Målgruppen

Temaet omhandler unge i alderen 12-25 år, som har et problematisk brug eller misbrug af rusmidler eller lægemidler. Hos de unge er det dog oftest andet end rusmiddelproblematikker, der tynger mest.

| Socialstyrelsen.dk 

Rusmiddelproblematikker hos unge er ikke en isoleret problematik, men hænger oftest sammen med andre problematikker i den unges liv. Hos unge, og særligt de helt unge under 18 år, er det ofte andre problemer, der fylder mest. Misbrug eller et problematisk forbrug er således oftest et symptom på, at den unge oplever andre vanskeligheder og problemer, fx i relation til skole/uddannelse, forældre mv.. Forskning om unge med rusmiddelproblemer og unge med andre problematikker som fx kriminalitet, psykisk sårbarhed og unge med afbrudt skolegang/udenfor uddannelsessystemet viser, at mange forhold og problemstillinger går på tværs, og at der ofte er et overlap mellem disse unge (Katznelson et al., 2015; Pedersen et al., 2009).

Forskning i unge med rusmiddelproblemer viser, at følgende forhold kendetegner de unges situation (Pedersen et al., 2015; Pedersen & Frederiksen, 2012; Pedersen et al., 2009; Ege 2004):

  • Belastet opvækst med fx brud, svigt, stress, overgreb.
  • Opvækst i hjem med højt forbrug af rusmidler.
  • Mistrivsel og psykiske problematikker i et bredt spektrum, herunder bl.a. ensomhed, ADHD, angst, depression og selvmordstanker/-forsøg.
  • Problemer i skolen, fagligt og/eller socialt.
  • Venner/netværk med højt forbrug af rusmidler.

Center for Rusmiddelforskning har i 2 undersøgelser fra 2012 og 2015 tegnet risikoprofiler for unge i særlig risiko for at udvikle rusmiddelproblemer. Undersøgelsen fra 2012 er baseret på faktorer som alder, køn mm., mens undersøgelsen fra 2015 er baseret på karakteren af de unges problematikker.

Undersøgelsen fra 2012 bygger på oplysninger fra i alt 3 databaser, nemlig UngMAP-Basis, UngMAP-Opfølgning og Unge-Survey. UngMAP-Basis består af oplysninger fra 739 unge, der er blevet interviewet ved indskrivning i behandling. UngMAP-Opfølgning består af oplysninger fra 182 unge, der er blevet interviewet inden for et år efter udskrivning, mens Unge-Survey består af interviews med 2950 unge i alderen 15–18 år og 894 unge i alderen 19–24 år.

Undersøgelsen peger på 5 faktorer med særlig betydning for udvikling af rusmiddelproblemer: Alder, køn, etnicitet, familieforhold og uddannelsestilknytning (Pedersen & Frederiksen, 2012):    

  • Unge, der tidligt bruger rusmidler, har større risiko for at udvikle rusmiddelproblemer.
  • Drenge har dobbelt så stor risiko for at udvikle rusmiddelproblemer som piger. Drengene udgør omkring 2/3 af de unge, der vurderes at have et problematisk forbrug eller misbrug.
  • Etnisk danske unge har væsentlig større risiko for at udvikle alkoholproblemer end unge med indvandrerbaggrund, men der ses ikke en signifikant forskel, når det gælder stofmisbrug.
  • Unge på erhvervsuddannelser og unge, der ikke er i uddannelse, har større risiko for at udvikle rusmiddelproblemer end unge i folkeskolen og unge på gymnasiet og handelsskolen.
  • Unge fra brudte familier har dobbelt så stor risiko for at udvikle rusmiddelproblematikker, som unge fra familier, hvor forældrene bor sammen.

I undersøgelsen fra 2015 tegner Center for Rusmiddelforskning profiler af 4 grupper af unge med særlig risiko for udvikling af rusmiddelproblematikker baseret på karakteren af de unges problemer (Pedersen et al., 2015). Undersøgelsen har kortlagt sammenhænge mellem unges situation, problemer og brug af rusmidler og er baseret på en national stikprøveundersøgelse med spørgsmål fra UngMAP, hvor ca. 3000 unge i alderen 15-25 år indgår. Undersøgelsen viser, at unge, der i særlig grad har en bekymrende brug af rusmidler, er belastet af sociale og psykiske problematikker, herunder fx vanskeligheder og konflikter i skolen, depression, angst og koncentrationsvanskeligheder.

Undersøgelsens 4 grupper er:

  • Unge med moderat eksternaliserede problemer.
  • Unge med svære eksternaliserede problemer.
  • Unge med svære internaliserede problemer.
  • Unge med psykiatriske og stressrelaterede problemer.

Unge med moderate eller svære eksternaliserende problemer

De 2 første grupper, der er kendetegnet af hhv. moderate og svære eksternaliserende problemer, omfatter unge, hvis situation er præget af ’ydre’ og relationsmæssige problemer. Det er unge, hvis adfærd er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau, høj grad af impulsivitet og lav grad af selvkontrol samt koncentrationsvanskeligheder. Det er unge, der ofte kommer i konflikt med omgivelserne, og som ofte har problemer med stort fravær/udeblivelse/bortvisning fra skole. De 2 grupper består af ca. 2/3 unge mænd og ca. 1/3 unge kvinder. De unge med svære eksternaliserede problemer bruger rusmidler i markant højere grad end både de 3 andre grupper og den samlede ungegruppe. Omkring 1/5 af denne gruppe unge bruger hash mindst 20 dage om måneden og/eller andre illegale stoffer, som fx amfetamin og kokain mindst 4 dage om måneden. Unge med svære eksternaliserede problemer er de mest udsatte i forhold til at udvikle rusmiddelproblematikker (Pedersen et al., 2015).

Unge med internaliserede problemer

Gruppen af unge med svære internaliserede problemer omfatter unge, hvis situation primært er præget af ’indadrettede’ problemer som depression, angst og ensomhed, samt selvmordstanker og selvskadende adfærd. De har ofte vanskeligheder i skolen, herunder koncentrationsvanskeligheder og stort fravær. Det er unge, der ofte er mindre iøjnefaldende end unge med eksternaliserende problemer, men ikke desto mindre slås med tunge problematikker. Denne gruppe af unge giver endvidere udtryk for den laveste grad af trivsel sammenlignet med de andre grupper. I denne gruppe er cirka 3/4 kvinder og cirka 1/4 mænd (Pedersen et al., 2015).   

Unge med psykiatriske og stressrelaterede problemer

Gruppen af unge med psykiatriske og stressrelaterede problemer består af unge, hvoraf ca. 1/3 har en ADHD-diagnose eller anden psykiatrisk diagnose. Gruppen har flere sammenfaldende egenskaber med gruppen af unge, der har hhv. svære eksternaliserede problemer og svære internaliserede problemer (Pedersen et al., 2015)

Kilder

Ege, P. (2004): Stofmisbrug og Afhængighed hos Unge og Voksne (kan lånes gennem bibliotek.dk), Hans Reitzel

Katznelson, N. et al. (2015): Hvem er de unge på kanten af det danske samfund? Om hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel. Aalborg Universitetsforlag 

Pedersen, M. U. & K. Frederiksen (2012): Unge der misbruger rusmidler – hvor mange, behov, behandling, stofforbrug eller behandling. Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet.

Pedersen, M. U. et al. (2009): 13-17 årige piger i misbrugsbehandling og den indsats de tilbydes (pdf). Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet. 

Pedersen, M. U. et. al (2015): UngMap. En metode til identificering af særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/misbrug og trivsel blandt danske 15-25 årige. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 


Publiceret: 05.11.2013. Sidst opdateret: 27.02.2017