Forside » Børn & unge » Rusmiddelproblematikker » Projekt Andre Valg

Projekt Andre Valg

Ofte døjer unge, der er i varetægt på landets sikrede institutioner, ikke kun med at blive den kriminelle adfærd kvit, men også med misbrugsproblemer. Projekt Andre Valg (PAV) skal hjælpe de unge med at finde motivationen.

 & Andrea Christensen | Socialstyrelsen

Der er generelt en stærk sammenhæng mellem kriminalitet og brug af alkohol, rusmidler og tobak, viser undersøgelser. Som led i den samlede forebyggende indsats i forhold til ungdomskriminalitet, herunder gentagen kriminel adfærd, er der iværksat et forbehandlingsprogram ved navn Projekt Andre Valg, som skal motivere den unge til at indgå i et misbrugsbehandlingsforløb – også efter varetægtsperiodens udløb.

Projekt Andre Valg er udviklet i et samarbejde mellem 7 sikrede institutioner i Danmark, Projekt Over Muren (et forbehandlingsprogram for voksne udviklet af Københavns fængsler) og Socialstyrelsen. I dag er det alle landets 8 sikrede institutioner, der anvender programmet.

Formålet med projektet er at udnytte varetægtsperioden effektivt til at skabe motivation for behandling og planlægge et videre behandlingsforløb. Dette uanset, hvor den unge skal opholde sig efter endt varetægt.

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for Projekt Andre Valg er misbrugsplagede unge under 18 år, der er anbragt i varetægtssurrogat på en af landets sikrede afdelinger.

Ifølge projektets erfaringsopsamling fra 2015 har 144 ud af 601 anbragte unge været knyttet til Projekt Andre Valg i kortere eller længere tid i perioden 1. juli 2014 – 15- september 2015. Dette svarer til 24 %, modsvarende 35 % ifølge en erfaringsopsamling fra 2012 (Vind, 2012; Vind, 2015). Opsamlingen fra 2015 viser desuden, at:

  • 12 pct. af de unge var 14 - 15 år, 81 pct. 16 - 17 år og 8 pct. over 17 år
  • 56 pct. af de unge er etniske danske, 36 pct. er efterkommere af indvandrere eller flygtninge, 5 pct. er selv indvandrere eller flygtninge og 2 pct. er uoplyst
  • 44 pct. af de unge angiver hash som deres hovedstof, mens ca. 53 pct. angiver at have et blandingsmisbrug. Alkohol, amfetamin, kokain og andre stoffer alene fylder stort set ikke i statistikken
  • ca. halvdelen af de unge har i forbindelse med screening ikke afsløret psykiatriske diagnoser eller mistanke herom, 42 pct. afslører én diagnose eller mistanke herom, og 11 pct. afslører to eller flere diagnoser eller mistanke herom (Vind 2015).

Erfaringsopsamling fra 2012 viser desuden, at ca. 10 pct. af de unge dengang var piger (Vind, 2012). Der er ikke tal på kønsfordelingen for 2015.

Kilder

Vind, Leif (2012): PAV - Projekt Andre Valg. Erfaringsopsamling, Socialstyrelsen.

Vind, Leif (2015): PAV - Projekt Andre Valg. Erfaringsopsamling, Socialstyrelsen. 

Metode

Det overordnede formål med Projekt Andre Valg er at motivere misbrugsplagede unge, anbragt i varetægtssurrogat, til at modtage egentlig misbrugsbehandling. Tanken bag dette er, at en sådan behandling vil bidrage til at mindske risikoen for tilbagevenden til kriminalitet efter løsladelse.

Projekt Andre Valg er baseret på erfaringerne med indsatsen Projekt Over Muren, som anvendes til voksne indsatte i Københavns fængsler. Behandlingen i Projekt Andre Valg er i samarbejde med Projekt Over Muren, deltagere fra de sikrede institutioner og fagfolk fra misbrugsområdet tilpasset målgruppen. Der er tre vigtige elementer i Projekt Andre Valg:

  • At få den unge motiveret til at deltage.
  • At få skabt brobygning til et behandlingstilbud efter løsladelse eller evt. anbringelse andet steds.
  • At følge op på om den unge efter endt varetægt reelt også er mødt op til behandlingen.

Foruden at skabe motivation hos den unge misbruger, er det bl.a. målet med projektet, at:

  • de unge får kendskab til deres behandlingsmuligheder
  • der foreligger et konkret tilbud om videre behandling umiddelbart efter opholdet på den sikrede institution.

Gennem en fælles dokumentationspraksis for alle sikrede institutioner, er det muligt at koordinere og samstemme den unges behandling, hvis den unge flyttes fra en institution til en anden. Der er nedsat et fagligt netværk blandt projektlederne fra de 8 institutioner. Netværket koordinerer og afstemmer deres indsatser løbende.

Institutionerne har mulighed for enten at ansætte en egen misbrugsbehandler, der udelukkende arbejder med misbrug eller at have en ekstern behandler tilknyttet. Programmet forløber over 6 uger og det anslås, at timeforbruget er 12-15 timer pr. uge inkl. teammøder med 5 unge i forbehandling ad gangen. Dertil kommer de timer som institutionens øvrige medarbejdere sideløbende bruger på motivationsarbejdet med den unge (Vind 2012).

Kilder

Vind, Leif (2012): PAV - Projekt Andre Valg. Erfaringsopsamling, Socialstyrelsen. 

Implementering

I implementeringen af Projekt Andre Valg har der vist sig at være en høj gennemførelsesprocent, men samtidig er der også behov for en styrket brobygning til behandlingstilbud efter endt anbringelse.

I perioden fra efteråret 2010 og frem til udgangen af 2012 har landets 7 sikrede institutioner arbejdet med at udvikle Projekt Andre Valg, hvorefter der blev foretaget en evalueringsopsamling i 2012. Ved den afsluttende erfaringsopsamling fra 2015 er implementeringen udvidet til 8 sikrede ungdomsinstitutioner. Denne erfaringsopsamling er baseret på kvalitative interviews i november 2015 med nøglepersoner i de 8 institutioner og kvantitativ data indsamlet i perioden juli 2014 – september 2015 af de deltagende institutioner (Vind, 2015).I den første opgørelse fra 2012 var ca. 1/3 af alle anbragte unge i kontakt med PAV-indsatsen. Ved den nyere opgørelse fra 2015 var dette tal kun ca. ¼ (Vind, 2015).

Gennemførelsesprocent

De 7 oprindelige institutioner havde i 2015 en gennemførelsesprocent på 70, modsvarende 73 pct. i 2012. Der er således forholdsvis mange unge, der gennemfører, når de først er kommet ind i projektet. Der er dog mange udsving både opad og nedad i de enkelte institutioner , hvilket ifølge erfaringsopsamlingen kan forklares ved projektets sårbarhed over for organisatoriske udfordringer (Vind, 2015).

Erfaringsopsamlingen viser desuden, at der er en svag tendens til, at sandsynligheden for at gennemføre forbehandlingsprogrammet stiger med alderen, idet:

  • 60 pct. blandt de 13 – 15årige gennemfører
  • 70 pct. blandt de 16 – 17årige gennemfører
  • 77 pct. blandt de 18 – 23årige gennemfører (Vind, 2015).

Flere får aftale om misbrugsbehandling efter endt anbringelse

Erfaringsopsamlingen fra 2015 viser, at:

  • 28 pct. af alle de unge, der har deltaget i PAV-indsatsen gennem årene er endt med at have en aftale om misbrugsbehandling efter endt anbringelse. I 2012 var dette tal kun 19 pct.  
  • 38 pct. af alle unge, som har gennemført PAV-forløbet har fået en aftale efter endt anbringelse. I 2012 var dette tal kun 27 pct. (Vind, 2015).

Der ses derfor en tendens til, at flere af de unge, som kommer ind i projektet, også ender med at få en aftale om efterfølgende behandling (Vind, 2015).

Erfaringsopsamlingen viser desuden, at etnisk baggrund har stor indflydelse på, om den unge indgår aftale med et eksternt behandlingsforløb efter endt behandling:

  • 35 pct. af de etnisk danske unge i PAV ender med en ekstern aftale
  • 21 pct. af efterkommer til flygtninge i PAV ender med en ekstern aftale
  • 12 pct. af flygtninge eller indvandrere ender med en ekstern aftale (Vind, 2015).

Hvorvidt den unge har en diagnose eller ej, har ikke den store betydning for om PAV-forløbet ender ud i en efterfølgende aftale om misbrugsbehandling (Vind, 2015).

Organisatoriske udfordringer

Den kvalitative del af erfaringsopsamlingen fra 2015 viser, at der har været en række organisatoriske problematikker:

  • På nogle institutioner har der kun været en enkelt eller nogle ganske få medarbejdere knyttet til PAV-indsatsen, hvilket gør ordningen skrøbelig og ustabil
  • Der er en løbende udskiftning af personalegrupperne, hvilket gør det svært at holde sammen på projektet
  • Det er et problem at finde økonomiske ressourcer til at uddanne nye medarbejdere i forbehandlingsarbejdet
  • Der er fortsat en udfordring i forhold til brobygning, særligt i samarbejdet med de unges sagsbehandlere (Vind, 2015).

Derudover nævnes det, at mange unge har store psykiske problemer, hvorfor de skal i psykiatrisk udredning før man kan overveje misbrugsbehandling og da er man ofte ved at nærme sig tidspunktet for at den unges anbringelse ophører. Målgruppens unge alder betyder desuden, at mange endnu ikke oplever deres misbrug som et problem (Vind, 2015).

Flere af institutionerne er ved at udvikle nye organisatoriske modeller for PAV-arbejdet ved blandt andet at uddanne flere interne medarbejdere i misbrugsbehandling, så man kan fortsætte arbejdet selvom støtten falder pr. 31/12-2015 (Vind, 2015).

PAV giver større indsigt

Den kvalitative del af erfaringsopsamlingen fra 2015 viser desuden, at institutionerne giver udtryk for at PAV-projektet har haft en faglig vigtig betydning. De oplever at have opnået en større indsigt i misbrugsproblematikken, hvilket har betydet, at de har fået en ny måde at tale med de unge på. Der er kommet fokus på, at det er et problem der kræver behandling, frem for at se det som noget de unge blot skal holde op med (Vind, 2015).

Kilder

Vind, Leif (2012): PAV - Projekt Andre Valg. Erfaringsopsamling, Socialstyrelsen.

Vind, Leif (2015): PAV - Projekt Andre Valg. Erfaringsopsamling, Socialstyrelsen.

 

Effekt

Den høje grad af gennemførsel af projektets behandlingsforløb kan ses som udtryk for kvalitet og effektivitet i behandlingen, hvilket, ifølge forskningsprojekter, kan skabe et gavnligt udbytte af behandlingen.

Projektets erfaringsopsamling fra 2012 konkluderer, at antallet af unge i projektet, nemlig 186 ud af 531 anbragte (35 pct.) kan ses som udtryk for effektivitet i forhold til indslusning. I 2015 var antallet af unge i projektet dog faldet til 144 ud af 601 (24 pct.) (Vind, 2015). Desuden konkluderer erfaringsopsamlingen fra 2012, at der er en høj grad af gennemførelse, idet 72,6 pct. af de anbragte unge, der påbegyndte behandlingen, også gennemførte det (Vind 2012). Dette tal var på 70 pct. i 2015 (Vind, 2015).

Den høje grad af gennemførsel kan ifølge erfaringsopsamlingen ses som udtryk for kvalitet og effektivitet i selve behandlingen. En række forskningsprojekter viser netop, at udbyttet af behandling hænger sammen med omfang og intensitet i behandlingen (Vind 2012). Det betyder, at jo mere behandling og intensitet i behandlingen, jo større er sandsynligheden for en efterfølgende effekt. På baggrund af denne viden kan den høje gennemførelsesprocent i Projekt Andre Valg ses som indikator for, at der er større chance for, at den unge efterfølgende opsøger misbrugsbehandling (Vind 2012).

Kilder

Vind, Leif (2012): PAV - Projekt Andre Valg. Erfaringsopsamling, Socialstyrelsen.

Vind, Leif (2015): PAV - Projekt Andre Valg. Erfaringsopsamling, Socialstyrelsen. 

Økonomi

Projekt Andre Valg er finansieret af satspuljemidler. Der foreligger ingen økonomiske cost-benefit-analyser af projektet.

Projektet er finansieret af satspuljemidler. Der er årligt afsat 3,3 mio. i puljen. Den første satspuljeperiode strækker sig fra efteråret 2010 til udgangen af 2012. Den anden og sidste satspuljeperiode strækker sig fra 1.1.2013 frem til udgangen af 2015. Herefter forventes det, at projektet er fuldt implementeret på landets sikrede institutioner (Vind, 2012).

Der foreligger ikke økonomiske cost-benefit-analyser af projektet.  

Kilder

Vind, Leif (2012): PAV - Projekt Andre Valg. Erfaringsopsamling, Socialstyrelsen. 

Publiceret: 23.02.2015. Sidst opdateret: 01.12.2016