Forside » Børn & unge » Plejefamilier » Indsatser » KEEP – Keeping Foster Parents Trained and Supported

KEEP – Keeping Foster Parents Trained and Supported

KEEP er et gruppebaseret forældretræningsprogram for plejefamilier, der sigter imod, at plejebarnets adfærdsproblemer håndteres hensigtsmæssigt, og at ikke-planlagt sammenbrud i anbringelsen undgås.

 | Socialstyrelsen

KEEP er et gruppebaseret forældretræningsprogram for plejefamilier, der er baseret på social læringsteori. Formålet med metoden er, at plejebarnets adfærdsproblemer håndteres hensigtsmæssigt, og at ikke-planlagt sammenbrud i anbringelsen undgås. Forløbet strækker sig over 16 uger, hvor grupperne mødes en gang om ugen. Målgruppen for KEEP i Danmark er alle plejefamilier, der har børn på mellem 4 og 12 år placeret i familien – herunder også netværksplejefamilier.

I kursusforløbet deltager op til 6 plejefamilier. Da begge forældre kan deltage, kan der derfor være op til 12 deltagere. Der er fokus på aktive læringsmetoder som rollespil og videooptagelser. Ved afslutningen på hver session udleveres der en hjemmeopgave, der relaterer sig til emnet, der er blevet behandlet i ugens session, og som således understøtter plejeforældrene i at omsætte teorien i praksis.

KEEP-kursusforløbet afholdes af to kursusledere, der er uddannede i KEEP-metoden, samt en praktisk koordinator. Kursuslederne har ansvaret for at planlægge den ugentlige KEEP-session, så indholdet er relevant for de plejefamilier, der deltager. De har også ansvaret for at foretage en ugentlig opfølgning med alle de deltagende plejefamilier. Koordinatoren står for alt det praktiske som teknik, lokaler og børnepasning under de ugentlige KEEP-sessioner.

KEEP er udviklet i USA og bl.a. implementeret i England og Sverige. Der er endnu ingen erfaringer med KEEP i Danmark, men målet er at oprette 8 KEEP-teams i Danmark i perioden 2015 - 2017. En af udfordringerne ved implementeringen i Sverige har været at sikre tilpasning til den lokale kontekst uden at gå på kompromis med metodens grundlæggende principper. Herudover har det været en udfordring at rekruttere plejefamilier til at indgå i KEEP-forløb.

Der er i alt 16 sessioner i kursusforløbet, hvoraf emnerne for de første 14 sessioner er fastlagt på forhånd. Emnerne for de sidste 2 sessioner fastlægges af plejeforældre.  Deltagerne bidrager dog også løbende med emner og idéer, så det bliver et skræddersyet forløb. Ved implementering i Sverige blev det fx besluttet, at én af de sessioner, der ikke havde et fastlagt emne, skulle behandle temaet ’Kontakt med biologisk familie’.

En effektundersøgelse fra USA og resultatdokumentation fra Sverige og England viser positive resultater af KEEP i form af nedgang i adfærdsproblemer hos barnet. Resultatdokumentationen tyder desuden på, at plejefamilierne bliver endnu bedre til at fokusere på det positive i forholdet med deres plejebarn. Derudover viser resultaterne, at KEEP medvirker til et lavere stressniveau hos plejeforældrene. Resultaterne fra USA antyder, at der er færre sammenbrud ved anvendelse af KEEP.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

KEEP – Keeping Foster Parents Trained and SupportedKEEP er et gruppebaseret forældretræningsprogram for plejefamilier, der sigter imod, at plejebarnets adfærdsproblemer håndteres hensigtsmæssigt, og at ikke-planlagt sammenbrud i anbringelsen undgås.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for KEEP i Danmark er alle plejefamilier, der har børn på mellem 4 og 12 år placeret i familien – herunder også netværksplejefamilier.

Målgruppen for KEEP i Danmark er alle plejefamilier, der har børn på mellem 4 og 12 år placeret i familien, herunder også netværksplejefamilier (Socialstyrelsen, 2014). KEEP fungerer både forebyggende og behandlende, og plejebarnet behøver derfor ikke at udvise adfærdsproblemer, for at plejefamilien kan blive tilbudt at deltage i KEEP (Socialstyrelsen, 2014a; Bergström & Nilhede, 2013). Et effektstudie viser, at KEEP har størst effekt, når børnene inden KEEP-forløbet udviser adfærdsproblemer, men studiet viser også, at børn, der ikke udviser adfærdsproblemer, kan have gavn af KEEP (Price et al.,2008).

Der er i alt 3 variationer af KEEP, som er målrettet forskellige aldersgrupper:

  • KEEP Standard, der løber over 16 uger og er målrettet plejeforældre med børn i aldersgruppen 5 – 12 år.
  • KEEP Prevention, der løber over 16 uger og er målrettet plejeforældre med børn i aldersgruppen 3 – 6 år.
  • KEEP Safe, der løber over 20 uger og er målrettet plejeforældre med børn i aldersgruppen 12 – 17 år.

I Danmark bliver KEEP Standard for børn i aldersgruppen 4 – 12 år implementeret. Denne artikel omhandler således kun KEEP Standard.

De øvrige programmer er kort beskrevet på hjemmesiden for KEEP I England.

Kilder:

Bergström, Martin & Liv Nilhede (2013): Etablering av föräldrautbildningen KEEP med inriktning mot familjehem. Lund University, School of Social Work, 2013. Research Reports in Social Work 2013:5. 

Hjemmesiden for Keep i England (09.12.2014).

Price, Joseph M. et al. (2008): Effects of a foster parent training intervention on placement changes of children in foster care. Child Maltreatment, 13, pp. 64-75.

Socialstyrelsen (2014): Tidlig Indsats – Livslang Effekt – KEEP.  Socialstyrelsen (05/12/2014): 

Metode

KEEP er et gruppebaseret forældretræningsprogram for plejefamilier. Programmet er baseret på social læringsteori. Formålet med metoden er, at plejebarnets adfærdsproblemer håndteres hensigtsmæssigt, og at ikke-planlagte sammenbrud i anbringelsen undgås. Forløbet strækker sig over 16 uger, hvor grupperne mødes en gang om ugen.

KEEP – Keeping Foster Parents Trained and Supported er et evidens- og gruppebaseret forældretræningsprogram for pleje- og netværksplejefamilier.

KEEP er en manualbaseret indsats, som er udviklet i USA af Dr. Patricia Chamberlain og hendes kolleger. Den bagvedliggende teori er social læringsteori, og KEEP-metoden bygger på metoden MTFC  (Multidimensional Treatment Foster Care). MTFC er hovedsageligt baseret på social læringsteori og multisystemisk teori, hvor der arbejdes med alle områder af den unges liv (Socialstyrelsen, 2014).

MTFC og KEEP adskiller sig på flere måder. Bl.a. er målgruppen i MTFC unge, der udviser adfærdsproblemer, mens målgruppen for KEEP er børn, der ikke nødvendigvis udviser adfærdsproblemer. Herudover fokuserer KEEP på udnyttelsen af plejefamiliens ressourcer, hvorimod MTFC inddrager et behandlingsteam til at varetage en helhedsorienteret behandlingsindsats (Price et al., 2008; 2012; Bergström & Nilhede, 2013; Socialstyrelsen, 2014).

Programudvikleren har udviklet metoden ud fra ønsket om at understøtte plejefamilier med konkrete redskaber, som skal sikre:

  • at plejebarnets adfærdsproblemer håndteres hensigtsmæssigt
  • at ikke-planlagt sammenbrud i anbringelsen undgås
  • plejefamiliernes fortsatte motivation for plejefamilieopgaven.

De konkrete emner, der behandles i KEEP-forløbet er fremkommet i fokusgrupper med deltagelse af plejefamilier. (Price et al., 2008; 2012; Bergström & Nilhede, 2013).

KEEP kursusforløb for plejeforældre

Plejeforældrene deltager i et KEEP-kursusforløb, der forløber over 16 uger. Hver uge mødes gruppen i 1½ time, og i løbet af den enkelte KEEP-session behandles fastlagte emner i gruppediskussioner. Det overordnede formål er at give plejeforældrene redskaber til at håndtere udadreagerende adfærd, andre adfærdsproblematikker og følelsesmæssige problematikker. Herudover understøttes plejeforældrene i at implementere de redskaber, de får på kurset, i deres hverdag. Redskaberne skal medvirke til at forebygge ikke-planlagte sammenbrud i anbringelsen og understøtte plejefamiliernes fortsatte motivation for plejefamilieopgaven (Price et al., 2008; 2012; Bergström & Nilhede, 2013).

I kursusforløbet deltager op til 6 plejefamilier. Da begge forældre kan deltage, kan der derfor være op til 12 deltagere. Der er fokus på aktive læringsmetoder såsom rollespil og videooptagelser. Ved afslutningen på hver session udleveres der en hjemmeopgave, der relaterer sig til emnet, der er blevet behandlet i den uges session, og som således understøttes plejeforældrene i at omsætte teorien i praksis.

KEEP-kursusforløbet afholdes af to kursusledere, der er uddannede i KEEP-metoden, samt en praktisk koordinator. Kursuslederne har ansvaret for at planlægge den ugentlige KEEP-session, så indholdet er relevant for de plejefamilier, der deltager. De har også ansvaret for at foretage en ugentlig opfølgning med alle de deltagende plejefamilier. Koordinatoren står for alt det praktiske såsom teknik, lokaler og børnepasning under de ugentlige KEEP-sessioner (Bergström & Nilhede, 2013).

Hvis det ikke er muligt for plejeforældre at deltage i en af sessionerne, aflægger kursuslederen et ’erstatningsbesøg’ i plejefamilien med materialet, der blev drøftet i den session, de ikke kunne deltage i.

En gang om ugen ringer kursuslederen til de enkelte plejeforældre for at støtte op om plejeforældrenes implementering af hjemmeopgaven og for at afhjælpe eventuelle udfordringer. Herudover indhenter kursuslederen information om barnets adfærd. Dette sker ved hjælp af et struktureret spørgeskema, der omhandler 30 emner om barnets adfærd, kaldet PDR (Parent Daily Report). I spørgeskemaet skal plejeforælderen svare på spørgsmål baseret på observation af barnet i løbet af 24 timer (Bergström & Nilhede, 2013; Price et al., 2012).

Indhold i KEEP-sessionerne

Der er i alt 16 sessioner i kursusforløbet, hvoraf emnerne for de første 14 sessioner er fastlagt på forhånd. Emnerne for de sidste 2 sessioner fastlægges af plejeforældre.  Deltagerne bidrager dog også løbende med emner og idéer, så det bliver et skræddersyet forløb. Ved implementeringen i Sverige blev fx det besluttet, at én af de sessioner, der ikke havde et fastlagt emne, skulle behandle temaet ’Kontakt med biologisk familie’ (Bergström & Nilhede, 2013).

Emnerne for de enkelte KEEP-sessioner er:

1. Gruppeorientering (introduktion og diskussion omkring roller).

2. Opmuntring af et godt og effektivt samarbejde både med barnet og mellem plejeforældrene.

3. At lære ny adfærd (opmærksomhed og styrkelse af barnets positive adfærd).

4. At anvende pointtavle og incitament (tydeliggøre forventninger over for barnet).

5. Grænsesætning (fx ’pausetid’ i eskalerende konflikter).

6. Opdragelsesmetoder (hjælpe til i hjemmet og almindelige faldgruber).

7. Balancering af opmuntring og grænsesætning.

8. Undgå magtkampe.

9. ’Før-indlæring’ (at øve situationen, inden den finder sted).

10. Håndtere særskilt svær adfærd (fx løgne).

11. Fremme skolegang (strategier for samarbejde med skolen).

12. Opmuntre prosociale kammeratskabsrelationer.

13. Håndtere stress.

14. Tillægsmateriale (aktiviteter, som man kan foretage sig med barnet og problemstillinger i relationer).

15. + 16. Valgfrie emner.
(Bergström & Nilhede, 2013)

Uddannelse af kursusledere

Kursuslederne uddannes i KEEP-metoden, og efterfølgende modtager de ugentlig supervision. Supervisionen finder sted på baggrund af videooptagelser af den ugentlige KEEP-session med plejeforældrene, hvor blandt andet plejeforældrenes deltagelse samt kursuslederens undervisning vurderes. Herudover baseres supervisionen på indsamlet data, der blandt andet omfatter plejeforældrenes deltagelse, børnenes adfærd og plejeforældrenes stress-niveau (Chamberlain et al., 2011). Kursuslederne skal forestå undervisningen i 3 KEEP-forløb, inden de bliver certificerede. Herefter kan kursusledere blive uddannet til selv at forestå uddannelse af nye kursusledere (Bergström & Nilhede, 2013).

Kilder:

Bergström, Martin & Liv Nilhede (2013): Etablering av föräldrautbildningen KEEP med inriktning mot familjehem. Lund University, School of Social Work, 2013. Research Reports in Social Work 2013:5. 

Chamberlain et al. (2011): KEEP foster-parent training intervention: model description and effectiveness. Child & Family Social Work. 14(2), pp. 233-242.

Price, Joseph M. et al.(2008): Effects of a foster parent training intervention on placement changes of children in foster care. Child Maltreatment, 13, pp. 64-75.

Price, Joseph M. et al. (2012): Effectiveness of the KEEP foster parent intervention during an implementation trial. Children and Youth Services Review. 34(12), pp. 2487-2494.

Socialstyrelsen (2014): MTFC: Multidimensional Treatment Foster Care. Socialstyrelsen (09/12/2014): 

Implementering

KEEP er udviklet i USA og bl.a. implementeret i England og Sverige. Der er endnu ingen erfaringer med KEEP i Danmark, men målet er at oprette 8 KEEP-teams i perioden 2015 - 2017. En af udfordringerne ved implementering i Sverige har været at sikre tilpasning til den lokale kontekst uden at gå på kompromis med metodens grundlæggende principper.

KEEP i Danmark

Der er endnu ingen erfaringer med udbredelsen af KEEP i Danmark (pr. december 2014). Men KEEP er en del af Forebyggelsespakken Tidlig Indsats - Livslang Effekt, og målet er at oprette 8 KEEP-teams i Danmark i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2017. I forbindelse med udbredelsen af KEEP i Danmark, vil manualen blive oversat til dansk.

Læs mere om KEEP i Danmark på Socialstyrelsens hjemmeside.

I Danmark er målgruppen plejefamilier, der har plejebørn i alderen 4-12 år - herunder også netværksplejefamilier. Da KEEP fungerer både forebyggende og behandlende, behøver plejebarnet ikke at udvise adfærdsproblemer for, at plejefamilien kan tilbydes deltagelse i KEEP (Socialstyrelsen, 2014).

KEEP i skandinavisk kontekst

KEEP blev implementeret i organisationen INOM i Sverige i slutningen af 2010. Bergström & Nilhede (2013) beskriver i rapporten Etablering av föräldrautbildningen KEEP med inriktning mot familjehem, hvordan implementeringen af KEEP i Sverige er foregået og hvilke udfordringer, der opstod i denne forbindelse.

En af udfordringerne, der måtte håndteres i forbindelse med INOM’s implementering af KEEP, var at sikre, at der skete en tilpasning til den professionelle kultur og kontekst i Sverige, dog uden at gå på kompromis med KEEP-metodens grundlæggende principper:

  • Der var et ønske fra sagsbehandlere om, at deltagerne på KEEP-forløbet skulle bedømmes på deres evner som plejefamilie. Dette ønske valgte INOM ikke at imødekomme, da det var vigtigt, at plejefamilierne kunne være helt ærlige om deres oplevelser uden at bekymre sig om, at deres evner som plejefamilie blev bedømt.
  • Der var et ønske fra INOM om at forkorte forløbet og for eksempel have flere KEEP-sessioner om ugen. Det blev dog besluttet at fastholde, at kurset skulle løbe over 16 uger, da flere KEEP-sessioner om ugen kunne betyde, at nogle plejefamilier ikke ville kunne deltage hver gang.
  • Ved et fokusgruppemøde med sagsbehandlere blev det besluttet, at en af KEEP-sessionerne skulle behandle temaet ’Kontakt med biologisk familie’, da dette er et vigtigt fokuspunkt i både svensk lovgivning og FN’s børnekonvention.

Andre udfordringer INOM oplevede i forbindelse med implementeringen var:

  • at sagsbehandlerne ikke henviste et tilstrækkeligt antal plejefamilier. Dette mener Bergström & Nilhede kunne skyldes begrænsede økonomiske ressourcer eller at sagsbehandlerne vurderede, at ’deres’ plejefamilier ikke havde behov for yderligere opkvalificering.
  • at kun 3 ud af 10 KEEP-uddannede socialarbejdere gik videre til certificeringsprocessen. Dette mener Bergström & Nilhede (2013) kunne skyldes de indledende omkostninger ved at blive certificeret.

 Bergström & Nilhede (2013) anbefaler, at man ved implementering af KEEP har fokus på at:

  • der sker en tilpasning til den professionelle kultur og kontekst, både hos sagsbehandlere og plejefamilier
  • det skal overvejes, om der skal ske en tilpasning af indholdet af undervisningsgangene, så de passer bedre til den nationale kontekst
  • sagsbehandlere, der kan henvise plejefamilier til uddannelsesforløb, skal have viden om, at KEEP også kan anvendes som en forebyggende indsats.

(Bergström & Nilhede, 2013)

Implementering af KEEP i England

I 2009 implementerede Department for Education i England KEEP i partnerskab med 5 lokale myndigheder (Local Authority areas) rundt omkring i landet. Der er nu 18 lokale myndigheder, der har implementeret KEEP. Nogle af disse lokale myndigheder har valgt at gå sammen om implementeringen. I England har man valgt at implementere i alt 3 variationer af KEEP, der er målrettet forskellige aldersgrupper: KEEP Standard, KEEP Prevention og KEEP Safe. (Wiggins et al., 2013; Hjemmesiden for Keep i England, 2014).

Erfaringer fra den første implementering af KEEP, i 5 lokale myndigheder i England i 2009, var blandt andet, at:

  • en af de oprindelige deltagende lokale myndigheder valgte at træde ud af programmet efter at have gennemført 1 ud af 3 KEEP-forløb
  • 2 ud af 59 deltagere faldt fra i løbet af kursusforløbet
  • mødefrekvensen blandt de deltagende plejefamilier lå på 88 %
  • det højeste antal ’erstatningsbesøg’ lå i programmets 3. uge
  • blandt de plejefamilier, der deltog, var der en meget høj tilfredshed med KEEP-forløbet.

Wiggins et al. (2013) fremhæver, at det, at kursuslederen aflægger et ’erstatningsbesøg’ i plejefamilien med materiale, hvis der er en KEEP-session, plejeforældre ikke har mulighed for at deltage i, er en af de faktorer, der resulterer i et lavt frafald (Wiggins et al., 2013).

Udbredelse af KEEP

Buchanan et al. beskriver, hvordan udbredelse af KEEP kan sikres ved at anvende kaskade-træning af kursusledere. Kaskade-træning betyder, at de første kursusledere uddannes af programudvikleren. Herefter vil disse førstegenerations- uddannede kursusledere skulle uddanne andre til KEEP-vejledere for at kunne varetage uddannelsen af nye kursusledere, andengenerations-uddannede kursusledere. Buchanan et al. konkluderer, at der er samme grad af fidelitet i anvendelse af metoden, når det gælder andengenerations-uddannede kursusledere (Buchanan et al., 2013).

Kilder:

Buchanan, Rohanna et al. (2013): Examining the equivalence of fidelity over two generations of KEEP implementation: A preliminary analysis. Children and Youth Services Review. 35( 1), pp 188-193.

Bergström, Martin & Liv Nilhede (2013): Etablering av föräldrautbildningen KEEP med inriktning mot familjehem. Lund University, School of Social Work, 2013. Research Reports in Social Work 2013:5. 

Hjemmesiden for Keep i England (09.12.2014).

Socialstyrelsen (2014): Tidlig Indsats – Livslang Effekt – KEEP.  Socialstyrelsen (05/12/2014): 

Wiggins, Helen et al. (2013): Implementing evidence-based programmes in children’s services : key issues for success. London: Department for Education, 2013. 

 

Effekt

Studier fra USA, Sverige og England viser positive resultater af KEEP i form af nedgang i adfærdsproblemer hos barnet. Resultatdokumentationen tyder desuden bl.a. på, at plejefamilierne bliver endnu bedre til at fokusere på det positive i forholdet med deres plejebarn, samt at de oplever et lavere stressniveau.

Resultatdokumentation fra Europa

I Europa er der foretaget resultatdokumentation i forbindelse med gennemførelse af KEEP-forløb i England og Sverige. Begge undersøgelser viser de samme gode resultater i forhold til:

  • at plejefamilierne bliver endnu bedre til at fokusere på det positive i forholdet med deres plejebarn
  • at der sker en nedgang i antallet af adfærdsproblemer hos barnet
  • at børn med mange adfærdsproblemer, i højere grad har udbytte af KEEP-forløbet
  • at der er et lavere niveau af stress hos plejeforældrene efter de har gennemført et KEEP-forløb.

(Wiggins et al., 2013; Bergström & Nilhede, 2013)

Den engelske undersøgelse bygger på resultater fra implementeringen af KEEP i England, der fandt sted i partnerskab med 5 lokale myndigheder (Local Authority areas) rundt omkring i landet. Undersøgelsen er baseret på informationer fra 57 deltagere, der gennemførte et KEEP-forløb. Der var ingen kontrolgruppe i undersøgelsen. Informationerne blev indhentet via SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire - Parenting Scale) og et struktureret spørgeskema, kaldet PDR (Parent Daily Report), der omhandler 30 emner om barnets adfærd. I spørgeskemaet svarer plejeforældrene på spørgsmål baseret på observation af barnet i løbet af 24 timer (Wiggins et al., 2013; Price et al.,2012).

Den svenske undersøgelse bygger på resultater fra implementeringen af KEEP i organisationen INOM i Sverige. Undersøgelsen er baseret på oplysninger fra 10 plejefamilier, der gennemførte et KEEP-forløb. Der var ingen kontrolgruppe i undersøgelsen. Informationerne blev indhentet inden opstart af KEEP-forløbet, og efter KEEP-forløbet var gennemført.

Plejefamiliens oplevelse af barnets problemadfærd blev målt via ECBI (Eyberg Child Behavior Inventory). Her måles frekvensen af et barns problemadfærd (Intensitetsskalaen) og plejeforældrenes skøn af, om barnets opførsel er problematisk at håndtere for plejefamilien (Problemskalaen). Herudover blev plejeforældrenes oplevelse af barnets niveau af uopmærksomhed, hyperaktivitet, impulsivitet og trods målt ved brug af DSM-IV versionen af Swanson, Nolan og Pelhams skala (SNAP-IV). Plejeforældrenes opfattelse af egne depressive symptomer blev vurderet via Center of Epidemiologcal Studies – Depression scale (CES-D). Plejeforældrenes forældreevner blev målt med Praktiskt Föräldraskap, der måler, hvordan forældrene reagerer, når barnet enten udviser hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig adfærd (Bergström & Nilhede, 2013).

RCT-studie fra USA

Et RCT-studie fra USA med 700 deltagere viser blandt andet, at:

  • andelen af ikke-planlagte sammenbrud ca. var 12 % i KEEP-plejefamilierne og 14 % i kontrolgruppen
  • andelen af positive ophør, såsom hjemgivelse eller adoption, ca. var 17 % i KEEP-plejefamilierne og ca. 9 % i kontrolgruppen
  • der var en signifikant nedgang i antallet af adfærdsproblemer hos barnet, særligt hos de børn, der ved starten af studiet udviste et højt antal af adfærdsproblemer.

Studiet blev gennemført i San Diego County, USA. De 700 deltagere, blev tilfældigt udvalgt blandt alle plejefamilier og netværksplejefamilier, der modtog et plejebarn på mellem 5 og 12 år i løbet af årene 1999 til 2004. 34 % var netværksplejefamilier og 66 % var plejefamilier uden relation til barnet inden anbringelsen. Barnet skulle have været i plejefamilien i minimum 30 dage, og studiet inkluderede både børn, der var anbragt for første gang, og børn, der havde været anbragt tidligere. Børn, der havde alvorlige handicap, var undtaget fra studiet.

De 700 deltagere blev tilfældigt inddelt i 2 lige store grupper, hvoraf den ene gruppe deltog i et KEEP-forløb, og den anden gruppe modtog den sædvanlige uddannelse og støtte. Ved opstarten af RCT-studiet blev barnets adfærd målt ud fra et struktureret spørgeskema PDR (Parent Daily Report). Plejeforældrene blev bedt om at udfylde PDR-skemaet over 3 sammenhængende dage. Herudover blev plejeforældrenes adfærd målt, både ved brug af PDR-skemaet og ved et 2-timers interview med standardiserede spørgsmål. Spørgsmålene omhandlede  bl.a. styrkelse af barnets positive adfærd og brugen af grænsesætning. Efter 6 måneder blev samme metoder anvendt til den opfølgende måling.

En begrænsning ved undersøgelsen er, at den anden måling foregik allerede 6 måneder efter studiets opstart, og der dermed ikke er resultater om de langsigtede effekter. Dog argumenterer Price et al. for, at resultaterne er brugbare, da de fleste ikke-planlagte sammenbrud finder sted i de første måneder af en ny anbringelse (Price et al., 2008).

Kilder:

Bergström, Martin & Liv Nilhede (2013): Etablering av föräldrautbildningen KEEP med inriktning mot familjehem. Lund University, School of Social Work, 2013. Research Reports in Social Work 2013:5. 

Price, Joseph M. et al.(2008): Effects of a foster parent training intervention on placement changes of children in foster care. Child Maltreatment, 13, pp. 64-75.

Price, Joseph M. et al. (2012): Effectiveness of the KEEP foster parent intervention during an implementation trial. Children and Youth Services Review. 34(12), pp. 2487-2494.

Wiggins, Helen et al. (2013): Implementing evidence-based programmes in children’s services : key issues for success. London: Department for Education. 

Økonomi

KEEP er endnu ikke implementeret i Danmark (pr. december 2014), og der er ingen erfaringer med de udgifter og økonomiske gevinster, der er forbundet med implementering af KEEP i Danmark. KEEP er en del af Forebyggelsespakken Tidlig Indsats - Livslang Effekt, og målet er at oprette 8 KEEP-teams i Danmark i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2017.

De deltagende organisationer vil i projektperioden få stillet parathedsundersøgelse af organisationen og eventuelle samarbejdspartnere, processtøtte, uddannelse, vejledning, materialer samt adgang til datasystemer til rådighed. I forbindelse med udbredelsen af KEEP i Danmark, vil manualen blive oversat til dansk.

Kommunen/organisationen må forvente at skulle afsætte ressourcer til bl.a. opstartsaktiviteter, rekruttering og uddannelse af medarbejdere til KEEP-teamet, deltagelse i netværk, drift af indsatsen – herunder rekruttering af plejefamilier, lokaler, IT-udstyr, transport, intern koordination og ledelse, samt aktiviteter i forbindelse med evaluering af indsatsen. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

KEEP – Keeping Foster Parents Trained and SupportedKEEP er et gruppebaseret forældretræningsprogram for plejefamilier, der sigter imod, at plejebarnets adfærdsproblemer håndteres hensigtsmæssigt, og at ikke-planlagt sammenbrud i anbringelsen undgås.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Der foreligger tydelige inklusionskriterier for målgruppen for KEEP i dansk sammenhæng, om end målgruppen er bred. Eksklusionkriterier for programmet er ikke beskrevet. KEEP har procedurer for at fastholde motivation blandt deltagerne og opgørelser fra England viser, at deltagerne har været meget tilfredse med at indgå i forløbet. Der foreligger ikke beskrivelse af, hvordan målgruppen rekrutteres/visiteres til programmet, og om hvilke problemstillinger metoden særligt retter sig imod. Da KEEP endnu ikke er implementeret i Danmark, er der ikke erfaring med målgruppen i dansk sammenhæng. Målgruppen for programmet i Danmark afviger en smule fra den oprindelige målgruppe. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B
Metode
KEEP er en manualbaseret indsats, som bygger på faglig relevant teori og på elementer fra TFCO og MST, som begge er veldokumenterede metoder. Der er ikke en eksplicit beskrevet forandringsteori. I overordnede træk er det tydeligt, hvilke elementer metoden indeholder. Der foretages løbende opfølgning på resultater. Kursusledere certificeres, og implementeringen sikres gennem løbende supervision. Der er dog ingen beskrivelse af, hvilke faglige og personlige kvalifikationer kursusledere skal have for at gennemgå certificeringsprocessen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B
Implementering
KEEP er endnu ikke implementeret i dansk sammenhæng, og viden om implementering bygger på erfaringer fra Sverige og England. Beskrivelse af implementeringserfaringerne peger ikke på konkrete forudsætninger og barrierer for vellykket implementering, men beskriver nogle overordnede fokuspunkter. KEEP indeholder dog procedurer såsom certificering af kursusledere og løbende supervision, der sigter mod at sikre fidelitet i metodeanvendelsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren C
Effekt
Der er foretaget et RCT-studie vedr. effekten af KEEP i USA med 700 deltagere og en opfølgningstid på ½ år. Der foreligger desuden resultatdokumentation fra England og Sverige. Den svenske undersøgelse bygger på et lille datamateriale med kun 10 familier, og den engelske undersøgelse havde 57 deltagere. Der er foretaget opfølgning på relevante parametre, og undersøgelserne har til dels samstemmende resultater. På denne baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B
Økonomi
Der foreligger beskrivelser af hvilke ressourcer, der overordnet kræves ved implementering og gennemførsel af KEEP i Danmark. Der foreligger ingen konkrete oplysninger om direkte udgifter eller forventede gevinster ved anvendelse af metoden i Danmark. På denne baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D

Publiceret: 19.12.2014. Sidst opdateret: 13.10.2016