U18

U-18 er Aarhus Kommunes ambulante misbrugsbehandling for unge. Modellen er et frivilligt tilbud til unge under 18 år, der har et misbrug af rusmidler og benytter sig af kognitive, dynamiske og adfærdsterapeutiske metoder.

& Andrea Christensen | Socialstyrelsen

U-18 er et frivillig tilbud til unge under 18 år, der har et misbrug af rusmidler. Modellen benytter sig af kognitive, dynamiske og adfærdsterapeutiske metoder. Tankegangen bag modellen er, at alle aspekter af en person med misbrugs liv er forbundet og må bearbejdes samtidigt. Der arbejdes derfor helhedsorienteret med fokus på sociale problematikker som fx netværk, familieforhold, skoleforhold, kriminalitet og beskæftigelse.

Modellens mål er, at:

  • alle skal føle sig set, forstået og hjulpet
  • medvirke til at styrke de unges trivsel og udvikling
  • hjælpe de unge til at få øje på handlemuligheder og eget udviklingspotentiale
  • medvirke til at styrke de unges generelle livsvilkår herunder skole/uddannelse, bolig, fysisk og psykisk helbred osv.
  • styrke den unges netværk
  • støtte den unge i at komme igennem ungdomslivet på en måde, hvor de bevarer og udvikler kompetencer til læring og udvikling samt styrker deres ressourcer
  • gøre den unge til aktør i eget liv og reducerer eller helt stopper sit stofmisbrug. 

Behandlingerne kan variere, men som udgangspunkt igangsættes behandlingen med en indledende rådgivningssamtale. Derefter foregår der en udredning, der har til formål at skabe afklaring om den unges behandlingsbehov. Dette afklares typisk i løbet af 1-8 samtaler.  Derefter starter den individuelle behandling og et gruppeforløb, der forløber over 1 år. Forældrene tilbydes desuden et informations- og vejledningskursus, der har til formål at give forældrene viden om unge og rusmidler. Forældrene inddrages også i den unges behandlingsforløb.

SFI – Det Nationale forskningscenter for Velfærd har i 2015 foretaget en evaluering af U18. Formålet med evalueringen var, at undersøge modellens virkning både målt på den unges rusmiddelforbrug og den unges skoletilknytning, sociale relationer, psykiske helbred m.m.

Evalueringen viste bl.a., at halvdelen af de unge, som har modtaget behandling, har reduceret eller helt stoppet deres forbrug af illegale rusmidler. Modsvarende har 24 pct. uændret eller en stigning i forbruget. Endeligt viser evalueringen, at der er en signifikant reducering af aggressiv adfærd, depression og koncentrationsbesvær hos de unge. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

U18U-18 er Aarhus Kommunes ambulante misbrugsbehandling for unge. Modellen er et frivilligt tilbud til unge under 18 år, der har et misbrug af rusmidler og benytter sig af kognitive, dynamiske og adfærdsterapeutiske metoder.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Modellen henvender sig til unge under 18 år med et forbrug af rusmidler, der har skadelige effekter på den unges fysiske, psykiske og sociale udviklings- og læringsprocesser.

Modellens målgruppe er unge under 18 år, som er i en fysisk, psykisk og social udviklings- og læringsproces, hvor rusmiddelbruget kan skade nogle af disse processer (Lima et al., 2015). Indsatsen til de unge skal have et særligt fokus på og forståelse af, at de unge:

  • ikke er færdigudviklede kognitivt, følelsesmæssigt, socialt og fysisk
  • ved brug af rusmidler mindsker tilegnelsen af kompetencer og copingstrategier
  • komplicerer deres identitetsdannelse og selvstændiggørelse
  • er mindre motiverede for ophør
  • er mere sårbare i forhold til at styre rusmiddelforbruget
  • har øget risiko for tilbagefald
  • er i risiko for at miste skolegang og relationer til familier og venner
  • har høje rater af dobbeltdiagnoser
  • har behov for intensiv behandling og mere fokus på kompetenceudvikling end på rehabilitering (Lima et al., 2015).

Ofte opfatter den unge ikke selv sit rusmiddelbrug som problematisk. Det er derimod den unges nære og/eller professionelle netværk som i første omgang er bekymret for den unge, hvorfor disse presser den unge til at tage kontakt til rådgivning eller misbrugsbehandling (Lima et al., 2015).

Unge i behandling

Ifølge en evaluering foretaget af SFI i 2015 er det vanskeligt at komme med et præcist tal på, hvor mange unge, der modtager behandling for deres rusmiddelbrug. Det estimeres dog, at den samlede gruppe af unge udgør mellem 600 - 1.200 unge årligt (Termansen et al., 2015). Evalueringen tager udgangspunkt i en gruppe af unge med et problematisk forbrug af rusmidler og påpeger, at den samlede gruppe af unge i 3 behandlingsmodeller (MST-SA, U-turn og U18) ser således ud:

  • Kun ca. halvdelen passer deres skole dagligt.
  • Ca. en tredjedel har en psykiatrisk diagnose.
  • 75 pct. har været involveret i kriminelle aktiviteter. 

Specifikt for unge i behandling for U18 ser gruppen således ud:

  • Hver anden er over 17 år ved indskrivningstidspunktet.
  • Hver tredje er pige.
  • 42 pct. går på opstartstidspunktet i folkeskole/på efterskole, og 31 % på produktionsskole.
  • 70 pct. er hjemmeboende, mens 12 pct. bor på døgninstitution.
  • Ca. hver femte bor sammen med en eller flere, som bruger illegale rusmidler.
  • 28 pct. har mere end 5 skoleskift.
  • 86 pct. angiver hash som deres mest problemgivende rusmiddel (Termansen et al., 2015).

Kilder

Lima, De Susanna, et al. (2015): U18-modellen for misbrugsbehandling, Aarhus Kommunes Ungdomscenter

Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling – en evaluering af tre behandlingsindsatser, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:24

Metode

U18 er en rusmiddelbehandling, der er opdelt i forskellige delindsatser, som informations- og rådgivningssamtale, udredning, individuel behandling og gruppeforløb samt forældrekurser.

Visitation og lokalitet

Da den unge ofte har et ambivalent forhold til sit forbrug af rusmidler er det vigtigt, at den åbne rådgivning i indsatsen er lettilgængelig og har fokus på den unges motivation for forandring. Rådgiverne skal her være i stand til at vurdere, hvilken indsats den unge har brug for – herunder hvorvidt den unges rusmiddelbrug udløser behandlingsgaranti efter serviceloven § 101 stk. 3. I den forbindelse skal rådgiverne have et overblik over generelle hjælpemuligheder med den mindst mulige indgriben (Lima et al., 2015).

Ifølge indsatsen anbefales det, at U18-modellen placeres i nærheden af andre indsatser rettet mod udsatte unge. Her skal der være en åben rådgivningsdør til unge med forskellige udfordringer. På den måde kan man, ifølge indsatsen, undgå, at de unge skal koordinere deres egen indsats (Lima et al., 2015).

Det teoretiske fundament

U18-modellen bygger på praksiserfaring og forskning. Den er udviklet af Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet med inspiration fra Brannigans anvisninger på ”Best Practice” i behandling af unge. En central del af modellen er, at den kontinuerligt udvikles og revurderes i forhold til nye forskningsresultater samt sikrer en evidensbaseret praksis (Lima et al., 2015).

For at sikre faglig kvalifikation i modellen er der løbende fokus på progression i behandlingen samt fastlagte status- og samarbejdsmøder. Derudover er der traditionel supervision, ugentlige sagskonsultationsmøder, hvor sager drøftes og fordeles, samt fordybelse i aktuelle sager og sager til afslutning (Lima et al., 2015)

Modellen arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor den unge bliver inddraget som en aktiv samarbejdspartner i behandlingsforløbet (Termansen et al., 2015). I arbejdet med de unge benytter behandlerne sig af kognitive, dynamiske og adfærdsterapeutiske metoder.

Delindsatserne

Behandlingsforløbet kan variere alt efter hvilken indsats under U18, der er tale om. Som udgangspunkt forløber de forskellige delindsatser således:

  1. Informations- og rådgivningssamtale om rusmiddelteamets tilbud: 1 – 2 samtaler.
  2. Udredning: 1-8 samtaler. Her er formålet at skabe en afklaring af den unges behandlingsbehov.
  3. Individuel behandling og gruppeforløb: ca. 1 år og indebærer håndtering af misbrug, netværksanalyse, rusmiddelreduktion mv.
  4. Forældrekurser: et frivilligt tilbud til forældre, som har et barn i behandling. Disse kurser består af 4 vejlednings- og informationsmøder af 3 timers varighed.

1) Informations- og rådgivningssamtaler

Informations- og rådgivningssamtalerne fungerer som visitation af de unge. Formålet med denne type samtale er, at:

  • få information fra den unge og forældrene om baggrunden for deres henvendelse
  • få overblik over den unges forbrug af rusmidler
  • få viden om den unges evt. bagvedliggende problemer
  • undersøge den unges ressourcer (Lima et al., 2015).

Den indledende rådgivning foregår anonymt, men hvis behandleren vurderer, at den unge har et behandlingsbehov, skal en sådan behandling foregå i samarbejde og dialog med myndighedssagsbehandleren. I den forbindelse skal der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50 samt en dertilhørende § 140 handleplan for den unge. Forældrene og den unge skal give samtykke (Lima et al., 2015).

På baggrund af informations- og rådgivningssamtalen kan den unge sendes videre til en af de andre delindsatser under U18.

2) Udredning

Formålet med udredningen er at skabe en afklaring af den unges behandlingsbehov (Termansen et al., 2015). Ved udredningen vurderes:

  • den unges fysiske skadevirkninger
  • den unges psykiske skadevirkninger
  • den unges sociale skadevirkninger (Lima et al., 2015).

Udredningen kan blive udarbejdet som del af en behandlingsopstart eller være en selvstændig indsats bestilt af de sociale myndigheder med det formål at kunne vurdere den unges behov for misbrugsbehandling. (Termansen et al., 2015).

3) Individuel behandling og gruppeforløb

Denne behandling består primært af samtaler, hvis indhold er tilpasset den unges behov, som fx:

  • håndtering af misbrug, netværksanalyse, strategier til at undgå tilbagefald, oplysninger om rusmidler osv.

Behandlerne fortæller, at de i denne behandling taler om rusmidler ud fra en forståelse om, at den unge givetvis primært ser fordele ved at bruge rusmidler. Ifølge behandlerne er det derfor vigtigt at afdække disse fordele for at finde frem til den unges motivation for at bruge rusmidler (Termansen et al., 2015).

4) Forældregrupper

Forældregrupperne er et frivilligt tilbud til forældre, som har et barn i behandling. Grupperne består af 4 vejlednings- og informationsmøder af 3 timers varighed, hvor forældrene får viden om temaerne: unge og rusmidler samt behandling. Derudover bliver forældrene løbende inddraget i den unges behandlingsforløb, da forældrenes aktive medinddragelse anses som havende afgørende betydning for at skabe forandring i den unges brug af rusmidler (Termansen et al., 2015).

Medarbejdernes kompetencer

Medarbejdertemaet i U18-modellen skal være tværfagligt sammensat, så der både er social- og psykologfaglige kompetencer. Denne tværfaglige sammensætning matcher kompleksiteten i de unges udfordringer, men der er også behov for tæt samarbejde med andre indsatser, som arbejder med et kontaktskabende og forebyggende perspektiv samt andre afdelinger i kommunen som arbejder med udsatte unge. Medarbejderne i modellen skal:

  • have erfaring med systematisk og målrettet behandling
  • have terapeutisk behandlingserfaring med og/eller lyst til at arbejde med systemiske og kognitive tilgange
  • have forståelse for unge-målgruppen
  • være i stand til at varetage en lang række forskellige roller i forhold til de unge, deres forældre og andre aktører på området
  • have et overblik over de indsatser og muligheder, der er til målgruppen i kommunen (Lima et al., 2015).

Normering

Erfaringer fra implementering viser, at et team bestående af minimum 2 socialfaglige og en psykologfaglig medarbejder udgør en passende normering i forhold til at kunne sikre faglig kontinuitet og udvikling. En medarbejder, der kun arbejder med rådgivning og behandling, vil kunne påregne at have 12 – 15 løbende behandlingssager. I denne normering er der dog ikke medregnet eventuelle oplysnings-, forebyggelses- og konsulentopgaver, hvilket muliggør en kombination med denne type funktioner eller fx en udvidelse af målgruppen op til 25 år, hvis man som kommune ikke har et sagsantal, der svarer til 3 behandlere (Lima et al., 2015).

Kilder

Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling – en evaluering af tre behandlingsindsatser, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:24

Lima, De Susanna, et al. (2015): U18-modellen for misbrugsbehandling, Aarhus Kommunes Ungdomscenter


Implementering

Et implementeringsstudie foretaget af SFI viser, at implementeringen i 2 kommuner kører i henhold til modellens principper og rammer, men at der har været udfordringer med bl.a. den åbne rådgivning, henvisning af egnede unge og dokumentation.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i 2013 udformet et notat, der skal evaluere implementeringen af ”Projekt misbrugsbehandling for udsatte unge”, der løber fra 2011 – 2014 og indeholder 3 behandlingsmodeller, herunder U18. I notatet beskrives implementeringen af U18 i Aalborg og Odense Kommune fra projektets start i 2011 og 2 år frem (Weatherall & Termansen, 2013).

Erfaringerne fra behandlere og modelejere er, at implementeringen kører i henhold til modellens principper og rammer i begge kommuner. I den forbindelse understreger modelejerne modellens fleksibilitet og muligheder for tilpasning til lokale forhold, idet modellen kører efter en såkaldt best practice, dvs. at behandlerne konstant holder sig opdateret på den aktuelt bedste viden på behandlingsområdet og kan tilpasse fremgangsmåder og metoder til denne viden (Weatherall & Termansen, 2013; Termansen et al., 2015).

Ifølge implementeringsnotatet (Weatherall & Termansen, 2013) vurderer behandlerteamet og modelejeren, at U18 er færdigimplementeret i de 2 kommuner.  I kommunerne er der dog foretaget en smule småjusteringer af modellen for at efterkomme lokale og organisatoriske strukturer:

1)      Rådgivning: i den ene kommune befinder rådgivningen sig ikke i behandlingsmodellen, men hos forebyggelsesdelen, som ikke ligger under U18. Det er dermed ikke muligt at efterleve modelbeskrivelsens krav om én indgangsdør til den unge. Dette er, ifølge modelejeren, ikke et problem, så længe forebyggelsesdelen integreres med U18, da de afhænger af hinanden – særligt afhænger antallet af henviste unge af et godt samarbejde mellem forebyggelsesafsnittet og U18. I den anden kommune fungerer modellen efter hensigten. Dog er det problematisk, at der ikke eksisterer alternative tilbud til unge med meget tunge misbrugsproblematikker.

2)      Udredninger: disse foregår efter hensigten og indgår, når der er behov for at sikre den rette behandling.

3)      Individuelle og temabaserede gruppeforløb: disse kører efter hensigten. Behandlerne og modelejerne vurderer, at behandlerne har styr på den behandlingsmæssige tilgang, idet de arbejder kognitivt, socialt og netværksorienteret. I den ene kommune anvendes udredningen også at til sende de unge, som ikke har gavn af kognitiv terapi, andre steder hen.

4)      Forældrekurser: Behandlere og modelejer giver udtryk for, at der ikke har været problemer med implementeringen af disse kurser. Den ene kommune peger dog på, at de har haft behov for at tilpasse kursernes form, men ikke i en grad, der påvirker kurset (Weatherall & Termansen, 2013).

Implementeringsafdækningen i notatet er baseret på erfaringsopsamlinger fra nøgleaktører i projektet. Det er en afdækning foretaget på baggrund af fokusgruppeinterviews med behandlere og projektledere samt telefoninterview med modelejere, som har stået for rådgivning og ugentlig supervision af behandlerne. Derudover har SFI deltaget i netværks- og koordinationsgruppemøder samt været i løbende dialog med behandlere og projektledere (Weatherall & Termansen, 2013).

Udfordrende at implementere ny model

I begge kommuner giver behandlerne udtryk for, at det har været en lang og omfattende proces at implementere modellen. Det har været en udfordring at glemme tidligere vaner og rutiner med behandling af unge med et stofmisbrug. Derudover oplever behandlerne det som en udfordring at skulle arbejde med en model som U18 med mange procedurer og høj grad af systematik, da det sætter store krav til grundig fordybelse og hukommelse. I den ene kommune giver behandlerne og projektlederen udtryk for, at der har manglet et nøjere fokus på tilgangen til den unge i ungebehandling, da det ikke har fremgået af modelbeskrivelsen (Weatherall & Termansen, 2013).

Organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer

I forhold til de organisatoriske og ledelsesmæssige erfaringer i implementeringen er der opstået forskellige udfordringer i de 2 kommuner. Udfordringerne har bl.a. været:

  • at den kommunale ledelse ikke har fokus på, at modellen skal implementeres langsigtet, hvilket har betydet, at ledelsen har holdt sig fra at engagere sig i projektet og behandlingen
  • at samarbejdspartnere i kommunen ikke kender og forstår modellen.

Begge kommuner giver udtryk for, at det er en tidskrævende proces at dokumentere og deltage i forskellige processtøttemøder og netværksmøder, samtidig med at skulle implementere behandlingsmodellen (Weatherall & Termansen, 2013).

Analyse af parathed til at implementere modellen

U18-modellen har udarbejdet en såkaldt mini-analyse, der har til formål at give kommuner en mulighed for at vurdere deres parathed til at implementere modellen. I denne mini-analyse er der en lang række parathedsspørgsmål, der kan bidrage til at vurdere kommunens parathed samt være inspiration til udarbejdelse af en implementeringsplan (Lima et al., 2015).

Se model for mini-analysen i hæftet U18-modellen for misbrugsbehandling.

Kilder

Lima, Susanna De et al. (2015): U18-modellen for misbrugsbehandling, Aarhus Kommunes Ungdomscenter

Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling – en evaluering af tre behandlingsindsatser, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:24

Weatherall, Cecilie D. & Tina Termansen (2013): Implementering af tre misbrugsbehandlinger for udsatte unge, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Notat

 

Effekt

En evaluering foretaget af SFI viser, at halvdelen af de unge har reduceret eller helt stoppet deres forbrug af illegale rusmidler efter behandlingen. Modsvarende har 24 pct. uændret eller en stigning i forbruget. Endeligt viser evalueringen, at der er en signifikant reducering af aggressiv adfærd, depression og koncentrationsbesvær hos de unge.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i 2015 foretaget en evaluering af U18. Formålet med evalueringen er at undersøge modellens virkning både målt på den unges rusmiddelbrug og den unges skoletilknytning, sociale relationer, psykiske helbred, kriminalitet osv. (Termansen et al., 2015).

Dette er aspekter af ungdomslivet som ofte er afgørende for trivsel og muligheden for at indgå i almindelige sociale og samfundsmæssige sammenhænge både på kort og langt sigt (Termansen et al., 2015).

De unges brug af rusmidler

Evalueringen konkluderer, at:

  • 77 pct. ved indskrivningen har svaret, at de inden for de sidste 30 dage har brugt rusmidler - mod 55 pct. ved udskrivning
  • andelen af unge, der bruger hash en eller flere gange om ugen, er faldet fra 47 til 24 pct.
  • en samlet analyse af de unges udbytte af behandlingen i modellen viser, at 50 pct. har reduceret eller helt stoppet sit forbrug af illegale rusmidler – til en sammenligning har 24 pct. uændret eller en stigning i forbruget, mens 26 pct. havde intet forbrug (Termansen et al., 2015).

Ved interviewene med de unge, fortæller mange, at behandlingsforløbet har haft en væsentlig betydning for deres forbrug af rusmidler. Behandlingen har givet dem motivation til at stoppe/reducere forbruget, idet de har fået viden om rusmidlernes negative virkninger, men også fordi behandlingen har haft fokus på hele den unges liv og ikke blot rusmiddelbruget (Termansen et al., 2015).

De unges skoleforhold, psykiske trivsel samt kriminelle handlinger

Evalueringen har undersøgt indsatsens effekter på andre forhold end de unges brug af rusmidler. Konklusionerne er, at:

  • andelen af unge, som passer deres skole dagligt, ikke ændrer sig fra ind- til udskrivning. Dette kan dog skyldes, at der allerede ved indskrivning var en høj andel, der passede deres skole dagligt, nemlig over på 60 pct. 
  • andelen af unge, som har begået kriminalitet de seneste 30 dage, ikke har en signifikant reducering fra ind- til udskrivning.
  • der er en signifikant reducering af aggressiv adfærd, depression og koncentrationsbesvær hos de unge ved udskrivning (Termansen et al., 2015).

Datagrundlag

Evalueringen tager udgangspunkt i 391 indskrevne unge i behandling i projektperioden 2011-2014. På grund af udfordringer med besvarelsen af spørgeskemabesvarelserne har kun 177 unge besvaret rusmiddelspørgsmålene ved både indskrivning og udskrivning af behandlingen. Heraf 74 unge i U18-modellen (Termansen et al., 2015).

Evalueringens undersøgelse tager udgangspunkt i både kvantitativ og kvalitativ metode. Den kvantitative del består bl.a. i en før- og eftermåling, hvor de unges udvikling undersøges fra de indskrives til de udskrives af behandlingen. Derudover er der foretaget en sammenligningsanalyse ift. brugen af hash med 182 unge fra databasen UngMap. Den kvalitative del består af interviews med behandlere, modelejere og unge, som har modtaget behandling (Termansen et al., 2015).

Kilder

Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling – en evaluering af tre behandlingsindsatser, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:24

Økonomi

En omkostningseffektivitetsanalyse foretaget af SFI viser, at modellen, i perioden fra opstart i Aalborg og Odense Kommune og 3 ½ år frem, har kostet 122.690kr, for hver gang en ung har nedsat sit forbrug af hash.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i 2015 udgivet en evaluering, der indeholder en omkostningseffektivitetsanalyse. Dette betyder, at analysen skal vise, hvad indsatsen koster i forhold til, hvor effektiv den er. Analysen foretages ud fra de offentlige omkostninger, der er forbundet med at gennemføre indsatsen, hvilket stilles over for effekter målt på det primære outcome, nemlig nedgang af de unges hashforbrug. SFI har valgt at anvende de unges brug af hash i analysen idet denne er den væsentligste effekt (Termansen et al., 2015).  

Omkostningerne bygger på regnskabstal fra de enkelte kommunale projekter samt Socialstyrelsen og er opgjort for opstart og drift af modellen i en periode på ca. 3 ½ år. De samlede omkostninger for modellen er ca. 6,1 millioner kroner i Aalborg Kommune og ca. 5,5 millioner kroner i Odense Kommune. Omkostningerne er fordelt således:

Omkostning:

Aalborg

Odense

Socialstyrelsen

I alt

Lønudgifter

5.201.550

4.557.154

 

9.758.704

Personaleudgifter

146.050

 

 

146.050

Fødevarer

17.866

 

 

17.866

Bygningsdrift, husleje, tilsyn

577.220

691.435

 

1.268.656

Kontorartikler

45.455

64.557

 

110.013

Telefon, kopi, medielicens

44.929

 

 

44.929

  • Øvrige udgifter

47.210

179.352

 

226.561

Eksperter (60pct.) (undervisning og supervision)

 

 

1.657.837

1.657.837

I alt

6.080.281     

5.492.499    

1.657.837

13.230.617

I forhold til udgifterne til eksperter er de resterende 40 pct. ikke medtaget i analysen, da disse udgifter vedrører særlige omkostninger i projektperioden (fx udvikling af modellerne, møder på tværs og evaluering). Kilde: Projekternes og Socialstyrelsens regnskab. Termansen et al., 2015

Nedgang af de unges forbrug af rusmidler

I analysen af effekterne arbejder SFI med 3 trin af forbrug, nemlig:

Trin 1: 2 gange om ugen eller mere (ofte)

Trin 2: 1-4 gange om måneder (indimellem)

Trin 3: Slet ikke

Hvis den unge efter behandlingen er gået fra at bruge hash ofte til indimellem, har den unge bevæget sig 1 trin. I forhold til effekterne viser analysen, at:

  • der ud af de i alt 74 respondenter er forekommet en nedgang af brug af hash på 42 trin. Dette svarer til, at 42 unge er gået fra, at ryge hash mindst 2 gange om ugen til at ryge 1-4 gange om måneden, eller 21 unge, der er gået fra at ryge hash mindst 2 gange om ugen til slet ikke at ryge (Termansen et al., 2015).

Samlet omkostningseffektivitetsanalyse

På baggrund af de samlede omkostninger og effekterne er det dermed muligt at foretage en omkostningseffektivitetsanalyse, hvilket fremgår af nedenstående tabel:

Omkostning, kroner

13.230.617

Antal indskrevne

190

Omkostning pr. indskrevet, kroner

69.635

Målt nedsat forbrug blandt respondenter, trin

42

Omkostning pr. nedsat forbrug blandt respondenter, kroner

315.015

Beregnet nedsat forbrug, alle indskrevne, trin

108

Beregnet omkostning pr. nedsat forbrug (pr. trin), alle indskrevne, kroner       

122.690

Kilde: Termansen et al., 2015

Tallet for ’beregnet nedsat forbrug, alle indskrevne trin’ er beregnet ud fra den antagelse, at de 74 respondenter er repræsentative for de 190 indskrevne, og at effekten for respondenterne dermed kan overføres til hele gruppen. Dette betyder altså, at hvis vi antager, at alle de 190 indskrevne har haft et gennemsnitligt nedsat forbrug, der svarer til de 74 respondenters, så har modellen kostet:

  • 122.690kr., for hver gang en ung har nedsat sit forbrug med et trin.

Dertil kommer øvrige effekter for de unge, så som en signifikant reducering af aggressiv adfærd, depression og koncentrationsbesvær hos de unge samt et fald (ikke signifikant) i andelen af unge, der har begået kriminalitet (Termansen et al., 2015).

Kilder

Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling – en evaluering af tre behandlingsindsatser, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:24

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

U18U-18 er Aarhus Kommunes ambulante misbrugsbehandling for unge. Modellen er et frivilligt tilbud til unge under 18 år, der har et misbrug af rusmidler og benytter sig af kognitive, dynamiske og adfærdsterapeutiske metoder.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for U-18 er velbeskrevet og afgrænset. Der foreligger beskrevne inklusionskriterier for målgruppen, dog fremgår eksklusionskriterier ikke tydeligt. Der foreligger viden om målgruppens sammensætning i en dansk kontekst foretaget af ekstern evaluator. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
U-18s metode og delelementer er velbeskrevet og teoretiskfunderet. Metodens mål og principper fremgår tydeligt. Der foreligger en beskrivelse af indsatsens forløb, aktiviteter og intensitet. Indsatsen anvender redskabet Ungmap til monitorering og udredning. Der findes ikke redskaber til kvalitetssikring af indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
U-18 er udviklet i en dansk kontekst og er, udover oprindelseskommunen, afprøvet og implementeret i to danske kommuner. Forudsætninger og organisering i forbindelse med implementeringen af indsatsen er velbeskrevet. Der foreligger en dansk implementeringsnotat og erfaringsopsamling foretaget af ekstern evaluator. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren A.
Effekt
U-18 er evalueret af ekstern evaluator gennem en før- og eftermåling samt kvalitative interviews. Målingen er foretaget ved at sammenligne de unges spørgeskemasvar ved indskrivning og udskrivning af behandlingen. Målingen inkluderer 74 unge. Der foreligger ikke en opfølgende måling, som måler de unges udvikling på lang sigt. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
Omkostninger ved implementering af indsatsen er beskrevet. Der er foretaget en dansk omkostningseffektanalyse af ekstern evaluator. Der er endnu ikke gennemført cost benefit analyser af U-18. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi B.

Publiceret: 16.11.2015. Sidst opdateret: 18.08.2017