Forside » Børn & unge » Plejefamilier » Aktører - ansvar og roller

Aktører - ansvar og roller

Det er oftest på kommunens eller forældrenes initiativ, at der rejses en sag om, hvorvidt et barn skal anbringes i familiepleje. Når et barn anbringes, er der mange forskellige aktører involveret, heriblandt kommunale myndighedssagsbehandlere, barnets forældre, kommunale familieplejekonsulenter, plejefamilien m.fl.

 | Socialstyrelsen

Kommunen kan anbringe et barn i pleje, hvis barnet mistrives, eller hvis forholdene i barnets hjem er så kritiske, at der kan ske alvorlig skade på barnets sundhed eller udvikling.

Der er flere aktører involveret, når et barn anbringes i en plejefamilie:

  • Kommunale myndighedssagsbehandlere, der undersøger barnets og familiens forhold og på baggrund heraf træffer afgørelse om barnets anbringelse og løbende følger op på barnets udvikling og trivsel
  • Barnets forældre, der skal bidrage med viden om barnet og familien til undersøgelsen, og som gennem anbringelsen samarbejder med sagsbehandleren og plejefamilien om barnets anbringelse
  • Kommunale familieplejekonsulenter, der matcher barn og plejefamilie samt varetager kontakten til plejefamilien
  • Plejefamilien, der har barnet i pleje
  • Det socialtilsyn, der har ansvar for det geografiske område, hvor plejefamilien bor. Socialtilsynet står for godkendelse af uddannelse og tilsyn med almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier, men ikke netværksplejefamilier
  • Medarbejdere i de almene tilbud (skoler, dagtilbud og fritidstilbud), der møder barnet i det daglige, og som er i løbende dialog med sagsbehandler og plejefamilie om barnets udvikling og trivsel
  • Psykologer, terapeuter, pædagoger og andre fagpersoner, som kan have kontakt til de børn, der udover anbringelsen kan have særlige behov for støtte (Socialstyrelsen, 2019).

Sagsbehandling

Det er den børnefaglige undersøgelse, der danner grundlaget for afgørelsen af, om et barn skal anbringes i en plejefamilie eller ej. Der er ofte flere forskellige grunde til, at undersøgelsen sættes i gang. Det kan være, at forældrene har henvendt sig til kommunen, eller at barnet eller den unge selv har henvendt sig. Undersøgelsen kan også blive sat i gang, fordi kommunen er bekymret for et barn, eller fordi de almene tilbud (skoler, dagtilbud og fritidstilbud) eller andre omkring barnet har givet udtryk for, at de er bekymrede for barnet og derfor har lavet en underretning (Socialstyrelsen, 2018; Socialstyrelsen, 2019).

Efter undersøgelsen

Når undersøgelsen er gennemført, laver kommunen en handleplan, der beskriver, hvad målene er for indsatsen over for barnet. Herefter træffes der afgørelse om, hvor barnet skal anbringes, for at målene bedst nås. Sagsbehandleren har ansvaret for at sikre, at der sker en løbende opfølgning på, om målene nås. Sagsbehandlingsprocessen afsluttes principielt først i det øjeblik, hvor barnet eller den unge ikke længere har behov for støtte, eller når den unge er fyldt 23 år (Socialstyrelsen, 2018, Socialstyrelsen, 2019).

Kilder

Socialstyrelsen (2018). Kvalitet i sagsbehandlingen – en håndbog og anvendelse af ICS og udredningsværktøjet. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2019). Håndbog for det gode anbringelsesforløb i familiepleje. Odense: Socialstyrelsen.

Publiceret: 15.05.2014. Sidst opdateret: 25.02.2021