Forside » Børn & unge » Seksuelle overgreb » Indsatser » De Danske Børnehuse

De Danske Børnehuse

I 2013 åbnede fem børnehuse i Danmark. Børnehusmodellen er blevet benyttet i USA siden 1985 og er udbredt til Norge, Sverige og Island. Evalueringer fra Sverige og Norge viser, at børnehuse fører til et øget samarbejde mellem myndigheder i sager om overgreb mod børn og unge og en forbedret sagsbehandling.

Anette Hammershøi, Anne Marie Bach Svendsen & Kristine Lagoni | Socialstyrelsen

De danske børnehuse henvender sig til børn og unge i alderen 0-17 år, der har været udsat for seksuelle og/eller voldelige overgreb, eller hvor der er mistanke herom. Formålet er, at børn, der har været udsat for seksuelle eller voldelige overgreb, får en kvalificeret og skånsom indsats samlet på ét børnevenligt sted. De danske børnehuse bidrager til kommunens børnefaglige undersøgelser i sager, hvor der er mistanke eller viden om, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb, og hvor det er relevant at inddrage politiet og/eller sygehusvæsenet. Den kommunale myndighedsrådgiver har myndighedsansvaret under hele forløbet i børnehuset.

Børnehusmodellen er udbredt i flere lande og er bl.a. evalueret i USA samt Sverige og Norge. I alle tre lande har børnehusmodellen resulteret i en forbedring i håndteringen af sager om overgreb mod børn samt en større grad af koordinering mellem aktører og sektorer. Evalueringer viser også, at børnehuse skaber øget tryghed for børnene og større tilfredshed for deres omsorgspersoner. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

De Danske BørnehuseI 2013 åbnede fem børnehuse i Danmark. Børnehusmodellen er blevet benyttet i USA siden 1985 og er udbredt til Norge, Sverige og Island. Evalueringer fra Sverige og Norge viser, at børnehuse fører til et øget samarbejde mellem myndigheder i sager om overgreb mod børn og unge og en forbedret sagsbehandling.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

De danske børnehuse henvender sig til børn og unge i alderen 0-17 år, som har været udsat for seksuelle og/eller voldelige overgreb, eller hvor der er mistanke herom. Det er barnets/den unges kommune, der vurderer, om barnet eller den unge skal udredes i børnehuset.

Børnehusenes målgruppe er:

  • børn og unge i alderen 0-17 år, som har været udsat for seksuelle og/eller voldelige overgreb, eller hvor der er mistanke herom
  • barnets/den unges nærmeste omsorgspersoner, som kan modtage akut krisestøtte i børnehuset med henblik på at drage omsorg for barnet/den unge.

Børnehusene skal benyttes i sager om overgreb, hvor:

  • kommunen på baggrund af mistanke eller viden om overgreb mod et barn eller en ung under 18 år skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50 eller en revideret undersøgelse af barnets/den unges forhold
  • der er behov for tværsektoriel indsats (kommune, politi og/eller sygehusvæsen). Der kan være tale om et aktuelt overgreb eller overgreb, der er begået tilbage i tiden.

Børnehuset yder desuden konsultativ bistand til kommunale myndighedsrådgivere, der behandler sager om seksuelle eller voldelige overgreb. Den kommunale myndighedsrådgiver kan eksempelvis få rådgivning i forbindelse med sager, hvor der er en vag mistanke, og hvor der er tvivl om, hvorvidt sagen skal udredes i børnehuset.

Kilder

Social – og Indenrigsministeriet (2013). Bekendtgørelse om børnehuse (BEK nr. 1153 af 01.10.2013).

Socialstyrelsen (2015). Kvalitetsstandarder for børnehuse i Danmark - vejledende faglige retningslinjer for indsatsen i børnehusene.

Metode

Formålet med børnehusene er at samle indsatserne i sager om overgreb mod børn og unge. Det skal sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet over for det enkelte barn. Et barn skal udredes i et børnehus, når der er mindst to sektorer involveret, eksempelvis politi og/eller sygehusvæsenet. Det er dog fortsat kommunerne, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i et børnehus.

Socialstyrelsen understøtter børnehusenes drift og det tværsektorielle samarbejde i børnehusene for at sikre, at en fagligt højt kvalificeret og ensartet indsats i børnehusene udvikles og fastholdes i hele landet. Socialstyrelsen giver bl.a. faglig understøttelse og konsulentbistand til børnehusene baseret på aktuel bedste viden. Herunder udvikling af fælles faglige beskrivelser for de forskellige tværsektorielle indsatser samt facilitering af fælles videns- og erfaringsmødefora på tværs af landet.

Socialstyrelsen yder desuden løbende support af det IT-baserede registreringssystem, som alle børnehusene indberetter til, behandler og formidler data fra. Der udgives årligt en statistik med nationale data fra systemet.

Børnehusets opgaver

Børnehusets opgaver er, at:

  • yde konsultativ bistand til kommunale myndighedsrådgivere til sagshåndteringen i sager, hvor der er mistanke om overgreb, og hvor kommunen er i tvivl om, hvorvidt sagen er omfattet af kriterierne for benyttelse af de danske børnehuse
  • koordinere den tværsektorielle indsats i sagerne og facilitere sagssamråd
  • udrede og vurdere overgrebets betydning i relation til barnets fremadrettede behov for særlig støtte
  • rådgive den kommunale myndighedsrådgiver og bistå med at udrede barnets behov for støtte som led i den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50
  • yde kortvarig akut krisestøtte til barnet og dets omsorgspersoner
  • være til stede i monitorrummet ved politiets videoafhøringer af børn til og med 14 år, der har været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke herom.

Et børnehus skal benyttes i sager om overgreb, hvor der er behov for en tværsektoriel indsats mellem kommune, politi og/eller sygehusvæsen. De relevante myndigheder koordinerer indsatsen, så barnet undgår at skulle gentage sin beretning om overgreb flere forskellige steder til forskellige myndighedspersoner. Børnehuset er børnevenligt indrettet, og indretningen afspejler, at man har fokus på at møde børn og unge i øjenhøjde. I børnehuset møder barnet professionelle, fx politi, socialrådgivere og psykologer, der alle er vant til at tale med børn og unge om overgreb. Forløbene i børnehusene er individuelle og tilpasses den enkelte sag.

Kilder

Social – og Indenrigsministeriet (2013). Bekendtgørelse om børnehuse (BEK nr. 1153 af 01.10.2013).

Socialstyrelsen (2015). Kvalitetsstandarder for børnehuse i Danmark - vejledende faglige retningslinjer for indsatsen i børnehusene.

Implementering

Børnehusmodellen har eksisteret i USA siden år 1985 og er siden blevet udbredt i Norden. I Danmark åbnede de første fem børnehuse den 1. oktober 2013 i København, Næstved, Odense, Aarhus og Aalborg. Ultimo 2017 foreligger der endnu ikke implementeringsevalueringer fra de danske børnehuse.

En evaluering fra 2010 af 22 svenske børnehuse konkluderer, at det er vigtigt, at de fornødne ressourcer og faglige kompetencer (specialiseret faglighed) er til stede, hvis børnehusmodellen skal være effektfuld. De fagpersoner, som skal undersøge børnene og udrede sagerne, bør være specialister på området. Dette taler for, at børnehuse placeres i områder, som kan opdrive og fastholde en sådan specialviden blandt de relevante fagpersoner. Evalueringen konkluderer, at lettilgængeligheden og børnehusets placering og miljø er afgørende for et børnehus. Ikke bare for de børn og familier der skal benytte huset, men også for de fagpersoner der skal gøre brug af det (og ikke har det som fast arbejdsplads). Hvis børnehuset ligger et uhensigtsmæssigt sted, er der stor risiko for, at man blot udreder sagen i eget regi (Kaldal et al., 2010).

I 2013 er der foretaget en kvalitetsvurdering af 23 ud af de i alt 28 børnehuse, der eksisterer i Sverige. Der er 164 af de 290 svenske kommuner, der er tilknyttet et børnehus, og kvalitetsvurderingen viser, at der er stor forskel på kvaliteten af børnehusene. I Sverige er børnehusene ikke implementeret i hele landet via lovgivning, ligesom det er tilfældet i Danmark. Der er flere af de svenske børnehuse, der har en meget høj kvalitet, men der er også en del, som har mangler og svagheder. Den overordnede konklusion er, at børnehusmodellen er kommet for at blive, og at den er et skridt i den rigtige retning for at sikre, at børn og unge, der er ofre for forskellige typer af overgreb, får en god sagshåndtering. Kvalitetsvurderingen viser, at et nationalt samarbejde og en national koordinering vil forbedre børnehusene, fordi det vil sikre, at børnehuse af højest kvalitet vil fungere som inspiration for de andre børnehuse. Kvalitetsvurderingen konkluderer derfor, at der skal strukturelle og lovgivningsmæssige ændringer til at få en gennemgående høj kvalitet og ensretning i de svenske børnehuse (Landberg & Svedin, 2013).

Kilder

Kaldal, Anna et al. (2010):.Barnahusutredningen 2010. Juridiska institution vid Stockholms Universitet.

Landberg, Åsa & Svedin, Carl Göran (2013). Inuti ett Barnahus – En kvalitetsgranskning av 23 svenska verksamheter. Rädda Barnen & Linköpings Universitet, Hälsouniversitetet.

Effekt

Børnehusmodellen er udbredt i flere lande og er blandt andet evalueret i USA samt Sverige og Norge. I alle tre lande viser børnehusmodellen en forbedring i håndteringen af sager om overgreb mod børn samt en større grad af koordinering mellem aktører og sektorer.

Børnehuse skaber bedre samarbejde og øget koordinering på tværs af sektorer

I USA har der eksisteret børnehuse (Child Advocacy Centers) siden 1985, og der er nu mere end 800 børnehuse på tværs af USA. I 2008 blev modellen evalueret (Cross et al., 2008). Evalueringen sammenligner fire kommuner, der har børnehuse med fire kommuner uden børnehuse i samme stat. Evalueringen viser, at koordineringen og samarbejdet på tværs af sektorer og faggrupper er langt større i de kommuner, der har et børnehus, end i kommunerne uden et børnehus. I 81 pct. af udredningerne i børnehus-kommunerne foregik undersøgelserne i fællesskab med sociale myndigheder og politi mod kun 53 pct. i sammenligningskommunerne. I 48 pct. af sagerne i børnehus-kommunerne fik børnene en lægelig undersøgelse mod kun 21 pct. i kommunerne uden et børnehus. Børnehus-kommunerne henviser også i langt flere tilfælde til psykologisk behandling – nemlig i 72 pct. af sagerne mod 31 pct. af sagerne i kommuner uden et børnehus (Cross et al., 2008).

I Sverige blev det første børnehus etableret i perioden 2004-2005, og i perioden 2005-2007 blev seks børnehuse evalueret (Kaldal et al., 2010). Evalueringen er foretaget på baggrund af sagsakter på 1000 børn, som har været genstand for efterforskning i løbet af 2009 i 12 geografiske områder. Af de 12 områder har otte et børnehus, mens der er fire, der ikke har (Kaldal et al., 2010). Den svenske evaluering af børnehusene viser også, at børnehusmodellen fører til øget samarbejde mellem myndigheder i sager om overgreb mod børn. Evalueringen viser ligesom den amerikanske evaluering, at modellen især øger samarbejdet mellem politi og sociale myndigheder. Evalueringen peger på, at det øgede samarbejde mellem faggrupper og myndigheder, som børnehusene medfører, giver et bredere vidensgrundlag for udredning og undersøgelser samt mulighed for en tværfaglig håndtering af barnets problematikker (Kaldal et al., 2010).

Børnehuse skaber øget tryghed for børnene og større tilfredshed for deres omsorgspersoner

Evalueringen af de svenske børnehuse konkluderer overordnet, at det er bedre for børnene, at den samlede støtte i sager om overgreb findes på ét sted, så barnet ikke skal bevæge sig rundt til forskellige instanser som politi, hospitaler og sociale myndigheder. Børnenes tryghed - og dermed deres tillid til de voksne, der vil hjælpe dem - stiger, når alle udredningstiltag sker i børnevenlige rammer (Kaldal et al., 2010).

Den amerikanske evaluering viser, at der blandt omsorgspersoner til børn, der har været udsat for overgreb, er større tilfredshed med sagshåndteringen i de kommuner, hvor et børnehus står for udredningen. 70 pct. af omsorgspersonerne fortæller, at de er tilfredse med sagshåndteringen, hvor 54 pct. af omsorgspersonerne i kommunerne uden et børnehus er tilfredse (Cross et al., 2008).

Island var det første land i Norden, der etablerede et børnehus efter inspiration fra USA. I 2010 blev der foretaget en evaluering af Islands børnehus sammenlignet med de sager, som blev udredt af Retten i Reykjavik (Newton et al., 2011). Den islandske evaluering viser, at tilfredsheden er størst i de sager, der er tilknyttet børnehuset sammenlignet med de sager, som foregår i retten. Både børn og forældre rapporterer i højere grad, at de synes positivt om omgivelserne i børnehuset, hvilket gælder for 69 pct. Kun 23 pct. giver en positiv tilbagemelding på omgivelserne i retsbygningen (Newton et al., 2011).

I Norge blev det første børnehus etableret i 2007. Nu er der i alt otte børnehuse i Norge, hvoraf seks er blevet evalueret i 2012 (Bakketeig et al., 2012). Evalueringen af de seks norske børnehuse baserer sig på dataindsamling blandt både børn, pårørende, børnehusledere, ansatte ved børnehusene og andre professionelle aktører, som er involveret i en retslig undersøgelse i børnehusene. Den norske evaluering viser, at både børn og pårørende generelt oplever en god sagshåndtering i børnehusene. 66 pct. af børnene svarer, at besøget i børnehuset var bedre, end de havde troet, og 95 pct. af de voksne svarer, at både de og barnet er blevet taget godt hånd om. Jurister og politifolk vurderer også, at der bliver taget bedre hånd om børn i børnehuset end børn, som afhøres hos politiet eller i den lokale byret (Bakketeig et al., 2012).

Dokumentation af den danske børnehusmodel

Det er lovpligtigt for børnehusene at registrere oplysninger om de børn og unge, der gennemgår et forløb i børnehusene og indberette disse oplysninger til Socialstyrelsen til statistisk brug. Socialstyrelsen offentliggør statistik for børnehusene én gang årligt.

Formålet med årsstatistikken er at bidrage med viden om den danske børnehusmodel og overgreb mod børn og unge i Danmark.

Blandt hovedresultaterne i årsstatistikken for 2016 er, at:

  • i gennemsnit er der i 2016 afsluttet 1,2 børnehussag pr. 1.000 børn i aldersgruppen 0-17 år. Det vil sige, at lidt mere end 1 ud af 1.000 børn i Danmark har haft en sag i et børnehus. Årsstatistikken viser, at der er kommunale og regionale forskelle i antallet af børnehussager. 
  • på landsplan er der sket en stigning fra 1.097 børnehussager i 2015 til 1.321 børnehussager i 2016. Det svarer til en stigning på 20 pct. 67 pct. af børnehussagerne i 2016 omhandler voldelige overgreb. 28 pct. af sagerne omhandler seksuelle overgreb, mens 5 pct. af sagerne handler om både voldelige og seksuelle overgreb.
  • i sager om drenge handler det oftest om voldelige overgreb. I sager om piger er der en nogenlunde lige fordeling mellem voldelige og seksuelle overgreb.
  • i forbindelse med voldelige overgreb er de eller den mistænkte person næsten altid enten barnets far, mor, stedfar eller stedmor. I sager om seksuelle overgreb er der større spredning. Her kan den eller de mistænkte eksempelvis være barnets far, stedfar eller bedstefar, en person i barnets netværk eller et internetbekendtskab.

Kilder

Bakketeig, Elisiv et al. (2012). Barnehusevalueringen 2012. NOVA. Politihøgskolen.

Cross, T. et al. (2008). Evaluating Children’s Advocacy Centers’ Response to Child Sexual Abuse. U.S. Department of Justice. Office of Justice Programs. Office of Juvenile Justice and Delinquency Prevention.

Kaldal, Anna et al. (2010). Barnahusutredningen 2010. Juridiska institution vid Stockholms Universitet.

Newton, Anna et al. (2011). Þjónusta Barnahúss: reynsla barna og ungmenna á skýrslutöku og meðferð árin 2007-2009. Rannsóknastofnun í barna- og fjölskylduvernd.

Social – og Indenrigsministeriet (2013). Bekendtgørelse om børnehuse (BEK nr. 1153 af 01.10.2013).

Socialstyrelsen (2015). Kvalitetsstandarder for børnehuse i Danmark - vejledende faglige retningslinjer for indsatsen i børnehusene.

Socialstyrelsen (2017). Årsstatistik om de danske børnehuse 2016.

Økonomi

Etableringen af børnehuse i Danmark er finansieret af midler fra Satspuljeaftalen 2012/2013.

I forhold til driften af de fem børnehuse fastsætter de kommuner, der driver børnehusene, det enkelte børnehus’ samlede driftsbudget. Kommunerne i hver region betaler for driften af regionens børnehus samt eventuelt tilhørende satellit. Betalingen sker dels via objektiv finansiering (60 pct.) og dels via et fast beløb for hvert barn eller hver ung fra kommunen, som gennemgår et forløb i børnehuset (40 pct.).

Kilder

Social – og Indenrigsministeriet (2013). Bekendtgørelse om børnehuse (BEK nr. 1153 af 01.10.2013).

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

De Danske BørnehuseI 2013 åbnede fem børnehuse i Danmark. Børnehusmodellen er blevet benyttet i USA siden 1985 og er udbredt til Norge, Sverige og Island. Evalueringer fra Sverige og Norge viser, at børnehuse fører til et øget samarbejde mellem myndigheder i sager om overgreb mod børn og unge og en forbedret sagsbehandling.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Det er klart afgrænset, hvilken problemstilling børnehusene skal løse. Målgruppen for børnehusenes arbejde er fastlagt ved lovgivning, og der er klare kriterier for inklusion og eksklusion. Pga. den lovmæssige ramme er det ikke nødvendigt med screeningsværktøjer for at identificere målgruppen. Inddragelse, motivation og fastholdelse af individer i forløbet i børnehusene er en central del af det faglige arbejde. Endelig er barnets netværk og tilbagevenden til hverdagen efter endt forløb også central for indsatsen i børnehusene. På denne baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
Børnehusene i Danmark er udviklet med udgangspunkt i amerikanske og andre nordiske erfaringer med lignende indsats, der har veldokumenterede effekter. Kvalitetsstandarderne og de faglige beskrivelser skaber ensartethed ift. de forskellige elementer i indsatsen, hvilket også understøttes af tilbagevendende erfaringsudveksling og udviklingsaktiviteter for de fagprofessionelle. Der foreligger en beskrivelse af standarder for løbende og systematisk opfølgning på indsatsen og opfølgning på borgerniveau. Der foreligger ligeledes en beskrivelse af kompetencekrav og faglige retningslinjer for medarbejderne, ligesom de fysiske rammer for indsatsen er velbeskrevet. Der føres ikke systematisk kontrol med ensartetheden af de faglige tilgange, og der er til dels metodefrihed i det enkelte børnehus ift. de forskellige sagsforløb. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Der indgår i beskrivelsen af indsatsen en beskrivelse af den administrative organisering, som understøtter metoden, ligesom det er beskrevet, hvordan det tværfaglige samarbejde organiseres med henblik på at understøtte indsatsen. Den faglige understøttelse og fokus på den datamæssige understøttelse sikrer, at der hele tiden er fokus på implementering og vedligeholdelse af modellen. Der foreligger erfaringer om implementering af indsatsen både fra USA, Sverige og Danmark. Indsatsen har været implementeret i Danmark siden oktober 2013. Indsatsen er ikke blevet evalueret, men Ankestyrelsen har i 2017 lavet en undersøgelse af 12 kommunernes brug af børnehusene, og foretaget en gennemgang af 18 sager. Derudover har Børnerådet lavet en undersøgelse af børns oplevelse af at komme i børnehusene. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren B.
Effekt
Der foreligger effektstudier med en kontrolgruppe fra USA, samt evaluering fra Sverige foretaget på baggrund af sagsakter, der begge har peget på positive effekter af børnehuse i forhold til koordinering og samarbejde på tværs af sektorer. Studiet fra USA og en evaluering fra Norge peger ligeledes på positive effekter på borgerniveau. Desuden er der fra Danmark viden om, hvordan børn og pårørende oplever det at have en sag i børnehusene. Der er ikke nogle effektstudier, som viser effekten af børnehusene i en dansk kontekst. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
Der foreligger solid viden om driftsomkostninger for de danske børnehuse. Driften af det enkelte børnehus fastsættes i fællesskab af de tilknyttede kommuner. Betalingen sker dels via objektiv finansiering (60 pct.) og dels via et fast beløb for hvert barn, som gennemgår et forløb i huset. Dette beløb reguleres en gang årligt. Der er ikke gennemført en økonomisk analyse af indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren B.