Forside » Børn & unge » Rusmiddelproblematikker » Multisystemisk Terapi Substance Abuse (MST-SA)

Multisystemisk Terapi Substance Abuse (MST-SA)

Multisystemisk Terapi Substance Abuse (MST-SA) er en metode, der er udviklet i USA, og er en videreudvikling af den evidensbaserede behandlingsindsats Multisystemisk Terapi (MST). MST-SA adskiller sig fra MST ved, at mindst 80 pct. af de unge, som er indskrevet, skal have et behandlingskrævende forbrug af rusmidler

 | Socialstyrelsen

MST-SA er et manualbaseret program, der fokuserer på samspillet mellem den unge og dennes omgivelser. Et væsentligt aspekt af programmet er, at det søger at give forældrene redskaber til at håndtere den unges anti-sociale adfærd.

Det overordnede formål med metoden er:

  • at fastholde den unge i skole, arbejde og positive fritidsaktiviteter
  • at reducere eller bringe et problematisk forbrug af rusmidler til ophør
  • at styrke forældrenes opdragelsespraksis
  • at forhindre den unge i at begå kriminalitet.

Et MST forløb foregår hovedsageligt i hjemmet og varer typisk 5 måneder. MST involverer ofte 60 timer (eller mere), hvor MST-terapeuten er i direkte kontakt med familien og/eller andre i den unges netværk. Terapeuten står til rådighed 24 timer i døgnet for den unge og forældrene under behandlingsforløbet.

Den unge bliver regelmæssigt urintestet, og derefter arbejdes der ud fra et belønningssystem, som skal motivere den unge til at holde sig stoffri. Belønningssystemet har til formål at skabe tillid og anerkendelse mellem den unge og forældrene.

MST-SA er i forbindelse med Socialstyrelsens Projekt Misbrugsbehandling blevet afprøvet i henholdsvis Herning og Aarhus kommune og er i dag implementeret i Aarhus Kommune. Herning Kommune har implementeret deres erfaringer med MST-SA ind i deres standard MST tilbud og har således indarbejdet erfaringerne i deres daglige praksis.

En evaluering foretaget af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at MST-SA behandlingen har resulteret i, at 63 pct. af de unge har et reduceret forbrug eller helt er stoppet ved udskrivningen af behandlingen. Evalueringen kan dog ikke pege på, hvorvidt der er en effekt af behandlingen på længere sigt. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Multisystemisk Terapi Substance Abuse (MST-SA)Multisystemisk Terapi Substance Abuse (MST-SA) er en metode, der er udviklet i USA, og er en videreudvikling af den evidensbaserede behandlingsindsats Multisystemisk Terapi (MST). MST-SA adskiller sig fra MST ved, at mindst 80 pct. af de unge, som er indskrevet, skal have et behandlingskrævende forbrug af rusmidlerABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

MST-SA’s målgruppe er unge i alderen 12-17 år, som har et problematisk forbrug af rusmidler. Den unge skal bo sammen med sine forældre eller anden permanent omsorgsperson for at blive visiteret til et MST-SA forløb.

Udover er problematisk forbrug af rusmidler har målgruppen har ofte en eller flere af følgende problemstillinger:

  • Udadreagerende og aggressiv adfærd.
  • Indadreagerende adfærd.
  • Involveret i kriminalitet.
  • Pjækkeri og skoletræthed.

 Læs mere på MST Danmark Metodecentrets hjemmeside.

Ifølge en evaluering foretaget af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2015 er det vanskeligt at komme med et præcist tal på, hvor mange unge der modtager behandling for deres rusmiddelbrug. Det estimeres dog, at den samlede gruppe af unge udgør mellem 600 og 1.200 unge årligt. Evalueringen tager udgangspunkt i en gruppe af unge med et problematisk forbrug af rusmidler. Denne evaluering påpeger, at den samlede gruppe af unge i 3 behandlingsmodeller (MST-SA, U-turn og U18) ser således ud:

  • Kun ca. halvdelen passer deres skole dagligt.
  • Ca. en tredjedel har en psykiatrisk diagnose.
  • 75 pct. har været involveret i kriminelle aktiviteter (Termansen et al., 2015). 

Evalueringen undersøger dog også specifikt målgruppen for MST-SA, hvilket bliver præsenteret i følgende afsnit om skole, boligforhold, fritidsinteresser samt brug af rusmidler.

Skoleforhold, boligforhold og fritidsinteresser

Evalueringen har desuden undersøgt, hvorledes de unge i behandlingen fordeler sig på forhold som skole, boligforhold og fritidsinteresser. Evalueringen viser, at:

  • 61 pct. går i folkeskole, mens 25 pct. går på produktionsskole. Resten fordeler sig på gymnasium, er i praktik eller anden uddannelse.
  • 29 pct. har oplevet mellem 4 og 5 skoleskift.
  • 98 pct. er hjemmeboende, 2 pct. på døgninstitution.
  • 72 pct. bor sammen med én forælder, 19 pct. med begge forældre, 7 pct. med anden familie og 2 pct. med andre unge.
  • 7 pct. bor sammen med andre, der har et alkoholproblem.
  • 5 pct. bor sammen med andre, der har et brug af illegale rusmidler.
  • 49 pct. er medlem af en sportsklub/ungdomsklub/anden forening. Til en sammenligning viser en undersøgelse af børn og unge i Danmark, at 80 pct. mellem 7 og 19 år deltager i en form fritidsaktivitet, der involverer sport (Termansen et al., 2015).

Brug af rusmidler i målgruppen

I forhold til målgruppens forbrug af rusmidler, viser evalueringen, at:

  • 94 pct. angiver hash som det væsentligste problemgivende rusmiddel ved indskrivning
  • 3 pct. angiver alkohol som det væsentligste problemgivende rusmiddel ved indskrivning
  • 3 pct. angiver amfetamin/kokain/ecstasy som det væsentligste problemgivende rusmiddel ved indskrivning (Termansen et al., 2015).

Kilder

Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling – en evaluering af tre behandlingsindsatser, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:24

Metode

MST-SA er en overbygning på MST standard forløb, som særligt fokuserer på at genskabe det positive samspil mellem den unge og dennes omverden gennem motivation og belønning.

MST-SA er et manualbaseret program, der fokuserer på at ændre samspillet mellem den unge og dennes omgivelser. Behandlingen søger at give forældrene redskaber til at håndtere den unges anti-sociale adfærd gennem en intensiv behandling, der bl.a. indeholder et belønningssystem (Termansen et al., 2015).

Det overordnede formål med metoden er:

  • at fastholde den unge i skole, arbejde og positive fritidsaktiviteter
  • at reducere eller bringe et problematisk forbrug af rusmidler til ophør
  • at styrke forældrenes opdragelsespraksis
  • at forhindre den unge i at begå kriminalitet.

De bærende antagelser i metoden er:

  • at den unges adfærd skal ses i samspil med omgivelserne (familie, venner, skolen etc.)
  • at den unges nærmeste omsorgsgiver er den primære kilde til forandring (Termansen et al., 2015).

Behandlingstid og indhold

Den unge og familien skal visiteres til et MST forløb typisk gennem en sagsbehandler. Behandlingen foregår hovedsageligt i hjemmet og varer typisk ca. 5 måneder. MST-forløbet er intensivt og involverer ofte 60 timers (eller mere) direkte kontakt mellem MST-terapeut og familie og/eller andre i den unges netværk. Terapeuten står til rådighed 24 timer i døgnet for den unge og forældrene under behandlingsforløbet (Termansen et al., 2015).

Behandlingsforløbet gennemføres i samarbejde med den unges forældre og den unge og består af følgende elementer:

  • Afdækning af den unges forbrug, samt oplevede fordele og ulemper ved brugen af rusmidler baseret på en analyse af udløser-adfærd-konsekvens (ABC-analyse).
  • Indgåelse af kontrakt om deltagelse i MST-SA-forløbet.
  • Ugentlige ABC-analyser.
  • Præsentation af testprocedure samt udarbejdelse af belønningssystem som et led i at motivere den unge til at reducere misbruget.
  • Udarbejdelse af en ”Family drug management” plan, hvor den unge lærer strategier til at undgå og afvise tilbud om rusmidler og familien lærer, hvordan de kan støtte den unge i disse strategier.

Det centrale i modellen er de regelmæssige urintest og belønningssystemet, som skal motivere den unge til at holde sig stoffri. Erfaringerne viser, at de unge generelt tager godt imod at skulle testes og at belønningssystemet er med til at genskabe tillid og anerkendelse mellem den unge og forældrene (Termansen et al., 2015).

Behandleres uddannelse

Uddannelsen til MST-SA terapeut indeholder 5 dages basis træning og 1½ dags undervisning i særlige behandlingsmetoder omkring rusmidler. Siden maj modtager alle tidligere uddannede terapeuter tillige denne uddannelse således at alle MST terapeuter fremadrettet kan behandle unge med rusmiddelproblematikker. Behandlerne skal som udgangspunkt have en relevant uddannelse som fx pædagog, lærer, socialrådgiver, psykolog eller lign. samt gerne erfaring indenfor kognitiv eller systemisk terapi i forbindelse med familiebehandling (Weatherall & Termansen, 2013).

Ifølge MST Danmarks hjemmeside består et team af 2-4 terapeuter og en faglig vejleder. Terapeuter og vejleder modtager udover grundtræningen, løbende uddannelse gennem ugentlig supervision og konsultation samt kvartalsvise opkvalificeringsseminarer (boosterseminarer) og individuelle udviklingsplaner (mstdanmark.dk, 2016).

Kilder

Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling – en evaluering af tre behandlingsindsatser, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:24

Weatherall, Cecilie D. & Tina Termansen (2013): Implementering af tre misbrugsbehandlinger for udsatte unge, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Notat

mstdanmark.dk, 17. oktober 2016

Implementering

Et implementeringsstudie foretaget af SFI viser, at implementeringen i 2 kommuner har været succesfuld.  Begge kommuner har tidligere erfaring med oprettelse af MST teams, hvilket har gjort implementeringen lettere.

SFI har i primo 2013 foretaget informationsindsamling om implementeringen. Ved denne informationsindsamling tegnede der sig et billede af, at implementeringen af MST-SA i begge kommuner var færdig (Termansen et al., 2015). 

SFI’s afdækning af implementeringen er primært foretaget gennem fokusgruppeinterviews med behandlere og projektledere samt telefoninterview med modelejere, som har stået for rådgivning og ugentlig supervision af behandlerne. Derudover er der foretaget netværks- og koordinationsgruppemøder med behandlere, modelejere, projektejere og projektledere (Weatherall & Termansen, 2013).

Implementeringen i de 2 kommuner har været forholdsvis ukompliceret, idet begge kommuner har eksisterende MST teams og mange års erfaring med etablering af MST. Dette betyder, at behandlerne allerede havde et grundlæggende og dybdegående kendskab til store dele af MST-SA metoderne, inden de gik ind i projektet. Ifølge behandlerne består MST-SA af 85 pct. MST og 15 pct. SA (Weatherall & Termansen, 2013).

Ifølge SFI’s implementeringsnotat var der i 2013 følgende mindre udfordringer i forbindelse med implementeringen:

  1. Visitering af antallet af unge til MST-SA behandlingen.
  2. Arbejdet med at indføre urintest.

Implementeringsstudiet viser, at udfordringen hos den ene kommune var at få sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere til at visitere de unge til MST-SA, hvorimod der i den anden kommune var flere unge end teamet kunne nå at færdigbehandle. En enkelt behandler har givet udtryk for, at det har krævet tilvænning at skulle administrere urintest (Weatherall & Termansen, 2013).

Organisatoriske og ressourcemæssige udfordringer

I forhold til de organisatoriske og ledelsesmæssige erfaringer i implementeringen er der opstået forskellige udfordringer. Dette har givet sig til udtryk ved:

  • at sagsbehandlerne ikke alle kender til tilbuddet som en del af kommunens tilbud
  • at MST-SA kan ses som en konkurrent til eksisterende misbrugsbehandlingstilbud
  • at ledelsen ikke har understøttet implementeringen i tilstrækkelig grad
  • at uerfarne terapeuter har forlænget implementeringsprocessen i den ene kommune.

MST-SA kræver, at behandleren bliver klædt på til at arbejde manualbaseret. Dette kan for nye terapeuter være en udfordring og kræver omstillingsparathed. Hos den ene kommune har det været nødvendigt at afskedige personale, som ikke kunne forenes med den særlige tilgang til behandlingsarbejdet. Dette har forlænget implementeringsprocessen i den ene kommune (Weatherall & Termansen, 2013).

Kilder

Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling – en evaluering af tre behandlingsindsatser, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:24

Weatherall, Cecilie D. & Tina Termansen (2013): Implementering af tre misbrugsbehandlinger for udsatte unge, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Notat

Effekt

En effektevaluering foretaget af SFI viser, at knap 2/3 af de unge har reduceret eller ophørt deres forbrug af rusmidler efter de har gennemført MST-SA, mens 1/5 har et uændret eller stigning i deres forbrug. Dertil har en signifikant del reduceret deres kriminelle adfærd.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i 2015 foretaget en effektevaluering af MST-SA. Formålet med evalueringen er at undersøge modellens virkning både målt på den unges rusmiddelbrug og den unges skoletilknytning, sociale relationer, psykiske helbred, kriminalitet mv.. Dette er aspekter af ungdomslivet som ofte er afgørende for trivsel og for muligheden for at indgå i almindelige sociale og samfundsmæssige sammenhænge både på kort og lang sig (Termansen et al., 2015).

Evalueringen konkluderer, at: 

  • andelen, som har røget hash 2 eller flere gange om ugen er faldet fra 56 pct. til 14 pct. fra indskrivning til udskrivning af MST-SA behandling
  • de unges samlede udbytte af MST-SA behandlingen er, at 19 pct. ved udskrivning har et uændret eller stigning i forbrug, 63 pct. et reduceret forbrug eller helt stoppet, mens 19 pct. havde intet forbrug både før behandlingsstart og lige efter (Termansen et al., 2015).

Ved evalueringens kvalitative interviews fortæller mange af de unge, at behandlingsforløbet har haft en væsentlig betydning for deres forbrug af rusmidler. Behandlingen har givet dem motivation til at stoppe/reducere forbruget, idet de har fået viden om rusmidlernes negative virkninger, men også fordi behandlingen har haft fokus på hele den unges liv og ikke blot rusmiddelbruget. Denne motivation har hos nogle unge været der fra starten, mens den hos andre først er kommet løbende (Termansen et al., 2015). Ovenstående kvalitative resultater gælder ikke blot for MST-SA modellen, men for alle 3 behandlingsmodeller, der indgår i SFI’s evaluering (U18, U-turn, MST-SA).

Psykisk trivsel forbedres som følge af behandlingen

Evalueringen foretaget af SFI viser endvidere, at:

  • andelen af unge, som passer deres skole dagligt, er steget med ca. 22 procentpoint, fra 50 pct. ved indskrivning til 72 pct. ved udskrivning
  • andelen af unge, som har begået kriminalitet de seneste 30 dage, har en signifikant reducering fra ind- til udskrivning, fra 27 pct. til 3 pct.
  • der er en signifikant reducering af unge med koncentrationsbesvær (fra 70 til 37 pct.) og aggressiv adfærd (fra 47 til 19 pct.) ved udskrivning (Termansen et al., 2015).

Datagrundlag

Evalueringen tager udgangspunkt i 391 indskrevne unge i behandling i projektperioden 2011-2014. På grund af udfordringer med besvarelsen af spørgeskemaundersøgelsen har kun 177 unge besvaret rusmiddelspørgsmålene ved indskrivning og udskrivning af behandlingen. Heraf 43 unge i MST-SA behandling (Termansen et al., 2015).

Evalueringens undersøgelse tager udgangspunkt i både kvantitativ og kvalitativ metode. Den kvantitative del består bl.a. i en før- og eftermåling, hvor de unges udvikling undersøges fra de indskrives til de udskrives af behandlingen. Derudover er der foretaget en sammenligningsanalyse med 182 unge fra databasen UngMap, dog kun ift. hashforbruget ved ind- og udskrivning. Den kvalitative del består af interviews med behandlere, modelejere og unge, som har modtaget behandling (Termansen et al., 2015).

Kilder

Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling – en evaluering af tre behandlingsindsatser, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:24

 

Økonomi

En omkostningseffektivitetsanalyse foretaget af SFI viser, at modellen, i perioden fra opstart og 3 ½ år frem, har kostet 312.160 kr., for hver gang en ung har nedsat sit forbrug af hash.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i 2015 udgivet en evaluering, der indeholder en omkostningseffektivitetsanalyse. Dette betyder, at analysen skal vise, hvad indsatsen koster i forhold til, hvor effektiv den er. Analysen foretages ud fra de offentlige omkostninger, der er forbundet med at gennemføre indsatsen, hvilket stilles over for effekter målt på det primære outcome, nemlig nedgang af de unges hashforbrug. SFI har valgt at anvende de unges brug af hash i analysen, idet denne er den væsentligste effekt (Termansen et al., 2015).  

Omkostningerne bygger på regnskabstal fra de enkelte kommunale projekter samt Socialstyrelsen og er opgjort for opstart og drift af modellen i en periode på ca. 3 ½ år. De samlede omkostninger for modellen er ca. 11,7 millioner kroner i Aarhus Kommune og ca. 8 millioner kroner i Herning Kommune. Omkostningerne er fordelt således:

Omkostning:

Aarhus

Herning

Socialstyrelsen

I alt

Løn

8.769.124

6.656.689

 

15.425.814

Personaleudgifter, herunder uddannelse, kørsel og møder

396.530

204.656

 

601.186

Diverse udgifter vedr. klienterne

560.413

71.977

 

632.390

Administration

520.642

192.637

 

713.280

IT, inventar og materiel

201.483

181.143

 

382.626

Husleje inkl. varme og vand

505.469

267.555

 

773.024

Rengøring

354.945

47.184

 

402.129

Etablering

135.740

                   

 

135.740

Diverse indkøb

57.212

       

 

57.212

Eksterne

280.072       

 

 

280.072

Overhead/diverse

 

438.929

 

438.929

Eksperter (80 pct.) (undervisning og supervision)

 

 

2.008.826

2.008.826

I alt

11.781.631 

8.060.771

2.008.826

21.851.228

I forhold til udgifterne til eksperter er de resterende 20 pct. ikke medtaget i analysen, da disse udgifter vedrører særlige omkostninger i projektperioden (fx udvikling af modellerne, møder på tværs og evaluering). Kilde: Termansen et al., 2015

Nedgang af de unges forbrug af rusmidler

I analysen af effekterne arbejder SFI med 3 trin af forbrug, nemlig:

Trin 1: 2 gange om ugen eller mere (ofte)

Trin 2: 1-4 gange om måneder (indimellem)

Trin 3: Slet ikke

Hvis den unge efter behandlingen er gået fra at bruge hash ofte til indimellem, har den unge bevæget sig 1 trin. I forhold til effekterne viser analysen, at:

  • der ud af de i alt 43 respondenter er forekommet en nedgang af brug af hash på 35 trin. Dette svarer til, at 35 personer er gået fra at ryge hash mindst 2 gange om ugen til at ryge 1-4 gange om måneden, eller at ca. 18 personer er gået fra at ryge hash mindst 2 gange om ugen til slet ikke at ryge (Termansen et al., 2015).

Samlet omkostningseffektivitetsanalyse

På baggrund af de samlede omkostninger og effekterne er det dermed muligt at foretage en omkostningseffektivitetsanalyse, hvilket fremgår af nedenstående tabel:

Omkostning, kroner

21.851.228

Antal indskrevne

86

Omkostning pr. indskrevet, kroner

254.084

Målt nedsat forbrug blandt respondenter, trin

35

Omkostning pr. nedsat forbrug blandt respondenter, kroner

624.321

Beregnet nedsat forbrug, alle indskrevne, trin

70

Beregnet omkostning pr. nedsat forbrug (pr. trin), alle indskrevne, kroner   

312.160

Kilde: Termansen et al., 2015

Tallet for ’beregnet nedsat forbrug, alle indskrevne, trin’ er beregnet ud fra den antagelse, at de 35 respondenter er repræsentative for de 86 indskrevne, og at effekten for respondenterne dermed kan overføres til hele gruppen. Dette betyder altså, at hvis det antages, at alle de 86 indskrevne har haft et gennemsnitligt nedsat forbrug, der svarer til de 35 respondenters, så har modellen kostet:

  • 312.160 kr. for hver gang en ung har nedsat sit forbrug med et trin.

Dertil kommer øvrige effekter for de unge, så som et markant fald i kriminalitet, en reduktion ift. de unges koncentrationsbesvær, depression og selvmordstanker samt en stigning i andelen af unge, der passer deres skole (Termansen et al., 2015).

Kilder

Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling – en evaluering af tre behandlingsindsatser, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:24


 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Multisystemisk Terapi Substance Abuse (MST-SA)Multisystemisk Terapi Substance Abuse (MST-SA) er en metode, der er udviklet i USA, og er en videreudvikling af den evidensbaserede behandlingsindsats Multisystemisk Terapi (MST). MST-SA adskiller sig fra MST ved, at mindst 80 pct. af de unge, som er indskrevet, skal have et behandlingskrævende forbrug af rusmidlerABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for MST-SA er velbeskrevet og afgrænset. Der foreligger klare inklusions- og eksklusionskriterier, og målgruppen er velafgrænset ift. aldersgruppe, adfærd, forældres engagement, problemstillinger m.v.. Der foreligger viden om målgruppens sammensætning i en dansk kontekst foretaget af ekstern evaluator. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
MST-SA’s metode er manualbaseret, velbeskrevet og teoretiskfunderet. Metodens mål og principper fremgår tydeligt. Der foreligger en god beskrivelse af indsatsens forløb, aktiviteter og intensitet. Der arbejdes med kvalitetssikring, superversion og opfølgning. Der er klare krav til MST-teamets uddannelsesniveau, og der foregår løbende kvalificering af indsatsen ved vejleder og konsulent. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
MST-SA er udviklet i en amerikansk kontekst, men er afprøvet og implementeret i to danske kommuner. Forudsætninger og organisering i forbindelse med implementeringen af indsatsen er velbeskrevet. Der foreligger en dansk implementeringsnotat og erfaringsopsamling foretaget af ekstern evaluator. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren A.
Effekt
MST-SA er evalueret af ekstern evaluator gennem en før- og eftermåling samt kvalitative interviews. Målingen er foretaget ved at sammenligne de unges spørgeskemasvar ved indskrivning og udskrivning af behandlingen. Målingen inkluderer 43 unge. Der foreligger ikke en opfølgende måling, som måler de unges udvikling på lang sigt. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
Omkostninger ved implementering af indsatsen er beskrevet. Der er foretaget en dansk omkostningseffektanalyse af ekstern evaluator. Der foreligger en dansk cost-benefit analyse for MST standard, men ikke for MST-SA. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi B.

Publiceret: 16.11.2015. Sidst opdateret: 18.08.2017