U-turn

U-turn er et helhedsorienteret tilbud, der er udviklet i Københavns Kommune til unge under 25 år, som har et problematisk forbrug af rusmidler.

& Andrea Christensen | Socialstyrelsen

Behandlingen i U-turn er et helhedsorienteret tilbud med fokus på sociale problematikker som eksempelvis forsørgelse, netværk, helbred, bolig, familieforhold, skoleforhold, beskæftigelse og kriminalitet. Tilbuddet indebærer en åben, anonym rådgivning og længerevarende forløb, hvor de unge kan få hjælp til at løse deres udfordringer.

Det overordnede formål med U-turn-modellen er, at:

  • de unge hjælpes til at holde sig fra eller reducere deres misbrug af rusmidler
  • de unge skal have muligheder for at have et almindeligt liv med regelmæssig skolegang eller arbejde, et socialt netværk og øgede fritidsaktiviteter
  • behandlingen fører til en generel normalisering af den unges liv, baseret på livsmuligheder, selvforsørgelse samt et minimum af sociale problemer.

Desuden har U-turn også tilbud til forældre, andre pårørende og fagfolk. 

Udover at være et tilbud i Københavns Kommune, er U-turn-modellen blevet implementeret i Horsens og Helsingør Kommune. Implementeringen af modellen i de to kommuner har været en del af Socialstyrelsens Projekt Misbrugsbehandling.

U-turn har på baggrund af implementeringserfaringerne fra de to kommuner udarbejdet en grundmodel for implementering af U-turn.   Grundmodellen bygger på kommunernes gode erfaringer med implementeringen af U-turn, hvilket indebærer en trinvis implementering. En egentlig implementering vil dog altid ske på baggrund af dialog og tilpasset den enkelte kommunes behov og vilkår.

En evaluering foretaget af SFI viser, at U-turn-behandlingen har resulteret i, at 68 pct. af de unge har et reduceret forbrug eller helt er stoppet ved udskrivningen af behandlingen. Evalueringen kan dog ikke pege på, hvorvidt der er en effekt af behandlingen på længere sigt. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

U-turnU-turn er et helhedsorienteret tilbud, der er udviklet i Københavns Kommune til unge under 25 år, som har et problematisk forbrug af rusmidler.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

U-turns målgruppe er unge i alderen 13 – 25 år, der har et problemgivende forbrug af rusmidler.  

Ifølge en evaluering foretaget af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2015 er det vanskeligt at komme med et præcist tal på, hvor mange unge der modtager behandling for deres rusmiddelbrug. Det estimeres dog, at den samlede gruppe af unge udgør mellem 600 og 1.200 unge årligt. Evalueringen tager udgangspunkt i en gruppe af unge med et problematisk forbrug af rusmidler og i alderen 13–18 år. Dette betyder altså, at evalueringen ikke måler på hele indsatsens målgruppe, som går op til 25 år.

Evalueringen påpeger, at den samlede gruppe af unge i 3 behandlingsmodeller (MST-SA, U-turn og U18) ser således ud:

  • Kun ca. halvdelen passer deres skole dagligt.
  • Ca. en tredjedel har en psykiatrisk diagnose.
  • 75 pct. har været involveret i kriminelle aktiviteter (Termansen et al., 2015). 

Skoleforhold, boligforhold og fritidsinteresser

Evalueringen har desuden undersøgt, hvorledes de unge i behandlingen fordeler sig på forhold som skole, boligforhold og fritidsinteresser. Evalueringen viser, at:

  • 72 pct. går i folkeskole, mens 11 pct. går på produktionsskole. Resten fordeler sig nogenlunde ligeligt på gymnasium, teknisk skole, i praktik og anden uddannelse. 4 pct. er ikke indskrevet på en uddannelse.
  • 43 pct. har oplevet mellem 2 og 3 skoleskift.
  • 70 pct. er hjemmeboende, 5 pct. på døgninstitution, 8 pct. i egen bolig, 3 pct. hos anden familie/venner, 8 pct. i bofællesskab og 5 pct. andet.
  • 53 pct. bor sammen med én forælder, 18 pct. med begge forældre, 13 pct. alene, 2 pct. med en partner, 3 pct. med anden familie og 10 pct. med andre unge.
  • 16 pct. bor sammen med andre, der har et alkoholproblem.
  • 19 pct. bor sammen med andre, der har et brug af illegale rusmidler.
  • 29 pct. er medlem af en sportsklub/ungdomsklub/anden forening. Til en sammenligning viser en undersøgelse af børn og unge i Danmark, at 80 pct. mellem 7 og 19 år deltager i en form fritidsaktivitet, der involverer sport (Termansen et al., 2015).

Brug af rusmidler i målgruppen

I forhold til målgruppens forbrug af rusmidler, viser evalueringen, at:

  • 81 pct. angiver hash som det væsentligste problemgivende rusmiddel ved indskrivning.
  • 10 pct. angiver alkohol som det væsentligste problemgivende rusmiddel ved indskrivning.
  • Resten fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem amfetamin/kokain/ecstasy (5 pct.), heroin (2 pct.) og andet (2 pct.) (Termansen et al., 2015).

Evalueringen viser også, at U-turn, sammenlignet med andre behandlingsindsatser MST-SA og U18, har en væsentlig større andel af unge, der tager andre rusmidler end hash. Ved indskrivning i behandling besvarede 30 pct. af de unge, at de tog amfetamin, kokain og/eller ecstasy 1 – 4 gange om måneden. Til en sammenligning udgjorde dette tal 7 pct. hos MST-SA og 12 pct. hos U18 (Termansen et al., 2015).

Kilder

Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling – en evaluering af tre behandlingsindsatserSFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:24

Metode

U-turn er et behandlingstilbud med en helhedsorienteret tilgang til den unges misbrug. Tilbuddet indeholder forskellige elementer som en åben og anonym rådgivning, individuel behandling, daggrupper, forældregrupper og en rusmiddelfaglig konsulentfunktion.

U-turn-modellen fokuserer på de sociale aspekter i den unges liv. Behandlingen er helhedsorienteret med fokus på sociale problematikker som eksempelvis forsørgelse, netværk, helbred, bolig, familieforhold, skoleforhold, beskæftigelse, kriminalitet osv. (Weatherall & Termansen, 2013). Modellen argumenterer for en tidlig indsats, da en tidlig indgriben har en sammenhæng med den unges behov for behandling – jo hurtigere den unge hjælpes, des mindre er behovet. På denne vis kan modellen sikre mindst mulig indgriben i den unges liv (Orbe et al., 2015). 

De overordnede mål med modellen er, at:

  • den unge skal være ophørt eller væsentligt have reduceret sit forbrug af rusmidler
  • den unge skal være forankret i uddannelse eller arbejde (Orbe et al., 2015).

De bærende principper i modellen er:

  • Attraktive tilbud, der vækker nysgerrighed.
  • Imødekommende og hyggelige rammer.
  • Frivillighed, åbenhed og synlighed.
  • Helhedsorienteret og inddragelse af alle relevante parter, når det er muligt.
  • Udgangspunkt i den enkelte unges behov.
  • Særligt fokus på uddannelse og arbejde.
  • Vægt på kreativitet og aktivitet.
  • Service og hurtig handling (Orbe et al., 2015).

Systemisk og helhedsorienteret tilgang

Modellen bygger på en systemisk, løsningsfokuseret, helhedsorienteret og narrativ tilgang til den unge og forbruget af rusmidler. Modellen arbejder ud fra en systemisk problemforståelse, hvor den unges udfordringer anskues som skabt og opretholdt gennem de systemer, relationer og kontekster, som den unge indgår i. Dette betyder, at rusmidler forstås som symptomer på øvrige problemer i den unges liv, og at den unge først og fremmest skal ses som en ung og ikke en misbruger (Weatherall & Termansen, 2013).

Forskellige elementer i modellen

Modellen indebærer forskellige elementer, der dog ikke kan ses isoleret fra hinanden:

  • Åben, anonym rådgivning.
  • Individuel behandling.
  • Daggrupper.
  • Forældregrupper.
  • Rusmiddelfaglig konsulentfunktion.

Da et af formålene med U-turn er, at den unge får skabt et stabilt og pålideligt netværk, inddrages forældre og den unges sociale netværk løbende i behandlingen i fx familiesamtaler, individuelle samtaler, deltagelse i forældrekurser, løbende telefonkontakt osv. (Termansen et al., 2015; Weatherall & Termansen, 2013).

Modellens samtaler suppleres ofte med fysisk udfoldelse og kost, da dette kan have en positiv effekt på de unge og deres brug af rusmidler. Derudover er der fokus på kreative aktiviteter, som fx fotos, filmoptagelser og musik, hvori der arbejdes med den unges refleksion, selvforståelse og handlemuligheder (Orbe et al., 2015).

Behandlingstid

Behandlingstiden afhænger af den unge og tilpasses efter, hvornår den unge befinder sig i en meningsfuld hverdag – enten i skole eller arbejde. For de forskellige behandlingsformer er den vejledende behandlingstid dog:

  • Rådgivning: 3-5 rådgivningssamtaler.
  • Individuel behandling: 6-12 måneder.
  • Daggrupper: 6-8 måneder plus 2-4 måneders efterbehandling.
  • Forældregrupperne: forløber adskilt fra den unges behandling over 4 aftener fordelt på 2 måneder samt et gensynsmøde 3 måneder senere (Weatherall & Termansen, 2013).

Åben, anonym rådgivning

Ofte sker den første henvendelse fra de unge under 18 år i den anonyme rådgivning på foranledning af deres forældre eller professionelle netværk. Nogle af de unge er skeptiske over for behandlingen, da de ikke selv oplever deres forbrug af rusmidler som problematisk. I den åbne rådgivning vurderes det, om den unge har behov for yderligere behandling i U-turn eller om den unge skal henvises til andre tilbud. Intentionen er, at den unges problemer skal løses med så lidt indgriben så muligt (Weatherall & Termansen, 2013; Termansen et al., 2015) Den åbne rådgivning er:

  • for unge, deres pårørende og professionelle netværk
  • både enkeltstående samtaler og korte rådgivningsforløb
  • åben for personlig, telefonisk og mailhenvendelse (Termansen et al., 2015). 

Individuel behandling

Anonymiteten ophører, når den unge indskrives i et behandlingsforløb. Er den unge under 18 år vil en indskrivning kræve samtykke fra den unges forældre og kommunale sagsbehandler, hvorefter der skal igangsættes en § 50-undersøgelse. Den individuelle behandling er et tilbud til unge, som allerede har et skole/uddannelsestilbud eller anden daglig beskæftigelse samt unge, som ikke ønsker at indgå i gruppebehandling. Behandlingen består af:

  • samtaler og mindre forløb med blandede aktiviteter til den unge fx familie/netværkssamtaler (Orbe et al., 2015; Termansen et al., 2015).

Daggrupper

Daggrupper er et kombineret skole- og behandlingstilbud til unge mellem 14 og 18 år, som ikke aktivt er tilknyttet et skoletilbud eller en del af anden beskæftigelse. Der er omkring 7 unge i daggrupperne. Mere specifikt indeholder daggrupperne følgende:

  • Sport og andre aktiviteter, sund kost, inddragelse af familie/netværk.
  • Mulighed for 9. eller 10. klasses afgangsprøve (Orbe et al., 2015; Termansen et al., 2015; Uturn, 2015a)

U-turn har ligeledes aftengrupper for unge mellem 18 - 25 år, som forløber over 3 – 4 måneder. Der er 6 – 8 unge i en aftengruppe og 2 medarbejdere. Når den unge er tilknyttet en aftengruppe er de automatisk tilknyttet en medarbejder, som kan afholde individuelle samtaler sideløbende med gruppeforløbet (Uturn, 2015b)

Forældregrupper

Forældregrupperne er for forældre, der har børn i behandling samt forældre, der har unge med et problematisk brug af rusmidler, men som ikke er i behandling. Formålet med forældregrupperne er at give forældrene viden, nye perspektiver og handlemuligheder, der kan skabe positive forandringer i familiens relationer og i den unges forbrug af rusmidler (Orbe et al., 2015; Termansen et al., 2015). Grupperne består af:

Gruppeforløb á 5 aftener for forældre/pårørende. 

Rusmiddelfaglig konsulentfunktion

Rådgivning til relevante aktører, der har med de unge at gøre fx sagsbehandlere, skoler og fritidsordninger (Weatherall & Termansen, 2013). Dette kan give sig til udtryk ved assistance til myndighedssagsbehandlere i konkrete sager, oplæg for forældre, kurser for professionelle, der arbejder med unge samt indsatser på døgninstitutioner, i klubber mm. (Orbe et al., 2015).

Behandlerne

Kravet til behandlerne er, at de har en relevant faglig uddannelse på minimum bachelorniveau. Derudover skal de have solid erfaring med arbejdet med socialt udsatte unge, herunder erfaring med tæt relationsarbejde. Da U-turn fungerer som en integreret del af indsatsen på børne- og ungeområder, skal behandlerne lave opsøgende arbejde i forhold til skole, politi, kommuner og ungerådgivere (Weatherall & Termansen, 2013).

U-turn erfarer, at modellen kræver mindst 2 – 3 medarbejdere – afhængig af behovet i den enkelte kommune.  Disse medarbejdere kan stå for anonym rådgiv­ning, individuel behandling, forældregrupper, udgående indsatser samt konsulentfunktion og undervisning af samarbejdspartnere (Orbe et al., 2015).

Kilder

Orbe, Dan et al. (2015): Model U-turn – en introduktion, Center for Unge og Misbrug, U-turn, Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling – en evaluering af tre behandlingsindsatser, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:24

U-turn (2015a): ”Daggrupper”, U-turn programhjemmeside

U-turn (2015b): ”Aftengruppe”, U-turn programhjemmeside

Weatherall, Cecilie D. & Tina Termansen (2013): Implementering af tre misbrugsbehandlinger for udsatte unge (PDF), SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Notat

Implementering

Et implementeringsstudie foretaget af SFI viser, at implementeringen i 2 kommuner kører efter planen, men at der har været mindre udfordringer i forbindelse med bl.a. den åbne, anonyme rådgivning og at nå målgruppen med daggrupperne.

Udover at være et tilbud i Københavns Kommune, er U-turn-modellen blevet implementeret i Horsens og Helsingør Kommune.

SFI har i primo 2013 foretaget informationsindsamling om implementeringen. Ved denne informationsindsamling tegnede der sig et billede af, at implementeringen næsten var færdig, dvs. at behandlingerne kørte efter hensigten, dog med undtagelse af enkelte delelementer. Efter projektperioden har kommunerne besluttet at fortsætte behandlingsindsatsen (Termansen et al., 2015). 

SFI’s afdækning af implementeringen er primært foretaget gennem fokusgruppeinterviews med behandlere og projektledere samt telefoninterview med modelejere, som har stået for rådgivning og ugentlig supervision af behandlerne. Derudover er der foretaget netværks- og koordinationsgruppemøder med behandlere, modelejere, projektejere og projektledere (Weatherall & Termansen, 2013).

Implementeringen i de 2 kommuner følger en trappetrinsmodel, hvilket betyder, at det enkelte delelement i modellen implementeres et af gangen. I den ene kommune hører U-turn under børne-ungeafdelingen og i den anden kommune under voksen-misbrugscentret. Ifølge SFI’s implementeringsnotat vurderede både behandlere og modelejere i begge kommuner, at implementeringen på daværende tidspunkt fulgte planen, og at delelementerne, der er indført, er færdigimplementerede (Weatherall & Termansen, 2013). Ifølge SFI’s implementeringsnotat var der i 2013 følgende udfordringer i forbindelse med implementeringen:

1)      Åben, anonym rådgivning: i den ene kommune har der været udfordringer i forhold til at anvende den åbne, anonyme rådgivning, som den var tiltænkt. Behandlertemaet har i starten af implementeringen indskrevet mange unge i individuel behandling for tidligt uden at gøre en særlig indsats for at løse problemerne i den åbne, anonyme rådgivning.

2)      Individuel behandling: fungerede, på implementeringstidspunktet i 2013, som modelbeskrivelsen foreskriver. Dog har der været en udfordring i forhold til, at U-turn-modellen er kendetegnet ved en ”særlig ånd”, som behandlerne har skullet tillære sig.

3)      Daggrupper: Den ene kommune startede daggrupperne op på ungdomsskolen. I den forbindelse har der været udfordringer i at forene de 2 kulturer fra hhv. U-turn og ungdomsskolen. Derudover har behandlerne haft svært ved at nå de unge, der ikke går på ungdomsskolen i forvejen på trods af, at daggrupperne er et tilbud til unge, der ikke har et skoletilbud.

4)      Forældregrupper: var kun igangsat i den ene kommune på interviewtidspunktet.

5)      Rusmiddelfaglig konsulentfunktion: var i 2013 ikke implementeret i kommunerne endnu  (Weatherall & Termansen, 2013).

Udfordringer med målgruppen

Implementeringsstudiet viser, at ingen af kommunerne har haft udfordringer med at finde unge, der egner sig til behandling, da målgruppen er en bred. Der har dog været enkelte udfordringer:

  • At daggruppetilbuddet ikke rammer unge med ”tungere” problematikker, som ikke er del af et skoletilbud.
  • De unge virker mere uskyldige end unge fra modellens oprindelseskommune, nemlig Københavns Kommune.
  • I den ene kommune er der problemer med, at de unge ikke bliver udredt i forhold til en § 50 undersøgelse, hvilket betyder, at nogle unge kommer i behandling uden at denne undersøgelse er startet.
  • Behandlerne beretter, at nogle unge forsvinder under et behandlingstilbud og ikke dukker op til aftaler. Af og til kommer disse unge dog tilbage i behandling efter noget tid  (Weatherall & Termansen, 2013).

Organisatoriske og ressourcemæssige udfordringer

Ved implementeringen i begge kommuner har der været størrelsesmæssige og kontekstuelle forskelle mellem projektkommunerne og København. Dette har givet sig til udtryk ved:

  • At der har været et helt andet klientgrundlag i København med mange flere unge end i projektkommunerne.
  • At der har været flere ressourcer i København, hvilket afspejler sig i de 2 projektkommuners faciliteter. Fx har de ikke en bil og madlavningen er ligeledes tilpasset de økonomiske rammer.
  • At behandlerteamet i den ene kommune har givet udtryk for, at der ud fra modellens vision burde være et grundhold af medarbejdere, som kunne varetage væsentlige funktioner i modellen. Enkelte behandlere mener, at det er vanskeligt at konkretisere betydningen af funktioner som fx madlavning, aktiviteter og afhentning på trods af, at de i talesættes som essentielle dele af modellen (Weatherall & Termansen, 2013).

U-turns grundmodel for implementering

På baggrund af implementeringserfaringer fra Helsingør og Horsens Kommune har U-turn udarbejdet en grundmodel for implementering af U-turn-modellen. Denne grundmodel bygger på projektforløbets gode erfaringer med en trinvis implementering, startende med den åbne, anonyme rådgivning, som basis for de øvrige indsatser. En egentlig implementering vil dog altid ske på baggrund af dialog og tilpasset lokale behov og vilkår (Orbe et al., 2015). 

Se grundmodel i Model U-turn - en introduktion

Kilder

Orbe, Dan et al. (2015): Model U-turn – en introduktion, Center for Unge og Misbrug, U-turn, Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling – en evaluering af tre behandlingsindsatserSFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:24

Weatherall, Cecilie D. & Tina Termansen (2013): Implementering af tre misbrugsbehandlinger for udsatte unge, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Notat

Effekt

En effektevaluering foretaget af SFI viser, at over halvdelen af de unge i behandling har et reduceret forbrug eller helt er stoppet med deres forbrug af illegale rusmidler, mens en fjerdedel har et uændret eller stigning i deres forbrug.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i 2015 foretaget en effektevaluering af U-turn. Formålet med evalueringen er at undersøge modellens virkning både målt på den unges rusmiddelbrug og den unges skoletilknytning, sociale relationer, psykiske helbred, kriminalitet mv. Dette er aspekter af ungdomslivet som ofte er afgørende for trivsel og for muligheden for at indgå i almindelige sociale og samfundsmæssige sammenhænge både på kort og lang sig (Termansen et al., 2015).

Evalueringen konkluderer, at: 

  • andelen, som har røget hash 2 eller flere gange om ugen er faldet fra 77 pct. til 38 pct. fra indskrivning til udskrivning af behandling
  • der er sket en signifikant reduktion af unge, som har taget amfetamin, kokain og/eller ecstasy inden for de sidste 30 dage, fra 33 pct. ved indskrivning til 7 pct. ved udskrivning.
  • de unges samlede udbytte af behandlingen er, at 25 pct. ved udskrivning har et uændret eller stigning i forbrug, 68 pct. et reduceret forbrug eller helt stoppet, mens 7 pct. havde intet forbrug både før behandlingsstart og lige efter (Termansen et al., 2015).

Ved evalueringens kvalitative interviews fortæller mange af de unge, at behandlingsforløbet har haft en væsentlig betydning for deres forbrug af rusmidler. Behandlingen har givet dem motivation til at stoppe/reducere forbruget, idet de har fået viden om rusmidlernes negative virkninger, men også fordi behandlingen har haft fokus på hele den unges liv og ikke blot rusmiddelbruget. Denne motivation har hos nogle unge været der fra starten, mens den hos andre først er kommet løbende (Termansen et al., 2015).  Ovenstående kvalitative resultater gælder ikke blot for U-turn modellen, men for alle 3 behandlingsmodeller, der indgår i SFI’s evaluering (U18, MST-SA, U-turn).

Evalueringen foretaget af SFI viser endvidere, at:

  • andelen af unge, som passer deres skole dagligt, er steget med ca. 20 procentpoint, fra 44 pct. ved indskrivning til 64 pct. ved udskrivning
  • andelen af unge, som har begået kriminalitet de seneste 30 dage, har en signifikant reducering fra ind- til udskrivning, fra 45 pct. til 14 pct.
  • der er en signifikant reducering af unge med koncentrationsbesvær (fra 68 til 42 pct.), depression (fra 30 til 15 pct.) og selvmordstanker (22 til 8 pct.) ved udskrivning (Termansen et al., 2015).

Datagrundlag

Evalueringen tager udgangspunkt i 391 indskrevne unge i behandling i projektperioden 2011-2014. På grund af udfordringer med besvarelsen af spørgeskemaundersøgelsen har kun 177 unge besvaret rusmiddelspørgsmålene ved både indskrivning og udskrivning af behandlingen. Heraf 60 unge i U-turn-behandling (Termansen et al., 2015).

Evalueringens undersøgelse tager udgangspunkt i både kvantitativ og kvalitativ metode. Den kvantitative del består bl.a. i en før- og eftermåling, hvor de unges udvikling undersøges fra de indskrives til de udskrives af behandlingen. Derudover er der foretaget en sammenligningsanalyse ift. brugen af hash med 182 unge fra databasen UngMap. Den kvalitative del består af interviews med behandlere, modelejere og unge, som har modtaget behandling (Termansen et al., 2015).

Effekt af forældregrupperne

  • Siden opstarten i 2007 og frem til medio 2014 har 318 forældre gennemført ét af de 49 afholdte gruppeforløb i U-turn. Forældregruppernes effekt er løbende blevet mål gennem 2 målinger. Ud af de i alt 318 forældre har 254 deltaget i slutevalueringen efter fjerde gruppeaften. I de opfølgende evalueringer 3 måneder senere har 179 forældre deltaget. Målingerne viser, at: 81 pct. har oplevet en positiv forandring i deres personlige overskud.
  • 69 pct. har oplevet en positiv forandring i relation til deres barn.
  • 92 pct. vurderer, at forløbet har givet større viden om unge og rusmidler.
  • 92 pct. vurderer, at forløbet har inspireret til nye handlemuligheder.
  • 23 pct. svarer, at deres søn/datter er gået fra ikke at være i nogen form for beskæftigelse til nu at være startet i uddannelse eller arbejde.
  • 34 pct. svarer, at deres søn/datter fortsat er fastholdt i samme beskæftigelse (Hansen et al., 2015).

Kilder

Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling – en evaluering af tre behandlingsindsatserSFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:24

Hansen, Susanne P. et al. (2015): Forældregrupper – inddragelse af forældre, når unge udfordres af rusmidler, Center for Unge og Misbrug, U-turn, Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Økonomi

En omkostningseffektivitetsanalyse foretaget af SFI viser, at modellen, i perioden fra opstart og 3 ½ år frem, har kostet 250.172 kr, for hver gang en ung har nedsat sit forbrug af hash.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i 2015 udgivet en evaluering, der indeholder en omkostningseffektivitetsanalyse. Dette betyder, at analysen skal vise, hvad indsatsen koster i forhold til, hvor effektiv den er. Analysen foretages ud fra de offentlige omkostninger, der er forbundet med at gennemføre indsatsen, hvilket stilles over for effekter målt på det primære outcome, nemlig nedgang af de unges hashforbrug. SFI har valgt at anvende de unges brug af hash i analysen, idet denne er den væsentligste effekt (Termansen et al., 2015).  

Omkostningerne bygger på regnskabstal fra de enkelte kommunale projekter samt Socialstyrelsen og er opgjort for opstart og drift af modellen i en periode på ca. 3 ½ år. De samlede omkostninger for modellen er ca. 6 millioner kroner i Helsingør Kommune og ca. 7,7 millioner kroner i Horsens Kommune. Omkostningerne er fordelt således:

Omkostning:

Helsingør

Horsens

Socialstyrelsen

I alt

Løn

6.007.313

7.689.374

 

13.969.687

Etablering inkl. It-anskaffelser

333.954

304.057

 

638.011

Uddannelse, udvikling, coaching inkl. transport

340.074

373.072

 

713.146

Aktiviteter inkl. Husleje, kontorhold og forplejning

1.538.216

613.884

 

2.152.100

Eksperter (60 pct.)(undervisning og supervision)

 

 

1.657.837

1.979.946

I alt

8.219.558

8.980.387  

1.657.837

19.179.891

I forhold til udgifterne til eksperter er de resterende 40 pct. ikke medtaget i analysen, da disse udgifter vedrører særlige omkostninger i projektperioden (fx udvikling af modellerne, møder på tværs og evaluering). Kilde: Termansen et al., 2015

Nedgang af de unges forbrug af rusmidler

I analysen af effekterne arbejder SFI med 3 trin af forbrug, nemlig:

Trin 1: 2 gange om ugen eller mere (ofte)

Trin 2: 1-4 gange om måneder (indimellem)

Trin 3: Slet ikke

Hvis den unge efter behandlingen er gået fra at bruge hash ofte til indimellem, har den unge bevæget sig 1 trin. I forhold til effekterne viser analysen, at:

  • der ud af de i alt 60 respondenter er forekommet en nedgang af brug af hash på 40 trin Dette svarer til, at 40 personer er gået fra at ryge hash mindst 2 gange om ugen til at ryge 1-4 gange om måneden, eller at 20 personer er gået fra at ryge hash mindst 2 gange om ugen til slet ikke at ryge (Termansen et al., 2015).

Samlet omkostningseffektivitetsanalyse

På baggrund af de samlede omkostninger og effekterne er det dermed muligt at foretage en omkostningseffektivitetsanalyse, hvilket fremgår af nedenstående tabel:

Omkostning, kroner

19.179.891

Antal indskrevne

115

Omkostning pr. indskrevet, kroner

166.782

Målt nedsat forbrug blandt respondenter, trin

40

Omkostning pr. nedsat forbrug blandt respondenter, kroner

479.497

Beregnet nedsat forbrug, alle indskrevne, trin

77

Beregnet omkostning pr. nedsat forbrug (pr. trin), alle indskrevne, kroner   

250.172

Kilde: Termansen et al., 2015

Tallet for ’beregnet nedsat forbrug, alle indskrevne, trin’ er beregnet ud fra den antagelse, at de 60 respondenter er repræsentative for de 115 indskrevne, og at effekten for respondenterne dermed kan overføres til hele gruppen. Dette betyder altså, at hvis vi antager, at alle de 115 indskrevne har haft et gennemsnitligt nedsat forbrug, der svarer til de 60 respondenters, så har modellen kostet:

  • 250.172 kr for hver gang en ung har nedsat sit forbrug med et trin.

Dertil kommer øvrige effekter for de unge, så som et markant fald i kriminalitet, en reduktion ift. de unges koncentrationsbesvær, depression og selvmordstanker samt en stigning i andelen af unge, der passer deres skole (Termansen et al., 2015).

Kilder

Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling – en evaluering af tre behandlingsindsatser, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:24

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

U-turnU-turn er et helhedsorienteret tilbud, der er udviklet i Københavns Kommune til unge under 25 år, som har et problematisk forbrug af rusmidler.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for U-turn er velbeskrevet og afgrænset. Der foreligger beskrevne inklusionskriterier for målgruppen, dog fremgår eksklusionskriterier ikke tydeligt. Der foreligger viden om målgruppens sammensætning i en dansk kontekst foretaget af ekstern evaluator. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
U-turns metode og delelementer er velbeskrevet og teoretiskfunderet. Metodens mål og principper fremgår tydeligt. Der foreligger en beskrivelse af indsatsens forløb, aktiviteter og intensitet. Der findes ikke redskaber til kvalitetssikring og monitorering af indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
U-turn er udviklet i en dansk kontekst og er, udover oprindelseskommunen, afprøvet og implementeret i to danske kommuner. Forudsætninger og organisering i forbindelse med implementeringen af indsatsen er velbeskrevet. Der foreligger et dansk implementeringsnotat og erfaringsopsamling foretaget af ekstern evaluator. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren A.
Effekt
U-turn er evalueret af ekstern evaluator gennem en før- og eftermåling samt kvalitative interviews. Målingen er foretaget ved at sammenligne de unges spørgeskemasvar ved indskrivning og udskrivning af behandlingen. Målingen inkluderer 60 unge. Der foreligger ikke en opfølgende måling, som måler de unges udvikling på lang sigt. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
Omkostninger ved implementering af indsatsen er beskrevet. Der er foretaget en dansk omkostningseffektanalyse af ekstern evaluator. Der er endnu ikke gennemført cost benefit analyser af U-turn. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi B.

Publiceret: 16.11.2015. Sidst opdateret: 13.09.2017