Forside » Børn & unge » Seksuelle overgreb » Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Trivselsproblemer, adfærdsproblemer, familiære faktorer og forældres manglende tilstedeværelse er nogle af de faktorer, der har en sammenhæng med risikoen for, at børn og unge udsættes for seksuelle overgreb. Der er begrænset viden om, hvilke risikofaktorer der særligt gælder for børn under 15 år.

Af   og  | Socialstyrelsen

En undersøgelse om unges trivsel fra 2009 (Helweg-Larsen et al., 2009) viser, at en række familiære faktorer oftere forekommer hos unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, end hos andre unge. Det gælder:

  • Økonomiske vanskeligheder.
  • Alkoholproblemer i den nærmeste familie.
  • En ringe grad af fortrolighed mellem den unge og dennes mor.

Forældrene til de unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, ved ofte ikke, hvem de unge er sammen med i deres fritid. Disse unge tilbringer ikke så meget tid sammen med familien som andre unge. Unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, har oftere en sundhedsmæssig risikoadfærd og har oftere ældre venner end andre unge. Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget blandt 3.976 elever i 9. klasse, svarende til ca. 6 % af alle i denne aldersklasse i Danmark (Helweg-Larsen et al., 2009).

Seksuelle overgreb øger risikoen for dårlig psykisk trivsel hos både piger og drenge, men særligt hos piger. Seksuelle overgreb synes også at være en risikofaktor for selvskadende adfærd. Det viser en dansk analyse fra 2010 (Helweg-Larsen & Larsen, 2010), som bygger på samme undersøgelse som ovenfor nævnt blandt 9. klasses elever. Denne undersøgelse er suppleret med data fra en internetbaseret undersøgelse foretaget i 2007 blandt et repræsentativt udsnit på 2.125 mellem 16 og 24 år. Her viser det sig, at 21 % af de 15-16-årige piger, både har oplevet seksuelle overgreb og har eller har haft, selvskadende adfærd. Det gælder for 5 % af drengene i samme aldersgruppe. Ifølge undersøgelsen er brug af euforiserende stoffer ikke en markant risikofaktor for seksuelle overgreb (Helweg-Larsen & Larsen, 2010).

En risikofaktor, der øger sandsynligheden for at blive udsat for seksuelle overgreb, er det at være eller at have været anbragt uden for hjemmet. Mangel på stabilitet og omsorg fra forældre under opvæksten betyder, at de anbragte børn i særlig grad har behov for omsorg og opmærksom­hed. I sig selv kan det øge børnenes sårbarhed og risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, der måske begynder som eller forveksles med interes­se, varme og omsorg.

Også børn med et handicap kan være i særlig risiko for seksuelle overgreb. Det kan bl.a. skyldes, at børn med handicap kan have svært ved at udtrykke sig eller at forstå andre. Det kan gøre det vanskeligt at fortælle om overgreb eller at sige fra.

Risikofaktorer forbundet med overgreb via internettet

En række særlige risikofaktorer er knyttet til seksuelle overgreb, som foregår på internettet. En undersøgelse blandt skoleelever i Danmark viser, at forældres inddragelse i børnenes og de unges brug af internettet mindsker risikoen for overgreb via nettet. Analysen bygger på spørgeskemaundersøgelsen blandt danske 9. klasses elever (Helweg-Larsen et al, 2009; Helweg-Larsen & Larsen, 2010).

Unge med særlige problemstillinger, fx unge, der udsættes for vold fra forældrene, unge hvis forældre har et misbrug eller unge med følelsesmæssige problemer eller antisocial adfærd har særlig stor risiko for at blive udsat for overgreb på nettet. Også de unges egen adfærd på nettet har en betydning. Unge med en risikobetonet adfærd har over tre gange så stor risiko som andre unge for at opleve overgreb på nettet. Risikobetonet adfærd er i undersøgelsen defineret som adfærd, der indebærer at have spredt ondskabsfulde kommentarer på nettet eller lagt webcambilleder af sig selv på nettet (Helweg-Larsen et al., 2011).

Risikofaktorer forbundet med seksuelt grænseoverskridende adfærd

Viden om børn og unge med en seksuelt grænseoverskridende adfærd er en særlig udfordring at opnå, da det opfattes som endnu mere tabuiseret end for øvrige krænkelser af seksuel art mod børn. Den viden, der findes om denne gruppe, er baseret på et lille antal børn og unge men kan synliggøre nogle tendenser, omen det er behæftet med et stort mørketal.

Over de sidste knap 12 år har det danske JanusCenter systematisk indsamlet viden om de børn, som centeret har haft til udredning og behandling for deres seksuelt grænseoverskridende adfærd. I deres statusrapport fra 2014 fremgår det, at de i en tolvårsperiode har udredt/behandlet 290 børn og unge, som enten har krænket andre børn seksuelt, eller som har en seksuelt grænseoverskridende adfærd uden at have krænket andre. Klienterne i JanusCentret er en gruppe af børn/unge, hvor en betragtelig andel har mange sammensatte problematikker i tilværelsen, der således ikke kun tæller den seksuelt bekymrende og/eller krænkende adfærd. Man kan således sige, at den bekymrende eller krænkende adfærd typisk er et symptom på andre vanskeligheder (JanusCentret, 2014).

JanusCentrets statusrapport fra 2014 viser,  at majoriteten af klienterne i JanusCentret er drenge, der aldersmæssigt befinder sig i starten af teenageårene. De fleste af klienterne kommer fra familieforhold, hvor forældrene ikke lever sammen, og ca. halvdelen af klienterne er anbragt udenfor hjemmet. Mange af klienterne viser tegn på neuropsykiatriske vanskeligheder, og over halvdelen går i specialklasse eller på specialskole. Størstedelen af klienterne har været udsat for følelsesmæssigt omsorgssvigt i deres opvækst, og en tredjedel af klienterne har selv været udsat for seksuelle krænkelser. Det vil sige, at de fleste af centrets klienter ikke selv har været udsat for seksuelle overgreb. Dog gælder det, at næsten halvdelen af de yngste klienter (ti år eller derunder) selv er blevet seksuelt krænket (JanusCentret, 2014).

At der er forskellige risikofaktorer knyttet til det at udvise en seksuelt krænkende adfærd underbygger en svensk-norsk doktorafhandling fra 2009 (Kjellgren, 2009). Afhandlingen har til formål at undersøge forekomsten af seksuelt krænkende adfærd blandt unge i aldersgruppen 12-26 år, og et af dens mål er at kunne identificere potentielle risikofaktorer. Afhandlingen peger på, at følgende risikofaktorer knytter sig til unge, der har en seksuelt grænseoverskridende adfærd:

  • at have været udsat for fysisk mishandling
  • at have været udsat for seksuelle overgreb
  • at vokse op i en familie med vold og ustabilitet
  • at vokse op i dysfunktionelle familier
  • at have oplevet usikker tilknytning i barndommen
  • at have klaret sig dårligt i skolen
  • at have følelsesmæssige og psykiske vanskeligheder, angst, depression, posttraumatisk stress
  • at have misbrugsproblematikker
  • at være selvmordstruet
  • at være tidlig seksuel aktiv. (Kjellegren, 2009)

Kilder

Helweg-Larsen, Karin et al. (2009): Unges trivsel 2008 – En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdomStatens Institut for Folkesundhed & Syddansk universitet

Helweg-Larsen, Karin & Helmer Bøving Larsen (2010): Unges sociale problemer i samspil eller isolerede problemer? Statens Institut for Folkesundhed & Syddansk universitet

Helweg-Larsen, Karin et al. (2011): Predictors and protective factors for adolescent Internet victimization (kan lånes gennem bibliotek.dk). I: Acta Pædiatrica, 2012, vol. 101

JanusCentret (2014): Statusrapport XII. Center for born og unge mellem 4 og 18 år med seksuelt bekymrende eller seksuelt krænkende adfærd (pdf).

Kjellgren, Cecilia (2009): Adolescent sexual offending - Prevalence, risk factors and outcome. Doktorafhandling Lunds Universitet.

Publiceret: 05.11.2013. Sidst opdateret: 16.08.2016