selvskadende adfærd som en mestringsstrategi til at regulere følelser og dermed opnå en midlertidig lindring.

Indsatser

Dialektisk Adfærdsterapi

Dialektisk Adfærdsterapi er en struktureret, evidensbaseret behandlingsform, der har til formål at støtte en borger med at regulere ekstreme følelser, som kan resultere i selvskadende adfærd. Terapiformen indebærer både individuelle sessioner og gruppesessioner samt inddragelse af familie.

Mentaliseringsbaseret terapi

Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) er en terapiform, der har til formål at øge individets mentaliseringsevne. Da kun få studier har undersøgt effekten af MBT i forhold til børn og unges selvskadende adfærd, er der et spinkelt grundlag for at vurdere effekten af indsatsen.
Baggrundsviden

Definition

Selvskadende adfærd er adfærd, hvor en person intentionelt påfører sig selv fysisk eller psykisk skade.

Målgruppe

Målgruppen af børn og unge, med ikke-suicidal selvskade, er ofte karakteriseret med et komplekst og sammensat billede af vanskeligheder. Årsagerne til, at børn og unge skader sig selv, er derfor forskelligartede, men der findes dog visse karakteristika, der går igen.

Omfang

Forskning peger på, at selvskadende adfærd er et stort problem blandt unge, og at forekomsten af selvskade er højere for unge end for børn og voksne.

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Faktorer som omsorgssvigt, mistrivsel, seksuelle overgreb og mobning kan øge risikoen for, at et barn eller en ung udvikler selvskadende adfærd, og at allerede eksisterende adfærd forværres. Faktorer som gode familierelationer, oplevelse af tryg tilknytning, tilhørsforhold til familie eller skole, og god mental sundhed kan derimod have en beskyttende effekt sammen med evnen til at kunne tilgive sig selv og have medfølelse for sig selv.

Aktører, ansvar og roller

Hvilke aktører, der bidrager til forløb for børn og unge med selvskadende adfærd, afhænger i høj grad af, hvorvidt der er tale om opsporing eller alment forebyggende, foregribende eller indgribende indsatser.

Litteratur

Få den samlede litteraturliste fra den systematiske søgning på temaet Unge med selvskadende adfærd.