Forside » Børn & unge » Seksuelle overgreb » Indsatser » De Danske Børnehuse

Vidensgrundlag

De Danske BørnehuseI 2013 åbnede fem børnehuse i Danmark. Børnehusmodellen er blevet benyttet i USA siden 1985 og er udbredt til Norge, Sverige og Island. Evalueringer fra Sverige og Norge viser, at børnehuse fører til et øget samarbejde mellem myndigheder i sager om overgreb mod børn og unge og en forbedret sagsbehandling.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Det er klart afgrænset, hvilken problemstilling børnehusene skal løse. Målgruppen for børnehusenes arbejde er fastlagt ved lovgivning, og der er klare kriterier for inklusion og eksklusion. Pga. den lovmæssige ramme er det ikke nødvendigt med screeningsværktøjer for at identificere målgruppen. Inddragelse, motivation og fastholdelse af individer i forløbet i børnehusene er en central del af det faglige arbejde. Endelig er barnets netværk og tilbagevenden til hverdagen efter endt forløb også central for indsatsen i børnehusene. På denne baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
Børnehusene i Danmark er udviklet med udgangspunkt i amerikanske og andre nordiske erfaringer med lignende indsats, der har veldokumenterede effekter. Kvalitetsstandarderne og de faglige beskrivelser skaber ensartethed ift. de forskellige elementer i indsatsen, hvilket også understøttes af tilbagevendende erfaringsudveksling og udviklingsaktiviteter for de fagprofessionelle. Der foreligger en beskrivelse af standarder for løbende og systematisk opfølgning på indsatsen og opfølgning på borgerniveau. Der foreligger ligeledes en beskrivelse af kompetencekrav og faglige retningslinjer for medarbejderne, ligesom de fysiske rammer for indsatsen er velbeskrevet. Der føres ikke systematisk kontrol med ensartetheden af de faglige tilgange, og der er til dels metodefrihed i det enkelte børnehus ift. de forskellige sagsforløb. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Der indgår i beskrivelsen af indsatsen en beskrivelse af den administrative organisering, som understøtter metoden, ligesom det er beskrevet, hvordan det tværfaglige samarbejde organiseres med henblik på at understøtte indsatsen. Den faglige understøttelse og fokus på den datamæssige understøttelse sikrer, at der hele tiden er fokus på implementering og vedligeholdelse af modellen. Der foreligger erfaringer om implementering af indsatsen både fra USA, Sverige og Danmark. Indsatsen har været implementeret i Danmark siden oktober 2013. Indsatsen er ikke blevet evalueret, men Ankestyrelsen har i 2017 lavet en undersøgelse af 12 kommunernes brug af børnehusene, og foretaget en gennemgang af 18 sager. Derudover har Børnerådet lavet en undersøgelse af børns oplevelse af at komme i børnehusene. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren B.
Effekt
Der foreligger effektstudier med en kontrolgruppe fra USA, samt evaluering fra Sverige foretaget på baggrund af sagsakter, der begge har peget på positive effekter af børnehuse i forhold til koordinering og samarbejde på tværs af sektorer. Studiet fra USA og en evaluering fra Norge peger ligeledes på positive effekter på borgerniveau. Desuden er der fra Danmark viden om, hvordan børn og pårørende oplever det at have en sag i børnehusene. Der er ikke nogle effektstudier, som viser effekten af børnehusene i en dansk kontekst. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
Der foreligger solid viden om driftsomkostninger for de danske børnehuse. Driften af det enkelte børnehus fastsættes i fællesskab af de tilknyttede kommuner. Betalingen sker dels via objektiv finansiering (60 pct.) og dels via et fast beløb for hvert barn, som gennemgår et forløb i huset. Dette beløb reguleres en gang årligt. Der er ikke gennemført en økonomisk analyse af indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren B.