Plejefamilier

Over halvdelen af de børn i Danmark, der er anbragt uden for hjemmet, bor hos en plejefamilie. I 2019 var det 63 pct. af alle anbragte børn, som boede i en plejefamilie. Der findes fire typer af plejefamilier, nemlig almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier, specialiserede plejefamilier og netværksplejefamilier. Kommunerne bruger plejefamilier til døgnanbringelser og akutanbringelser samt til aflastning i weekend og ferie. Rammerne for familieplejeområdet findes i lov om social service.

En almen plejefamilie er i udgangspunktet en ganske almindelig familie, der giver plads i sit hjem til et barn, der har behov for særlig støtte og omsorg, og som har lettere til moderate støttebehov. Forstærkede plejefamilier er godkendt til at have børn og unge i pleje, som har moderate til svære støttebehov. Specialiserede plejefamilier kan modtage børn med svære støttebehov. En netværksplejefamilie har på forhånd en relation til barnet. Det kan være en familierelation eller en anden form for netværksrelation.

Der er de seneste år kommet et stigende fokus på familieplejeområdet i Danmark, da forskning peger på, at et trygt omsorgsmiljø med mulighed for at danne nære og stabile relationer til voksne er vigtigt for at sikre en god anbringelse for barnet. I Vidensportalens tema om plejefamilier kan du bl.a. finde viden om plejefamiliernes rammer og vilkår samt om de forskellige typer plejefamilier. Herudover kan du finde viden om målgruppe, metode, implementering, effekter og økonomi for de forskellige typer indsatser.

Indsatser

Forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier

Børn og unge med moderate til svære belastningsgrader kan ikke rummes i almene plejefamilier, men vil skulle anbringes i en forstærket plejefamilie. Andre børn og unge har så svære belastningsgrader, at en specialiseret plejefamilie vil være den rette plejefamilietype for dem.

Almene plejefamilier

Den almene plejefamilie er godkendt til at kunne levere en grundlæggende indsats i forhold til ét eller flere plejebørn med lettere eller moderate støttebehov.

Netværksplejefamilier

En netværksplejefamilie er en plejefamilie, hvor barnet allerede inden anbringelsen hos plejefamilien har en relation til den. Studier viser blandede effekter af netværkspleje i forhold til andre typer familiepleje.

KEEP – Keeping Foster Parents Trained and Supported

KEEP er et gruppebaseret forældretræningsprogram for plejefamilier, der sigter imod, at plejebarnets adfærdsproblemer håndteres hensigtsmæssigt, og at ikke-planlagt sammenbrud i anbringelsen undgås.

Baggrundsviden

Definition

En plejefamilie er i udgangspunktet en almindelig familie, der giver plads til et barn med behov for særlig støtte og omsorg. Området for plejefamilier omfatter ifølge serviceloven almindelige plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier.

Målgruppe og omfang

Målgruppen for anbringelse i en plejefamilie er børn og unge mellem 0 og 23 år, der har behov for særlig støtte. Børn og unge kan anbringes i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie eller i en netværksplejefamilie.

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Når et barn først er anbragt i en plejefamilie, kan flere forskellige risiko- og beskyttelsesfaktorer have indflydelse på, om der sker et sammenbrud i anbringelsen. Risikofaktorer omfatter bl.a. sagsbehandlerskift samt manglende samtykke i anbringelsen.

Aktører - ansvar og roller

Det er oftest på kommunens eller forældrenes initiativ, at der rejses en sag om, hvorvidt et barn skal anbringes i familiepleje. Når et barn anbringes, er der mange forskellige aktører involveret heriblandt kommunale myndighedssagsbehandlere, barnets forældre, kommunale familieplejekonsulenter, plejefamilien m.fl.

Litteratur

Få den samlede litteraturliste fra den systematiske søgning på temaet Plejefamilier.