Forside » Børn & unge » Plejefamilier » Målgruppen

Målgruppen

Målgruppen for anbringelse i en plejefamilie er børn og unge mellem 0 og 23 år, der har behov for særlig støtte. Børn og unge kan anbringes i en almindelig plejefamilie, i en kommunal plejefamilie eller i en netværksplejefamilie.

 | Socialstyrelsen

Karakteristika ved børn der er anbragt i plejefamilier

Antallet af piger, der anbringes i plejefamilie, er lidt højere end antallet af drenge (Ankestyrelsen, 2014). Denne kønsforskel kan skyldes, at drengene i højere grad bliver anbragt på grund af egne problematikker, og pigerne i højere grad anbringes af årsager, der udelukkende er knyttet til deres forældre (Egelund et al., 2008).

Andelen af børn og unge med minoritetsbaggrund, som anbringes hos plejefamilier, er lidt mindre end for gruppen af danske børn og unge (Ankestyrelsen, 2014). Dette kan skyldes manglen på plejefamilier med anden etnisk oprindelse end dansk (Hammen & Jensen, 2010).

De børn og unge, der anbringes i plejefamilier, har langt hyppigere end andre børn mistet mindst én af deres forældre. Næsten alle plejebørn er anbragt på grund af mindst ét forhold knyttet til deres hjem eller forældre. Mere end halvdelen er anbragt på grund af forældrenes misbrugsproblemer, og mere end en fjerdedel er anbragt på grund af forældrenes psykiske lidelser (Knudsen, 2009).

Trivsel blandt anbragte børn og unge

En trivselsundersøgelse foretaget af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at børn og unge, der lever i plejefamilier hyppigere er gladere for deres anbringelsessted end børn på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Undersøgelsen viser endvidere, at de familieplejeanbragte børn i højere grad føler sig støttet og holdt af, og de oplever hyppigere, at anbringelsesstedet er trygt, harmonisk og hjemligt. Derudover peger undersøgelsen på, at børn, som er anbragt i en plejefamilie, oftere er sammen med venner, og de føler sig sjældnere ensomme end institutionsanbragte børn (Ottosen et al., 2015).

Undersøgelsens resultater skal anskues i sammenhæng med, at over halvdelen af de børn og unge, der er anbragt i plejefamilier var i førskolealderen, da de blev anbragt første gang, mens det tilsvarende kun gælder for 25 pct. af de børn og unge, der er anbragt på en døgninstitution. Herudover tyder det på, at der blandt de børn, der er anbragt på en institution hyppigere er en ophobning af problembelastninger, der formodentlig kan blive håndteret bedst i et behandlingsorienteret institutionsmiljø, hvor der er professionelle voksne (Ottosen et al., 2015).

Trivselsundersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse blandt de 11-17-årige børn og unge, der er anbragt i familiepleje, på en døgninstitution, et socialpædagogisk opholdssted eller andetsteds, fx på eget værelse eller en efterskole. 

Almindelige plejefamilier (serviceloven § 66, nr.1)

Børn, der er anbragt i en almindelig plejefamilie, er ifølge vejledningen til Serviceloven børn, som har mindre omfattende udfordringer end børn, der anbringes i for eksempel kommunale plejefamilier. En mindre del heraf kan være anbragt i henholdsvis specialiserede eller TFCO–plejefamilier, som også er godkendt som almindelige plejefamilier.

Læs mere om almindelige plejefamilier her.

Kommunale plejefamilier (Serviceloven § 66, nr. 2)

Børnene, der anbringes i kommunale plejefamilier, er ifølge vejledningen til Serviceloven børn, som har mere omfattende problemer, end børn i plejefamilier normalt har. Derfor mener man, at de vil profitere af denne form for anbringelse. Der kan enten være tale om børn eller unge, som har behov for at blive anbragt med kort varsel eller særligt behandlingskrævende børn.

 Læs mere om kommunale plejefamilier her.

Plejefamilier med særlige kompetencer

Der er ingen tilgængelige opgørelser, der viser antallet af børn og unge, som er anbragt i en plejefamilie med særlige kompetencer, såsom ’Specialiserede plejefamilier’ eller ’TFCO-plejefamilier’, fordi disse ikke opgøres særskilt.

Nogle kommuner bruger ’Specialiserede plejefamilier’ til den type opgaver, som kommunale plejefamilier varetager, uden at give en godkendelse som kommunal plejefamilie. Derfor kan målgruppen for ’Specialiserede plejefamilier’ i mange tilfælde være den samme som de børn, der anbringes i kommunale plejefamilier.

De unge, der er anbragt i en TFCO-plejefamilie, har en eller flere af følgende karakteristika: aggressiv adfærd, indadvendt, selvskadende adfærd, svært ved at få venner, svært ved at følge almindelig skolegang, kriminel adfærd, eksperimenteret med alkohol, hash eller stoffer, været tidligere anbragt eller står over for anbringelse uden for hjemmet, andre svære adfærdsproblemer som at de fx lyver, stjæler, skaber splid eller er i konflikt med omgivelserne.

Den unge skal for at kunne profitere af behandlingen være normalt begavet, og det skal være muligt at samarbejde med den biologiske familie eller andre primære omsorgspersoner, som kan støtte den unge i at fastholde en positiv udvikling efter endt behandling. Unge, der udviser stærkt selvmordstruende, morderisk eller psykotisk adfærd eller udelukkende har behov for behandling for seksuelle krænkelser eller stofmisbrug, kan ikke indgå i TFCO-behandling (Servicestyrelsen, 2009).

Læs mere om TFCO og træningsplejefamilier her.

Netværksplejefamilier

I 2008 har SFI lavet en børneforløbsundersøgelse, som omfatter 943 børn, der er anbragt uden for hjemmet. Undersøgelsen viser, at de børn, der er anbragt i familie- eller slægtspleje, i højere grad er anbragt som følge af forældrenes problemer.

Børn der er anbragt i slægtspleje ligner som udgangspunkt andre plejebørn. Dog gælder det for ca. 50 % af de slægtsanbragte, at anbringelsesårsagen udelukkende er knyttet til deres forældre, hvilket kun gør sig gældende for mellem 25 og 33 % af plejebørnene i de almindelige plejefamilier. Børn, der er anbragt i slægtspleje, har sjældnere end børn anbragt i almindelig familiepleje oplevet alvorlig konflikt eller vold mellem forældrene eller været udsat for mishandling eller grove omsorgssvigt. Der er ligeledes færre af børnene, der er psykisk udviklingshæmmede, har psykiske lidelser, kammeratskabsproblemer, skoleproblemer og visse adfærdsproblemer (Knudsen, 2009).

Læs mere om netværksplejefamilier her.

Karakteristika ved anbragte børn og unge

Anbragte børn og unge har i sammenligning med hjemmeboende børn og unge færre ressourcer til rådighed både i forhold til skolegang, fritid, kammerater og helbred. Det viser 3 nordiske studier om anbragte børn og unge fra henholdsvis Danmark, Sverige og Norge (Egelund et al., 2008; Lagerlöf, 2012; Clausen & Kristofersen, 2008). Alle 3 studier konkluderer, at børn, som er anbragt i plejefamilie generelt, har flere ressourcer til rådighed end børn og unge, som er anbragt på institution.

Skolegang og uddannelse

Alle de 3 nordiske studier tyder på, at anbragte børn og unge generelt har flere problemer i forhold til skolegang og uddannelse sammenlignet med hjemmeboende børn og unge. Det danske studie, som er foretaget af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2008, viser, at langt flere anbragte børn og unge modtager specialundervisning eller går i et særligt undervisningstilbud end deres jævnaldrende. Det vil sige, at knap halvdelen af de anbragte børn og unge modtager specialundervisning, går på specialskole eller på en intern skole på anbringelsesstedet. Studiet er foretaget blandt 1070 nuværende eller tidligere anbragte 11-årige børn. Studiet bygger på en interviewundersøgelse med barnet selv samt en spørgeskemaundersøgelse blandt børnenes anbringelsessteder og børnenes kommunale sagsbehandlere (Egelund et al., 2008).

Ifølge den svenske undersøgelse har anbragte børn og unge flere problemer i skolen som fx mobning end deres skolekammerater, som er hjemmeboende. De oplever generelt også at have mindre indflydelse i skolen. Undersøgelsen er baseret på data fra 3 regioner i Sverige. I undersøgelsen indgår 272 unge mellem 13 og 18 år, som mindst har været anbragt uden for hjemmet i 6 måneder. Dataet er indsamlet gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt de unge og blandt plejeforældrene/personalet på institutionen. Tallene sammenlignes med levevilkårene for unge, der bor hjemme hos deres forældre (Lagerlöf, 2012).

Det norske studie viser, at langt færre anbragte børn og unge får en videregående uddannelse. Kun 34 % af tidligere anbragte har en videregående uddannelse, hvilket gælder for 80 % af den øvrige befolkning. Andelen er dog højere for unge, som har boet i familiepleje eller modtaget efterværn. Studiet er en registerundersøgelse, der måler, hvordan børn, der har været anbragt i perioden 1990-2005, har det som voksne. Der indgår 120.000 nuværende og tidligere anbragte, som på undersøgelsestidspunktet var mellem 0 og 37 år. Gruppen af anbragte børn sammenlignes med 112.000 personer, som ikke har modtaget indsatser fra det norske børneværn (Clausen & Kristofersen, 2008).

Sociale relationer og netværk

SFI’s studie viser, at børn anbragt på døgninstitutioner har mere kontakt med deres forældre end børn i plejefamilier. Ifølge anbringelsesstederne - både institutioner og plejefamilier - får 80 % besøg af deres mor og/eller far i et eller andet omfang. En stor andel af de anbragte børn har dog ikke kontakt med søskende, bedsteforældre, fætre/kusiner etc. SFI’s studie viser, at næsten alle anbragte børn angiver at have venner, men at der er en tendens til, at anbragte børn og tidligere anbragte børn har et mere spinkelt netværk af venner end andre børn (Egelund et al., 2008). Det svenske studie viser også, at anbragte unge har færre kammeratskabsrelationer end deres hjemmeboende jævnaldrende. Studiet viser desuden, at anbragte unge er mere udsat for mobning og krænkende behandling end andre unge, og at dette særligt gælder de institutionsanbragte unge (Lagerlöf, 2012).

Kilder

Ankestyrelsen (2014): Anbringelsesstatistik 2013. Ankestyrelsen. 

Clausen & Kristofersen (2008): Barnevernsklienter i Norge 1990-2005. En longitudinell studie. NOVA Norsk institutt for forksning om oppvekst, velferd og aldring.

Egelund et al., (2008): Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelse af årgang 1995. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2008:23)

Hammen, Ida og Tina Gudrun Jensen (2010): Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund. Servicestyrelsen.

Knudsen, Lajla (2009): Børn og unge anbragt i slægten: en sammenligning af slægtsanbringelser og anbringelser i almindelig familiepleje. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 

Lagerlöf, Hélène (2012): Samhällsvård och välfärdsresurser. En studie av skolgang, fritid og  kamratrelationer bland unga i familjehem och institutioner. Stockholm Universitet

Servicestyrelsen (2009): MTFC. Et vendepunkt for familien – til forældre, børn og unge. Servicestyrelsen 

Ottosen et al. (2015): Anbragte børn og unges trivsel 2014. SFI 

Publiceret: 20.11.2013. Sidst opdateret: 16.08.2016