Forside » Børn & unge » Plejefamilier » Indsatser » Kommunale og specialiserede plejefamilier til børn og unge med særlige behov

Kommunale og specialiserede plejefamilier til børn og unge med særlige behov

Børn og unge med særlige behov kan ikke altid rummes i almindelige plejefamilier. Flere kommuner benytter sig derfor af kommunale og specialiserede plejefamilier, der har kompetencer og faglige forudsætninger til at tage vare på børn og unge, der har behov for særlig støtte og omsorg.

og Lisa Slotshuus | Socialstyrelsen

Kommunale og specialiserede plejefamilier tager vare på særligt støttekrævende børn og unge. Kommunale plejefamilier godkendes efter Servicelovens § 66, nr. 2, mens specialiserede plejefamilier er godkendt efter den ’almindelige’ plejefamilieparagraf 66, nr. 1.

Ifølge en national kortlægning baseret på 79 kommuner, anvender 16 kommuner kommunale plejefamilier, mens 37 benytter specialiserede plejefamilier (Mehlbye, 2014b).

De 2 typer plejefamilier minder meget om hinanden, eftersom begge tager vare på børn og unge, der har behov for særlig støtte. Der er dog knyttet nogle andre vilkår til de kommunale plejefamilier end de specialiserede. Bl.a. er aflønningen typisk højere blandt de kommunale plejefamilier, ligesom de modtager mere supervision og efteruddannelse end specialiserede plejefamilier. Man kan læse mere i vejledningen til Serviceloven. punkterne 467 ff.

Kortlægningen peger på, at der i kommunerne er en flydende overgang mellem de forskellige typer plejefamilier (Mehlbye, 2014b). Det er derfor vanskeligt at sætte præcise tal på hvor mange, der benytter sig af de forskellige typer plejefamilier. En del kommuner har deres egne begreber og betingelser for de forskellige plejefamilier og bruger plejefamilierne forskelligt. I kommunerne er der dog generelt en opmærksomhed på, at der er behov for specialiserede plejefamilier til at tage sig af børn med særlige støttebehov. Samtidig vurderer kommunerne, at brugen af specialiserede plejefamilier virker efter hensigten. En del kommuner har dog haft vanskeligheder med at rekruttere og godkende kvalificerede specialiserede plejefamilier. Det kan være problematisk at finde frem til familier, som har de påkrævede særlige kompetencer, den faglige viden, og som samtidig er i stand til skabe tætte relationer til barnet.

Denne artikel er baseret på en landsdækkende evaluering af kommunernes brug af kommunale og specialiserede plejefamilier og en evaluering af 13 kommuners udviklingsarbejde på området. Den landsdækkende evaluering er varetaget af KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) og består af 4 delrapporter (Mehlbye & Houlberg, 2012; Mehlbye & Sjørslev, 2014; Mehlbye, 2014a, Mehlbye, 2014b). Evalueringen af udviklingsprojekterne er varetaget af Deloitte, og består af et videns- og inspirationskatalog samt en afsluttende evaluering (Deloitte,2014a; Deloitte,2014b). Derudover inddrages en evaluering foretaget af Videnscenter for Familiepleje af Projekt Forstærkede Plejefamilier i Københavns Kommune (Christensen 2015).

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Kommunale og specialiserede plejefamilier til børn og unge med særlige behov Børn og unge med særlige behov kan ikke altid rummes i almindelige plejefamilier. Flere kommuner benytter sig derfor af kommunale og specialiserede plejefamilier, der har kompetencer og faglige forudsætninger til at tage vare på børn og unge, der har behov for særlig støtte og omsorg.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for kommunale og specialiserede plejefamilier er børn og unge, som har mere omfattende problemer, end børn og unge i plejefamilier normalt har.

Kommunale og specialiserede plejefamilier i Danmark

Med Barnets Reform i 2011 er der skabt en mulighed for at styrke plejefamilieområdet gennem anvendelse af nye typer specialiserede plejefamilier, der bedre kan modtage børn og unge med særlige behov, heriblandt kommunale plejefamilier efter Servicelovens § 66, nr. 2. Muligheden er således relativ ny og endnu ikke særlig udbredt i Danmark.

Ud af de 79 kommuner, som indgår i den landsdækkende evaluering, anvender 16 kommunale plejefamilier i 2013. De 16 kommuner har til sammen godkendt 66 kommunale plejefamilier og anbragt 72 børn heri. Specialiserede plejefamilier er mere udbredte. Cirka halvdelen af de 79 kommuner, som er med i evalueringen, anvender specialiserede plejefamilier, hvilket udgør ca. 300 specialiserede plejefamilier. Der er således tale om små andele af det samlede antal på ca. 14.000 anbragte børn og unge, hvoraf ca. halvdelen er anbragt i plejefamilie (Mehlbye, 2014b).

Det er vanskeligt at lave en præcis opgørelse over hvor mange kommunale og specialiserede plejerfamilie, der eksisterer. Dette skyldes, at kommunerne ikke skelner skarpt imellem de 2 typer af plejerfamilier, og ikke afgrænser dem på samme måde. Enkelte kommuner vurderer fx ifølge den landsdækkende evaluering, at de specialiserede plejefamilier lever op til kravene eller definitionen på kommunale plejefamilier, men at man har valgt at godkende dem efter § 66,1 som almindelige plejefamilier (Mehlbye & Houlberg, 2012; Mehlbye, 2014a).

Særlige kendetegn ved målgruppen

Den landsdækkende evaluering peger på, at det primært er børn og unge, der er særligt behandlingskrævende, og som besidder udviklingsmuligheder, der profiterer af anbringelse i kommunale eller specialiserede plejefamilier (Mehlbye, 2014). Det afgørende er ifølge kommunerne ikke typen eller omfanget af problemer og vanskeligheder, som barnet/den unge har, men hvorvidt det vurderes, at barnet/den unge kan udvikle sig og have udbytte af at være i en familiesituation med tætte relationer.

Som en del af den landsdækkende evaluering er der lavet interviews med 13 plejefamilier (Mehlbye, 2014a). Det mest gennemgående i plejefamiliernes beskrivelse af deres plejebarn er, at der er tale om svært omsorgssvigtede børn. Der er flere eksempler på, at børnene er så omsorgssvigtede, at de har alvorlige tilknytningsforstyrrelser.

Børnenes og de unges baggrund for at blive anbragt er vidt forskellig. Ifølge plejefamiliernes beskrivelse er der dog i alle tilfælde tale om forældre med misbrugsproblemer og/eller psykiske lidelser, som derfor ikke selv magter at tage sig af deres børn og give dem den nødvendige omsorg. Børnenes adfærd er præget af, at de har været meget overladt til sig selv, og de har derfor svært ved at indgå i sociale fællesskaber og respektere de voksne. Enkelte af børnene har tidligere været anbragt på døgninstitution. De øvrige er anbragt direkte hjemmefra.

Kommunernes ledere på plejefamilieområdet karakteriserer i en spørgeskemaundersøgelse børnene som særligt behandlingskrævende. Det kan fx være børn med diagnoser som autisme og ADHD, børn med fysiske handicaps, børn med følelsesmæssige skader som omsorgssvigt og tilknytningsforstyrrelser, samt unge med et mindre misbrug og begyndende kriminel adfærd (Mehlbye, 2014a).

Der er ikke altid klare målgruppebeskrivelser i forhold til hvilke børn, plejefamilierne kan modtage. I kommunerne er der derfor i hver enkelt sag en vurdering af, om plejefamilien kan magte opgaven set i forhold til plejefamilies faglige og erfaringsmæssige kompetencer og barnets situation (Mehlbye, 2014b; Deloitte, 2014).   

Kilder:

Deloitte (2014), Evaluering, vidensindsamling og formidling på plejefamilieområdet.

Mehlbye, Jill & Kurt Houlberg (2012), Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver – delrapport 1. En kortlægning af kommunernes anvendelse af kommunale og specialiserede plejefamilier i 2012. KORA

Mehlbye, Jill (2014a): Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver – delrapport 3. Syv kommuners praksis og erfaringer med brugen af kommunale og specialiserede plejefamilier. KORA

Mehlbye, Jill (2014b): Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver – delrapport 4. Udviklingen i kommunernes anvendelse af kommunale og specialiserede plejefamilier i perioden 2012 til 2013. KORA.

Metode

Kommunale og specialiserede plejefamilier er en anbringelsesform, hvor plejefamilier med særlige kompetencer tager vare på børn og unge, der har behov for særlig støtte og omsorg.

Flere og flere kommuner har målsætninger om, at deres anbringelser skal ske i familiepleje frem for institutionsanbringelse bl.a. for at give børnene mulighed for at vokse op med nære og stabile relationer til plejeforældrene. En del kommuner beskriver således i deres anbringelsespolitikker, at deres mål først og fremmest drejer sig om at sikre, at børn så vidt muligt vokser op under så normale forhold som muligt. Dvs. at de vokser op i en almindelig familie, hvor der er mulighed for nærvær, tæt voksenkontakt og kontinuitet i voksenkontakten. Plejefamilien skal således være barnets stabile base. Der refereres også til hensyn til, at børnene kan forblive i nærmiljøet og dermed bibeholde kontakt til kammerater, skole og fritidsinteresser (Mehlbye, 2014). Brugen af familiepleje  blev styrket med Barnets Reform fra 2011, hvorefter kommunen, jf. Serviceloven §68 b, stk.2, skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssig (Servicestyrelsen, Håndbog om Barnets Reform). Dette understøttes af teorier om børns tilknytning og udvikling.

Målene med anbringelsen skal fremgå af barnets eller den unges handleplan og den eventuelt tilhørende behandlingsplan.

Anvendelse af kommunale og specialiserede plejefamilier kræver en større indsats fra kommunerne. De skal overveje hvilke kompetencer, ressourcer og erfaringer, plejefamilierne skal have, hvordan de skal rekrutteres, hvilke børn og unge, der kan profitere af anbringelse, og hvordan matchningen af barn og familie skal foregå.

Socialstyrelsen har sammen med 13 danske kommuner gennemført et udviklingsprojekt i perioden 2011-2013, hvor kommunerne har arbejdet med at identificere disse problemstillinger. Kommunerne har blandt andet udviklet formidlingsmateriale, vejledninger og procesbeskrivelser med angivelse af ansvar, kurser, netværk, supervision, konflikthåndteringsredskaber mm.

Læs mere om udviklingsprojektet her 

Rekrutteringen af plejefamilier

Rekruttering af ressourcestærke plejefamilier er en forudsætning i anvendelsen af plejefamilier til børn og unge med særlige behov. Det er vigtigt at anvende de rigtige kanaler til rekruttering. Rekrutteringen sker oftest ved, at kommunen udvælger nogle af de almindelige plejefamilier, som har potentiale til at varetage særlige opgaver. Dette viser erfaringer fra udviklingsprojektet og fra den landsdækkende evaluering. Derudover kan det også være plejeforældre med erfaring fra at arbejde på døgninstitutioner, der anvendes i begge typer plejefamilier. Endelig sker rekruttering af plejefamilier også ved at almindelige plejefamilier selv søger om at få særlige opgaver.

Ifølge den landsdækkende evaluering (Mehlbye & Sjørslev, 2014) lægger kommunerne desuden vægt på, at

  • den ene plejeforælder er hjemmegående og ikke har andet erhvervsarbejde.
  • plejefamilien har erfaring som plejeforældre og/eller relevant faglig uddannelse – oftest pædagogisk, psykologisk eller socialfaglig uddannelse.
  • plejefamilien kan tilbyde gode fysiske rammer.
  • plejefamilien er supervisérbare, har psykisk overskud og besidder mentaliseringsevne, dvs. en evne til at tolke andre personers intentioner og følelser
  • plejefamilien skal have lyst til og kan tåle at blive udfordret.
  • plejefamilien er reflekterende og vil indgå i et samarbejde med de relevante parter omkring barnet og de biologiske forældre.

Erfaringerne fra udviklingsprojekterne har vist, at det er vanskeligt at rekruttere nye plejefamilier med de nødvendige faglige forudsætninger, hvilket er et vigtigt element i forhold til at sikre stabile anbringelsesforløb. Det kan være medvirkende til, at der er kommuner, der endnu ikke benytter sig af indsatsen (Deloitte, 2014).

Godkendelse af plejefamilier

Det er afgørende, at der er en systematisk proces for godkendelse af plejefamilier og fælles standarder i godkendelsesprocessen, så der sikres en ensartet vurdering på et højt fagligt niveau. Når kommunerne skal matche plejefamilierne, er det vigtigt, at der bliver foretaget en grundig og helhedsorienteret undersøgelse af ansøgerne, da afklaring af plejefamiliens kompetencer er et vigtigt element i matchningen.

Socialstyrelsens udviklingsprojekt med 13 kommuner viser, at godkendelsesprocessen ofte er meget ressourcekrævende, og at mange familier ender med at blive valgt fra på grund af manglende kompetencer. For at nå frem til de mest relevante familier fortager flere kommuner derfor en forundersøgelse i form af en indledende screening af alle ansøgende familier. Eksempler herpå findes i Socialstyrelsens videns- og inspirationskatalog om specialiserede plejefamilier. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at opgaven med at godkende plejefamilier nu er placeret hos de Sociale Tilsyn, bortset fra når det gælder konkrete godkendelser.

Uddannelse af kommunale plejefamiliekonsulenter og plejefamilier

Ifølge Servicelovens § 142, stk. 4 og vejledningen hertil (Vejledning til Serviceloven nr. 3) skal plejefamilier have, hvad der svarer til minimum 2 dages efteruddannelse årligt ud over det lovpligtige kursus i at være plejefamilie. Det er kommunen, der vurderer, hvilke temaer plejefamilierne har brug for at blive kvalificeret til. Videre fremgår det, at behovet for efteruddannelse og især supervision formodentligt vil være højere for de kommunale plejefamilier, som er godkendt til at løfte en tungere og mere krævende opgave. Efteruddannelsen skal stemme overens med den opgave, den kommunale plejefamilie varetager.

Kommunerne anvender bl.a. KRITH til den løbende kompetenceudvikling, ligesom en del kommuner også tilbyder supervision og deltagelse i netværksgrupper for plejefamilier (Deloitte,2014; Mehlbye & Sjørslev, 2014). Der er ligeledes behov for specialiserede kompetencer blandt de familieplejekonsulenter, der støtter op om plejefamilierne. Det gælder særligt i forhold til at foretage kvalificeret godkendelse og matchning, så kommunen kan yde den bedst mulige rådgivning til plejefamilierne.

Kilder

Deloitte (2014): Specialiserede plejefamilier – viden- og inspirationskatalog.

Mehlbye, Jill & Anne Katrine Sjørslev (2014): Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver – delrapport 2. Karakteristik af anbringelser af børn og unge i kommunale og specialiserede plejefamilier. 

Mehlbye, Jill (2014b): Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver – delrapport 4. Udviklingen i kommunernes anvendelse af kommunale og specialiserede plejefamilier i perioden 2012 til 2013. KORA.

Servicestyrelsen (2011): Håndbog om Barnets Reform. Servicestyrelsen.


Implementering

Implementering af kommunale plejefamilier

Muligheden for at anvende kommunale plejefamilier blev indført i 2011, og 16 kommuner har gjort brug af den (Mehlbye, 2014). Implementeringen er således sket indenfor de seneste par år. I 9 af kommunerne har man haft en anbringelsesstrategi om at prioritere brug af kommunale plejefamilier som alternativ til anbringelse på døgninstitution eller pædagogiske opholdssteder. Enkelte kommuner har fastsat præcise mål for antal børn og unge, der skal anbringes i kommunale plejefamilier. 

Nogle kommuner henviser til, at de har fået midler til implementeringen og udviklingen af den kommunale familiepleje ved at deltage i Socialstyrelsens udviklingsprojekt. Det gælder fx projekt Kommunal Plejefamilie i de fem kommuner, hvor Herlev, Rødovre, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe Kommune indgår (Deloitte, 2014). Læs mere om projektet her. Nogle kommuner nævner derudover i forhold til implementering, at man har haft fokus på øget supervision af de kommunale plejefamilier for at ruste dem til at påtage sig opgaven med at have et særligt støttekrævende barn i pleje.

Implementering af specialiserede plejefamilier

Lidt over halvdelen af de 40 kommuner, der angiver, at de anvender specialiserede plejefamilier, har haft en anbringelsesstrategi, hvor der har været særlig vægt på at øge antallet af børn og unge i familiepleje og nedbringe døgninstitutionsanbringelser. Derudover har fokus været på at opkvalificere plejefamilierne til at tage sig at børn med mere omfattende vanskeligheder. En kommune angiver, at de selv har afsat 100.000 kr. til efteruddannelse og supervisionsforløb af plejefamilierne. En anden kommune nævner, at der er afsat midler til at ansætte yderligere familieplejekonsulenter til opkvalificering af plejefamilierne.

Rekruttering og match

Udviklingsprojekterne peger samlet på udfordringer med at rekruttere familier med de fornødne kompetencer til at varetage de højt specialiserede plejeopgaver, samtidig med at kommunerne konkurrerer om de plejefamilier, der har særlige kompetencer.

På baggrund af udviklingsprojektet med 13 kommuner anbefales det i den afsluttende evaluering fra 2014, bl.a. at:

  • Rekruttere plejefamilier målrettet med fokus på at opkvalificere eksisterende plejefamilier. Det betyder, at familiernes robusthed og evne til at løfte en omfattende plejeopgave allerede er blevet afprøvet samtidig med, at familierne ved, hvad de kan forvente som plejefamilie med særlige opgaver, hvilket kan forebygge uplanlagte sammenbrud i plejefamilierne. Denne tilgang kan dog medføre en udvanding af begrebet kommunale plejefamilier, så disse ikke som forventet med lovgivningen skal kunne varetage meget specialiserede plejeopgaver. Nogle af projekterne har dog også haft gode erfaringer med brug af jobannoncer.
  • Være tydelig om, hvad opgaven indeholder og hvilke vilkår, plejefamilier med særlige opgaver arbejder under. Kommunerne har haft gode erfaringer med at kommunikere via hjemmesider, informationsmøder og informationspjecer.
  • Have fokus på fastholdelse og løbende opkvalificering, hvis man primært rekrutterer blandt eksisterende plejefamilier. Blandt andet har flere kommuner med succes rekrutteret plejefamilier med særlige opgaver gennem tilbud om kompetenceudvikling og i det hele taget ved at have fokus på at skabe gode vilkår og rammer for alle plejefamilier (aflønning, støtte m.m.).
  • Anvende manualer og procedurebeskrivelser til at sikre det rette match og fx udarbejde genogrammer – med henblik på at sikre et solidt kendskab til plejebarnets behov og familiens særlige profil og ressourcer med henblik på at styrke matchningen. Vurderingen fra kommunerne er generelt, at matchningen er styrket gennem de nye metoder og redskaber samt den kompetenceudvikling, der har fundet sted i forløbet. Dette afspejles i antallet af uplanlagte skift i anbringelse, der i projektperioden er faldet. Anbringelser der ophører uplanlagt, kan for eksempel skyldes at plejefamilien ikke kan varetage plejebarnets behov (Deloitte, 2014).  

Læs mere i den afsluttende evaluering af udviklingsprojekt i 13 kommuner her.

Kilder

Mehlbye, Jill (2014): Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver – delrapport 4. Udviklingen i kommunernes anvendelse af kommunale og specialiserede plejefamilier i perioden 2012 til 2013. KORA.

Deloitte (2014): Evaluering, videnindsamling og formidling på det specialiserede plejefamilieområde. Afsluttende evaluering af udviklingsprojekt i 13 kommuner

Effekt

Der mangler sikker viden om effekten af anbringelser i kommunale eller specialiserede plejefamilier. Erfaringer peger dog på, at der sker få uplanlagte ophør i anbringelsen. Derudover peger erfaringerne på, at børnene og de unge profiterer af en tæt kontakt til de voksne og ikke har mere fravær fra skole eller daginstitution end andre plejefamilieanbragte børn. 

Den landsdækkende evaluering af kommunale og specialiserede plejefamilier fra KORA fokuserer på, hvordan kommunerne har implementeret og taget den nye anbringelsesform i anvendelse. Resultaterne fra evalueringen er gengivet ovenfor under afsnittet om implementering. Evalueringen af de 13 kommunale udviklingsprojekter (Deloitte, 2014) har ligeledes haft fokus på, hvordan kommunerne har arbejdet med at kvalificere og organisere opgaven med at anvende plejefamilier til børn med særlige behov.

Der er ikke evalueret særskilt på, hvordan de børn, som anbringes i kommunale eller specialiserede plejefamilier, udvikler sig. Der er dog lavet beskrivelser af nogle af de børn, som er anbragt i de kommunale eller specialiserede plejefamilier og af deres vanskeligheder.

Børnene selv giver udtryk for at være glade for at bo i en plejefamilie frem for på et opholdssted eller en døgninstitution (Mehlbye, 2014). De unge udviser stor tilfredshed med at være anbragt i en kommunal eller en specialiseret plejefamilie og udtrykker, at de har det meget bedre end tidligere. Der skal gøres opmærksom på, at der er tale om et meget begrænset datamateriale på 4 anbragte unge - 3 drenge og 1 pige - i alderen 12-16 år. Forfatterne forklarer det forholdsvist lille antal interviewede unge med, at børnenes forældre eller myndighedssagsbehandleren ikke har givet tilsagn om interviews. Dette skyldes en bekymring for, om den unge har kunnet magte at blive interviewet.               

De 4 unge fremhæver især,

  • at de nyder, at der kun er 2 voksne, som er der hele tiden. De unge giver således udtryk for at profitere af den tættere kontakt med de voksne.
  • at de oplever, at plejefamilien støtter dem meget, og at de får oplevelsen af at være en del af en familie.
  • at der er færre regler end på et opholdssted eller på en døgninstitution.
  • 3 af de unge fremhæver, at der på døgninstitution både var søde pædagoger og flere kammerater. På den anden side er alle 4 begyndt at have fritidsinteresser og har derigennem fået nye venner, efter de er flyttet til plejefamilien.
  • 2 af de unge fortæller, at de er glade for skolen og har fået venner der. En af drengene går i specialklasse og er ked af, at han måtte skifte skole ved anbringelsen. Den sidste dreng har i flere år ikke gået i skole. Han har dog, mens han har boet hos plejefamilien, fået en mere regelmæssig døgnrytme og sover ikke længere hele dagen.

Ifølge den afsluttende evaluering (Deloitte, 2014) var der ved evalueringen i alt anbragt 139 børn i de specialiserede plejefamilier. Deloittes analyser baserer sig på spørgeskemaer til plejefamilier, som både kan have børn med særlige behov og ’almindelige plejebørn’ boende. Der er ikke sondret mellem de to grupper i besvarelserne, og derfor må resultaterne nedenfor læses som tendenser med en iboende usikkerhed.

Evalueringen peger på, at 3/4 af børnene og de unge er blevet anbragt på baggrund af utilstrækkelig omsorg fra forældrene (Deloitte, 2014).  For ca. halvdelen af børnene har der været tale om groft omsorgssvigt. Derudover kan man se, at ca. 40 % af børnene har udvist udadreagerende adfærd i fritiden og/eller i skolen.

Evalueringen af udviklingsprojekterne viser, at der har været 30 planlagte og 17 uplanlagte skift i anbringelser i løbet af projektperioden – svarende til, at der er sket sammenbrud i anbringelsen i 10 % af anbringelserne (Deloitte, 2014). De planlagte skift kan skyldes en vurdering af, at barnet ikke længere profiterer af anbringelsen, og de uplanlagte at plejefamilien ikke længere vurderer, at de kan løse opgaven. Det er dog vigtigt at fremhæve, at antallet af uplanlagte skift er faldet meget i projektperioden, hvilket i evalueringen forklares med et bedre match og en styrkelse af støtte til plejefamilierne undervejs.

Evalueringen af udviklingsprojekterne peger derudover på følgende (Deloitte, 2014):

  • Børnene, som er anbragt i de kommunale eller specialiserede plejefamilier, har ikke mere fravær fra skole end børn anbragt i almindelige plejefamilier. 93 % af børnene anbragt i kommunale eller specialiserede plejefamilier har således 3 eller færre dage om måneden, hvor de ikke kommer i skole. Det samme gælder 85 % af børn anbragt i almindelige plejefamilier.
  • Børnene, som er anbragt i de specialiserede plejefamilier, adskiller sig ifølge plejeforældrene ikke nævneværdigt fra børn, som er anbragt i almindelige plejefamilier i forhold til adfærd, omgang med andre mennesker og humør. 3/4 af plejeforældrene vurderer, at deres plejebarn har udviklet sig i en positiv retning i forhold til relationer til venner og kammerater. Dette tyder på, at der ikke er en klar målgruppeafgrænsning mellem børn, der anbringes i ’almindelig’ plejefamilie og børn, der anbringes i en specialiseret plejefamilie.
  • Derudover ses et bedre samarbejde på tværs af de kommunale aktører, der er involveret i plejefamilieanbringelserne, særligt samarbejdet mellem familieplejekonsulenter og rådgivere. Fx har projektet skabt større klarhed om arbejdsprocedurer og roller samt en større fælles faglighed.

Erfaringer fra Københavns Kommune

I Københavns Kommune bruges betegnelsen forstærkede plejefamilier for kommunale plejefamilier. En evaluering fra 2015 foretaget af Videnscenter for Familiepleje i Københavns Kommune konkluderer, at de anbragte børn og unge trives og udvikler sig positivt i den forstærkede plejefamilie. Denne tendens er særlig tydelig, hvad angår følelseshåndtering og sociale kompetencer og relationer. De interviewede børn og unge peger selv på, at det blandt andet er oplevelsen af ro og struktur i plejefamilien, gode snakke med plejemor eller forandrede vaner og adfærdsmønstre, der er årsagen til deres positive udvikling. Evalueringen peger dog også på, at nogle af børnene og de unge i undersøgelsen har faglige udfordringer i skolen. Derudover tyder data på, at samarbejdet imellem skole, plejefamilie og biologisk familie er væsentligt, da børnene trives bedst med en oplevelse af sammenhæng på tværs af kontekster (Christensen, 2015). 

Evalueringen tager udgangspunkt i 8 interviews med børn og unge i alderen 11-18 år, der har været anbragt i forstærket familiepleje i minimum et år. Derudover er der foretaget interviews med de tilsvarende 8 plejeforældrepar samt foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 54 sagsbehandlere og 5 plejekonsulenter. Konklusionen baserer sig på børnenes og de unges egne beretninger samt plejeforældrenes og de professionelles vurderinger kontekster (Christensen, 2015).    

Kilder:

Mehlbye, Jill (2014): Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver – delrapport 3. Syv kommuners praksis og erfaringer med brugen af kommunale og specialiserede plejefamilier. KORA

Deloitte (2014) Evaluering, vidensindsamling og formidling på plejefamilieområdet

Christensen, Dinne Skærlund (2015): Det der med at træde ind ad døre og – hey, her dufter af mig. Afsluttende evaluering af projekt Forstærkede plejefamilier i Københavns Kommune. Københavns Kommune, Socialforvaltningen, Videnscenter for Familiepleje.


Økonomi

Der er endnu ikke lavet studier af cost benefit eller cost-effectiveness (ultimo, 2014) af kommunale og specialiserede plejefamilier i Danmark. 

KORA’s evaluering viser dog, at at stort set alle plejefamilier med særlige opgaver er kontraktansatte, at de får 8-10 gange plejevederlag (Mehlbye & Houlberg, 2012; Mehlbye, 2014), og at de sjældent får arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag. Hvis det sidste er tilfældet, er det oftest i form af ekstra plejevederlag.

Kilder:

Mehlbye, Jill (2014): Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver – delrapport 4. Udviklingen i kommunernes anvendelse af kommunale og specialiserede plejefamilier i perioden 2012 til 2013. KORA.

Mehlbye, Jill & Kurt Houlberg (2012), Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver – delrapport 1. En kortlægning af kommunernes anvendelse af kommunale og specialiserede plejefamilier i 2012. KORA

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Kommunale og specialiserede plejefamilier til børn og unge med særlige behov Børn og unge med særlige behov kan ikke altid rummes i almindelige plejefamilier. Flere kommuner benytter sig derfor af kommunale og specialiserede plejefamilier, der har kompetencer og faglige forudsætninger til at tage vare på børn og unge, der har behov for særlig støtte og omsorg.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for kommunale og specialiserede plejefamilier er bred, og der er ikke opstillet specifikke inklusions- og eksklusionskriterier – udover, at barnet skal have udviklingspotentiale og skal kunne have udbytte af at være i en familie. Der eksisterer viden om målgruppens problemstillinger samt viden om, hvordan man rekrutterer plejefamilier, men scoringen i vidensdeklareringen bærer præg af, at der mangler en differentiering mellem de to forskellige plejefamilietyper. Kommunale og specialiserede plejefamilier er begge en foranstaltning efter servicelovens § 52. Plejefamilien som anbringelsessted godkendes efter servicelovens § 66. Der er i lovgivningen dog flydende grænser mellem familier, som er godkendt til at være en kommunal plejefamilie og familier, der er godkendt til at være en specialiseret plejefamilie. Kommunale og specialiserede plejefamilier er en ny plejefamilietype, hvilket afspejles i den litteratur, som eksklusivt har dette fokus. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren C.
Metode
Specialiserede og kommunale plejefamilier er velbeskrevet som anbringelsesform, men den iboende metode er ikke præcist defineret og kan variere fra kommune til kommune, ligesom omsorg for og pleje af barnet samt sikring af barnets udvikling og trivsel kan foregå på forskellig vis fra familie til familie. Der er solid viden om de krav, der stilles til plejefamilier i forhold til rekruttering, uddannelse og supervision og faste procedurer for gennemførelsen af dette. Der er en klar organisatorisk ansvarsfordeling, og der følges op på indsatsen gennem tilsyn. Indsatsen monitoreres via handleplanen, hvor der opstilles konkrete mål for det enkelte barn. Der er ikke formuleret en forandringsteori for metoden, men den bygger på såvel solide teoretiske antagelser som praktiske erfaringer. Det er en velbeskrevet anbringelsesform, men metoden er ikke præcist angivet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Der er viden om erfaringer med at benytte kommunale og specialiserede plejefamilier i dansk kontekst, selvom det er en relativt ny indsats i Danmark. Der er en klar beskrivelse af den administrative organisering, og der er nogen viden om barrierer for implementering, som viser, at udfordringen er at rekruttere og godkende plejefamilier. Der findes to evalueringer fra Danmark om implementering samt et udviklingskatalog, som giver råd til fx netværkssupervision. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren B.
Effekt
Der er ingen sikker viden om effekten af kommunale og specialiserede plejefamilier - kun erfaringsopsamlinger foretaget på et spinkelt datagrundlag. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren D.
Økonomi
Der er ingen dokumenteret viden om de økonomiske forhold i forbindelse med kommunale og specialiserede plejefamilier, ligesom der hverken er viden om deres cost-benefit eller cost-effectiveness. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 19.12.2014. Sidst opdateret: 07.11.2017