Forside » Børn & unge » Seksuelle overgreb » Kortlægning af lovende praksisser på området for overgreb mod børn og unge

Kortlægning af lovende praksisser på området for overgreb mod børn og unge

VIVE har i 2017 kortlagt og indkredset lovende praksis på området for vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i alderen 0-17 år. Kortlægningen viser en alsidighed i anvendt praksis i forhold til formål, fokus og målgruppe og peger på i alt 14 lovende praksisser.


og | Socialstyrelsen

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – har i 2017 kortlagt praksisser, der anvendes i indsatser til børn og unge udsat for vold og/eller seksuelle overgreb i nære relationer. Kortlægningen har to formål: at skabe overblik over anvendt praksis og at identificere og beskrive lovende praksis nærmere. Kortlægningen tilbyder dermed inspiration til praktikere i forhold til metodevalg og fokusområder ved udvikling af nye metoder (VIVE, 2017).

Resultater af kortlægningen

Undersøgelsen omfatter praksisser, der anvendes forebyggende, opsporende, rådgivende og behandlende. De praksisformer, der indgår i kortlægningen, er udvalgt på baggrund af spørgeskemaundersøgelser og interviews i syv danske kommuner og ni organisationer, og der er på den baggrund identificeret 84 anvendte praksisser rettet mod børn og unge, der har vært udsat for vold og/eller seksuelle overgreb, eller rettet mod familien som helhed.

Kortlægningen viser, at størstedelen af praksisserne anvendes med både et forebyggende, opsporende, rådgivende og/eller behandlende formål. Samlet set fremgår det, at langt de fleste praksisser anvendes behandlende, dernæst rådgivende og forebyggende, hvor færrest bruges opsporende.

Praksissernes fokus

I undersøgelsen fremgår det, at 50 procent af praksisserne fokuserer på fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb, 23 procent fokuserer på fysisk og psykisk vold, og 23 procent på seksuelle overgreb. I de resterende 4 procent fokuserer 1 procent på psykisk vold, 1 procent på fysisk vold og 2 procent på fysisk vold og seksuelle overgreb. Undersøgelsen viser, at organisationerne generelt er specialiserede inden for enten fysisk og psykisk vold eller seksuelle overgreb, mens kommunerne har et bredere fokusområde og konsekvent tilbyder praksisser inden for fysisk vold, psykisk vold og seksuelle overgreb.

Praksissernes målgruppe

Ifølge undersøgelsen er 71 procent af kommunernes praksisser rettet mod både barnet/den unge og familien, mens det for organisationerne kun er 11 procent. For organisationerne er langt de fleste praksisser således alene rettet mod barnet/den unge, og indikerer organisationernes specialisering på området.

Indkredsning af lovende praksis

Ud af de 84 anvendte praksisser kategoriseres 14 praksisser som lovende. Til nærmere indkredsning og rangordning af de 14 lovende praksisser har VIVE anvendt SFIs måleredskab for lovende praksis (SFI, 2017). Indkredsningen viser, at praksisserne er særligt lovende i forhold til elementerne faglig refleksion, forankring af teori og praksis, individuel tilrettelæggelse og relationelt samarbejde. De er mindre lovende, når det gælder elementerne økonomi og dokumentation af virkning. VIVE vurderer, at forskellen i score på de enkelte elementer bl.a. kan tilskrives, at der kan være usikkerheder forbundet med informanternes konkrete viden om fx økonomi (VIVE, 2017).

Læs om SFIs måleredskab for lovende praksis.

Blandt de 14 lovende praksisser, som anvendes i indsatser over for børn og unge udsat for vold og/eller seksuelle overgreb, scorer følgende fire højest i SFIs måleredskab:

1. Individuelle forløb, AskovFonden

I de individuelle forløb hos Askovfonden tilbydes samtaler med børn, der baserer sig på narrativ metode. Helt konkret anvendes virkemidlet ”livets træ”, hvor barnet tegner sit personlige træ, der symboliserer dets eget liv samt et tøjdyr. ”Livets træ” og tøjdyret fungerer som fælles tredjeelementer, som der kan tales ud fra. Barnet vil oftest modtage mellem fem og ti samtaler. Hovedformålet med forløbene er at skabe fokus på barnets behov og sikre tryghed i familien. En stor del af aktiviteterne retter sig mod, at barnet oplever at kunne mestre eget liv (VIVE, 2017).

Målgruppen er børn og unge, der har overværet eller været udsat for fysisk og psykisk vold i nære relationer.

2. Signs Of Safety (SOS), Roskilde Kommune

Signs Of Safety(SOS) har et forandringsteoretisk udgangspunkt og er en løsningsfokuseret metode, der anvender systemiske teorier. Der udarbejdes sikkerhedsplaner, der har til formål, at give ansvaret tilbage til familien og arbejder med at inddrage denne og finde løsninger i det private netværk. Barnet eller den unges udvikling vurderes løbende af en sikkerhedsplansgruppe bestående af to pædagoger og en socialrådgiver. I vurderingen inddrages en leder, og der benyttes en skala fra 0-10, hvor 0 betyder anbringelse og 10 medfører at sagen lukkes (VIVE, 2017).

Målgruppen er familier, hvor der er alvorlige bekymringer for barnets trivsel, fx ved mistanke om overgreb. Metoden anvendes ved alle former for overgreb, men der er en overvægt af børn med en underretning om fysisk vold. SOS anvendes ofte som en mulighed for at fjerne årsagen til anbringelse af familiens børn (VIVE, 2017).

3. Individuelle forløb, Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet

I de individuelle forløb hos Center for Seksuelle Overgreb tilbydes psykologbehandling til barnet parallelt med krisebehandling og rådgivning til ikke-krænkende forældre. Der arbejdes i tværfaglige teams, hvor behandlingen af børn varetages af psykologer, rådgivning og evt. behandling af forældre varetages af socialrådgivere, samtaler med større børn og retsmedicinske undersøgelser varetages af sygeplejersker og læger. Der anvendes narrative og mentaliseringsbaserede metoder, psykoedukation, systemiske tilgange, redskaber fra kognitiv adfærdsterapi og kunstterapeutiske retninger i forløbet. Hovedformålet med forløbene er at få børnene i trivsel igen, så traumet ikke forhindrer dem i deres normale liv og udvikling (VIVE, 2017).

Målgruppen er børn i alderen 0-15 år udsat for seksuelle overgreb.

4. Funktionel Familieterapi (FFT), Odense Kommune

I funktionel familieterapi inddeles terapien i en engagement- og motivationsfase, en adfærdsfase og en generaliseringsfase. Terapeuten arbejder multisystemisk med familien og anvender forskellige metoder og teknikker afhængigt af familiens behov og målene i de enkelte faser. Gennem konkrete redskaber som familien indøver, er formålet at opnå et lavere konfliktniveau og finde fælles løsninger i familien (VIVE, 2017).

Målgruppen er familier med højt konfliktniveau, hvor børnene har udadreagerende og problematisk adfærd. FFT anvendes også overfor familier, hvor børnene er udsat for voldelige overgreb (VIVE, 2017).

Læs VIVEs kortlægning af området samt uddybning af de 14 lovende praksisformer.

Nordiske nedslag i kortlægningen

I kortlægningen indgår desuden en afdækning af, hvilke praksisser der er udbredt på området i Danmarks nordiske nabolande: Finland, Island, Sverige og Norge. Analysen på tværs af landene tegner ikke et entydigt billede af, hvilke praksisser der anvendes, og viser, at behandlere, der arbejder med børn og unge udsat for vold og/eller seksuelle overgreb generelt har et stort handlerum i valg af praksisser (VIVE, 2017). På tværs af landene efterspørges der viden om, hvilke praksisser der er bedst egnet i indsatser rettet mod målgruppen (VIVE, 2017).

Kilder

VIVE (2017). Kortlægning af lovende praksisser på området for overgreb mod børn og unge, VIVE. Lokaliseret 09.01.19 på https://www.vive.dk/da/udgivelser/kortlaegning-af-lovende-praksisser-paa-omraadet-for-overgreb-mod-boern-og-unge-8714/

SFI (2017): Lovende praksis på det specialiserede område, Socialstyrelsen og SFI. Lokaliseret 09.01.2019 på https://www.sfi.dk/publikationer/kort-og-klart-lovende-praksis-paa-det-specialiserede-socialomraade-12548/

 

Publiceret: 09.12.2019. Sidst opdateret: 22.06.2020