Forside » Børn & unge » Tidlig opsporing » Definition

Definition

Opsporing handler om at identificere de børn og unge, der er i en udsat position eller i risiko for at komme det, så der efterfølgende kan sættes ind så tidligt som muligt med den rette indsats.

Opsporing er i temaet defineret som: at identificere personer, der er i en udsat position eller i risiko for at komme det, så tidligt som muligt. Så tidligt som muligt refererer både til aldersmæssigt tidligt og så tidligt i problemudviklingen som muligt. Målet er, at der efterfølgende kan sættes ind med en tidlig forebyggende indsats, der matcher barnets og familiens behov og ressourcer (Socialstyrelsen, 2018).

Børn og unge udvikler sig i samspillet med det omgivende miljø, herunder familie, venner, øvrigt netværk, dagtilbud og skole (Dreier, 1979). Derfor er der i temaet om opsporing både fokus på 1) om barnet selv udviser tegn på mistrivsel og 2) risikofaktorer i barnets omgivende miljø, der kan have betydning for barnets udvikling og trivsel.

Temaet er afgrænset til at have fokus på generelle indsatser målrettet opsporing af børn i mistrivsel. Der er ikke fokus på specifikke indsatser målrettet opsporing af børn og unge, der har en specifik diagnose, er udsat for overgreb eller på unge i misbrug eller kriminalitet.

Kilder

Dreier, O. (1979). Den kritiske psykologi. København: Bibliotek Rhodos.

Socialstyrelsen et al. (2018). Strategisk ramme & Faglig retning: Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner. Odense: Socialstyrelsen.

Publiceret: 03.05.2019. Sidst opdateret: 21.08.2019