Børnehuse

1. oktober 2013 åbnede 5 børnehuse i Danmark. Metoden har været udbredt i USA siden 1985 og er også udbredt til Norge, Sverige og Island. Evalueringer fra Sverige og Norge viser, at børnehuse fører til et øget samarbejde mellem myndigheder i sager om overgreb mod børn og unge og en forbedret sagsbehandling, fordi den samlede støtte findes på ét sted, så barnet eller den unge ikke skal bevæge sig mellem forskellige instanser som politi, hospital og sociale myndigheder.

Anette Hammershøi & Anne Marie Bach Svendsen | Socialstyrelsen

Børnehusene henvender sig til børn og unge i alderen 0 til 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb og/eller fysisk vold, eller hvor der er mistanke herom. Det overordnede formål med børnehusene er at samle indsatserne i forbindelse med børn og unge, der udsættes for overgreb, eller hvor der er mistanke herom. Dette skal sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats over for det enkelte barn og sikre en ensartet høj kvalitet i indsatsen i hele landet. Et barn skal udbredes i et børnehus, når der er mindst to sektorer involveret fx politi og/eller sygehusvæsenet. Det er dog fortsat kommunerne, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i et børnehus.

Børnehusmodellen er udbredt i flere lande og er bl.a. evalueret i USA samt Sverige og Norge. I alle tre lande har børnehusmodellen resulteret i en forbedring i håndteringen af sager om overgreb mod børn samt en større grad af koordinering mellem aktører og sektorer. Evalueringer viser også, at Børnehuse skaber øget tryghed for børnene og større tilfredshed for deres omsorgspersoner. De fem danske børnehuse evalueres i efteråret 2015 efter 2 års drift.

Læs hele artiklen

Målgruppe

Børnehusene henvender sig til børn og unge i alderen 0 til 18 år, som har været udsat for seksuelle overgreb og/eller fysisk vold, eller hvor der er mistanke herom. Det er barnets/den unges stedlige kommune, der vurderer, om barnet eller den unge skal udredes i børnehuset.

Børnehusenes målgruppe er:

  • Børn og unge i alderen 0 til 18 år, som har været udsat for overgreb i form af seksuelle overgreb og/eller vold, eller hvor der er mistanke herom.

Barnets/den unges nærmeste omsorgspersoner kan også modtage krisestøtte i børnehuset med henblik på at drage omsorg for barnet/den unge.

Børnehuset yder desuden rådgivning og vejledning til kommunale myndighedsrådgivere, der behandler sager om seksuelle eller voldelige overgreb, i forhold til udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse.

Børnehusene skal benyttes i sager om overgreb, hvor:

  • kommunen på baggrund af mistanke eller viden om overgreb mod et barn eller en ung under 18 år skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50 eller en revideret undersøgelse af barnets/den unges forhold, og
  • der er behov for tværsektoriel indsats (kommune, politi og/eller sygehusvæsen). Der kan være tale om et aktuelt overgreb eller overgreb, der er begået tilbage i tiden.

Den kommunale myndighedsrådgiver kan også få konsultativ bistand fra børnehusene i sager, hvor der er en vag mistanke, og hvor der er tvivl om, hvorvidt sagen skal udredes i børnehuset.

Følgende sagstyper er som udgangspunkt ikke en del af børnehusets målgruppe:

  • Sager om vold mellem jævnaldrende, som eksempelvis foregår i nattelivet, som fx gadevold eller banderelateret vold.
  • Sager om voldtægt af unge under 18 år, hvor kommunen ikke vurderer, at der skal foretages en børnefaglig undersøgelse.
  • Børn og unge, der har udvist seksuelt grænseoverskridende eller voldelig adfærd over for andre børn og unge - heller ikke i de tilfælde, hvor der er tale om et barn eller en ung under den kriminelle lavalder (ingen retsforfølgelse). Dog kan børnehuset benyttes i en sag om et barn eller en ung, der har krænket et andet barn/ung, hvis der opstår viden eller mistanke om, at barnet/den unge selv har været udsat for overgreb.
  • Personer over 18 år med kognitiv funktionsnedsættelse/udviklingshæmning, der har været udsat for overgreb. Det enkelte børnehus kan dog på frivillig basis lave aftale med politiet om at benytte børnehusets afhøringslokaler i sådanne sager. Børnehusets grundlæggende opgaver skal dog altid kunne varetages og må ikke påvirkes heraf.

Kilder

Socialstyrelsen.dk (2013a): Hvem er børnehuse for?

Socialstyrelsen (2013b): Kvalitetsstandarder for børnehuse i Danmark - vejledende faglige retningslinjer for indsatsen i børnehusene. Socialstyrelsen

Metode

Det overordnede formål med børnehusene er at samle indsatserne i forbindelse med børn og unge, der udsættes for overgreb, eller hvor der er mistanke herom. Dette skal sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats over for det enkelte barn og sikre en ensartet høj kvalitet i indsatsen i hele landet. Et barn skal udbredes i et børnehus, når der er mindst to sektorer involveret fx politi og/eller sygehusvæsenet. Det er dog fortsat kommunerne, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i et børnehus.

Socialstyrelsens Videnscenter for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn (SISO) – varetager opgaven som landsdækkende børnehussekretariat og understøtter bl.a., at der udarbejdes fælles kvalitetsstandarder og metodebeskrivelser for børnehuse på tværs af landet. SISO har til opgave at sikre, at børnehusene i Danmark har en ensartet kvalitet i indsatsen.

Børnehusets opgaver

  • At yde psykologisk krisestøtte og krisebehandling til barnet/den unge og vedkommendes familie/omsorgspersoner.
  • At vurdere, om der er behov for en lægelig undersøgelse og evt. lægelig behandling.
  • At videoafhøre børn og unge til og med 12 år, der har været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke herom.
  • At vurdere, barnets/den unges fremadrettede behov for særlig støtte og behandling.
  • At rådgive den kommunale myndighedssagsbehandler og bistå med at udrede og undersøge barnets/den unges behov for støtte som led i den børnefaglige undersøgelse efter Servicelovens § 50.

Et børnehus skal benyttes i sager om overgreb, hvor der er behov for en tværsektoriel indsats mellem kommune, politi og/eller sygehusvæsen. De relevante myndigheder koordinerer indsatsen, så barnet/den unge undgår at skulle gentage sin beretning om overgreb flere forskellige steder til forskellige myndighedspersoner. Børnehuset er børnevenligt indrettet, og indretningen afspejler, at man har fokus på at møde børn og unge i øjenhøjde. I huset møder barnet/den unge professionelle, fx politi, socialrådgivere og psykologer, der alle er vant til at tale med børn og unge om overgreb. Forløbene i børnehusene er individuelle og tilpasses den enkelte sag.

Kilder

Socialstyrelsen.dk (2013): Indsatser i Børnehuset

SISO (2013): Børnehuse

Implementering

Børnehusmodellen har eksisteret i USA siden 1986 og er siden blevet udbredt i Norden. I Danmark åbnede de første fem børnehuse den 1. oktober 2013 i København, Næstved, Odense, Aarhus og Aalborg.

Børnehusmodellen er for ganske nyligt blevet implementeret i dansk kontekst. Der foreligger derfor endnu ikke implementeringsevalueringer fra de danske børnehuse.

En evaluering fra 2010 af 22 svenske børnehuse konkluderer, at det er vigtigt, at de fornødne ressourcer og faglige kompetencer (specialiseret faglighed) er til stede, hvis børnehusmodellen skal være effektfuld. De fagpersoner, som skal undersøge børnene og udrede sagerne, bør være specialister på området. Dette taler for, at børnehuse placeres i områder, som kan opdrive og fastholde en sådan specialviden blandt de relevante fagpersoner. Evalueringen konkluderer, at lettilgængeligheden og børnehusets placering og miljø er afgørende for et børnehus. Ikke bare for de børn og familier, der skal benytte huset men også for de fagpersoner, der skal gøre brug af det (og ikke har det som fast arbejdsplads). Hvis børnehuset ligger et uhensigtsmæssigt sted, er der stor risiko for, at man blot udreder sagen i eget regi (Kaldal et al., 2010).

I 2013 er der i Sverige foretaget en kvalitetsvurdering af 23 af de i alt 28 børnehuse, der eksisterer i Sverige. Der er 164 af de 290 svenske kommuner, der er tilknyttet et børnehus, og kvalitetsvurderingen viser, at der er stor forskel på kvaliteten af børnehusene. I Sverige er børnehusene ikke implementeret i hele landet via lovgivning, ligesom det er tilfældet i Danmark. Der er flere af de svenske børnehuse, der har en meget høj kvalitet, men der er også en del, som har mangler og svagheder. Den overordnede konklusion er, at børnehusmodellen er kommet for at blive, og at den er et skridt i den rigtige retning for at sikre, at børn og unge, der er ofre for forskellige typer af overgreb, får en god sagshåndtering. Men kvalitetsvurderingen viser, at et nationalt samarbejde og en national koordinering vil forbedre børnehusene, fordi det vil sikre, at børnehuse af højest kvalitet vil fungere som inspiration for de andre børnehuse. Kvalitetsvurderingen konkluderer derfor, at der skal strukturelle og lovgivningsmæssige ændringer til at få en gennemgående høj kvalitet og ensretning i de svenske børnehuse (Landberg & Svedin, 2013).

Kilder

Kaldal, Anna et al. (2010): Barnahusutredningen 2010 (kan lånes gennem bibliotek.dk). Juridiska institution vid Stockholms Universitet.

Landberg, Åsa & Carl Göran Svedin (2013): Inuti ett Barnahus – En kvalitetsgranskning av 23 svenska verksamheter (pdf). Rädda Barnen & Linköpings Universitet, Hälsouniversitetet

Effekt

Børnehusmodellen er udbredt i flere lande og er bl.a. evalueret i USA samt Sverige og Norge. I alle tre lande viser børnehusmodellen en forbedring i håndteringen af sager om overgreb mod børn samt en større grad af koordinering mellem aktører og sektorer.

De fem danske børnehuse evalueres i efteråret 2015 efter 2 års drift. Socialstyrelsen ved SISO - Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn - står for at udvikle et it-baseret dokumentationssystem, der danner baggrund for en national database, som alle de danske børnehuse skal indberette til.

I USA har der eksisteret børnehuse (Child Advocacy Centers) siden 1985, og der er nu mere end 800 børnehuse på tværs af USA. I 2008 blev modellen evalueret (Cross et al., 2008). Evalueringen sammenligner fire kommuner, der har et børnehus med fire kommuner uden børnehuse i samme stat. Island var det første land i Norden, der etablerede et børnehus efter inspiration fra USA. I 2010 blev der foretaget en evaluering af Islands børnehus sammenlignet med de sager, som blev udredt af Retten i Reykjavik (Newton et al., 2011). I Sverige blev det første børnehus etableret i perioden 2004-2005, og i perioden 2005-2007 blev seks børnehuse evalueret (Kaldal et al., 2010). Evalueringen er foretaget på baggrund af sagsakter på 1000 børn, som har været genstand for efterforskning i løbet af 2009 i 12 geografiske områder. Af de 12 områder har 8 et børnehus, mens de fire ikke har (Kaldal et al., 2010). I Norge blev det første børnehus etableret i 2007. Nu er der i alt otte børnehus i Norge, hvoraf seks er blevet evalueret i 2012 (Bakketeig et al., 2012). Evalueringen af de seks norske børnehuse baserer sig på dataindsamling blandt både børn og pårørende, børnehusledere, ansatte bed børnehusene og andre professionelle aktører, som er involveret i en retslig undersøgelse i børnehusene.

Børnehuse skaber bedre samarbejde og øget koordinering på tværs af sektorer

Den amerikanske evaluering viser, at koordineringen og samarbejdet på tværs af sektorer og faggrupper er langt større i de kommuner, der har et børnehus end i kommunerne uden et børnehus. I 81 % af udredningerne i børnehus-kommunerne foregik undersøgelserne i fællesskab mellem sociale myndigheder og politi mod kun 53 % i sammenligningskommunerne. I 48 % af sagerne i børnehus-kommunerne fik børnene en lægelig undersøgelse mod kun 21 % i kommunerne uden et børnehus. Børnehuskommunerne henviser også i langt flere tilfælde til psykologisk behandling – nemlig i 72 % af sagerne mod 31 % af sagerne i kommuner uden et børnehus (Cross et al., 2008).

Den svenske evaluering af børnehusene viser også, at børnehusmodellen fører til øget samarbejde mellem myndigheder i sager om overgreb mod børn. Evalueringen viser ligesom den amerikanske evaluering, at modellen især øger samarbejdet mellem politi og sociale myndigheder. Evalueringen peger på, at det øgede samarbejde mellem faggrupper og myndigheder, som børnehusene medfører, giver et bredere vidensgrundlag for udredning og undersøgelser samt mulighed for en tværfaglig håndtering af barnets problematikker (Kaldal et al., 2010).

Børnehuse skaber øget tryghed for børnene og større tilfredshed for deres omsorgspersoner

Evalueringen af de svenske børnehuse konkluderer overordnet, at det er bedre for børnene, at den samlede støtte i sager om overgreb findes på ét sted, så barnet ikke skal bevæge sig rundt til forskellige instanser som politi, hospitaler og sociale myndigheder. Børnenes tryghed - og dermed deres tillid til de voksne, der vil hjælpe dem - stiger, når alle udredningstiltag sker i børnevenlige rammer (Kaldal et al., 2010).

Den amerikanske evaluering viser, at der blandt omsorgspersoner til børn, der har været udsat for overgreb, er større tilfredshed med sagshåndteringen i de kommuner, hvor et børnehus står for udredningen. 70 % af omsorgspersonerne fortæller, at de er tilfredse med sagshåndteringen mod 54 % i kommunerne uden et børnehus (Cross et al., 2008).

Den islandske evaluering viser også, at tilfredsheden er størst i de sager, der er tilknyttet børnehuset sammenlignet med de sager, som foregår i retten. Både børn og forældre rapporterer i højere grad, at de synes positivt om omgivelserne i børnehuset, hvilket gælder 69 %. Kun 23 % giver en positiv tilbagemelding på omgivelserne i retsbygningen. (Newton et al., 2011).

Den norske evaluering viser også, at både børn og pårørende generelt oplever en god sagshåndtering i børnehusene. 66 % af børnene svarer, at besøget i børnehuset var bedre, end de havde troet, og 95 % af de voksne svarer, at både de og barnet er blevet taget godt hånd om. Jurister og politifolk vurderer også, at der bliver taget bedre hånd om børn i børnehuset end børn, som afhøres hos politiet eller i den lokale byret (Bakketeig et al., 2012).

Kilder

Bakketeig, Elisiv et al. (2012): Barnehusevalueringen 2012 (pdf). NOVA. Politihøgskolen

Cross, T. et al. (2008): Evaluating Children’s Advocacy Centers’ Response to Child Sexual Abuse. U.S. Department of Justice. Office of Justice Programs. Office of Juvenile Justice and Delinquency Prevention.

Kaldal, Anna et al. (2010): Barnahusutredningen 2010 (kan lånes gennem bibliotek.dk). Juridiska institution vid Stockholms Universitet.

Newton, Anna et al. (2011): Þjónusta Barnahúss: reynsla barna og ungmenna á skýrslutöku og meðferð árin 2007-2009 (pdf). Rannsóknastofnun í barna- og fjölskylduvernd

Økonomi

Etableringen af børnehuse i Danmark er finansieret af midler fra Satspuljeaftalen 2012/2013.

Der er i alt bevilget 70 millioner til etablering af børnehusene i 2013-2016.

I forhold til driften af de fem børnehuse fastsætter de kommuner, der driver børnehusene, det enkelte børnehus’ samlede driftsbudget. Kommunerne i hver region betaler for driften af regionens børnehus samt eventuelt tilhørende satellit.

Betalingen sker dels via objektiv finansiering (60 %) og dels via et fast beløb for hvert barn eller hver ung fra kommunen, som gennemgår et forløb i børnehuset (40 %).

Kilder

Socialstyrelsen.dk (2013): Om overgrebspakken

Publiceret: 21.11.2013. Sidst opdateret: 27.09.2017