Forside » Børn & unge » Seksuelle overgreb » Indsatser » Kommunale beredskaber i forhold til overgreb mod børn og unge

Kommunale beredskaber i forhold til overgreb mod børn og unge

Vold og seksuelle overgreb kan have vidtrækkende konsekvenser for børn og unge. Voksne og fagpersoner har derfor ansvar for at beskytte børn og unge og bidrage til, at der så tidligt som muligt bliver reageret på mistanke eller viden om, at børn eller unge er udsat for vold og/eller seksuelle overgreb.

Med vedtagelsen af Overgrebspakken har SISO – Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn, som organisatorisk er forankret i Socialstyrelsen, fået til opgave at yde konsulentbistand til landets kommuner med opdatering og implementering af de lovpligtige kommunale beredskaber. I den forbindelse har SISO udarbejdet en publikation: Kommunalt Beredskab; Vejledningsmateriale til håndtering af sager med overgreb mod børn og unge. Heri kan kommunerne finde råd og vejledning til at udvikle eller opdatere deres beredskab, så det lever op til lovgivningsmæssige krav samt beskriver, hvilken viden der skal eller bør indgå i beredskabet.  bør læses som en metodebeskrivelse og anvendes som et redskab i kommunerne, når deres beredskab skal udvikles.  SISO'S Publikation Kommunalt Beredskab; Vejledningsmateriale til håndtering af sager med overgreb mod børn og unge kan hentes her.

Styrkelse af kommunale beredskaber er et af Overgrebspakkens delinitiativer, og den lovgivningsmæssige forpligtigelse for kommunerne forefindes i Servicelovens § 19 stk. 5, hvori der stilles krav til kommunerne om at have et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, være vedtaget af kommunalbestyrelsen samt være offentliggjort, så det er tilgængeligt for borgere og fagfolk (Socialstyrelsen.dk, 2014a)

Socialstyrelsen tilbyder at rådgive kommuner i forhold til at udvikle, opdatere eller implementere de kommunale beredskaber. Konsulentbistand kan rekvireres og omfatter:

  • Konsulentbistand til at udarbejde beredskabet, så det lever op til lovgivningens intentioner
  • Implementeringsstøtte, der sikrer fagligt kompetenceløft samt organisatorisk og ledelsesmæssig understøttelse af beredskabet
  • Opfølgning på beredskabet med fokus på barnet og det tværfaglige samarbejde (Socialstyrelsen.dk, 2014b)

Målgruppen for kommunale beredskaber er alle landets kommuner (Socialstyrelsen.dk, 2014c). Beredskaberne har til formål at forebygge seksuelle overgreb og vold mod børn og unge samt at anvise konkrete retningslinjer, når overgrebene er sket. Kommunale beredskaber skal indeholde en beskrivelse af områderne målgruppe og definition, forebyggelse, tidlig opsporing, handleveje samt implementering i forhold til forebyggelse og mistanke om seksuelle overgreb og vold mod børn og unge. I implementeringen af et kommunalt beredskab skal der være fokus på ledelse, organisatorisk understøttelse og kompetencer (Socialstyrelsen.dk, 2014d). Der er endnu ikke indsamlet viden om effekten af de kommunale beredskaber. 

SISO kan kontaktes her.

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for kommunale beredskaber er alle landets kommuner. Et kommunalt beredskab henvender sig til alle professionelle, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år. Det gælder både ledere og ansatte i dagpleje, dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, klubber, sundhedsplejen, myndighedsrådgivere, PPR, behandlingstilbud til børn og unge, den kommunale tandpleje, døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, plejefamilier og andre, der er i kontakt med børn og unge.

Beredskaberne har til formål at forebygge seksuelle overgreb og vold mod børn og unge samt at anvise konkrete retningslinjer, når overgrebene er sket. Kommunale beredskaber skal indeholde en beskrivelse af områderne målgruppe og definition, forebyggelse, tidlig opsporing, handleveje, samt hvorledes det kommunale beredskab sikres implementeret i kommunen.  I udviklingen af et beredskab skabes der øget viden om overgreb blandt relevante fagfolk og ledere i kommunen. Dette skal resultere i øget kompetence samt en forbedret og mere målrettet indsats i forhold til overgreb. De kommunale beredskaber er i sidste ende til gavn for børn og unge, der bliver udsat for eller i risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb og/eller vold (Socialstyrelsen.dk, 2014). 

Kilder

Socialstyrelsen.dk (2014): Kommunalt beredskab

Metode

Kommunale beredskaber skal indeholde en beskrivelse af områderne målgruppe og definition, forebyggelse, tidlig opsporing, handleveje samt implementering i forhold til forebyggelse og mistanke om seksuelle overgreb og vold mod børn og unge.

Et forståeligt, gennemsigtigt og tydeligt beredskab i den enkelte kommune er et effektivt redskab til at sikre forebyggelse, tidlig opsporing og kvalificeret håndtering af sager, hvor børn og unge bliver udsat for eller er i risiko for vold og/eller seksuelle overgreb. Dette gøres dels ved tydeligt beskrevne handleveje og dels ved at sikre fagpersonens viden og kompetencer på området. Det kommunale beredskab danner grundlag for, at man som fagperson kan forstå og fortolke tegn og reaktioner fra børn og unge og at balancere den usikkerhed og tvivl, der ofte er forbundet med sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal desuden sikre, at den enkelte fagperson kender sin egen rolle i forhold til overgrebssager (Socialstyrelsen.dk, 2014). Et kommunalt beredskab er derfor ikke kun et skriftligt beredskab. Det skal være levende og ajourføres løbende. En proces for udviklingen af et kommunalt beredskab er illustreret i nedenstående proceshjul.

proceshjul viden kompetencer handling

Gennemgangen af udviklingsprocessen og implementeringen af beredskabet vil afstedkomme en refleksionsproces over egen indsats, handleveje og forståelse af overgreb mod børn og unge. Viden og kompetencer er desuden med til at bryde med tabuet omkring overgreb mod børn og i stedet igangsætte reflekteret dialog og åbenhed om emnet og processerne internt i kommunen.

For at kunne leve op til formålet om, at øget viden og flere kompetencer leder til mere kvalificerede handlinger, anbefales det af Socialstyrelsen, at kommunerne anvender følgende metode til at udforme et beredskab, som lever op til de lovmæssige krav, og får beskrevet og tydeliggjort følgende fem områder: Målgruppe og definition, forebyggelse, tidlig opsporing, handleveje samt implementering (Socialstyrelsen.dk, 2014). Denne metode gennemgås i de følgende afsnit.

Målgruppe og definition

Det skal først og fremmest fremgå tydeligt af det kommunale beredskab, hvem der indgår i målgruppen for beredskabet. Med målgruppe menes en definition af, hvem beredskabet henvender sig til og dermed en inddragelse af alle professionelle i kommunens regi, som har kontakt med børn og unge under 18 år, hvad enten det er socialrådgivere, PPR-ansatte eller den lokale skoletandlæge (Socialstyrelsen.dk, 2014).

Udover at få defineret målgruppen for det kommunale beredskab, anbefales det, at kommunerne fastsætter en definition af, hvordan de forstår vold og seksuelle overgreb.

Læs mere om Vidensportalens definition af seksuelle overgreb her og Vidensportalens definition af vold her.

Formålet med det kommunale beredskab er at fremme en viden hos fagpersonen om, hvad der menes med brugen af begreberne vold og seksuelle overgreb. Ved at indgå i en dialog om forståelse og inddrage dette i beredskabet tydeliggøres det, hvad man i kommunen vil sætte ind over for, og hvordan man søger at overholde de lovgivningsmæssige krav.

Forebyggelse

En del af metoden til at udvikle et anvendeligt og lovpligtigt beredskab er for kommunerne at beskrive deres strategi for forebyggelse. Det er samtidig en del af Servicelovens § 19, stk. 5, hvori der står, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Kommunens forebyggende indsatser har til formål at øge fagpersoners kompetencer i forhold til at være opsporende og handlende. Der er tale om henholdsvis primær og sekundær forebyggelse (Socialstyrelsen.dk, 2014).

Det kommunale beredskab skal derfor indeholde beskrivelser af, hvordan man både i kommunen og i konkrete institutioner vil og kan arbejde aktivt med at forebygge overgreb. Dette stiller store krav til henholdsvis: de organisatoriske rammer, den faglige viden og de personlige forudsætninger og forståelser.

På det organisatoriske niveau er dialog omkring værdier, normer, politikker, regler og procedurer et vigtigt redskab til at få skabt en fælles forståelse blandt fagpersoner samt at give indsigt i kommunens beredskab. I Socialstyrelsens vejledningsmateriale om kommunalt beredskab kan der findes flere eksempler på, hvordan man i kommunen kan arbejde med værdigrundlag og forebyggelsespolitik samt forslag til at igangsætte dialogen (Socialstyrelsen.dk, 2014).

Forebyggelse inden for det faglige område er møntet på, at det faglige personale er opdateret i forhold til den viden, der er omkring vold og seksuelle overgreb mod børn. Det handler blandt andet om:

  • Mulige tegn og reaktioner hos børn
  • Børns seksualitet – herunder den normale udvikling kontra den bekymrende seksuelle adfærd
  • Forståelse og tolkning af tegn og reaktioner
  • Mulige skadevirkninger
  • Grooming; den forførelses- og manipulationsproces, der ofte går forud for et overgreb
  • Viden om det kommunale beredskab og de handleveje, som er tilgængelige i sager omkring overgreb mod børn og unge
  • At kunne handle på trods af tvivl eller manglende sikkerhed for, om et barn har været udsat for overgreb

Viden og indsigt er med til at styrke medarbejdere og lederes kompetencer i forhold til at finde frem til og handle på mistanker eller konkret viden om overgreb begået mod børn og unge (Socialstyrelsen.dk, 2014). Ligeledes er det med til at bane vejen for en åben dialog om eksempelvis bekymringer omkring et barn, hvilket er tilsvarende effektfuldt i forhold til den personlige forebyggelse (Socialstyrelsen.dk, 2014).

Tidlig opsporing

I forhold til tidlig opsporing anbefales det, at kommunerne sikrer, at fagpersoner har den fornødne viden omkring vold og seksuelle overgreb. Det indbefatter bl.a. en viden om mulige tegn og reaktioner hos børn, der kan være udsat for seksuelle overgreb eller vold, samt at fagpersonerne har forståelse for og kan tolke disse tegn og reaktioner.

At sikre en viden hos fagpersonerne er med til at øge deres bevidsthed om normal og afvigende adfærd, om trivsel og mistrivsel og om at være opmærksom på barnets eller den unges udvikling. Viden er også med til at aflive eventuelle myter for i stedet at åbne for en faglig indsigt. Dette kan bidrage til at styrke fagpersonerne i deres tidlige opsporing og skabe en tillid til at se og lytte til børnene og deres signaler (Socialstyrelsen.dk, 2014).

Barnet har brug for, at et andet menneske aktivt og engageret reagerer og tager initiativ i forhold til de udsagn, barnet kommer med, eller de tegn og reaktioner, barnet udviser. Som led i opsporingen er det derfor vigtigt, at man som fagperson dels har en faglig viden om de mulige tegn og reaktioner, som et barn kan udvise, og dels har en viden om de processer, der ligger bag afdækningen af et overgreb, for såvel fagpersonen som barnet.

Handleveje

Udviklingen af forståelige og gennemskuelige handleveje udgør den fjerde del af metoden til et velfunderet og anvendeligt kommunalt beredskab. Hvis man har mistanke om, at et barn eller en ung bliver udsat for seksuelle overgreb, vold eller er vidne til vold i hjemmet, har alle pligt til at handle jf. Servicelovens § 154, stk. 1. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har derudover en skærpet underretningspligt jf. Servicelovens § 153, stk. 1 (Socialstyrelsen.dk, 2014).

Det kommunale beredskab skal derfor tydeliggøre over for ledere og medarbejdere, hvilke muligheder de har for at handle på en mistanke eller konkret viden om vold og/eller seksuelle overgreb, alt efter hvem mistanken retter sig mod. Det anbefales, at det kommunale beredskab beskriver handleveje i relation til, hvem mistanken om overgreb mod et barn eller en ung retter sig imod. Dette indbefatter en tydeliggørelse af forskellene på håndteringen af mistanke eller en konkret viden om overgreb mod et barn eller en ung, alt efter om mistanken retter sig mod forældrene, andre i familiens netværk eller en ukendt person, en ansat eller et andet barn/ung (Socialstyrelsen.dk, 2014).

Samtidig afhænger valget af handlevej af, hvorvidt personen med mistanke eller viden om overgreb er leder eller medarbejder. Det er således essentielt for et kommunalt beredskab at have tydelige procedurer for, hvem man skal/ikke skal henvende sig til, hvem der har ansvaret, og hvem der kan eller skal tage beslutninger etc. 

I beredskabet skal det fremstå tydeligt, hvordan kommunen samarbejder med det Børnehus, der hører til regionen. For mere viden om Børnehuse henvises til www.boernehuse.dk og Vidensportalens artikel om børnehuse.

Det sidste element i udviklingen af et kommunalt beredskab handler om at får klarlagt processen for implementering af beredskabet, hvilket følgende afsnit omhandler.

Kilder

Socialstyrelsen.dk (2014): Kommunalt beredskab

Implementering

I implementeringen af et kommunalt beredskab skal der være fokus på ledelse, organisatorisk understøttelse og kompetencer.

For at et kommunalt beredskab skal have en effekt, er det vigtig at både ledere og medarbejdere kender til og anvender beredskabet til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Derfor bør man i den enkelte kommune planlægge implementeringen af beredskabet allerede fra begyndelsen af udviklingsprocessen. Det er op til den enkelte kommune at finde den bedste måde at få beredskabet ud til ledere og fagfolk, så de både kan anvende det som et aktivt redskab i hverdagen og føle sig rustet til at forebygge, opspore og handle på mistanke eller viden om, at et barn eller en ung udsættes for overgreb. Socialstyrelsen anbefaler, at implementeringsprocessen tilrettelægges, så den omfatter et fokus på tre faktorer: ledelse, organisatorisk understøttelse og kompetencer (Socialstyrelsen.dk, 2014a).                            

Ledelse

Kommunalbestyrelsen og den øverste ledelse i kommunen har en vigtig opgave i forhold til at understøtte udviklingen, implementeringen og anvendelse af et kommunalt beredskab. En vellykket implementeringsproces afhænger i høj grad af ledelsesmæssig opbakning og understøttelse. Ledelsen har til opgave at træffe de overordnede beslutninger om udvælgelse af medarbejdere, der skal kompetenceudvikles, om arbejdsgange og om ressourcer til implementeringen af beredskabet samt at yde opbakning til implementeringsprocessen. Det er derfor vigtigt, at ledelsen får kommunikeret sine målsætninger til kommunens medarbejdere, hvilket eksempelvis kan være en målsætning om, at hver institution i kommunen udarbejder egne lokale politikker, der beskriver, hvordan de arbejder med forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge.  For mere viden om ledelsens opgave i implementeringsprocessen (Socialstyrelsen.dk, 2014b).

Organisatorisk understøttelse

En succesfuld implementering er udover den ledelsesmæssige opbakning også baseret på en organisatorisk understøttelse af processen. Den kan eksempelvis forekomme ved at nedsætte styregrupper eller udvælge konkrete nøglepersoner med henblik på at sikre, at alle afdelinger i kommunen er repræsenteret i og tager ejerskab af beredskabet og implementeringen. Ligeledes kan man organisatorisk beslutte, at kommunen sammensætter et tværfagligt konsultativt team, der har en specialiseret viden omkring overgreb mod børn og unge og kan benyttes til sparring og rådgivning for fagfolk og professionelle. Ligeledes anbefales det, at kommunen registrerer sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge for at have overblik over antallet af sager. Registreringen kan også bidrage til løbende at få viden om og evaluere beredskabets effekt, hvordan det tværfaglige samarbejde har fungeret, og hvordan det har været at være barn, ung eller forælder i et konkret forløb. Kommunerne kan således udlede vigtig læring fra sagerne og bidrage med vigtig viden og indsigt i det kommunale beredskabs styrker og ulemper med henblik på tilpasning og forbedring. For flere eksempler på organisatorisk understøttelse se Socialstyrelsens vejledningsmateriale om kommunalt beredskab her.

Kompetencer

Den tredje og sidste faktor, der er vigtig for implementeringen af det kommunale beredskab, er, at kommunens fagpersoner får tilstrækkelig viden til at reagere, blive bedre til at forebygge og opspore samt at arbejde tværfagligt og tværsektorielt i sagshåndtering. Dette gøres ved at skabe bevidsthed om eksisterende viden omkring overgreb mod børn og unge samt at skabe klare handleveje for fagfolk ved mistanke eller konkret viden. Implementeringen af beredskabet sker derfor i sammenhæng med, at kommunens ansatte udvikler deres egne kompetencer i forhold til overgreb. Ligeledes åbner udviklingen og implementeringen for dialog og sparring mellem fagpersoner og specialiserede rådgivere både under og i særdeleshed efter udarbejdelsen af et kommunalt beredskab.

Som en del af SISO's konsulentbistand til kommunerne om at udarbejde og/eller ajourføre et kommunalt beredskab tilbydes hjælp til at implementere den forebyggende indsats og tidlige opsporing i alle kommunens institutioner samt en opfølgning på beredskabet med fokus på barnet og det tværfaglige samarbejde. Dette kan foregå gennem drøftelse af sager fra kommunen, som de løbende har registreret eller gennem en spørgeskemaundersøgelse, udarbejdet af SISO, som giver et kort, kvantitativt indblik i effekten af implementeringsprocessen i den respektive kommune.

Kilder

Socialstyrelsen.dk (2014a): Kommunalt beredskab

Socialstyrelsen.dk (2014b): Overgreb mod børn og unge.

Effekt

Der er endnu ikke indsamlet viden om effekten af de kommunale beredskaber. 

Formålet og hensigten med det kommunale beredskab er at medvirke til:

  • At fagpersoner får den tilstrækkelige viden til at reagere
  • At fagpersoner bliver bedre til at forebygge, opspore og håndtere sager, hvor børn og unge udsættes for vold og seksuelle overgreb
  • At fagpersoner arbejder tværfagligt og tværsektorielt i håndteringen af overgrebssager
  • At fagpersoner bliver i stand til at iværksætte en faglig kvalificeret indsats.

Overgrebspakken og kravet om et kommunalt beredskab blev indført i oktober 2013, og der er på nuværende tidspunkt ikke indsamlet viden om effekten af de kommunale beredskaber - og heller ikke om erfaringer fra udviklings- og implementeringsprocessen af det kommunale beredskab, som arbejdet efter Overgrebspakken har afstedkommet. 

De forventede resultater vedr. kommunale beredskaber i forbindelse med Overgrebspakken er, at alle landets kommuner er tilbudt konsulentbistand fra SISO til udarbejdelse/ajourføring og implementering af kommunale beredskaber. Afhængig af den enkelte kommunes behov og prioritering forventes et flertal af kommunerne at efterspørge alle elementer af et implementeringsforløb eller dele heraf, som fx konsulentbistand til det skriftlige beredskab, kompetenceforløb og opfølgning på et beredskab. De kommuner, der efterspørger SISO’s konsulentydelser vil kunne opnå, at deres skriftlige beredskaber lever op til lovgivningens intentioner. Alle, der efterspørger SISO’s konsulentbistand, har modtaget implementeringsrådgivning og støtte på det faglige, organisatoriske og ledelsesmæssige niveau.

Kilder

SISO (2011): Kommunernes beredskaber om seksuelle overgreb mod børn - En kortlægning af kommunernes beredskaber til håndtering af sager om seksuelle overgreb og vold mod børn.

Økonomi

I perioden 2013–2016 er der med Overgrebspakken afsat 268 mio. kr. til en samlet indsats til beskyttelse af børn og unge. Heraf er 31,5 mio. kr. afsat til styrkelse af SISO, og af dem er 7 mio. kr. afsat til den tilbudte konsulentbistand fra SISO til udarbejdelse/ajourføring og implementering af kommunale beredskaber (Social- og integrationsministeriet, 2012).

Kilder

Social- og integrationsministeriet (2012): Udmøntning af satspuljen for 2013 – Delaftale for Social- og integrationsområdet. Social- og Integrationsministeriet

Publiceret: 17.03.2014. Sidst opdateret: 27.09.2017